Emne: Rigsfællesskab og selvstyre

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Arktisk redegørelsesdebat 2019 - Folketinget

Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 17. oktober 2019

Tiden er løbet fra, at danske politikere bestemmer over Grønlands udenrigspolitik. Ordene er statsministerens. Inuit Ataqatigiit er yderst enig i betragtningen. Behovet for at styrke Grønlands udenrigspolitiske rolle er påtrængende og nødvendigt. Mere end nogensinde før er der brug for at kæmpe for et mere ligeværdigt partnerskab. Ikke ved at dvæle ved fortiden, men i høj grad ved at se frem

Trump, Grønland og de intellektuelle

Thorkild Kjærgaard, historiker, dr. phil.
Mandag d. 16. september 2019

Skal man finde en skyldig for, at det kunne komme så vidt, er det ikke de grønlandske politikere, man skal skyde på. De er bare remtrækket. Motoren, det er 1960ernes smarte intellektuelle, som legede med ilden ved – under bevidst og systematisk tilsidesættelse af faktuel historisk viden om Grønland – at presse et koloniparadigme ned over et gammelt nordisk søsterland. Det er dem og deres utallige eftersnakkere frem til denne dag man skal have fat i, hvis man mener, der er behov for at placere et ansvar for den indtrufne nedkøling af det dansk-amerikanske forhold

Bør der ikke indføres en Dansk Taksigelsesdag på Grønland

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 23. juni 2019

Da jeg læste Kim Kielsens hilsen til Danmark i anledning af 10-året for Selvstyrets indførelse, tænkte jeg: Behøver det virkeligt være så surt? Og nej, det behøver ikke være så surt. Der findes heldigvis også glade mennesker. Sent i nat fik jeg denne mail fra en gammel skolekammerat

Paragraf 37 Spørgsmål: om lufthavnsbyggeriet

Tillie Martinussen, formand for Demokraterne Sermersooq Vest
Fredag d. 25. januar 2019

Hvis lufthavnspakkens samlede anlæg, eller dele af disse, går konkurs – enten i starten – midten eller sent i projektets forløbsfaser, hvem skal så afholde udgifterne til dette? Hvis Staten skal dække én eller flere tab i et konkurs-scenarie, modregnes tabet/tabene da i Bloktilskuddet? 

Grønland i 4.000 år

Leif Aidt
Fredag d. 7. december 2018

Man overser, at Grønland er et blandingssamfund. Janusansigtet ser både mod øst og vest. Europæeren og inuitten rummes i samme person. Derfor er det både skammeligt og fatalt, at grønlændere, der ikke falder ind under en hard core inuit-identitet, f.eks. sprogligt, bliver mobbet, føler sig forkerte og uvelkomne i samfundet og holder sig borte. Ingen kan undværes i så lille et samfund

Det grønlandske janusansigt

Thorkild Kjærgaard, dr. phil.
Torsdag d. 29. november 2018

At beskrive det skandinaviske element som illegitimt er en forløjet undsigelse af Grønlands historie, som har udløst en selvstændighedsdiskurs, der tvinger grønlænderne til at fornægte en del af sig selv – så sandt som der ikke findes nogen grønlænder, der ikke har Danmark i sindet og dansk-norsk blod i årerne. Det er i denne forskruede identitetspolitik, man finder roden til de gigantiske problemer, der har tårnet sig op for Grønland de seneste årtier, og som har været ved at tvinge samfundet i knæ. Det ville være en stor velsignelse for Grønland at få begravet denne udefrakommende, dybt skadelige gøgeunge

Sprængfarlige kineserier i landsstyret

Esben Skytte Christiansen, samfunds- og sprogvidenskabelig kandidat, lærer, fhv. skoleleder.
Torsdag d. 26. juli 2018

Vil man have gavn af handelssamkvemmet med Kina, må man renoncere på den åbenlyse tilkendegivelse af tilslutning til Tibets stræben efter selvstændighed. Ja, i det hele taget afholde sig fra at kritisere betændte forhold i Tibet. Det omfatter også officiel modtagelse af Tibets åndelige overhoved, Dalai Lama. Det gælder for Danmark, men i ikke mindre grad for rigsdelen Grønland, som jo selv har sat selvstændighed som mål i henhold til landsstyrets aktuelle stræben

Uddrag af debatten i Folketinget ved første behandling af Lovforslag nr. 225

Folketinget
Lørdag d. 12. maj 2018

Inger Støjberg: Igen må jeg sige med al respekt: Det virker, som om man lidt nu bare ønsker at køre en eller anden konflikt op, der simpelt hen ikke eksisterer. Den eksisterer ganske enkelt ikke – jeg beklager, at jeg må sige det så firkantet

Valg. Om etnonationalisme og dumhed

Esben Skytte Christiansen, samfunds- og sprogvidenskabelig kandidat, lærer, fhv. skoleleder.
Fredag d. 9. marts 2018

Der er udskrevet nyvalg til landstinget. Man kan spørge sig selv, om det mon bliver et såkaldt skæbnevalg, for der er ingen tvivl om, at for en række partier vil spørgsmålet om selvstændighed, løsrivelse fra rigsfællesskabet, stå centralt i den politiske skrækpropaganda om den etniske offerrolle, de rene og ægte af blodet må udholde som følge af dansk undertrykkelse, disrespekt, nedværdigelse, misbrug og forhånelse, som er sådanne partiers næring og livsnerve

Kevin Costner-syndromet i Nuuk

Ask Foldspang Neve, Ph.d. studerende ved Nuffield College, University of Oxford
Tirsdag d. 12. december 2017

Efter 38 år med hjemme- og selvstyre har Grønland en tuberkuloseepidemi, der er vokset støt siden 1980erne, 44 gange så mange seksualforbrydelser mod børn under 15 år per indbygger som i Danmark, og revisordokumentation for, at de sidste to regeringschefer stjal fra kassen.

Vi ønsker at bevare rigsfællesskabet

Lars Løkke Rasmussen, Statsminister
Statsministeriet
Onsdag d. 24. maj 2017

Både på Færøerne og i Grønland er der grupper i befolkningen, for hvem det ikke er tilstrækkeligt, og som har et andet mål. De ønsker selvstændighed. Hvis et flertal på Færøerne eller i Grønland en dag beslutter sig for det, vil regeringen naturligvis respektere beslutningen. Men vi vil også beklage den.

Redegørelse om rigsfællesskabet 2017

Justitsministeriet
Lars Løkke Rasmussen, Statsminister
Søndag d. 23. april 2017

Om Grønlands offentlige finanser: Grønland har inden for selvstyreordningens kompetencefordeling ansvaret for den økonomiske politik og beslutter selv, hvordan det offentlige budget finansieres. Det er regeringens politik, at staten ikke garanterer for grønlandsk låneoptag.

Vi må ikke tabe menneskeliv på vejen mod selvstændighed

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Fredag d. 7. april 2017

Såfremt der skal være mening med landets selvstændighed engang i fremtiden, så skal udviklingstempoet være tilpasset til, at landets egen befolkning selv kan realisere det mål

§ 37 - Aflyst besøg i Taiwan

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 13. januar 2017

Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel, Energi og Udenrigsanliggender har som bekendt været yderst kritisk over for udenlandsk og især dansk indblanding i vort land. Vi husker vel alle hans trusler om at smide USA ud af Pituffik og hans rasende påstande om den danske arrogance.

Nytårstale 2017

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Mandag d. 2. januar 2017

Man kan sige, at den medmenneskelighed vi har haft i vores liv, er på vej væk. Vi ved at det store problem er, at der er alt for mange forældre, som omsorgsvigter deres børn. Vi har fået så ”travlt” i vores hverdag, at vi ikke har ”tid” til at være med til at tage os af de børn som vores familie, venner eller bekendte udsætter for omsorgssvigt.

§ 37: Spørgsmål til landsstyret vedr. udtalelser i Politiken og til Nunatsiaq News fra landsstyremedlem for Udenrigsanliggender

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Onsdag d. 14. december 2016

Landsstyremedlem for Udenrigsanliggender har med sine markante udtalelser skabt betydelig usikkerhed for Grønlands forhold til særligt USA og Danmark. Er det et samlet landsstyret der står bag de udtrykte holdninger? Hvis svaret hertil er negativt, ønskes det oplyst hvilke konsekvenser udtalelserne vil få for landsstyremedlem for Udenrigsanliggender.

Forfatningskommission: Alvorlig misforståelse fra IA

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 12. december 2016

Vi kan nu konstatere, at i hvert fald IA’s formand ikke har sat sig ordentligt ind i, hvad det hele går ud på.

Aqqaluaq og Suka aner ikke, hvad de har sat i gang

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Onsdag d. 7. december 2016

Når virkeligheden banker på, og man skal tage stilling til de svære ting såsom vores velfærdssystem, borgerrettigheder og samfundsøkonomi, så har man ikke nogen svar. Så er selvstændighed pludselig en hypotetisk situation som man ikke vil forholde sig til.

Selvstændighed og økonomi

Demokraterne
Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Torsdag d. 24. november 2016

Hvis vi udråber Grønland til en selvstændig stat, så mister vi bloktilskuddet fra Danmark, der er på lige under 4 milliarder kroner, og vi skal selv til at betale for områder som eksempelvis politi og retsvæsen. Et forsigtigt skøn er, at vi i øjeblikket står overfor at vores økonomi skal forbedres med 4-5 milliarder kroner om året, hvis selvstændighed skal være realistisk.

Et fællesskab af Riger

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Mandag d. 21. november 2016

Vores politiske mål er at gøre den grønlandske økonomi robust nok til, at den kan bære en politisk selvstændighed. Vi tror ikke på, at man opnår selvstændighed ved at nedsætte en forfatningskommission eller ved at erklære, at ”man uigenkaldeligt er på vej mod selvstændighed” i en koalitionsaftale.

Dagen i dag er et vigtigt skridt mod selvstændigheden

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Mandag d. 21. november 2016

Det grønlandske samfund har allerede sat sig i selvstændighedens slæde, og nu er den ustandselige rejse indledt.

Redegørelse for nedsættelse af en grønlandsk forfatningskommission

Landsstyret
Suka K. Frederiksen, Medlem af Landstinget for Siumut, politisk ordfører
Lørdag d. 19. november 2016

Forfatningskommissionen bliver det forum, hvor et udkast til en grønlandsk forfatning skal udformes, ud fra det kommissorium, der fastlægges af Landstinget. Det er således landsstyrets opgave at komme med et forslag til hvorledes dette kommissorium kan se ud, men det er op til Landstinget at tilrette, godkende og lægge det endelige kommissorium fast.
Tilknyttede tekster:

Grønland på vej i glemmebogen

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 26. september 2016

På Thule Air Base kan det blæse meget stærkt og vinden fører finkornet sand med sig. På få timer kan det slibe biler og overlevelseshytter helt ind til det blanke metal. Sådan ser Rigsfællesskabet efterhånden også ud for et stigende antal mennesker i Danmark. Der er kun skelettet tilbage: love, regler og bindende aftaler

Sitting on Gold – en politikerskabt katastrofe

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 3. juli 2016

Der er nu udgivet endnu en rapport – på engelsk, hverken på grønlandsk eller dansk – med den pompøse titel "Sitting on Gold”. I rapporten beskrives den voksende gruppe i Grønland af folk uden nogen form for uddannelse som en uudnyttet guldgrube. En nærlæsning af rapporten afslører, at der er tale om narreguld – også kendt som svovlkis. Rapporten kunne mere passende være navngivet ”Sitting on Fool's Gold”.
Tilknyttede tekster:

Lufthavnen i Kangerlussuaq

Knud Kristiansen, Medlem af landsstyret for Bolig, Byggeri og Infrastruktur
Landsstyret
Fredag d. 3. juni 2016

Det er hverken min eller landsstyrets politik at lukke Kangerlussuaq. Tværtimod er det hensigten, at lufthavnen i Kangerlussuaq også i fremtiden kommer til at indgå i det samlede trafiknet – om end givetvis i en anden rolle, end den spiller i dag

Baser, Grønland og den kolde krig

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 27. april 2016

At der nu kun er en mindre amerikansk base tilbage i Grønland, viser vel, at USA ikke har haft intentioner om at sætte sig fast på Grønland, men hovedindholdet i de gældende forsvarsaftaler omkring Grønland er stadig, at USA har store militære rettigheder, når den amerikanske nation synes, at den har brug for dem. Den meget omfattende Monroedoktrin gælder jo også stadig, og den vil USA aldrig opgive. Så i en frihedsrus om en rig og glorværdig fremtid skal grønlandske politikere træde varsomt, fordi USA ikke vil tolerere andre magters indflydelse i Grønland, ud over Danmarks

Udsatte grønlandske kvinder i Danmark

Rådet for socialt udsatte
Mandag d. 14. marts 2016

En række sociale organisationer, ildsjæle og fagfolk har længe talt om, at socialt ud­satte grønlandske kvinder har nogle særlige udfordringer med at genvinde fodfæstet i livet. På den baggrund igangsatte Rådet for Socialt Udsatte denne undersøgelse for at få kvindernes egne fortællinger om de problemer, de oplever, hvordan de håndterer dem, og hvad de ser af muligheder for forbedringer.
Tilknyttede tekster:

Handling frem for snak i både Grønland og i Danmark

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 5. november 2015

Hvornår har et af de danske partier sidst af egen fri vilje kæmpet for flere kommunefogeder eller for flere midler til justitsområdet i Grønland? Det ville være et godt sted at starte.

Et uskønt bestillingsarbejde

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 24. oktober 2015

Det glade budskab i rapporten er, at Danmark overholder menneskerettighederne. Lovgivningen er i orden, og klagemulighederne er i orden. Det fremgår også af rapporten, at der ikke kunne opdrives eksempler på grønlændere i Danmark, der har fået tilsidesat deres menneskerettigheder af Danmark.
Tilknyttede tekster:

Ordførertale i forbindelse med redegørelse om samarbejdet i Arktis

Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 21. oktober 2015

Relationen mellem Grønland og Danmark er i et globalt perspektiv et forbillede for oprindelige folk. Den politiske selvbestemmelse, som vi i fællesskab har opnået, kan vi være stolte af. Grønland er i forhold til mange andre oprindelige folk i verden nået langt på kort tid

Lad os være realistiske

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 20. oktober 2015

Nogen gange er det bedst at sige tingene præcis som de er. Fakta er, at vi mangler at hjemtage 32 sagsområder fra Danmark, og minimum 5 milliarder kroner om året før vi kan blive selvstændige

Aleqa Hammonds tale ved Folketingets åbning den 8. oktober 2015

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 9. oktober 2015

Selv om jeg er valgt for Siumut, og som alle andre i dette Ting ifølge grundloven kun er ansvarlig overfor mig selv og de vælgere, der har stemt mig ind, vil jeg gerne slå fast, at jeg opfatter mig selv som en repræsentant for hele den koalition, som i dag regerer det grønlandske Selvstyre.

Tale ved Folketingets åbning 8. oktober 2015

Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 8. oktober 2015

Lad os huske på, at vi er en del af et Rigsfællesskab med en understregning af, at det er et fællesskab og i et sådant hjælper man hinanden. I indledningen til Selvstyreloven beskrives dette netop som præmis for Grønlands Selvstyre. Vi bør derfor have et fælles ønske om at styrke Rigsfællesskabet og det grønlandske samfund generelt. Det betyder også, at det er lovligt at blande sig i debatten.

Det danske søsterparti - Dansk Folkeparti

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 23. juni 2015

Der én ting de to nyvalgte folketingsmedlemmer fra Grønland og deres partier er enige om: de bryder sig ikke om Dansk Folkeparti.
Tilknyttede tekster:

Slip familierettens gidsler fri

Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 15. juni 2015

I 2007 fik Danmark en ny forældreansvarslov. Med denne lov blev flytning indenfor Rigsfællesskabet begrænset til kun at omfatte Danmark. Der blev dermed skabt en ny hindring for fri bevægelse i Rigsfællesskab. I loven sidestilles Grønland og Færøerne med udlandet.

Retssikkerhed for alle borgere - også for forbryderne

Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 11. juni 2015

For at skabe den nødvendige balance i systemet er det i den ”nye” retsplejelov angivet, at det danske Justitsministerium kan antage en Landsforsvarer til at varetage opgaverne med uddannelse og rådgivning af forsvarene. Selvom, der nu er gået mere end 5 år siden loven er trådt i kraft, er der ikke udpeget en Landsforsvarer.

Frihed forpligter - også i Folketinget

Demokraterne
Tirsdag d. 2. juni 2015

Vi ønsker ikke at blande os i, hvem der skal være dansk statsminister. Erfaringerne har vist, at det ikke betyder det store for Grønland, hvem der er statsminister. Vi vil i stedet bruge alle vores kræfter på at påvirke de beslutninger, der har betydning for Grønland.

