Emne: Retsvæsenet
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 5. november 2015Hvornår har et af de danske partier sidst af egen fri vilje kæmpet for flere kommunefogeder eller for flere midler til justitsområdet i Grønland? Det ville være et godt sted at starte.
Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 11. juni 2015For at skabe den nødvendige balance i systemet er det i den ”nye” retsplejelov angivet, at det danske Justitsministerium kan antage en Landsforsvarer til at varetage opgaverne med uddannelse og rådgivning af forsvarene.
Selvom, der nu er gået mere end 5 år siden loven er trådt i kraft, er der ikke udpeget en Landsforsvarer.
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 12. januar 2012Høj og acceptabel standard på hele justitsområdet er stadig Danmarks ansvar, og et mål vi i fællesskab bør prioritere. Derfor er der brug for, at man i et samarbejde mellem grønlandske og danske myndigheder får afdækket hvad der bør prioriteres inden for de acceptable økonomiske rammer, og her bør problemerne i anstalterne klart være et af de områder der prioriteres højest.
Ane Lone Bagger, Demokraternes medlem af Kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia
Torsdag d. 29. september 2011I den forbindelse har vi noteret os, at afgående folketingsmedlem Lars-Emil Johansen har udarbejdet et ændringsforslag til retsplejeloven for Grønland, der vil sikre dette. Demokraterne hæfter sig ved, at forslaget er udarbejdet så sent, at det – selv hvis valget først var blevet udskrevet i oktober – ikke har haft en chance for at blive vedtaget.
Retten i Grønland
Fredag d. 20. maj 2011Årsskiftet 2009-2010 markerede den største ændring af den grønlandske retspleje siden 1950. Der blev blandt andet sagt farvel til Østre Landsret som ankeinstans, og et mere stringent retssystem blev budt velkommen. Et system, hvor alle sager - uanset type - som udgangspunkt starter ved de grønlandske kredsretter eller den nyetablerede retsinstans, Retten i Grønland, og slutter i Grønlands Landsret som eneste ankeinstans, hvis der ikke opnås en tredjeinstans bevilling fra procesbevillingsnævnet.
Tilknyttede tekster:
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 5. februar 2010En del af den ”magt”, der i andre demokratiske samfund traditionelt betragtes som omfattet af ”den udøvende magt” eller regeringsmagten - politi og anklagemyndighed – varetages i grønlandsk sammenhæng af rigsfællesskabets myndigheder - og altså ikke af de grønlandske myndigheder under selvstyret. På tilsvarende måde er domstolene – som traditionel ”dømmende magt” - omfattet af rigsfællesskabets overordnede kompetence. Sådan vil situationen principielt være, indtil Grønland måtte beslutte en overtagelse af justitsområdet med tilhørende lovgivningsmæssig og administrativ kompetence – samt ikke at forglemme - overtagelse af de med justitsområdet forbundne omkostninger.
Danmarks Domstole
Onsdag d. 30. december 2009Fra årsskiftet træder en ny reform af det grønlandske retsvæsen i kraft. Reformen betyder blandt andet en ny retsinstans kaldet Retten i Grønland, der fremover skal være første instans i vanskelige sager.
Højesteret
Mandag d. 16. februar 2009Højesteret udtalte, at der hverken af de gældende grønlandske regler eller af menneskerettighedskonventionen kan udledes et krav om, at et anklageskrift skal foreligge på tiltaltes modersmål.
Højesteret lagde til grund, at T1 forstod også den del af anklageskriftet, der alene forelå på dansk, og at ankemeddelelsen i forbindelse med forkyndelsen var blevet forklaret for T2 på grønlandsk.