Der var flere misbrug

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Søndag d. 31. maj 2015

Aleqa Hammond siger, at alle folk fejler. Men ikke alle folk misbruger Landskassen som kassekredit og bruger midler uden for loven. Udtalelserne er respektløse overfor hele det grønlandske samfund. Hun burde i stedet i det mindste vedkende sig misbrugene

Johan Lund Olsen – til folketinget

Johan Lund Olsen
Søndag d. 31. maj 2015

Valgoplæg: Grønlandske borgere i Danmark skal sikres menneskerettigheder og behandles som andre danske statsborgere bliver behandlet på velfærdsområdet

Múte Bourup Egede – til folketinget

Múte Bourup Egede, folketingskandidat for Inuit Ataqatigiit
Søndag d. 31. maj 2015

Valgoplæg: Fremme de sagsområder som fortsat er under statens ansvar

Karo Fleischer Thomsen – Folketingimut

Karo Fleischer Thomsen, folketingskandidat for Inuit Ataqatigiit
Søndag d. 31. maj 2015

Valgoplæg: Stemmen skal bruges til at øge levestandarden for indbyggere i Grønland og for grønlændere der bor i Danmark

Aaja Chemnitz Larsen – til folketinget

Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Søndag d. 31. maj 2015

Valgoplæg: Vi skal bryde fordomme om grønlændere i Danmark og sikre mere viden om Grønland i Danmark.

Grønlands frie stemme

Inuit Ataqatigiit
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 28. maj 2015

Det er slet ikke ligegyldigt, hvem der repræsenterer Grønland i Danmark. Det er faktisk temmelig vigtigt. For det handler om Grønlands fremtid. Det handler om os grønlændere

Atassut i Folketinget - Konstruktivt fællesskab

Atassut
Jonas Nilsson, folketingskandidat for Atassut
Steen Lynge, medlem af Landstinget for Atassut
Torsdag d. 28. maj 2015

Som det er nu, er det nødvendigt at indgå en samarbejdsaftale med et af de større danske partier i Folketinget for at kunne forhandle sig til en udvalgspost. Sådan en aftale kan binde det grønlandske folketingsmedlem til at stemme sammen med det danske parti i rent danske anliggender og på den måde blive tungen på vægtskålen i sager, der er Grønland helt uvedkommende
Tilknyttede tekster:

Eskimologi 2

Den2Radio
Frank Sejersen, antropolog
Henrik Morell, konsulent, cand, mag.
Vibeke Sloth Jakobsen, bibliotekar
Torsdag d. 7. maj 2015

Den 2. af to udsendelser om Eskimologi handler om den samfundsorienterede forskning. Lektor Frank Sejersen fortæller om sin forskning, hvor han ser på, hvad det er for nogle befolkningsgrupper, han mener man overser i det meste af forskningen, der i høj grad ser inuit som ofre for udviklingen. I medierne hører meget om klimaændringer, og betydningen for de arktiske folk, men det er ikke nødvendigvis den vigtigste dagsorden hos de berørte.

Hvem har aflyst selvstændigheden?

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Tirsdag d. 28. april 2015

Min vision for vores land er, at det grønlandske folk en dag bliver uafhængigt og selvstændigt. Men jeg synes ikke man skal sætte en dato på, før de grundlæggende betingelser er på plads.

Med grundlov skal vi land bygge

Inuit Ataqatigiit
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 20. marts 2015

Disse års pressede økonomi stiller os i en situation, hvor vores evne til at prioritere og tage ansvarlige valg sættes på prøve. Det er nu vi skal vise, at vores evne til at sikre at der er mad på bordet, også når frosten sætter ind og jagtbyttet udebliver

Kommunikation i sagen vedr. servicekontrakten på Thulebasen

Udenrigsministeriet
Onsdag d. 11. marts 2015

Nærværende notat beskriver de kontakter, som Danmark i den pågældende periode har haft med USA omkring forståelsen af kravene til tilbudsgivere, der ønsker at byde på servicekontrakten på Thulebasen

Nu skal ansvaret formelt placeres

Johan Lund Olsen
Onsdag d. 25. februar 2015

Jeg straks vil arbejde på at få rykket samrådet til et hastesamråd med udenrigsministeren og statsministeren. Hun er rigsfællesskabets minister, og jeg har en klar forventning om, at hun af hensyn til det fælles riges interesse, stiller op i så alvorlig en sag som denne

Den danske regering og landsstyret må forklare

Johan Lund Olsen
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 25. februar 2015

Inuit Ataqatigiit holder fast i vores krav om, at hele håndteringen af denne sag skal kulegraves, både i Nuuk og i København. Der tegner sig et mønster af fejl, begået både i Selvstyret og i Udenrigsministeriet.

Servicekontrakter er for skiftende på sigt

Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 21. februar 2015

Inuit Ataqatigiit mener, der er et udbredt behov for at gennemgå forsvarsaftalerne med henblik på at vurdere deres relevans i dag. Derefter skal man indlede genforhandlinger som opdaterer aftalegrundlaget og skærper det udbytte Grønland skal have ved at lægge hus til amerikanernes tilstedeværelse

Klagedomstols afgørelse viser at Pituffik-sagen er politisk

Johan Lund Olsen
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 19. februar 2015

Som vi frygtede har selskaberne ikke fået medhold, og klagedomstolen har dermed givet grønt lys for, at et amerikansk selskab kan vinde servicekontrakten.

Kolonitiden - et historisk falsum

Thorkild Kjærgaard, dr. phil.
Lørdag d. 14. februar 2015

Man taler i 1700-tallet om kolonierne i Grønland og i Jylland, men det gør hverken Jylland eller Grønland til kolonier. Denne skelnen mellem “koloni” og “kolonier” opretholdtes omhyggeligt af den danske stat indtil Grønlands integrering i riget som et oversøisk amt 1953.

Landsstyret har selv godkendt Pituffik-kriterierne

Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 13. februar 2015

I denne uges AG fremgår det, at landsstyret nu bestiller en advokatundersøgelse af forløbet. Vi stiller dog spørgsmålstegn ved om en bestilt advokatundersøgelse er uvildig nok. Det er jo før set, at landsstyrets bestilte advokatundersøgelser er brugt som partsindlæg af landsstyret.

Nick Nielsens ordførertale ved debat om servicekontrakten på Thule

Nick Nielsen
Onsdag d. 21. januar 2015

De har vel en berettiget forventning om, at det de skal betale for, også er det de har brug for. Men samtidig har Grønland en lige så berettiget forventning om at blive kompenseret for at stille sit land til rådighed for USA's militær.

Hasteforespørgselsdebat, ordførertale af Johan Lund Olsen

Johan Lund Olsen
Onsdag d. 21. januar 2015

Nu er det så op til USA at vurdere hvad ’i videst muligt omfang’ betyder – med andre ord hvor mange grønlandske arbejdspladser, lærepladser og skatteindtægter der kan blive plads til

Forsvarsaftalen af 1951

Udenrigsministeriet
Onsdag d. 21. januar 2015

Bekendtgørelse om den i København den 27. april 1951 undertegnede overenskomst i henhold til Den nordatlantiske Traktat mellem Regeringerne i Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af Grønland.

Pladsleje for Thule Air Base

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 18. januar 2015

At stille et meget beskedent og ellers ubrugt areal til rådighed for Thule Air Base er et let overkommeligt bidrag til den fælles sikkerhed. Det koster ikke Grønland en krone. Alligevel er der nogen, der ligefrem vil have penge for det

Den tabte servicekontrakt på Thule Air Base

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 17. januar 2015

I den aktuelle sag om den tabte kontrakt på Thule Air Base behøver USA blot at henvise til de allerede fremlagte planer om massive militære besparelser i Europa og tilføje, at man sideløbende har genoptaget gamle planer om at lukke Thule Air Base og flytte aktiviteterne til Alaska

Pituffik: landsstyret har ikke ”tabt servicekontrakten på gulvet”

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Vittus Qujaukitsoq, landsstyremedlem for Finanser og Indenrigsanliggender
Fredag d. 16. januar 2015

Udbudsforløbet blev afsluttet den 31. oktober, med at USA meddelte offentligheden, at de havde valgt at tildele servicekontrakten på Thule Air Base til Exelis Services, som er et fuldt ud amerikansk ejet datterselskab.

Landsstyret har tabt servicekontrakten på gulvet

Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 16. januar 2015

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi rigtig gerne støtte kravet om kompensation eller husleje, men vi er nødt til først at vide, om landsstyret til fulde har levet op til sit ansvar i sagsprocessen. Det mangler vi fortsat at få afklaret

Kim Kielsens nytårstale 2015

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Fredag d. 2. januar 2015

Desværre har vi også problemer med strukturerne indenfor uddannelsessystemet, sådan som det ser ud nu. Her tænker jeg særligt på de rent grønlandsksprogede unge, som grundet vores samfundsstruktur og den måde vi har indrettet tingene på er afskåret fra at kunne tage sig en uddannelse ...

Forsoningskommissionen: en grønlandsk folkekomedie

Thorkild Kjærgaard, dr. phil.
Torsdag d. 25. december 2014

Med nedsættelsen af en forsoningskommission har Grønland gjort sig selv og de grønlandske skatteydere til grin. Det tjener den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt til ære, at hun lige fra den første dag afviste at deltage i denne latterlige og forstemmende grønlandske folkekomedie. Danmark har intet at beklage, intet at undskylde, intet at forsone. Eller som den unge romanaktuelle grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen mere bramfrit udtrykker det: “Enough of that post-colonial shit.”

Politisk analyse fra en tysk pornokiosk

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 19. december 2014

For i bund og grund, og hvor meget man ikke ønsker at erkende det, så er Danmark - uden Grønland og Færøerne - jo kun en pornokiosk i Nordtyskland, som et færøsk folketingsmedlem sagde for år tilbage.

Grønland, Danmark og Rigsfællesskabet?

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Mandag d. 10. november 2014

Denne nyhed "Skuffeselskab sender milliardkontrakt fra Danmark til USA", der blev linket til fra Kamikposten den 7. november 2014, giver en god anledning til at tænke over de ord vi vælger, når forhold i Rigsfællesskabet skal beskrives.

Balladen om Aleqa Hammond

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 26. september 2014

Fik Aleqa Hammond efter sin flugt fra en taxaregning et tilbud hun ikke kunne sige nej til, da hun forud for efterårssamlingen 2008 trak sig som landsstyremedlem for økonomi og finanser?

Et stærkt fællesskab kræver åben dialog

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 30. april 2014

Den juridisk faderløse person, som uheldigvis blev født det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt og under den forkerte lov, i forhold til at have ret til en far.

§ 37: Repræsentationen i Washington

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 4. marts 2014

Det indtryk som både vi – og formentlig også befolkninger indtil samrådet i fredags har fået – var, at den kommende repræsentation var en selvstændig enhed, hvilket åbenbart ikke er tilfældet. Langt fra faktisk.

Drop rygmarvs-reaktionerne hvis du vil have selvstændighed

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 4. februar 2014

Vi taler i overskrifter som ”Råstoffer skaber tryghed”, ”råstofferne er vores fremtid” eller ”selvstændighed i min levetid”. Men præcis hvordan vi gør drømmen til virkelighed og hvordan en fremtid med råstoffer vil påvirke samfundet taler vi ikke så meget om. Og kritiske spørgsmål bliver opfattet som om man ikke ønsker selvstændighed eller værre endnu: ”at man holder med Danmark”.

En politisk pauseklovn og en forsoningskommission med ændret fokus

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 5. januar 2014

Næste landsstyreformandserklæring i den danske presse kan meget vel blive, at Aleqa Hammond skifter undertøj oftere end de fleste danskere.

Er befolkningen i Grønland ikke længere et oprindeligt folk?

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 28. oktober 2013

Dette har stor betydning for Grønland, hvis vi ikke længere betragtes som et oprindeligt folk med rettigheder, ikke mindst i forhold til kultur og levevis.

Hastværk, lastværk og langsommelighed

Johan Lund Olsen
Fredag d. 4. oktober 2013

Fra Inuit Ataqatigiit er vi dog ikke i tvivl om, at hvis den danske regering og dette Folketing reelt gik ind og kærede sig politisk om det grønlandske retsvæsen og kriminalforsorgen i Grønland, så ville virkeligheden se anderledes ud

Arktis på dagsordenen

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Torsdag d. 5. september 2013

Jeg har været i tæt dialog med Helle Thorning-Schmidt omkring mødet med præsident Obama – også på dette års rigsmøde – afholdt i sidste uge i Danmark - men den danske regering har altså knap en uge efter rigsmødets afholdelse valgt at se stort på at Danmark og Grønland har en aftale om at så længe Grønland og Arktis er på dagsordenen i internationale møder, så skal Grønland også deltage i møderne.

Forslag til finanslov for 2014

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 8. august 2013

Hvis Lars-Emil Johansen med flere var i stand til at vise lidt økonomisk samfundssind, kunne de afgive den undskyldning allerede nu, og de 2,4 millioner kroner kunne anvendes til at afhjælpe et af de mange påtrængende problemer, der maltrakterer Grønland.
Tilknyttede tekster:

Behov for at styrke kredsretterne og kriminalitetsforebyggelsen

Martha Lund Olsen, landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen
Torsdag d. 8. august 2013

"Jeg har store forventninger til, at Justitsministeriet fremkommer med konstruktive forslag til, hvordan vi kan begrænse mængden af sager i kredsretten og styrke det kriminalpræventive arbejde", udtaler Martha Lund Olsen efter mødet.

Vi skal turde diskutere vores retsvæsen

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 24. juni 2013

Vores voldsrate, vores drabsrate, vores voldtægtsrate og beklageligvis også andre former for kriminalitet ligger alt for højt i forhold til andre lande, vi gerne vil sammenligne os med.

Grønlands IWC-regulerede storhvalsfangst fra 2013

Udenrigsministeriet
Fredag d. 21. juni 2013

Landsstyret mener, i fraværet af en IWC-beslutning herom, at det har ret til unilateralt at fastsætte en forhøjet øvre fangstgrænse for Grønlands storhvalsfangst. Udenrigsministeriet vurderer, at en sådan fremgangsmåde vil være i strid med IWC-Konventionen og har meddelt Grønland dette, hvilket dog ikke hidtil har ført til en ændret grønlandsk position.

Kongerigets medlemskab af Den Internationale Hvalfangstkommission

Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Torsdag d. 20. juni 2013

Grønland er den eneste rigsdel i Kongeriget, som fanger store hvaler. Det er derfor ikke en beslutning, som Danmark alene kan tage på vegne af hele Rigsfællesskabet uden at rådføre sig med Grønland eller Færøerne.

Som et forkælet barn i en legetøjsbutik

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 30. maj 2013

Det er udtryk for et hensynsløst politisk magtbegær. Der er for Sara Olsvig - som for Aleqa Hammond - for lidt viden, for lidt praktisk politik og for meget ”Konen i Muddergrøften” i deres fremfærd.

Kolonitiden er et overstået kapitel

Kristian Jeremiassen, medlem af Landstinget for Siumut
Fredag d. 17. maj 2013

Hvis vi skal sidde i Arktisk Råd, hvor alt først skal igennem hele det danske statsapparat, så er vi jo stort set tilbage i tilstandene som dengang vi var en koloni. Kolonitiden er jo et forlængst overstået kapitel, så derfor skal vi selv sidde til bords i Arktisk Råd med fuld bestemmelsesret og med fuld taleret.

”Konen i Muddergrøften” for fuld udblæsning

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 17. maj 2013

Ved at udelukke Grønland og Færøerne fra deltagelse i rådsmøderne har Sverige forsøgt at blokere muligheden for, at den slags problemer skulle opstå i Arktisk Råd. Det ville skade rådets muligheder for at få løst de opgaver, som er formålet med rådets oprettelse. Sverige er kun en enkelt sten i den mur Aleqa Hammonds krav og Villy Søvndals støtte vil banke ind i.

Folketinget, Lagtinget, Landstinget - og Rigstinget

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 5. februar 2013

Problemet er, at Folketinget arbejder i en dobbeltrolle. Folketinget er øverste besluttende organ såvel for Rigsfællesskabet og som for det geografiske Danmark. Det betyder at de fire nordatlantiske folketingsmedlemmer ikke blot har beslutningsret for Rigsfællesskabets anliggender, de har også beslutningsret for interne danske anliggender.

Fedterøveri og åndsfravær i folkeskolen

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 29. januar 2013

Der skrives i disse uger meget vrøvl om Grønland og forholdet mellem Grønland og Danmark. Et af de mere selvlysende eksempler er et indlæg i Jyllands Posten, skrevet af to venstrefolk: Ellen Trane Nørby, folketingsmedlem politisk ordfører (V), og Gitte Lillelund Bech, folketingsmedlem og grønlandsordfører (V). De indleder deres skriveri med en fedterøvsbemærkning om at: ”Danmark og Grønland er to små nationer..”.

Tale ved Nytårsreceptionen 9. januar 2013

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 9. januar 2013

Grønland har forhåbninger om en større grad af selvbestemmelse eller autonomi, nøjagtigt som det er formuleret i Lov om Selvstyre for Grønland, og vi vil gerne og har en reel ret til at udøve vores selvbestemmelsesret og opnå et ligeværdigt forhold til Danmark. Så det burde ikke være den store overraskelse, at vi - som forudset i Lov om Selvstyre - rent faktisk udøver vores selvbestemmelsesret i vores dagligdag.

Storskaladebatten ude af proportioner

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 19. december 2012

Efter vores bedste overbevisning bliver der ikke tale om social dumping på baggrund af den endelige vedtagne storskalalov. Loven afskærer ikke de grønlandske arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer fra at indgå overenskomster for de udenlandske arbejdere i anlægsfasen af storskalaprojekter, ej heller fra at konflikte for disse.

IA ordførerindlæg 3. behandlingen af FFL2013 Folketinget

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 19. december 2012

Jeg vil opfordre de danske partier til at tage fat i de sager som grundet Rigsfællesskabets og Selvstyrelovens natur også er dette tings ansvar. Det gælder retsvæsnet, det gælder kriminalforsorgen, det gælder en lang række andre sagsområder som alle har betydning for det grønlandske samfunds ve og vel.

Store magter som liggende gæster hos små venner

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 19. november 2012

En lukning af Thule Air Base ville være en brat afslutning på et stort gode for Grønland. Det ville være en katastrofe. Det ved man godt i Grønland – det er kun Politiken, der gør det til journalistisk plat og politisk følelsesporno.

Grønland i dansk finanslovsaftale for 2013

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 14. november 2012

Finanslovsprocessen har været lang og fortsætter jo lidt endnu. Jeg startede med de første møder om mine prioriteringer allerede i januar, og jeg er glad for, at vi i forhold til en række af sagerne nu ser konkrete resultater. Jeg ville dog gerne have set en tydeligt udmelding vedrørende Kriminalforsorgen i Grønland, men afventer svar fra justitsministeren om dette. Desuden afventer jeg også en udmelding fra forskningsministeren om University of the Arctic.

Spørgsmål vedrørende landsstyrets henvendelse til den danske stat om udlændingeloven

Akitsinnguaq Olsen, medlem af Landstinget for Siumut
Fredag d. 9. november 2012

Jeg ønsker med disse spørgsmål at afdække, hvordan udlændingeområdet håndteres idag, hvilke henvendelser landsstyret sender til den danske regering på vegne af vort land, og befolkningen.

"Uvidende danskere"

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 11. oktober 2012

Syv ud af ti danskere ved ikke, hvem Grønlands politiske leder er og 42% af den danske befolkning tror, at hver tredje fanger i Grønland stadig benytter kajakken som sit primære fartøj i forbindelse med fangst til havs, sagde medlem af Folketinget for IA, Sara Olsvig, da hun holdt sin ordførertale i Folketinget.

Ordførertale ved åbningsdebat i Folketinget den 4. oktober 2012

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 11. oktober 2012

7 ud af 10 danskere ved ikke hvem Grønlands politiske leder er og 42% af den danske befolkning tror, at hver tredje fanger i Grønland stadig benytter kajakken som sit primære fartøj i forbindelse med fangst til havs.

"Et er et Søe-Kort at forstaae, Et andet, Skib at føre"

Bjarne Rasmussen
Mandag d. 24. september 2012

Det overgår simpelthen min forstand og praktiske erfaring, at myndighederne i Kongeriget Danmark giver tilladelse til at krydstogtskibe må besejle det grønlandske søterritorium i denne nationalpark.

En kopi af den grønlandske og den færøske model

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 17. september 2012

Når det er gennemført, så kan vi se, om den nordatlantiske interesse for Rigsfællesskabet stadig kan trække vejret:-)

Om at gøre regning uden vært

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 17. september 2012

Hvis jeg var dansk statsminister, ville jeg udfolde mit yderste for at beholde Færøerne og Grønland inden for det danske rige i et eller andet omfang.

Danmark bør styrke rigsfællesskabet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 3. september 2012

Den erklærede holdning i Grønland er, at alle indtægter ved et muligt råstofeventyr skal tilfalde Grønland alene, og at det erklærede endemål er en løsrivelse den dag, hvor olie- og andre milliarder måtte begynde at vælte ind over en befolkning, der i størrelse svarer til en middelstor dansk provinsby med opland.

Uddannelsesstøtte til grønlandske uddannelsessøgende på uddannelse i Danmark

Landsstyret
Tirsdag d. 28. august 2012

Det skal indledningsvis bemærkes, at grønlandske uddannelsessøgende i Danmark altid har haft mulighed for at modtage SU på uddannelser i Danmark. Dette ifølge § 2 i Lov om Statens Uddannelsesstøtte (SU-loven) i Danmark, hvoraf det fremgår, at uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte, når de er danske statsborgere. Uddannelsessøgende fra Grønland er danske statsborgere og har dermed også ret til at modtage SU.

Rigsfællesskabet fortjener respekt

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 24. august 2012

Jens B. Frederiksen og andre, der måtte dele hans holdninger, kunne passende begynde at tænke lidt over den uegennyttige gavmildhed folk i Danmark gennem de årlige finanslove udviser overfor Grønland og Færøerne. Og sammenholde den med Jens B. Frederiksens erklæring om, at de rigdomme, der måtte være i den grønlandske undergrund tilhører Grønland, og det bliver der ikke lavet om på.

Rigsfællesskabet fortjener respekt

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 23. august 2012

Jeg tvivler stærkt på, at Danmark ville kunne få den samme indflydelse på de bonede gulve i Washington og andre steder, hvis ikke det var for Grønlands strategiske beliggenhed og betydning.

Afskaffelse af uddannelsesstøtten for de grønlandske studerende i Danmark

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 20. august 2012

Hvorfor har man, ifølge Finanslovsforslaget for 2013, valgt at afskaffe uddannelsesstøtten for de grønlandske studerende der studerer i Danmark fra år 2013?

Kuupik vil have en udenrigsminister

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 9. august 2012

I lighed med de fleste andre i Grønland forstår Kuupik Kleist tilsyneladende ikke, at Folketinget og den regering, Folketinget har udpeget, udfylder en dobbeltrolle i og med, at Danmark, i modsætning til Grønland og Færøerne, ikke har sit eget Landsting eller Lagting, og dermed heller ikke sin egen regering.

Et er jura at forstå, et andet land at føre

Dansk institut for internationale Studier
Tirsdag d. 29. maj 2012

Rapporten viser, at det hidtidige fokus i debatten måske har været skævt: De mange påstande om aftalt spil mellem Danmark og USA savner ethvert grundlag. Fokus bør snarere rettes mod, hvad USA lovligt kan foretage sig i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum, ligesom det på denne baggrund kan diskuteres, hvor dækkende den amerikanske garanti af 23. oktober 2008 egentlig er.
Tilknyttede tekster:

Grønlands råstoffer i et udenrigspolitisk perspektiv

Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 2. april 2012

Inuit Ataqatigiit i Folketinget vil med denne konference sætte fokus på, hvilke udenrigspolitiske muligheder og udfordringer råstofudvikling skaber for de Arktiske stater – og i særdeleshed for Rigsfællesskabet.

Grønland skal forberedes til at have et lukket fængsel

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 20. marts 2012

Det er meget vigtigt for mig, at vi i Folketinget sætter os grundigt ind i de forhold der er på Anstalten ved Herstedvester. Blandt andet fordi arbejdet med den kommende lukkede anstalt i Nuuk nu snart kommer i en fase, hvor vi skal sikre at der også dér er gode forhold for behandling for de indsatte.

Under lavmålet - Doris Jakobsen

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 6. marts 2012

Trods de hårde ord fra Doris Jakobsen, håber Demokraterne, at Sara Olsvig vil fortsætte sin kamp for, at de grønlandske filmproducenter bliver ligestillede med de danske – også selvom vi har hjemtaget kulturområdet.

Grønlandske filmproducere bør have adgang til støtte og midler

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 3. februar 2012

IA har i en årrække arbejdet på at grønlandske filmproducere på lige fod med danske filmproducere kan søge om faglig støtte og midler fra Dansk Filminstitut. For at dette kan opnås er det sandsynligvis nødvendigt med en ændring i den danske filmlov således, at filmloven også omfatter grønlandske filmproducere.

Tag ansvar

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 28. januar 2012

Kuupik Kleist placerer sig i denne sag skulder ved skulder til de forarmede mennesker, der står på gågaderne og uden for storcentrene i Danmark og sælger ”Hus Forbi”. Forskellen er alene, at de er økonomisk forarmede. I denne sag optræder Kuupik Kleist moralsk forarmet.

Målrettet og ansvarlig

Siumuts medlemmer i Landstinget
Onsdag d. 18. januar 2012

Siumut vil samtidig slå fast, at det er vigtigt vi i fællesskab øger vores præventive og forebyggende indsats for at nedbringe kriminaliteten, da det på sigt er en bedre løsning.

Kuupik Kleist tale ved Nytårsreception den 12. januar 2012

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 12. januar 2012

Arbejdet med at udvikle og forbedre uddannelsesmulighederne er en national opgave for hele Grønland, så vi er naturligvis rigtig glade for at se, at ny statistik viser en stor stigning i antallet af unge som fortsætter deres uddannelse og ikke mindst en stor stigning i antallet af gennemførte uddannelser. I denne forbindelse vil jeg gerne anerkende de kræfter i samfundet, såvel hjemme som i Danmark og andre lande for deres uvurderlige bidrag til vores børn og unges udannelse og trivsel. Uden de generøse bidrag fra velgørende fonde og fra medarbejdere og frivillige, der på forskellig vis arbejder med børneomsorg, idræt og lignende, ville vi ikke opnå samme resultater.

Formanden for landsstyret følger Siumuts opfordring

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Onsdag d. 2. november 2011

Siumut finder det utroligt vigtigt, at få afklaret spørgsmålet om CIAs formodede hemmelige transportflyvninger i den grønlandske luftrum og land samtidig også få afklaret spørgsmålet om hvorvidt den danske regering har givet bemyndigelse til denne aktivitet.

Iværksættelse af Grønlands undersøgelse af en række spørgsmål vedrørende påståede CIA-flyvninger over og i Grønland

Udenrigsministeriet
Onsdag d. 2. november 2011

På denne baggrund har Grønland og Danmark i dag indgået aftale om, at den danske regering anmoder Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om på Grønlands vegne bl.a. at foretage en gennemgang af, om der er grundlag for de rejste beskyldninger om ”aftalt spil” mellem USA og Danmark.
Tilknyttede tekster:

Vigtige møder med dansk Statsminister og Udenrigsminister

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 31. oktober 2011

Med mødet med Udenrigsministeren ønsker Formand for landsstyret, at drøfte CIA-sagen. Her vil Kuupik Kleist arbejde på, at indgå et kompromis med Udenrigsministeren om hvorledes en undersøgelse af sagen kan udformes og igangsættes.

Fokus på udsatte grønlandske børn i Danmark

Maliina Abelsen
Tirsdag d. 25. oktober 2011

Opfølgning af skatte- og velfærdskommissionens anbefalinger er placeret under Departementet for Finanser, hvorfor jeg deltager i dag. Kommissionen afleverede i foråret en omfattende betænkning med grundige analyser af problemerne og forslag til løsninger, som hænger sammen. Dette har givet os et godt fundament til at træffe beslutninger om indretningen af fremtidens Grønland. Beslutninger der forhåbentlig også har den konsekvens, at flere i Grønland får den sociale hjælp, de eftersøger, og ikke oplever at skulle søge hjælpen i Danmark. I Grønland er det vores ansvar at have fokus på fænomenet ”sociale flygtninge”, altså grønlændere, der søger til Danmark i håb om et bedre liv.
Tilknyttede tekster:

Besvarelse af §37, stk. 1 spørgsmål 192 om de formodede CIA flyvninger

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 20. oktober 2011

Jeg har bedt om et møde med den nye udenrigsminister under Nordisk Råds session i København, hvor jeg blandt andet vil tage det her spørgsmål op. Jeg vil netop fremføre ønsket fra flertallet i Landstinget om, at der skal være fuld transparens i sager, som omhandler eller har interesse for Grønland.

Offentliggørelse af Arktisk Strategi i Nuuk

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 19. oktober 2011

Vi har selv taget initiativ til, at vi i rigsfællesskabet fik udarbejdet en fælles strategi for Arktis. Det har vi gjort, da vi har fundet det nødvendig, at understrege overfor omverdenen at udviklingen i Arktis ikke skal ske hen over hovedet på den arktiske befolkning.

Så er det nu, Kuupik Kleist og Jens B. Frederiksen

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Søndag d. 16. oktober 2011

Samtidig kunne de så kræve, at der blev indledt forhandlinger om, at vi selv fremover overtager kontrollen med vores eget luftrum – hvilket vel burde være den mest åbenlyse konsekvens af hele denne triste affære.

Tryghed er vigtigere end en grundlov

Allan Chemnitz, Formand for lokalafdelingen Demokraatit i Nuuk
Fredag d. 14. oktober 2011

En grundlov rummer flotte ord og tanker om frihedsrettigheder, borgerrettigheder og en definition af, hvilket samfund vi ønsker os. Men det er alt sammen ting, vi kan sagtens tale om uden en grundlov. Helt grundlæggende har vi brug for tryghed og stabilitet i alle niveauer af samfundet ikke en gang i fremtiden, men nu. Særligt vores børn og unge har ikke den tryghed og kærlighed, man kunne ønske sig.

Godt forsøg, Aleqa

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 14. oktober 2011

Det er ikke os, der har gjort noget galt. Det er os, der er blevet snydt. Og vi er blevet snydt et eller andet sted i det danske system. Det er det, der skal undersøges.

Udenrigspolitisk strategi og Redegørelse - Efterårssamlingen 2011

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Fredag d. 14. oktober 2011

Grønland er i 2050 en af tre selvstændige stater i et forfatningsretligt revideret Rigsfællesskab baseret på solidaritet, fællesskab og stærke historiske bånd. Grønlands BNP per indbygger er sammenligneligt med andre nordiske lande. Et rigt samfund med en høj grad af sammenhold og lighed i fordelingen af indkomst og muligheder
Tilknyttede tekster:

Siumut klar til at droppe vores velfærd

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 11. oktober 2011

Indrømmet. Overskriften på dette indlæg er lidt stram, men det er ærlig talt svært at se, hvordan Siumut ellers har tænkt sig at fremtrylle omkring 5 milliarder kroner årligt, så partiets drøm om at blive selvstændigt kan blive opfyldt.

Vi ønsker at debattere, hvilke værdier fremtidens Grønland skal bygges på

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 10. oktober 2011

De folkeretlige diskussioner, der stadig udspinder sig om oprindelige folks ret til selvbestemmelse - eller det som Jeppe Strandbjerg kalder for: ”statsbærende aktør” - er særdeles komplekse. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at spørgsmålet om, at nogle oprindelige folk måske kunne få den idé at løsrive sig og dermed fravriste de stater, de tilhørte, nogle ofte meget ressourcerige territorier, red forhandlingerne om erklæringen som en mare - også selv om denne frygt ikke blev formuleret direkte.

Siumuts mærkesag nærmer sig vælgerbedrag

Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Torsdag d. 29. september 2011

Selvstyreloven og dens dokumenter er et eller andet sted en form for køreplan frem mod selvstændighed, der blandt andet beskriver, hvordan Grønland kan hjemtage en række områder. Udenrigsområdet er IKKE et af disse områder.

Arktis, klima og udenrigspolitik

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 14. september 2011

Uden Grønland er Danmark et geografisk lille land i Europa. Med Grønland spiller Danmark med i store internationale fora som Arktisk Råd og Arctic 5, og har formået at synliggøre sig markant i klimasammenhængen.

Manglende respekt for befolkningens beslutning

Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 12. september 2011

Det er ærlig talt lidt rystende at se den mangel på respekt som IA og Siumut udviser over for den grønlandske befolkning. Demokraterne vil gerne minde om, at 3 ud af 4 grønlændere stemte JA til Selvstyreloven. Her blot lidt under tre år efter er begge vort lands store partier på vild flugt fra deres egen aftale.

Rettigheder på tværs af landene

Høgni Hoydal, Medlem af Folketinget, valgt på Færøerne
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 10. september 2011

Færøske, grønlandske og danske borgere har formelt set samme danske statsborgerskab, hvilket i udgangspunktet betyder, at når en borger rejser eller flytter mellem landene, har han eller hun samme rettigheder som en fastboende borger i det enkelte land. Desværre er billedet langt mere kompliceret.

Skal vi skamme os?

Johan Lund Olsen
Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Sofia Rossen, Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 8. september 2011

Demokraterne er nærmest ufrivilligt morsomme når de påstår, at selvstyreloven ikke kan ændres og sammenligner Inuit Ataqatigiits ønske om genforhandling med at ”gå tiggergang hos den danske stat”. Men Demokraterne er lovligt undskyldte. For det første har de ikke forstået budskabet og for det andet har de ikke forstået den selvstyrelov, som de selv anbefalede et nej til.

For frihed og fremtid

Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 25. juni 2011

Selvstændighed – er vores overordnede mål. I anerkendelsen af, at frihed kræver ansvar, arbejder vi aktivt for reel såvel som formel uafhængighed af Danmark.

Hvad vil IA og Siumut med rigsfællesskabet?

Atassut
Tirsdag d. 21. juni 2011

Begge partiers nuværende medlemmer i Folketinget har i denne valgperiode mere end antydet, at Grønlands behov for medlemskab i Folketinget ikke længere er en nødvendighed, da Grønland i nær fremtid skal blive selvstændig.

Arktisk Kommando bør placeres i Narsarsuaq

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 17. juni 2011

Et spredt bosætningsmønster fremstilles nogle gange som et problem. Inuit Ataqatigiit er ikke enige i dette. Et spredt bosætningsmønster medvirker også til at vi kan skabe vækst decentralt. Det betyder ikke at Grønlandskortet ikke vil ændre sig i fremtiden, men det er ikke ønskværdigt at få et land med kun 4 større byer.

Rapport om ny arktisk kommando

Forsvaret
Onsdag d. 15. juni 2011

Forsvarskommandoen har på den baggrund - med inddragelse af grønlandske og færøske myndigheder - gennemført en analyse af mulige placeringer af den arktiske kommando.
Tilknyttede tekster:

En sammenhængende arktisk kommando i Sisimiut og Kangerlussuaq

Qeqqata Kommunia
Mandag d. 16. maj 2011

Et udgangspunkt ved det store landområde mellem Sisimiut og Kangerlussuaq giver oplagte muligheder for at flere grønlændere kan optages i forsvaret. For i dette landområde med mange hundeslæder og snescootere kan der tages udgangspunkt i de kompetencer, som vi som bosiddende i Grønland har fået ind med modermælken. Det er vel også kun naturligt for et selvbåren Grønland, at vi i større grad bidrager til forsvaret af vores egne landområder, siger borgmester Hermann Bertelsen

Rigsfællesskabet må stå sammen som Arktisk stat

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Onsdag d. 4. maj 2011

Eftersom Grønland er en del af den danske stat, er Danmark derfor et Arktisk stat. Derfor mener Siumut, at Grønland må have mere plads og indflydelse i den danske udenrigspolitik og mener, at Grønland må være mere i en partner i udenrigspolitiske sammenhænge hvor Danmark som Arktisk stat er med i dagsordenen.

Fortsat fælles dansk-grønlandsk indsats i arbejdet med verdens oprindelige folk

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 7. april 2011

Grønland opfordrer desuden Danmark til også at bruge EU-formandskabet til at sikre en konstruktiv forberedelsesproces op til FN’s kommende Verdenskonference om Oprindelige Folk i 2014. Formanden agter at rejse spørgsmålet om brug af dansk-grønlandske samarbejdserfaringer, netop for at sikre oprindelige folks ligeværdige deltagelse i forberedelsesprocessen.
Tilknyttede tekster:

Dansk støtte til oprindeligefolk har gjort en forskel

Udenrigsministeriet
Onsdag d. 6. april 2011

Selve indførelsen af selvstyre for Grønland i 2009 kan ses som konkret gennemførelse af principperne i FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder. Reviewet viser desuden, at Danmark og Grønland på det diplomatiske plan har spillet en væsentlig rolle for vedtagelsen af FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder i 2007 og etableringen af en Ekspertmekanisme for Oprindelige Folk i tilknytning til Menneskerettighedsrådet i 2008.
Tilknyttede tekster:

Sproglige rettigheder i Grønland, Rigsfælleskabet og Norden

Landstinget
Tirsdag d. 22. februar 2011

Den nordiske sprogkonvention af 17. juni 1981 giver de nordiske statsborgere ret til at anvende deres eget sprog i et andet land. Overenskomst af 18. juni 2003 om ændring af den nordiske sprogkonvention udvider sprogene med grønlandsk, færøsk og samisk
Tilknyttede tekster:

Ondt i sproget? Så koster det at gå til lægen

Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Tirsdag d. 22. februar 2011

Nu vil du måske indvende, at reglerne blev vedtaget helt tilbage i 2004, og at der ikke i den forbindelse blev rejst indvendinger fra Grønlands side. Det er måske rigtigt, og selvfølgelig er det ærgerligt, at Grønlands medlemmer af Folketinget ikke allerede dengang var opmærksomme på lovforslaget, og dets betydning for grønlændere, bosat i Danmark

Vist blev vi taget ved næsen – men af hvem?

Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 4. februar 2011

Den mest markante udmelding overfor den amerikanske ambassadør, kom dog ikke fra Statsministeriets Thomas Arenkiel, men derimod fra Michael Zilmer-Johns, som ifølge ambassadøren ”ligeud sagde, at den danske regering ikke ønsker noget som helst fra USA i denne sag – i hvert fald ikke i øjeblikket”.
Tilknyttede tekster:

Venner, her har I svigtet!

Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 14. januar 2011

Bedre bliver det ikke af, at vi i Grønland før har oplevet, at der er blevet handlet hen over hovedet på os – at vi er blevet holdt i uvidenhed om amerikanske allieredes brug af vort land; at vores tillid er blevet svigtet. Et nyt eksempel herpå ripper op i gamle sår, og belaster forholdet mellem Grønland og Danmark.
Tilknyttede tekster:

Økonomien bag lukket anstalt i Grønland skal lige på plads

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 22. december 2010

Kommuneqarfik Sermersooq har været i en proces med at udpege et område, hvor byggeriet skal opføres. Det har Kommuneqarfik Sermersooq nu gjort og som konsekvens af dette, er spørgsmålet om byggemodning blevet mere omfattende end først antaget.

Enorme grønlandske oliefund gør de danske skatteydere til grin

Søren Espersen, Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti
Tirsdag d. 28. september 2010

Af en DIIS-rapport fra 2007 fremgår det klart, at Danmark på intet tidspunkt i historien profiteret på Grønland, som tilfældet ellers normalt har været i forholdet mellem koloniherre og koloni. Danmark har derimod til stadighed - uegennyttigt og ihærdigt - arbejdet på, år efter år, at forbedre forholdene for Grønland og for det grønlandske folk. Alene af den grund er det såvel unfair som etisk uantageligt, at Danmark ikke får andel i værdierne i en stor del af rigets undergrund.

Selvstyret skal bygges op gennem et solidarisk og samarbejdende dialog – og ikke omvendt!

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 10. februar 2010

Inuit Ataqatigiit skal klart præcisere at vi ønsker at det Selvstyre som ikraftsattes pr. 21. juni 2009, bør implementeres og realiseres ved alle borgeres medindflydelse og aktive deltagelse. Når vi siger alle så gælder det alle i det grønlandske samfund, inklusive vore danske landsmænd og medborgere. Disse medborgere som udelukkende taler dansk, men som også har valgret og er valgbare til det danske folketing, Landstinget og kommunalbestyrelser vil gerne være med i udformningen og realiseringen af Selvstyret.

Ingen apartheid i Grønland, tak

Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 10. februar 2010

Grønlands nationalistiske parti Siumut prøver nu igen at puste til de gløder, som partiet håber på vil udvikle sig til et flammende bål af nationalisme. Siumut mener helt seriøst, at et stort mindretal i vort samfund – herunder fire nuværende medlemmer af Landstinget – skal udelukkes fra at tale fra talerstolen i Landstinget. Hvad mon det næste bliver? Skal folk også udelukkes fra at stemme? Fra at ytre sig i den offentlige debat? Hvor går grænsen for nationalisterne i Siumut?

Reformen af det grønlandske retsvæsen

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 5. februar 2010

En del af den ”magt”, der i andre demokratiske samfund traditionelt betragtes som omfattet af ”den udøvende magt” eller regeringsmagten - politi og anklagemyndighed – varetages i grønlandsk sammenhæng af rigsfællesskabets myndigheder - og altså ikke af de grønlandske myndigheder under selvstyret. På tilsvarende måde er domstolene – som traditionel ”dømmende magt” - omfattet af rigsfællesskabets overordnede kompetence. Sådan vil situationen principielt være, indtil Grønland måtte beslutte en overtagelse af justitsområdet med tilhørende lovgivningsmæssig og administrativ kompetence – samt ikke at forglemme - overtagelse af de med justitsområdet forbundne omkostninger.

Rossens og Johansens klarsyn

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 2. februar 2010

Hvad ville man i Grønland sige, hvis der i Landstinget sad to medlemmer som var valgt i Danmark, og som brugte deres stemmer til at vælte et landstyre med et grønlandsk flertal bag sig, til fordel for et landsstyre som kom til at sidde på de to danske medlemmers nåde og barmhjertighed?

Populisterne Rossen og Johansen

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 2. februar 2010

Det er indlysende for enhver, at vi naturligvis ikke skal være repræsenteret i et andet lands parlament, når vi en gang med tiden opnår selvstændighed. Lige så indlysende er det, at så længe vi er en del af Rigsfællesskabet, skal vi naturligvis have medlemmer i Folketinget.

En post-kolonial grønlandsk-dansk fremtid?

Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Torsdag d. 9. juli 2009

For at kunne indkredse rigsfællesskabets grundlag og fremtid stiller denne artikel (i afsnit 3) to spørgsmål: Hvorfor finder Danmark sig i Grønland? Og hvorfor finder Grønland sig i Danmark? Og ikke mindst sammenholder artiklen (i afsnit 4) svarene på disse to spørgsmål i tre scenarier for Rigsfællesskabets opløsning – og tre for dets beståen.
Tilknyttede tekster:

Forskning på dansk

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Torsdag d. 25. januar 2007

Den danske fælde var smækket om Grønland - i sidste øjeblik. De to store mål - at få Grønland endegyldigt indlemmet under dansk herredømme, samt at få Danmark fjernet fra FN’s kolonitilsyn lykkedes således kun på grund af falske præmisser, skjulte sandheder og fordrejede grønlandske ønsker. Det resulterede i, at Grønland ikke fik de valgmuligheder omkring ny tilknytningen til kolonimagten, som en række andre kolonier senere fik.

Da Grønlands status blev ændret - 1953-ordningen i nyt lys

Dansk institut for internationale Studier
Torsdag d. 18. januar 2007

Grønlænderne havde siden 1945 tilkendegivet ønsker om en modernisering af det grønlandske samfund, og fra omkring 1950 var der et voksende grønlandsk krav om ligestilling med danskerne og større indflydelse på egne forhold. Den endelige beslutning om at ændre Grønlands status i 1952 var en dansk-grønlandsk beslutning, der blev taget sent i grundlovsarbejdet og under voksende utålmodighed fra grønlandsk side.
Tilknyttede tekster:

Selvstændighed, men ...

Henrik Skydsbjerg
Fredag d. 29. november 2002

Kun 14 procent af befolkningen kan acceptere en generel nedgang i samfundets økonomi som konsekvens af selvstændighed. Mens 67 procent mener, at selvstændighed først skal gennemføres, når det kan lade sig gøre uden at samfundets økonomi bliver forringet

Når jeg en dag sidder ved siden af Havets Mor ...

Jens Brønden
Jørgen Fleischer, Redaktør
Torsdag d. 28. november 2002

De unge uddannede er helt anderledes fornuftigt anlagt end de populistiske selvstyrepolitikere. Selvstyret skal være velforberedt i stedet for at blive indført som en følelsesladet vision, der i øjeblikket hører mere hjemme i drømmeland. Selvstyret skal bygge på en fornuftigt økonomi, siger de

Valgkamp i tæt tåge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 26. november 2002

Et af de værste eksempler præsenterede Inuit Ataqatigiits Kuupik Kleist, der i en krydsildsudsendelse hævdede, at selvstændighed er forudsætningen for, at vi kan løse alle andre grønlandske problemer!!!

Valg i utide

Henrik Lund
Tirsdag d. 26. november 2002

»Udsalget« er for længst begyndt. Når man læser og hører de foreløbige valgoplæg, så genkender man de fleste af dem. Hvis situationen ikke ændrer sig radikalt, så begynder det at ligne en genbrugsbutik

Selvstændighed

Mikael B. Kofoed
Tirsdag d. 26. november 2002

Vi kan ikke komme uden om teknologien, amerikanerne har godt nok en base i Thule, men det er kun et spørgsmål om tid, før de udvikler en anden teknologi hvor de ikke behøver Thule. - Så sæt ikke lid til indtjeningen fra Thule

Grønlandiseringen på afveje?

Karl Therkelsen
Mandag d. 25. november 2002

Vi er kun små 56.000 her i vort kære land Kalaallit Nunaat, lad os respektere hinandens forskellighed, selvværd og behov, vi skal nok nå målet i al fordragelighed

Retfærdighed

Marie Fleischer
Fredag d. 22. november 2002

Lad os til slut vende tilbage til fabrikken i Uummannaq. Fyrre mennesker sidder stadig, lige før jul, med udsigt til at være ledige i tre måneder. Spørgsmålet om hvor det berøvede private indhandlingsskib Uummannaq er, kender vi svaret på. Den ligger ved kaj i Hirtshals, det har den for øvrigt gjort siden September. Altså endnu en forspildt chance for Grønland til at tjene penge på grund af dårlig politisk styring og forfordeling af et hjemmestyreejet selskab. Som sædvanlig - fristes man til at konkludere ...

Et sundt og selvstændigt Grønland

Karen M. Gadegaard
Fredag d. 22. november 2002

Når vi får økonomisk og økologisk ansvarlige egenproduktioner og dermed i højere grad indflydelse på egen økonomi, vil vores selvstændighed og selvværd også stige. Vi har behov for, at "få fod under eget bord", behov for at synliggøre at vi kan klare os selv.

Et demilitariseret arktis bør være Grønlands budskab

Johan Lund Olsen
Torsdag d. 21. november 2002

Selvstyrekommissionens principbetænkning foreslår derfor, »at Landstinget og landsstyret fremfører et ønske om, at Thule Air Base på sigt udvikles til at blive en international - og altså ikke blot amerikansk - varslings- og satellitsporingsstation. Tanken er, at information, som er opnået via installationerne i Thule, stilles til rådighed for det FN-organ, som har til opgave at føre kontrol med de internationale nedrustningsaftaler

Selvstændighed er valgkampens store afledningsmanøvre

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 18. november 2002

Spørgsmålet er, om deres ønske om selvstændighed ikke bare er en afledningsmanøvre for at diskutere de reelle problemer i samfundet ... Lige fra det ufleksible boligmarked til de dyre flypriser, og over til de store uforløste sociale problemer. I den sammenhæng er det interessant at iagttage, at Siumut ikke nævner hvilke politiske resultater, de har opnået de sidste fire år i valgkampen. Der har måske ikke været nogen?

Andet sprog end dansk fra Folketingets talerstol

Annelise Quistorff
Torsdag d. 7. november 2002

Adgang til at tale fra talerstolen har medlemmer af Folketinget ... Ifølge reglerne ... kræves der for at være valgbar, at man har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, og at man ikke er umyndiggjort eller straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem af Folketinget

Polarisering er den største trussel

Sermitsiaq
Fredag d. 1. november 2002

Samfundet har investeret i deres opvækst og uddannelse, men har på grund af sproglige forskelle ikke høstet det fulde udbytte af 5.000 menneskers evner på mange forskellige niveauer. De passer deres arbejde, ofte i betroede stillinger, men ellers holder de kæft. Vi hører dem aldrig i samfundsdebatten, som skal udstikke fremtidens kurs. Dertil er de blevet dunket for mange gange i hovedet

Herstedvester - en skamplet i Rigsfællesskabet

Roland Thomsen
Fredag d. 1. november 2002

Ved indførelse af hjemmestyret i 1979, burde de grønlandske politikere havde stillet krav om, at man ville tage ansvaret for denne gruppe borgere også

Uddannelse, ligestilling og selvstændighed

Rune Broberg
Tirsdag d. 29. oktober 2002

Hvis alle gerne vil være selvstændige, hvori består så debatten. Jo, forskellen består hovedsageligt i hvordan selvstændigheden skal opnås, hvor hurtigt, og hvor høj en pris man er villig til at betale

Anders Fogh Rasmussen: Grønland må selv!

Johannes Kyed
Tirsdag d. 22. oktober 2002

Det betyder, at vi bl.a. må blive dygtigere til at forvalte de naturlige ressourcer. Vi må blive bedre til at håndtere den økonomiske udvikling, og ikke mindst sørge for at hver enkelt føler, at han/hun er en del af opbygningen af det arktiske vindue! Vi har fået lov, lad os komme igang!

Hvis alkohol ikke fjernes helt, hvad så?

Nikolaj Heinrich
Tirsdag d. 15. oktober 2002

I disse år kredser tankerne ikke blot om et selvstændigt Grønland blandt det grønlandske folk, men man har også taget skridt til at påbegynde arbejdet for det. Sådan en tanke fortjener støtte i princippet. Men vi må først spørge, kan vi virkelig opnå selvstændighed, når vi har så store alkohol- og hashproblemer som i dag?

Uden selvstændighed opnår vi ikke de redskaber, der skal til for at skabe en bedre økonomi

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 11. oktober 2002

Høgni Hoydal, Kuupik Kleist

Fra klient til bruger

Per Kunuk Lynge
Fredag d. 11. oktober 2002

Kan det mon være derfor, at vi som befolkning endnu ikke har sluppet vores koloniagtige slavementalitet?

Selvstyrekommissionens køreplan

Jakob Janussen
Fredag d. 27. september 2002

Afslutningsvis vil jeg tillade mig at korrigere de ukorrekte oplysninger om Selvstyrekommissionens økonomi, der fremkom i artiklen »En dyr skåltale« i Sermitsiak, nr. 35. Af artiklen fremgår det, at kommissionen har kostet 12,5 millioner kroner. Dette er ikke korrekt. Indtil udgangen af august måned i år har Selvstyrekommissionen forbrug 10,6 millioner kroner.

Folkeafstemning en dårlig idé

Ulrik Rosing
Fredag d. 27. september 2002

Alt for tidlig indførelse af Hjemmestyret uden grundig forberedelse resulterede i, at den veletablerede udvikling i Grønland, styret af Grønlandsministeriet og senere af Statsministeriet i nært samarbejde med Landsrådet, er blevet grundigt forstyrret af de dårligt tilrettelagte foretagender skabt af de kommunistisk og nationalistisk orienterede politikere, som arbejder efter deres sære argumenter, der overhovedet ikke har noget med logik og fornuft at gøre

Økonomisk uafhængighed

Sermitsiaq
Fredag d. 20. september 2002

Når IA’erne vil have afstemning om selvstændighed i 2005, bør de forinden gøre sig klart, om Danmark fortsat vil betale tre milliarder, efter at vi er blevet selvstændige. Ellers er det ikke andet end populisme og løgn over for vælgerne

Selvstyrebølge flyder over det ganske land

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 20. september 2002

Bloktilskuddet er langtfra en gestus fra Danmarks side. Danmark overfører bare de 3 mia. til Grønland af amerikanerpengene, men putter de resterende 10 mia. i lommen!

Efterlysning af bygdernes stemmer

Thomas Jessen
Fredag d. 20. september 2002

Betragt ikke tungerne eller ordene fra initiativtagerne til udryddelse af grønlændere som velklingende, de lyder nemlig grimt

Racisme eller hvad

Bent Lundberg
Fredag d. 13. september 2002

Hvis man er dansktalende i Grønland, skal man ikke forvente at have mulighed for at følge med i det politiske liv.

Færøernes og Grønlands juridiske fundament

Símun A. Klein
Fredag d. 13. september 2002

Den anden kandidat kunne tilbyde de samme goder, men uden at pålægge vælgerne nogen tilsvarende byrder, fordi at han tilbød at sørge for, at alt dette skulle finansieres af de danske skatteydere. Ikke uventet fik den sidstnævnte kandidat 75% af stemmerne, og siden har hans parti med ideologiske fæller regeret Færøerne.

En ny fase i Grønlands udvikling

Anders Fogh Rasmussen
Fredag d. 6. september 2002

Med dagens grønlandske dagsorden må perspektivet være, at vi fra dansk side bidrager med vore erfaringer og sætter dem ind i et samarbejde med Grønland. Således at de næste bloktilskudsforhandlinger (i 2003) ikke kommer til at dreje sig om marginale ændringer i tilskuddet, men anlægger et bredere perspektiv på, hvad vi - Grønland og Danmark - vil med den danske støtte

Sprogdebatten er også en social kamp

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 6. september 2002

Man kunne få den tanke, at de udvalgte er blevet udpeget netop på grund af deres ufarlighed ... På den måde sikrer Siumut-toppen, at de ikke fremkommer med nogle spændende ideer, som skulle true deres magtposition

Vi har skabt hjemmestyret

Moses Olsen
Fredag d. 6. september 2002

I bred forstand må uddannelsen give mennesket forudsætninger for at kunne fungere i et samfund under udvikling ... Dette mål har vi tilnærmet os ganske vist i langsomt tempo. Men vi har slæbt på arvegods fra kolonitiden i mange år. Imidlertid er vi kommet målet nærmere gennem Atuarfitsialak (den gode skole)

Universitet Parken .... Sikke en fantastisk idé!

Marianne Stenbæk
Fredag d. 6. september 2002

Økonomisk udvikling, prestige, selvtillid, national stolthed, en bedre uddannet ungdom, en rolle i det internationale samfund. Det at kunne... at lægge janteloven til side. Er det ikke præcist nogle af de ideer, Selvstyrekommissionen anbefaler med hensyn til Grønlands fremtid?

The Partnership on Indigenous Peoples

Edward Geisler
Onsdag d. 4. september 2002

We are peoples of hunters and gatherers. And like other indigenous peoples all over the world, we have had to adjust to a way of life, or maybe rather have been coerced to a way of life, that is brutally alien to our culture and traditions

Affolkning af bygder er ikke Siumuts politik

Ole Thorleifsen
Fredag d. 30. august 2002

Det fremstår nemlig af betænkningen, at man ikke har berørt rentabiliteten af den private produktion i bygderne. Man har heller ikke berørt, hvor meget gavn samfundet har af produktionen. Udgifterne har man baseret på det offentliges ... udgifter til bygderne.

Tag dig sammen Ole

Rune Broberg
Tirsdag d. 27. august 2002

I jeres principbetænkning skriver I igen og igen at befolkningen skal uddannes bedre, jeg kunne ikke være mere enig med dig, men hvordan hænger det sammen med at lige så snart at regnedrengen kommer ind i billedet, så flipper du helt ud.

Kommentar til Selvstyrekommissionens principbetænkning

Rune Broberg
Tirsdag d. 27. august 2002

Principbetænkningen er på trods af at den har et smukt klingende navn, intet nyt under solen, udover at en flok overprivilegerede politikere tilsyneladende helt af dem selv har opdaget at samfundet ikke har råd til at opretholde alle bygderne i Grønland, fantastisk.

Man må udpege, hvilke bygder der skal lukkes

Peter Alaufesen
Tirsdag d. 27. august 2002

Vi, der sammen med vores forældre har været ofre for G-60 politiken, ved udmærket godt, hvad det drejer sig om. For vi startede alting på ny.

Om igen, Hr. Fogh

Ole Aggo Markussen
Fredag d. 23. august 2002

Og hvorfor skal statsministerens rådgivende udvalg komme med analyser og anbefalinger om indre grønlandske forhold? ... Skal Grønland nu også til at lave et råd, der undersøger problemerne i dansk økonomi? ... Herrefolks mentaliteten lever i bedste velgående i førerbunkeren i København!

Statsministeren kom forbi

Sermitsiaq
Fredag d. 23. august 2002

Selv om statsministeren klart blander sig i et internt hjemmestyreanliggende kan han bidrage med en ekspertbistand, som måske kan være med til at sætte skub i en udvikling, som alle er interesserede i. Men samtidig kan der kastes lys over områder, som er med til at forhindre den nødvendige økonomiske ekspansion i erhvervslivet.

Visionen for Grønland - lukning af bygder?

Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 23. august 2002

Oveni det hele har statsministeren nu givet Hjemmestyret en falliterklæring ved at foreslå, at Danmark nu skal vurdere, hvor i den grønlandske lovgivning, der spærres for en erhvervsudvikling og selvbærende økonomi - til brug for næste bloktilskudsforhandlinger!

Sprogkritik slog hovedet på sømmet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Kurt Kristensen
Fredag d. 23. august 2002

Landstinget har en inderlig ulyst til at diskutere de påtrængende problemer, som alle i Grønland kan konstatere ved blot at se ud af vinduet. I stedet ynder landstingsmedlemmerne at diskutere emner i timevis, som intet har med den grønlandske virkelighed at gøre

Selvstyrekommissionens betænkning: EN DYR SKÅLTALE

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Torsdag d. 22. august 2002

For Demokraternes vedkommende vil vi gerne vende tingene på hovedet. Vi er mere interesseret i at finde måder på, hvordan vi dels kan reducere og omlægge Hjemmestyrets udgifter på en sådan måde, at den gør mindst skade på befolkningen, og at udgifterne bliver så fremtidsrettede som muligt.

Ikke så få initiativer er startet op

Nikolaj Ludvigsen
Tirsdag d. 20. august 2002

Fabrikken i Nanortalik, der har stået stille i mange år, er blevet genåbnet med en krabbeproduktion, og vil beskæftige en hel del arbejdere, når vi har overstået presset fra naturkræfterne, som vi ikke kan kæmpe imod

Ret og pligt hånd i hånd

Sermitsiaq
Fredag d. 16. august 2002

Selvstyrekommissionens principbetænkning tegner spændende fremtidsvisioner for et Grønland med øget selvstyre indenfor rigsfællesskabets rammer. ... Men samtidig er principbetænkningen en sønderlemmende kritik af de første 23 år med hjemmestyre

Helligkøer skal slagtes

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 16. august 2002

Hvis man skal gøre sig håb om uafhængighed af bloktilskuddet og dermed selvstændighed, så er der ikke andet at gøre end at ændre det nuværende bosætningsmønster radikalt

En by er gået i stå

Samuel Simonsen
Fredag d. 16. august 2002

Befolkningen i Nanortalik kommune sidder med hænderne i skødet, og betragter deres by, der er gået i stå i udviklingen. Man kan ikke sige, hvorfor byen er holdt op med at udvikle sig. »Virksomhedens« chef (borgmesteren) har ingen tilbud til sine »medarbejdere« (befolkningen)

Vi har alle brug for hinanden - også i demokratiets navn

Markus E Olsen
Fredag d. 16. august 2002

Ved et rent held deltog jeg i de to første konferencer som blev arrangeret af selvstyrekommissionen. Første gang som vælger, og anden gang med et parti som bagland. Men til de to næste seminarer var jeg forment adgang, fordi jeg kun måtte komme ind, hvis jeg havde en eller anden stilling eller var tilknyttet et eller andet

Pludselig kom han

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 13. august 2002

...(og så er det helt umuligt at få de langtidsholdbare grønlandske æg til at rådne på tre dage, hvis nogen skulle have samme lumske planer som et par aktivister på Nørrebro i København tidligere på året)

Når vi bliver mindre forkælede

Arnaaraq Kristiansen
Søndag d. 11. august 2002

Jeg kan frygte for et sammenbrud i tilfælde af en dårlig regering i et selvstændigt Grønland - men så galt tror jeg ikke, det vil gå. Jeg frygter mest for, at folk vil tabe modet og sige: "Jeg kan ikke."

Post-kolonialismens skygge - hvordan træder vi ud af den?

Johannes Kyed
Søndag d. 11. august 2002

Hvis alle skindsystuer kunne gøres mere synlige, så ville vi ikke behøves at høre skænderier om bevaring af bestemte metoder i skindsyning, eksempelvis i landstingssalen, hvor andre vigtigere emner bør behandles

Det gælder om at tage det alvorligt

Inunnguaq Flin Kern Kreutzmann
Søndag d. 11. august 2002

Når vores forbilleder ikke tager vores fremtid alvorligt, hvorfor skal vi, som bliver kaldt for Grønlands fremtid, så tage den alvorligt?

Fokus på målet

Selvstyrekommissionen
Søndag d. 11. august 2002

Selvstændighed er forskellig fra selvstyre på den måde, at der her er tale om en suveræn statsdannelse, som indebærer fuld selvbestemmelse på alle områder. Landsstyrets oplæg til Selvstyrekommissionens arbejde omfatter ikke selvstændighed som beskrevet

Hengivne og selvstændige mennesker

Mikael Petersen
Selvstyrekommissionen
Søndag d. 11. august 2002

Når vi ved omlægning af samfundsstrukturen bliver i stand til at udnytte vores menneskelige og materielle ressourcer langt bedre end i dag, er et selvstyrende Grønland en realitet

Et middel mod stagnation

Daniel Skifte
Søndag d. 11. august 2002

De forskellige elementer i betalingsbalancerne mellem Grønland og Danmark viser en balance, der oftest falder ud til Danmarks fordel. Derfor har vi i arbejdsgruppen fokuseret på spørgsmålet: ’Hvad får Danmark og Grønland reelt ud af samarbejdet?

Et helt nyt arrangement

Johan Lund Olsen
Selvstyrekommissionen
Søndag d. 11. august 2002

Et revideret og et moderne rigsfællesskab, der bygger på et fællesskab mellem tre ligeværdige parter og som i juridisk forstand grundlægges på en overenskomst (en traktat) om selvstyre, og som folketinget ikke længere vil kunne tilbagekalde eller suspendere efter behag

Anorakken må sys om

Finn Lynge
Selvstyrekommissionen
Søndag d. 11. august 2002

Vores geografiske placering betyder, at USA har brug for os. Men vi har en vision om, at Danmark officielt anerkender dette. Danmark bør acceptere Grønland som medunderskriver, når det vedrører grønlandske forhold

En ny plads i verdenssamfundet

Jakob Janussen
Søndag d. 11. august 2002

Det grønlandske folk og det danske folk må i fællesskab finde deres nye plads i et stærkt forandret verdenssamfund. Det er hovedopgaven i al sin enkelhed

Principbetænkning - Bilag

Selvstyrekommissionen
Lørdag d. 10. august 2002

Det er kommissionens opgave at udarbejde en betænkning om mulighederne for at udvikle Grønlands selvstændighed inden for Rigsfællesskabets rammer, baseret på princippet om, at der skal være overensstemmelse mellem rettigheder og forpligtelser

Principbetænkning - 7. Forfatning og folkeret

Selvstyrekommissionen
Lørdag d. 10. august 2002

Det er ikke uden videre givet, at et fuldt selvstændigt og uafhængigt Grønland vil kunne sikres samme stilling som f.eks. USA eller Kina i det internationale samfund

Principbetænkning - 6. Økonomi og erhvervsudvikling

Selvstyrekommissionen
Lørdag d. 10. august 2002

Økonomisk afhængighed behandles ofte som værende "de andres skyld", men i denne sammenhæng er der også interne forhold i Grønland, der har været bestemmende for en fortsat afhængighed af samhandel med Danmark

Principbetænkning - 5. De menneskelige ressourcer

Selvstyrekommissionen
Lørdag d. 10. august 2002

Det er Selvstyrekommissionens vurdering, at det grønlandske erhvervsliv de kommende år vil have forøget behov for udefrakommende arbejdskraft.

Principbetænkning - 4. Udenrigs- og sikkerhedspolitik

Selvstyrekommissionen
Lørdag d. 10. august 2002

Selvstyrekommissionen anbefaler derfor at udenrigskontoret omdannes til et direktorat under landsstyreformanden ...samtidig med, at der vedtages en plan for den organisatoriske udbygning de kommende år. 

Principbetænkning - 3. Sprog

Selvstyrekommissionen
Lørdag d. 10. august 2002

Ud fra princippet om, at rettigheder og pligter bør følges ad, findes det betænkeligt at udelukke en person, der har valgret og dermed er valgbar til Landstinget, at kunne benytte det sprog, der er mest naturligt for vedkommende

Principbetænkning - 2. Den lovgivende og udøvende myndighed

Selvstyrekommissionen
Lørdag d. 10. august 2002

Vedrørende omdannelse af Grønland til én stor valgkreds (sætter kommissionen) ud fra en demokratisk betragtning ... spørgsmålstegn ved den gældende ordning

Principbetænkning - 1. Indledning

Selvstyrekommissionen
Lørdag d. 10. august 2002

Kommissionens første arbejdsår har været hæmmet af de begrænsede ressourcer, som oprindelig var afsat til arbejdet.

Selvstyrekommissionens principbetænkning

Selvstyrekommissionen
Lørdag d. 10. august 2002

Efter aftale med landsstyret afgiver Selvstyrekommissionen betænkning i to trin ... Denne del er en såkaldt principbetænkning, der koncentrerer sig om de mere principielle problemstillinger i kommissoriet, kommissionens overvejelser over disse problemstillinger og foreløbige indstillinger

Grønland står foran hård slankekur

Jacob Kaare Sørensen
Torsdag d. 8. august 2002

Kommissionen mener den sociale sektor har mistet overblikket og flere kommuner med fordel kan lægges sammen. Desuden vil man se alvorligt på antallet af bygder ... "Vi kommer ikke uden om ændringer af bosætningsmønstret. Det koster simpelthen det hvide ud af øjnene at sikre vilkårene for de folk, der bor dybt isoleret - og på et spinkelt erhvervsgrundlag ..."

Grønland og EU

Sermitsiaq
Fredag d. 26. juli 2002

Inden for fagforeningerne kalder man det at leve på nas. Vi nasser på de resultater, som de andre medlemslande kan få igennem for os ... I et medlemsskab af EU vil vi være uafhængige og selvstændige, samtidig med at vi vil få den nødvendige hjælp ... Vi vil få landbrugsstøtte, fiskeristøtte, infrastrukturstøtte, uddannelsesstøtte og så videre

Også fattige og nødlidende mennesker i Nuuk Kommune

Erik H. K. Heilmann
Onsdag d. 24. juli 2002

Der udmeldes jo om oprettelse af selvstyrefonde som den danske stat skulle bekoste - Er det realistisk politik eller rent ud sagt populistisk ideologi ? Skal vi tro på at Danmark og den danske befolkning på grund af vores "brune øjne" vil handle på denne fremgangsmåde?

Vedrørende Sagligheden ...

Ole Lennert Poulsen
Fredag d. 19. juli 2002

Når jeg "dernede" fra ytrer mig, har jeg selvfølgelig mine bevæggrunde. Jeg ser fortsat social nød i vores samfund, jeg ser stadigvæk opdeling af samfundet i A og B hold

Styr forventningerne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 19. juli 2002

DET HANDLER om penge - mange penge. For olieselskaberne er Grønland ikke vigtigt som land. De ser på Grønland som et sted, hvor der muligvis kan pumpes millioner af dollars direkte op af undergrunden, men det betyder samtidig investeringer for millioner af kroner. Derfor er selskaberne også i deres gode ret til at vælge Grønland fra som mulig kilde for milliardindtægter

Tilkaldte og behovet i Grønland ...

Allan Olsen
Onsdag d. 17. juli 2002

Vi bør bevare et niveau af respekt i vores samfundsdebat, der kan være svær nok, når problemstillingerne kommer tæt på følelser. Uden denne respekt, kan vi ikke komme videre med debatten, der forplumres og ødelægges, uden at vi kommer en løsningsmodel eet skridt nærmere

Hvad skal vi med tilkaldte i Grønland ...

Ole Lennert Poulsen
Torsdag d. 11. juli 2002

Jeg har også mine fordomme. Danskere er generelt kolonialistisk minded; se bare hvor de har ført os hen og se bare hvordan de kan tillade sig i Grønland, komme og kalde os dumme racister uden studie- og arbejdsmoral

Globaliseringen har ramt os

Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fredag d. 5. juli 2002

Samtidig advarer Kleist dog: Hvis glorificeringen af "Nunarput" i den politiske debat tager overhånd, risikerer man at dele af den veluddannede ungdom får klaustrofobi. Og så er flybilletten måske ikke så langt væk

Forhøjet bloktilskud som fødselshjælper

Erik Holmsgaard
Fredag d. 5. juli 2002

...vi (må) sammen med Danmark overveje, hvordan landet kan blive mere økonomisk uafhængig

Få en embedsmand til at hjælpe dig

Rune Broberg
Fredag d. 28. juni 2002

Hvis det er med de forudsætninger, du sidder i Landstinget, og har tænkt dig at blive ved med at sidde i Landstinget, så synes jeg, at du skulle holde op med at sidde i Landstinget, og i stedet finde en børnehave, der vil ansætte dig som pædagog ...Det kan være, at børn i 0-6 års alderen vil synes, at du siger en masse rigtigt, og er mægtig klog

Tag lige og bestem jer

Rune Broberg
Fredag d. 28. juni 2002

Kort sagt, næste gang du opfordrer folk til at skide i en spand sammen med dig, så tag en lommeregner og regn lidt på tingene, før du lyver for folk

Bloktilskuddet bør gradvist reduceres

Ole Lennert Poulsen
Fredag d. 28. juni 2002

Der er nogen, som helt sikkert er bange for at komme videre på grund af de forhold, de levede under i går, og som er bange for dagen i morgen og dagen i dag, og derfor anser de sig som mindrebemidlede, og de »undskylder sig« blandt andet med, at levevilkårene vil blive forringet, fordi bevillingerne til sundhedsområdet, skoleområdet, socialområdet m.m. bliver skåret ned

Kolonialisme anno 2002

Ole Lennert Poulsen
Torsdag d. 27. juni 2002

Nuværende foreningsbestyrelse har formentlig den strategi som ved de forgangne bestyrelser, at man udviser den største tolerance og bare "æder kameler" bare for at være på god fod med forbundet, og i realiteten bare er et redskab for det forbund, som kæmper imod os, i stedet for at kæmpe med os om vores krav om ligeløn for samme arbejde

IA og kaos

Rune Broberg
Fredag d. 21. juni 2002

Altså, nu har jeg prøvet at være turistguide i Ilulissat. Der påstår de, at ældre kvinder sprang i kællingekløften, og børn blev lagt udenfor om vinteren i Sermermiut, når der var hungersnød. Jeg ved ikke, hvad de gjorde med handicappede, men når bloktilskuddet forsvinder, så gætter jeg på, at en sådan praksis hurtigt må genindføres over hele kysten

Grønland bør forkæle sine tilkaldte

Leslie Maymann Strellner
Fredag d. 21. juni 2002

Ellers er det mit inderlige håb, at danskerne snart vågner op, og hurtigst muligt melder sig ud af rigsfællesskabet, idet vi danskere i dag ikke skylder Grønland noget som helst, og det gør vore børn og børnebørn heller ikke

Polemiske pudsigheder haves - politiske planer ønskes

Ole Rud
Fredag d. 21. juni 2002

Og samtidig må partierne indlede en omfattende slagtning af hellige køer og være enige om en klar prioritering af områder, hvor der skal spares. For spares skal der. Ellers ender vi dér, hvor SIK-formand Jess G. Berthelsen gerne vil have os hen: Vi kommer på spanden!

Selvbærende økonomi

Moses Olsen
Fredag d. 21. juni 2002

Så vidt jeg ved, har Danmark i mange år haft økonomisk gavn af, at give USA tilladelse til at benytte vort land til forsvarsinstallationer, ligesom danske firmaer tjener gode penge på deres overenskomster med U.S.A’s forsvarsministerium. Penge som aldrig cirkulerer her i landet, før de forsvinder ud af vort land

Selvstændighed starter hos en selv

Allan Olsen
Tirsdag d. 18. juni 2002

Men, Elias Larsen, hvad stiller vi op med splidmagere som dig??

De nederste i samfundet

Sermitsiaq
Fredag d. 14. juni 2002

Politikerne er ved at opbygge et samfund med den stærkes ret. De svage må affinde sig med deres skæbne. Der er ingen hjælp at hente

Hvornår ser GA og HST realiteterne i øjnene?

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 14. juni 2002

Hvis vi ikke vil løbes over ende af superdynamiske globaliseringskræfter og markedskræfternes frie spil, er det på høje tid, at vi får Grønlands totale afhængighed af Danmarks investering i form af det såkaldte bloktilskud sat på dagsorden

Vi vil kæmpe til det sidste

Maliinannguaq M. Mølgaard
Fredag d. 14. juni 2002

Inuit Ataqatigiit anser det som givet i dag i år 2002, hvor resterne af kolonitiden er ved at ebbe ud, at vi i vort land skal være vågne overfor ændringer af bl.a. disse forhold

Alt for tidligt at nedtrappe tilskud

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 14. juni 2002

Som Lars Emil Johansen fremførte under sidste folketingsvalgkamp, tjener Danmark 13 milliarder kroner om året ved at stille Thule Air Base til amerikanernes rådighed ... Derfor skal Grønland ikke genere sig for at kræve flere penge af Danmark

Respektere danskere?

Ane Egede
Fredag d. 14. juni 2002

Man viser dagligt i TV-avisen Pia Kjærsgårds had til fremmedarbejdere, jeg kan IKKE forstå, hvorfor du absolut vil have, at vi skal respektere danskere ...men økonomien er måske det vigtigste... for dig?

Vågn op!

Marie Fleischer
Fredag d. 14. juni 2002

En privat tager ikke noget for givet. Han arbejder med sit liv som indsats. Hvis tingene går godt, går det ham også godt, og hvis ikke må han dreje nøglen om. I de hjemmestyreejede firmaer tager man bare forgivet, at hvis man nu skulle få underskud er pengene dér. Ajunngilaq, hjemmestyret betaler!

Det var en smutter, Elias Larsen

Ole Rud
Fredag d. 14. juni 2002

Vi håber ikke, at den er udtryk for Elias Larsens almindelige hukommelsesniveau. Og vi tror bestemt ikke på, at den er udtryk for hverken lemfældig omgang med faktuelle oplysninger eller et bevidst forsøg på at så splid mellem befolkningsgrupperne i Grønland. Det ville være upassende for en mand i hans fremtrædende position

IA lægger op til en spændende valgkamp

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 7. juni 2002

Med andre ord: nedtrapning af bloktilskuddet ville ramme os alle økonomisk, men mest ville det gå ud over samfundets svage, de gamle og de arbejdsløse

Mon der er mandfolk nok i Kuupik?

Peter Holm
Fredag d. 7. juni 2002

Hvis I virkelig mener, at bloktilskuddet står i vejen for den grønlandske udvikling, så skal I da ikke nøjes med et indlæg til debatten om finansloven for 2003. Så er det da bare med at få et lovforslag gjort klar til efterårssamlingen: Reducer bloktilskuddet med 20% årligt over de næste 5 år ...Bed også om et mandat til at tage det op i folketinget. Lad os se, hvor I virkelig står ...Men hvis I springer over, så har I vist os alle sammen præcist, hvor hule jeres ondskabsfulde beskyldninger over for Danmark er

Vi har brug for bloktilskuddet, men ...

Sermitsiaq
Fredag d. 7. juni 2002

Desuden vil besparelserne nødvendigvis ramme bosætningsmønsteret, da vi ikke vil have råd til at opretholde de mange beboede steder ...En del af anlægsudgifterne må derfor gå til boligbyggeri de steder, hvor man planlægger at koncentrere befolkningen

Folketing i flyverskjul

Erik Holmsgaard
Fredag d. 7. juni 2002

Endelig har Kuupik Kleist forstået, at den udstrakte danske velvilje til at kæmpe for oprindelige folks rettigheder og den højt besungne folkenes selvbestemmelsesret ikke gælder, når færinger og grønlændere selv vil bestemme over deres fremtid

Færinger og Grønlændere er ikke anerkendt som folk

Johan Lund Olsen
Fredag d. 7. juni 2002

Jeg vil hér i dag på grundlovsdag i Ilulissat benytte lejligheden til, at sige nogle ord og samtidig præsentere for befolkningen nogle vitale og nye opsigtsvækkende oplysninger som til dato har været hemmeligholdt for den grønlandske befolkning

Kritik af Danmark i FN

Aqqaluk Lynge
Fredag d. 7. juni 2002

I 1953, det samme år, hvor den danske regering skrev til »the Committee on Information from Non-Self Governing Territories« , blev Inughuit fra Thule distriktet i Nordgrønland, tvangsfjernet fra deres traditionelle fangstområder, for at Thule Air Force basen kunne blive bygget af den amerikanske regering

Hvad med de unge?

Aviaaja Lynge
Georg Olsen
Tirsdag d. 4. juni 2002

De videnskabelige undersøgelser har vist tydeligt, at de fremgangsmåder, som eliten brugte under kolonitiden, oftest blev overtaget af den nye elite. At dette også er sket nu, er der klare beviser på

Jeg glæder mig utroligt meget

Elias Larsen
Tirsdag d. 4. juni 2002

Ja ... jeg glæder mig utroligt til den dag, hvor vi bliver selvstændige! Til den dag splidmagerne fjerner sig og rejser væk, også selv om der blandt dem findes brave folk, der med hele deres hjerte vil leve sammen med os her i landet

Stop diskussionen om Thule-basen

Ulrik Rosing
Fredag d. 31. maj 2002

Min far var fanger som alle andre voksne mænd, og der er ingen, der undertrykte dem. De var frie folk. Vi levede lykkeligt i det dejlige land ... Dog siger I, at de var undertrykte. Hold op med det nonsens! I kender overhovedet ikke noget til de faktiske forhold dengang!

IA vil af med bloktilskuddet

Erik Holmsgaard
Fredag d. 31. maj 2002

Vi er ofre for en dansk strategi, der går ud på at sylte os ind i penge, fordi vi reelt er et aktiv for Danmark

Tiden er moden til at nedtrappe bloktilskuddet

Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 31. maj 2002

Inuit Ataqatigiit mener, at fokus nu bør rettes på den opsparing, der lægges uden for Grønland. Alle ved, at de økonomisk velstillede borgeres opsparing lægges uden for landet

Kejserens ny klæder

Max Madsen
Tirsdag d. 28. maj 2002

Der leves et liv hvor der ingen anden mening er, end at kunne få hverdagen til at fungere økonomisk udelukkende med øje for dagen i dag, uden de grundlæggende indsigts- og overvejelses muligheder vi rent faktisk har til rådighed

Grønland er ikke en koloni

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 22. maj 2002

Da jeg sammen med mange ligesindede valgte at gå ind i politik og kampen for anerkendelse af Grønland og det grønlandske folk var det i erkendelse af, at frustration og afmagt måtte afløses af handling. Jeg kunne ikke nøjes med at studere fortiden og føle mig dårligt behandlet

Grønlands folkeretlige status

Per Rosing Petersen
Onsdag d. 22. maj 2002

Herefter må man påregne at skulle vurdere, hvorvidt der skal rejses en sag overfor Menneskerettighedsdomstolen

Ny forsvarsaftale, nødvendig

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 21. maj 2002

Debatten om en fornyelse af den dansk/ amerikanske forsvarsaftale fra 1951 er mere aktuel end nogensinde. I USA fortsætter arbejdet med et missilforsvar, og i Danmark har forsvarsminister Svend Aage Jensby i den danske presse frejdigt givet udtryk for, at Danmark naturligvis skal stille faciliteterne i Pituffik til rådighed

Grønland bag blækskyen

Martin Paldam
Tirsdag d. 14. maj 2002

Det er måske solidarisk, at give disse penge. Men i så tilfælde er det uklogt at håne solidariteten, som man gør på Grønland, når man påstår, at det givne beløb ikke koster danskerne noget

Tankeløse udmeldinger

Poul Petersen
Tirsdag d. 14. maj 2002

I disse år, hvor vi taler meget om øget selvstyre eller helt løsrivelse fra Danmark, er det endog meget tankevækkende at se og høre vores politikere udtrykke sig gang på gang på denne forunderlige måde

Grundlaget for selvstyre

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 10. maj 2002

Under sådanne forhold skal man være i besiddelse af en veludviklet indbildningskraft, hvis man som en politiker skal kunne rejse sig op og frejdigt erklære, at Grønland er klar til selvstyre!

En uetisk debatstil

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Onsdag d. 24. april 2002

Det er umuligt at føre en normal faglig dialog med denne mand. Han bærer på nogle skyklapper så store, at selv en bomstærk jysk bryggerhest ville løbe vild i byen!

At høre efter

Martin Paldam
Tirsdag d. 23. april 2002

Det er kernen i alle taskenspillertricks at få folk til at koncentrere sig om noget perifert i stedet for det centrale - på engelsk taler man om at trække en rød sild hen over sporet. Winthers henvisning til den mangelfulde grønlandske betalingsbalancestatistik er sådan en rød sild

Lægeklinikken er en grønlandsk institution

Marianne Arnfjord
Thomas Stensgaard
Fredag d. 19. april 2002

Vores første reaktion var forundring. ...For det første over tidspunktet. Bjarne arbejdede hos os fra marts til september 1996, så hvorfor skriver han først nu i 2002? ...For det andet så mindes vi faktisk ikke, at Bjarne ytrede sig på den måde, da han var hos os

Selvstyre med identitetsproblemer

Max Madsen
Mandag d. 15. april 2002

Jeg er ked af at måtte sige det, men ingen vil i dag erkende, at lige meget hvilken sprog man bruger, så ser man udelukkende ser på problemstillingerne med en mentalitet og tankegang man uden forbehold har overtaget udefra

Er den gal med hørelsen Paldam?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Søndag d. 14. april 2002

For det første, at der skal skabes en selvbåret økonomi, og for det andet at der skal skabes en større grad af selvstyre indenfor rigsfællesskabets rammer. Den rimelige aftrapning Paldam taler om, har han tidligere sat til en 15 - 20 år, hvilket alt andet lige ikke er muligt. Faktisk skal der adskillige olie og gasfelter til, før Grønland kan nå så langt

Misbrug af faglig ekspertise

Martin Paldam
Søndag d. 14. april 2002

Dét, det gælder om for tilhængere af hjælpen til Grønland, er at demonstrere over for danske skatteydere, at de får noget for pengene. At de ikke sløses væk i ineffektive, politiserede offentlige virksomheder, og at de grønlandske politikere ikke bare bevilliger dem til hinanden

Det moderne Grønlands kolonitid

Bjarne Hansen
Fredag d. 12. april 2002

Overalt støder man på danskere, der med stor forkærlighed for sig selv taler om, hvor meget de gør og især vil gøre for grønlænderne. Hvor betydningsfulde de er for det grønlandske samfund, og hvor meget de gerne vil lave om på, så alt kan blive meget bedre til grønlændernes store fordel

Der må ikke spares på uddannelsesområdet

Poul Krarup
Fredag d. 12. april 2002

Hvis vi kan blive enige med IA om en koalitionsaftale. Det kan lade sig gøre, hvis vi kan blive enige om en politik og samtidig respektere hinanden på de områder, hvor vi er uenige. Jeg må selvfølgelig erkende, at der er nogle væsentlige områder, hvor vi er uenige. Hvis vi kan blive enige om at tackle de områder i et samarbejde, tror jeg godt vi kan danne landsstyre

Grønland blev aldrig anerkendt som et folk

Johan Lund Olsen
Poul Krarup
Fredag d. 12. april 2002

Ulykkeligvis ...kæmpes ... med voldelige metoder og med våben i forhold til Israel, som mange lande betragter som okkupationsmagt. Men det er palæstinenserne tvunget til. Min sympati ligger helt klart hos palæstinenserne og hos Yassir Arafat og ikke hos Sharon, fordi Arafat ligesom grønlænderne også vil have, at det palæstinensiske folk bliver anerkendt som et »folk«.

Et symbol for udvikling

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 2. april 2002

Johan Lund Olsen forsøger med et marxistisk sprogbrug at argumentere for, at etablering af privatskoler i Grønland ikke er ønskeligt. Han underbygger sit standpunkt med en række argumenter, som enten ikke virker tilstrækkeligt underbygget eller er grænsende til det manipulerende

Et symbol for udvikling

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 2. april 2002

Johan Lund Olsen forsøger med et marxistisk sprogbrug at argumentere for, at etablering af privatskoler i Grønland ikke er ønskeligt. Han underbygger sit standpunkt med en række argumenter, som enten ikke virker tilstrækkeligt underbygget eller er grænsende til det manipulerende

Manipulation i en meget betænkelig form

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Torsdag d. 28. marts 2002

Grønland har ellers så mange problemer, som man bør løse først, før en løsrivelse fra Danmark kan blive aktuel. Jeg kan jo nævne som eksempler, de stigende sociale problemer, de lange ventelister til en bolig, den for høje arbejdsløshed, for få unge, der få gennemført en uddannelse og for få grønlændere, der starter egen virksomhed osv.osv.. Problemer, der med garanti er medvirkende årsager til de uhyggeligt mange, ulykkelige selvmord, vi oplever i vort samfund.

Acceptabel dårlig opførsel?

Per Harry Hansen
Tirsdag d. 26. marts 2002

På lægekliniken hver dag mindst én, der havde fået bank. Hver uge mindst én knivskadet. Hver måned mindst én skudskadet. Det var fint at se grønlandsk ud og tale grønlandsk. Det var meget uheldigt at se grønlandsk ud og ikke kunne tale grønlandsk.

Racisme blandt unge i Nuuk

Irene Jeppson
Lørdag d. 23. marts 2002

På vej mod Rock Cafeén så vi to politibiler komme kørende lige så stille. De kørte forbi forsamlingshuset. Der var flere unge der råbte til dem, at de skulle stoppe, men de kørte blot videre.

Der skal være plads til os alle i debatten

Rune Broberg
Fredag d. 22. marts 2002

Hvad bliver det næste? Dem, der er af blandet ægteskab og dermed kun er halvt grønlandske, må måske gerne sige deres mening, men de må ikke sige den så højt som dig, og de skal helst bukke hovedet, når de siger den i 100 procent grønlænderes selskab, fordi de kun er halvblods.

Så er Jess G. ude med pisken

Peter Holm
Fredag d. 22. marts 2002

Desværre hjælper det ikke meget, at Grønland har tre gymnasier til 56.000 mennesker, når de reelle resultater i antal studenter er så sørgeligt lavt som 125 i snit om året

Fordrejning af Jens Lyberths forslag

Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Fredag d. 22. marts 2002

Du skriver også i dit indlæg, at vi skal give uddannede grønlændere ordentlige boligforhold. Det er så nemt at sige, og jeg er ikke i tvivl om, at Jens Lyberth gerne vil opfylde dette behov, men det er svært i dag, for de tilkaldte står i forreste række og får de bedste boliger.

Grønland klarer sig faktisk meget godt

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 15. marts 2002

Alle nordlige regionale økonomier fra Alaska, de nye nordvestterritorier, Nunavut, Nordskandinavien og det nordlige Rusland er kendetegnet ved en høj grad af offentligt engagement og et samspil mellem det offentlige og det private.

Hva’ så med mig, hr. Lyberth

Sara T. Nedergaard
Fredag d. 15. marts 2002

Og til dig, fru borgmester Davidsen: hvori består det »spændende« i hr. Lyberths forslag? - Hvis du er citeret korrekt skulle du tage at hoppe ned fra den pind, hvor du sidder.

Tænk lige engang!

Jørgen Boassen
Fredag d. 15. marts 2002

Det er på tide, at de skal høre os og respektere os. Det er vores land. Og hvis de ikke kan lide tanken om, at vi bliver selvstændige, taler grønlandsk og gør dette land lettere for os, kan de bare rejse hjem.

Bygder må nedlægges

Tønnes O.K. Berthelsen
Fredag d. 15. marts 2002

Et Grønland med en befolkning der til stadighed ønsker mere selvstændighed må nødvendigvis indse, at denne aspiration forudsætter radikale ændringer på bosætningsmønstret ...

Centrum for nytænkning

Sermitsiaq
Fredag d. 8. marts 2002

Her handler det om den stærkes overlevelse (på bekostning af den svage, forstås). Små lande kommer i klemme. Små lande, som end ikke kan føre deres egen udenrigspolitik kommer endnu mere i klemme. Og mest i klemme kommer både små og store fattige lande, som for en ussel betaling ofte forsyner den rige verden med vores overflod

Bland dig uden om

Hans Peter Mørch
Fredag d. 8. marts 2002

I Danmark ved jeg, at der er en racistisk parti, som styres af Pia Kjærsgård. Hun er valgt ind i Folketinget af danskere, og hun støtter en regering, hvorfra man styrer et folkefærd fra et land som er en stat, mens vi i Grønland kun er en koloni under den stat. Så lad vær med at kalde os racister.

Fornyelse, forenkling og forandring - hvordan?

Johannes Kyed
Fredag d. 8. marts 2002

Vi må erkende, at det er en samfundsstruktur der er post-kolonialistisk. En struktur der ubarmhjertigt stiler højt og flot, men bl.a. med store menneskelige omkostninger til følge. Åndelige og sundhedsmæssige omkostninger, der eksempelvis i stor udstrækning udspringer af alkoholforbruget, social nød og ganske almindeligt stress. Hvordan kan hjemmestyret retfærdiggøre sine forsøg på at forbedre sundhed og velfærd for folket, når det samtidigt delvis finansierer det fra de samme folks forbrug eller misbrug af ovennævnte?

Ingen ønsker undervisning

Christian Schultz-Lorentzen
Tirsdag d. 5. marts 2002

Grønlandske forældre ønsker tilsyneladende ikke at lade deres børn få særskilt undervisning i det grønlandske sprog, så de kan bevare den sproglige identitet og udbygge det sociale netværk med jævnaldrende fjernt fra hjemlandet

En ufredsommelig grønlænder

Sermitsiaq
Fredag d. 1. marts 2002

Det er ikke os bekendt, at Uffe Ellemann-Jensen har gjort forsøg på at løbe fra dette ansvar. Spørgsmålet er imidlertid, om Ellemann og Wilhjelm og Heinesen og alle de andre bestyrelsesmedlemmer blev informeret korrekt af selskabets direktion, som indtil for få måneder siden bestod af Ole Ramlau-Hansen og Lars Emil Johansen

Lars Emil kritiserer Uffe for ikke at have gjort noget

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 1. marts 2002

jeg er faktisk så »ufredsommelig« en grønlænder, at jeg kræver de samme rettigheder som hvide erhvervschefer - og hvide politikere. Jeg kræver nemlig normale anstændige kontrakter til mig selv og mine landsmænd og fuld indflydelse på den sikkerhedspolitik, som føres i mit land.

Selvstyre er løsning på problemerne

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 1. marts 2002

Den senere tids begivenheder har revideret opfattelsen af, hvorfor det grønlandske samfund kæmper med så mange problemer.

Det fordrukne livssyn

Naja A. Lund
Fredag d. 1. marts 2002

Hvordan skal vi som en nation blive selvstændige, når vi ikke engang kan overkomme opgaven som forældre, den vigtigste og mest fundamentale opgave i vort liv og for vort fremtid - børnene

Snak uden resultater er trættende!

Ole Møller
Fredag d. 1. marts 2002

Deportationen til Danmark går også hårdt ud over de pårørende, der efterlades hjemme i Grønland, og på den måde begynder man at afsone den hårdeste dom, der er helt igennem uacceptabel og som må løses hurtigst muligt

Det rabler for Jens Lyberth

Peter Holm
Fredag d. 1. marts 2002

PS.: Jeg så forleden et læserbrev i Jyllandsposten, hvor en læser spørger, om der på Grønland er ved at udvikle sig en Zimbabwesering med Lars Emil som ny Mugabe - denne læser kender nok ikke Jens Lyberth.

Grønland kan bidrage til at bremse global oprustning

Mads Flarup Christensen
Tirsdag d. 26. februar 2002

Nu har USA ensidigt opsagt ABM-traktaten. Derfor er det hykleri på højt plan, når grønlandske og danske politikere, der hele tiden har fokuseret på ABM-traktaten som værende en hjørnesten for global stabilitet og nedrustningsaftaler, i dag ikke retter en øredøvende kritik mod USA’s ensidige opsigelse af denne vigtige traktat

Selvstændighed skal opnås via internationalt samarbejde

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 22. februar 2002

I henhold til hjemmestyreloven har vi ingen ejendomsret til vores eget land, og vores sprogs status er uklar. Hjemmestyreloven fastslår også, at den danske regering taler på vores vegne, når det drejer sig om sikkerhedspolitik og udenrigspolitik

Skænderiet om Grønlands status

Sermitsiaq
Fredag d. 22. februar 2002

Danmark og danskere bliver igen skældt ud for at behandle Grønland som en koloni, der aldrig er blevet internationalt anerkendt som et folk. Det har resulteret i en optændt, følelsesladet debat især i KNR-radio om Grønlands status, og hvad fremtiden er

Grønland er stadig en koloni!

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 22. februar 2002

Hvis nogen tror, at paragraffen om os i vor fælles grundlov i virkeligheden bygger på en usandhed, og at Grønland stadig er en koloni, så er der ikke andet at gøre end, at frigøre sig hurtigst muligt fra den grundlov og løsrive sig fra Danmark. Så er man også fri for al den megen snak om dansk kolonialisme!

Om igen

Max Madsen
Tirsdag d. 19. februar 2002

For mig at se er det kun på baggrund af de respektive politikere og deres respektive eksperters manglende formåen, der gør at de vil skabe resultater blot for resultaternes skyld ...Jeg er bange for, at det kan komme til at gå som det gjorde med lufthavnen omkring Thule.

Ingen er uafhængig

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 19. februar 2002

Vi er ikke fuldstændigt uafhængige og bliver det heller aldrig. Den standhaftige isolationspolitik, som mange stadig står for, hæmmer vore muligheder som ligeværdig part i en verden, hvor mennesker og nationer blive stadig mere afhængige af hinanden

Svar til "Overmennesker"

Peter Davidsen
Fredag d. 8. februar 2002

Vi fangere mener, at der bør sættes høje importafgifter på disse produkter og at udbyttet fra afgifterne bør anvendes til at udvikle eventuelle fangstprodukter til hjemmemarkedet. Et land der har selvstyretanker kan ikke blive ved med at fortsætte på denne måde

Velkommen til Grønland

Sermitsiaq
Fredag d. 25. januar 2002

Samtidig er landet dybt afhængig af fortsatte økonomiske tilskud fra Danmark, fortsat samarbejde med det danske uddannelsessystem og det danske sundhedsvæsen. Dansk arbejdskraft vil endnu i mange år være nødvendig i vitale dele af det grønlandske samfund. Læg dertil forsvaret af Grønland, samspillet mellem hjemmestyret og Udenrigsministeriet, de danske miljømyndigheder, det danske politi og retsvæsen samt den danske kriminalforsorg for slet ikke at tale om den danske finansverdens indflydelse i Grønland

Landsforvisning af syge er gennemført

Bent Lundberg
Lørdag d. 19. januar 2002

Det er svært at sætte sig ind i, hvor meget det smerter en mor, at hendes autistiske barn bliver sendt 4000 km væk og hun dermed mister muligheden for at have jævnlig kontakt med sit barn. Men det er endnu sværere at sætte sig ind i, hvordan det må være blot at være ligeglad, som politikerne er

Intet løsrivelsesmandat

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Lørdag d. 19. januar 2002

Der kommer altså ingen modstand udefra. Og kampen, som Josef Motzfeldt kalder den, bliver derfor intern grønlandsk. Det bliver en grønlandsk diskussion om ideologi, penge og om løsrivelse eller fællesskab. Det bliver en diskussion eller kamp, hvor forstand og følelser ofte bliver modstandere. En stærk debat, der kan rive op i venskaber og i familiebånd

Frihed, medbestemmelse og ikke blindt slå sig til tåls med autoriteternes dispositioner

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Lørdag d. 19. januar 2002

Efter en princippiel godkendelse af planen for strukturændringer i samfundet med sigte på et mere selvbårent samfund, hvor der i første omgang uden tvivl vil være en del ændringer, som vil gøre ondt, begyndte flertallet at trække i land, da konsekvensændringerne påbegyntes at blive fremlagt

Vi ringeagtes af andre i vort land

Avgo Poulsen
Karl Asser Møller
Lørdag d. 19. januar 2002

Vi mener at sagsbehandlingsloven er blevet overtrådt, borgerne er sikret en god sagsbehandling gennem denne lov. Men hvad skete der i virkeligheden? Overherrementaliteten fra kolonitiden tog overhånd. Det føles som om det grønlandske sprog ikke respekteres af det danske folk, skønt det er vort modersmål, der er vedtaget som det officielle sprog

Siumut vil bevare kontakten til Danmark

Hans Enoksen, landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst
Fredag d. 11. januar 2002

Vi må til at gå i gang med at fremme det lokale erhvervsliv i samarbejde med kommunerne, og efter min mening må kommunernes muligheder på det område fremmes og hindringerne dertil mindskes til et mere tåleligt plan, selvfølgelig uden at skade den frie konkurrence

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 2. januar 2002

Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet

De økonomiske aspekter i forbindelse med USA's militære tilstedeværelse i Grønland

Keld Jensen
Lørdag d. 15. december 2001

Med de nye oplysninger er det formålet at påvise, at ikke kun Grønland har haft økonomisk fordel af Rigsfællesskabet, men at Danmark også har haft store økonomiske fordele af, at Grønland har været en del af dette Rigsfællesskab. Samtidig er det formålet at give eksempler på, i hvilken udstrækning at økonomiske aspekter af sikkerhedspolitikken kan være med til at sikre Grønland en selvbærende økonomi under Selvstyre

Koalitionsaftale mellem Atassut og Siumut

Atassut
Siumut
Lørdag d. 15. december 2001

Endvidere er den nye Landsstyrekoalition enige om, at når Selvstyrekommissionen færdiggør sit arbejde, at man vurderer en eventuel etablering af et Landsstyreområde for det videre arbejde for et selvstændigt Grønland

Kærlighed og selvstændighed

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 7. december 2001

Tre ligeværdige folk betyder for mig tre selvstændige nationer, der sammen koordinerer udenrigs- og sikkerhedspolitikken, foruden en række andre for alle rigsdele vitale spørgsmål af fælles interesse - det er for mig at se opgaven for danske, færøske og grønlandske politikere, at løse den nærmeste fremtid

Ligeværd og fællesskab

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 7. december 2001

Jeg hæfter mig i den forbindelse specielt ved statsministerens ordvalg i tilknytning til karakteristikken af os som et »folk«, samt i tilknytning til definitionen af Selvstyrekommissionens opgave som »øget selvbestemmelse«. Det tjener til statsministerens ære at anlægge en betragtning, som fuldt ud lever op til de gældende internationale retsregler om folkenes selvbestemmelsesret. Det er en ny tone i Rigsfælleskabet, som vi alle skal være glade for

Til Moses Olsens definition om at være grønlænder

Robert Petersen
Tirsdag d. 4. december 2001

Enhver, der af sit hjerte vil arbejde til fremme af Grønland som et godt land at leve i, har vi brug for

På vej mod øget selvstændighed

Sermitsiaq
Fredag d. 30. november 2001

Økonomisk er der nok ingen tvivl om, at Danmark og dermed EU og USA af sikkerhedsmæssige grunde vil strække sig meget langt for at sikre en stabil økonomisk udvikling i Grønland. Ingen vil være interesseret i social uro her i landet

Held og lykke, Lars Emil og Kuupik

Lars Mosgaard
Torsdag d. 29. november 2001

Det enorme efterslæb i milliardklassen, der er på uddannelsesområdet i det grønlandske samfund, er en arv fra tiden før hjemmestyrets indførelse ... Der må være muligheder for at bringe dette aspekt såvel ind i en forhandling om bloktilskuddet fra Danmark som for en seriøst ment forhandling om selvstændighed

Kuupik Kleist og Per Berthelsen vandt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 22. november 2001

Den tid er forbi, hvor man fra Folketingets talerstol kan klare sig med komplet uforståelig sort snak, fremsat med en naturlig betoning og selvfølgelighed, så tilhøreren skal lytte godt efter for at opdage, at han ingenting forstår

Som at holde en tiger i halen

Sermitsiaq
Fredag d. 16. november 2001

Hvad vil selvstændigheden være værd, hvis den økonomisk er baseret på indtægter fra USA? Hvad vil det betyde for fastholdelsen af den grønlandske kultur og egenart. Hvad vil det betyde for vores mulighed for at fastholde vores sprog (spørg blot inuit i Alaska)? Og hvor står Grønland den dag, hvor USA måske finder ud af, at nu er Thule-basen overflødig?

Thulebasen betaler selvstændigheden

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 16. november 2001

Der blev oplyst, at Danmark på Thulebasen årligt tjener 13 milliarder kroner eller 1 procent af nationalproduktet, hvorimod Danmark kun stiller 3 milliarder kroner årligt til Grønlands rådighed ...Men konsekvensen af Thulebasen som finansieringsmulighed for selvstændighed må indebære, at politikerne også går ind for raketskjoldet

Frihed til at drømme

Erik Holmsgaard
Fredag d. 16. november 2001

Vi vil vise os som hele mennesker, der for eksempel ikke skammer sig over, at Grønland modtager et årligt milliardbeløb i bloktilskud. Herregud, der er jo tale om en investering - bloktilskuddet er porten til et marked for dansk erhvervsliv, og de fleste penge vender såmænd tilbage til Danmark

Den kroniske tilskudspsykose

Ole Aggo Markussen
Fredag d. 16. november 2001

Hjemmestyreordningen har med andre ord været præget af den politiske vision, at vi selv skal blive i stand til at forvalte bloktilskuddet fra Danmark

Valgkamp i enighed

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 15. november 2001

Siumut mener, det er på tide, at Grønland bliver en suveræn stat, og der er penge til det, fordi Danmark efter partiets oplysninger sparer mindst 13 milliarder på medlemsomkostninger i NATO

Inuit Nunaat - Menneskenes Land 1. maj 2002

Bjarna Lindenhann
Torsdag d. 15. november 2001

Til Danmark træffes der en aftale om at teksten til bloktilskuddet ændres til opsparing, idet næsten hele tilskuddet vender tilbage til Danmark

Krav til den politiske ledelse må komme fra det danske folketing

Jesper Birk Berger
Torsdag d. 15. november 2001

I et ligeværdigt forhold skal man også kunne stille krav til hinanden. Det er ikke et udtryk for respekt at undlade at forholde sig til en partner, som den danske stat undlader at forholde sig til udviklingen i Grønland - det er et udtryk for ligegyldighed og respektløshed

Vejen mod selvstændighed

Nuka Møller Lund
Torsdag d. 15. november 2001

Et skridt på vejen vil være at blive selvforsynende i en endnu højere grad end vi er i dag - og i den forbindelse kan man f.eks. nævne produktion af byggematerialer, som allerede er i gang, og fødevareområdet

Retfærdighed

Jens Lyberth
Fredag d. 9. november 2001

Et ægteskab under disse kår - har fået frataget kærligheden. Ved separationen er Herremanden forpligtet til at betale underhold til konen, uden dog, at han under disse forhold giver konen retten til at kunne kommunikere og svare for sig selv, alle hendes krav om aftalerne overhøres totalt

En nordatlantisk union

Moses Olsen
Fredag d. 9. november 2001

Den dag, da Danmark mister Færøerne og Grønland, har Danmark ikke meget tilbage at skulle have sagt i den globale udenrigs- og forsvarspolitik og bliver EU’s mindste bygd i nordregionen

Forbundsstaten Grønland

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 9. november 2001

Hvis vi vil have en reel selvstændighed og ikke en beskyttet selvstændighed under Danmarks vinger, så må vi også gøre ligesom færingerne og begynde at nedtrappe bloktilskuddet

Vi må stå sammen for ikke at ende i et færøsk dilemma

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 9. november 2001

Det er utænkeligt, at Danmark uden videre vil give slip på Grønland, ligesom at vi ikke skal regne med at få ligestilling mellem landene som gave

Folketingsvalget

Sermitsiaq
Fredag d. 2. november 2001

Det er urimeligt, at SAS og staten er medejere af et selskab, hvor hjemmestyret har alle udgifterne for, at det ikke skal give underskud at drive flytrafik i Grønland. I årenes løb har ejerne fået udbetalt udbytte, det betyder, at staten og SAS har fået deres risikofri investering tilbage

Selvstyre = en udvidet form for hjemmestyre?

Johan Lund Olsen
Fredag d. 26. oktober 2001

Opgaven går ud på at beskrive »alternative ordninger, der indenfor Rigsfælleskabet i højere grad vil imødekomme ønsket om selvstyre.«

Klar besked om selvstyre

Jørgen Fleischer, Redaktør
Torsdag d. 18. oktober 2001

Nu er det gået op for mig, at det ikke er selvstyre i den gængse forstand, man arbejder for at indføre. Det er ikke selvstyre, hvor Grønland selv skal klare alt, hvad dette fører med sig. Der er hverken tale om økonomisk uafhængighed eller uafhængighed af tilkaldt arbejdskraft

Skal folk lade være med at gøre deres arbejde færdigt?

Johan Lund Olsen
Fredag d. 12. oktober 2001

Efter mine begreber har staten pligt til at være loyal og tro mod princippet om rigsenheden. Samtlige dele af rigsfællesskabet er forpligtet, også økonomisk. Derfor har jeg ikke tilstrækkelig fantasi til at forestille mig staten rende fra sit ansvar i forhold til blokstilskuddet til Grønlands Hjemmestyre

Selvstyrekommissionen bør puttes i mølposen

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 5. oktober 2001

Vi må ikke glemme, at vi i dag har hjemmestyre, takket være Danmarks tilskud, der udgør 60 pct. af Grønlands nationalprodukt. Uden disse rare penge ville vi suge på labben, og skønne politiske vedtagelser ville ikke hjælpe en døjt

Tale ved Folketingets åbning

Ellen Kristensen
Torsdag d. 4. oktober 2001

Det er næppe sandsynligt at Grønland vil blive et terrormål, men vi er selvfølgelig bekendt med at Danmarks øgede beredskab også omfatter Grønland og Færøerne. Hvad konkret det øgede beredskab går ud på ved jeg imidlertid ikke. Og i virkeligheden er det nok også bedst at regeringen ikke løfter sløret for meget om de faktiske tiltag. Imidlertid bringer det tankerne hen på, analog Anden Verdenskrig, hvem der vil tage sig af forsyningen af Grønland, dersom Danmark ikke kan?

Selvstændighed er en forudsætning for selvstyre

Inger Eriksen
Fredag d. 21. september 2001

Enten hedder det: »vi skal have selvstyre her og nu, og stort set alle danskere kan ryge og rejse fordi vi ikke har brug for dem« - eller også: » Vi får aldrig selvstyre, det er komplet urealistisk, vi er alt for få mennesker og har derfor ikke kompetencer nok til at styre et land i en stor verden præget af internationalisering.«

Grønland skal være et godt hjem for os alle uanset tro, race eller sprog

Poul Krarup
Fredag d. 14. september 2001

Da vi forleden sejlede forbi Buksefjorden med vandkraftværket, sagde en af de ombordværende, at sådan et anlæg ville den danske stat aldrig være gået i gang med, hvis den havde havde haft ansvaret for Grønland. Det vandkraftværk blev kun bygget, fordi vi havde hjemmestyre ...

Den fattige skole

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. september 2001

Igennem hjemmestyrets 22 år er det kun lykkedes os at få under fem (5) procent af befolkningen til at gennemføre en videregående uddannelse

Amerikanerne sætter verdensfreden og forureningsbekæmpelsen på spil

Maliinannguaq M. Mølgaard
Torsdag d. 6. september 2001

Ifølge den Danske Grundlov samt Hjemmestyreloven har vi grundlæggende ikke noget at skulle have sagt i sikkerhedsmæssige forhold

Hvad skete der med den fysiske og økonomiske planlægning i Grønland?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 31. august 2001

Man kan for alvor godt være nervøs for udviklingen, hvis man tænker på, at der skal indføres en selvbåren økonomi på luftige begreber som fri markedsøkonomi og privatisering! Da man sidst begyndte at flytte rundt på befolkningen var det trods alt en sammenhængende offentlig fysisk og økonomisk planlægning, der over flere femårsplaner sikrede, at der i det mindste var en forsvarlig materiel velfærd i sigte

Graden af selvstyre

Jakob Janussen
Torsdag d. 30. august 2001

Hvorledes aftalen end kommer til at se ud, bliver det afgørende for de grønlandske myndigheder, at de får en reel indflydelse på alle forhold, der vedrører Grønland, herunder udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold, og ikke blot skal høres

Hvem er grønlænder i dag?

Moses Olsen
Torsdag d. 30. august 2001

Vi er stolte af at være grønlændere, og vi er stolte af, at vi har været i stand til at eksistere i flere tusinde år i dette barske land på den yderste grænse af menneskelig eksistens, hvilket hovedsagelig skyldes, at vi ikke lever på trods af naturen, men i harmoni med naturens og ressourcernes omskiftelser gennem årtier

Selvbærende økonomi

Jakob Janussen
Fredag d. 24. august 2001

Selv om Grønland er placeret tættere ved det store nordamerikanske marked end det ekspanderende europæiske marked, stammer landets import af varer og tjenesteydelser i langt overvejende grad fra Danmark. Dette skyldes ganske givet historiske traditioner

Den sidste olie

Moses Olsen
Torsdag d. 23. august 2001

Jeg håber, at din interesse for Grønland ikke alene gælder personen Moses Olsen, men at interessen gælder de grundlæggende samfundsproblemer gerne krydret med eventuelle løsningsforslag

Skolen i en verden i stadig forandring!

Kaali Olsen
Tirsdag d. 14. august 2001

Undervisningen i en integreret klasse vil gå ud over fagligheden. Og dog. Kun hvis den bliver udført som enkeltsproget undervisning og uden hensyntagen til kulturel og sproglig forskellighed. Ægte integreret undervisning er enten dobbeltsproget, opdelt i forskellige sproggrupper afhængig af valg af emner og undervisningsmetoder eller som en vekslen mellem sprogene på en afstemt måde

Fremskridt og fattigdom

Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 14. august 2001

Når det gælder jord og naturlige ressourcer ejer Grønland mere end de fleste andre lande. Det var emnet for en artikelserie, som jeg sidste år skrev til månedsbladet »Ret og frihed«. De tre oversigtsartikler findes på internet www.Retsforbundet.dk

Atuarfitsialak

Sermitsiaq
Fredag d. 10. august 2001

Der eksisterer skolebestyrelsesmedlemmer, som nok skal sikre, at deres egne børn lærer dansk nok ved at sende dem til venner og familie i Danmark, men som ikke varetager deres job i skolebestyrelsen og sørger for, at det er alle børn på skolen, som lærer dansk nok.

Man må kunne grønlandsk i Grønland

Ole Magnussen
Fredag d. 10. august 2001

Heldigvis bliver vort grønlandske sprog mere og mere dominerende på alle niveauer. Og det er forståeligt, hvis danskerne føler, at deres mangeårige totale dominans rystes i sin grundvold i disse år.

Nuuk kommune anklages for at krænke grundloven

Laue Traberg Smidt
Onsdag d. 8. august 2001

En kreds af forældre til en række danske børn i de mindste klasser i Nuuk kommune har fået udarbejdet en juridisk vurdering hvori det fastslås, at den planlagte skoleordning i Nuuk Kommune på flere punkter krænker grønlandsk lovgivning, Grundloven og børnenes konventionssikrede menneskerettigheder

De dansksprogede elevers helt grundlæggende ret til undervisning

Advokatfirmaet Kromann Reumert
Onsdag d. 8. august 2001

Dertil kommer, at Nuuk Kommunes forvaltning af folkeskoleområdet formentlig også strider imod de dansksprogede elevers helt grundlæggende - og grundlovssikrede - ret til undervisning ( ...).

Det handler igen og stadig om uddannelse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. august 2001

Derfor har de allieret sig med et anerkendt dansk advokatfirma og fået juridisk opbakning for, at kommunens forvaltning er i strid med hjemmestyrets landstingsforordning og efter al sandsynlighed også en tilsidesættelse af dansksprogede elevers grundlovssikrede rettigheder

Naivitet og mangel på overblik

Moses Olsen
Tirsdag d. 7. august 2001

Rent geografisk ville Danmark jo miste den største del af det danske rige. Derudover vil Danmark miste sin strategiske betydning i international politik. Den danske regering vil miste sine eneste trumfkort i udenrigspolitikken og bliver reduceret til en af de nordligste bygder i EU

Én gang til for Moses Olsen

Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 31. juli 2001

Jeg synes, Moses Olsen skal rejse sig fra lænestolen og tage en tur til Afrika. Jeg foreslår ikke, at han skal marchere mod kanoner. Jeg foreslår kun, at han skal tale med almindelige mennesker på hans egen alder, der stadig kan huske kolonitiden. Han kan jo tage en af de billige charterrejser derned

Grønlandsk skal være det første sprog

Ludvig Hansen
Tirsdag d. 24. juli 2001

På arbejdspladserne, for eksempel i butikkerne, er de fleste varedeklarationer skrevet på dansk, selvom de fleste kunder er grønlændere

Svar til Finn G. Becker-Christensen

Moses Olsen
Tirsdag d. 24. juli 2001

Derfor, kære Finn G. Becker-Christensen, da du har arbejdet i Angola på vegne af kolonimagten, ved du ikke noget som helst om kolonilandenes tidligere og nuværende befolkninger - slet ikke

Mere om kolonier og medmenneskelighed

Finn G. Becker-Christensen
Torsdag d. 12. juli 2001

Jeg kan garantere Moses Olsen for, at der ikke fulgte noget bloktilskud med, da Portugal forlod Angola. Forud gik en lang og blodig frigørelseskrig. Moses Olsens tågede betragtninger om kolonier er kun til glæde for de danskere, der håber, at Grønland og Færøerne hurtigst muligt forlader rigsfællesskabet

Det offentlige og befolkningen er for langt fra hinanden i selvstyrearbejdet

Vivian Motzfeldt
Tirsdag d. 10. juli 2001

På den måde kan vi først få vores følelse af selvværd. Det vil sige, når vi bliver i stand til at tro på os selv og have selvtillid nok til at kunne spørge os selv, hvad der er bedst for os, i stedet for altid at tage hensyn til danskernes økonomiske og politiske prioriteringer

Regeringen fastholder sin politik om NMD og Thule

Poul Krarup
Fredag d. 6. juli 2001

Interview med Mogens Lykketoft: Der er ingen økonomisk sammenhæng mellem Thule-basen og Danmarks forsvarsudgifter, herunder Danmarks deltagelse i NATO.

Kolonier og medmenneskelighed

Moses Olsen
Tirsdag d. 3. juli 2001

Hvis Færøerne og Grønland løsrev sig fra Danmark, vil stormagterne ikke længere have anledning til at snakke med lille Danmark om forsvarspolitikken. Det er ikke tåget snak, men en realitet

Dansk og grønlandsk eller omvendt?

Mogens Bloch Poulsen
Fredag d. 29. juni 2001

Er det et befolkningsønske - eller er det politikerluft?

Hvorfor kan man ikke købe grunde i Grønland?

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 29. juni 2001

Mange husker, at der engang i 1970'erne var en hed debat om, hvem der ejede Grønlands undergrund. På dette tidspunkt var de første olieboringer til havs begyndt, og i Grønland var man slet ikke tilfreds med mineralloven, som siger, at Danmark og Grønland ligeligt skulle dele olieindtægterne

Olsen taler om kolonier, Kristensen taler om medmenneskelighed

Finn G. Becker-Christensen
Torsdag d. 28. juni 2001

Forhenværende folketingsmedlem Moses Olsen har igen været inde på sin yndlingsbeskæftigelse, nemlig kolonier. Det er trættende. Moses Olsen ved intet om kolonier. Absolut intet. Gid vi snart måtte blive fri for at læse hans tågede betragtninger

Grønlandisering og uddannelse

Niels P. Broberg
Torsdag d. 28. juni 2001

Her i Grønland er det nødvendigt at opgradere folkeskolen, som mangler kvalificerede lærerkræfter. Skolebygningerne er i vid udstrækning misligholdte og bør renoveres. Børnenes undervisningsmaterialer trænger til at opgraderes. Det er allesammen tiltag, som landsstyremedlemmet for skole og undervisning primært må sætte i sving inden man begynder at fable om »Den gode skole«

Nordatlantisk Union - en mulighed

Moses Olsen
Tirsdag d. 19. juni 2001

Globaliseringen griber om sig. På trods af udbytning fra kolonistaten har vi i Nordatlanten overlevet i tusinder af år. Skal vi forberede os på globaliseringen, vil det være bedst med at starte med Nordatlantiseringen af alle vore ressourcer

Grundloven bør ændres

Johan Lund Olsen
Fredag d. 8. juni 2001

Rigsrådet består af statsministeren, lagmanden og landsstyreformanden, der i fælleskab udgør Rigsrådets præsidium, samt af 32 folkevalgte medlemmer, af hvilke de 16 udpeges af Folketingets præsidium blandt medlemmerne af Folketinget, mens otte medlemmer udpeges af Lagtingets formand blandt medlemmerne af Lagtinget, og otte medlemmer af Landstingets formand blandt medlemmerne af Landstinget

Selvstændighedens veje

Johannes Kyed
Tirsdag d. 8. maj 2001

Der er sket meget godt og ondt i rigsfællesskabets navn. I dag har Danmark udviklet sig til at være en nation med høj sociologisk standard. Grønland har, omend lidt speciel, et moderne og veludviklet samfund. Det bør være en nemmere sag, at føre vores ret til selvstyre

KUNUK op gennem tiden ...

Finn Lynge
Fredag d. 4. maj 2001

Det stadigt mere påtrængende behov for kaffe, te og tobak, perler og klæder, salmesang og barnedåb tvang folk hen til kolonibestyrere, handelsforvaltere og missionærer

Serviceeftersyn eller nyordning - hvad vil Grønland ?

Johan Lund Olsen
Onsdag d. 11. april 2001

Jeg må indrømme, at kineserne og russerne virker troværdige, og at kontreadmiralen for Grønland samt andre, derfor virker mindre troværdige på mig

Skal vi opretholde de mange bosteder

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 9. marts 2001

I dag holder vi de mange bosteder gående, takket være rigsfællesskabet. Men piben får en anden lyd, når vi skal til at undvære det årlige tilskud på tre milliarder og stå på egne ben.

Thule-eskimoerne bør ikke overhøres!

Maliinannguaq M. Mølgaard
Torsdag d. 8. marts 2001

Det er Thule-eskimoerne, der er hårdest ramt af opførelsen af amerikanernes militærbase. De er endog i årevis fordrevet fra deres landområder og tvangsflyttet med det følge, at de nu bor i Qaanaaq

Grønlands fremtid - børnene

Arnica Lykkegaard
Torsdag d. 1. marts 2001

Jeg mener, at det er en farlig tendens, og jeg ser linien i Siumuts politik deri som en direkte videreførelse af det kolonialistiske herskersamfund. Folket ved ikke hvad der er godt for dem, derfor må vi, magthaverne, fortælle dem det, og sørge for at tingene bliver gjort

Grønlandsk fattigdom

M. Nielsen
Fredag d. 23. februar 2001

Hvis Jens Lyberth og hans slæng får deres vilje, vil Grønland blive et lille sørgeligt land, der ikke kan finde ud af noget som helst. Men i vores fattigdom vil det måske varme nogle, at det trods alt er grønlandsk fattigdom!

Sprogdebatten bør nuanceres

Anne Marie Lynge
Tirsdag d. 20. februar 2001

Jeg har ladet mig fortælle, at uddannelsen af en sygeplejerske i Grønland koster det samme som at uddanne en jagerpilot Danmark. Det sætter jo tingene i perspektiv

Spørgsmål til Mikael Petersen

Leif Ellebæk Motzfeldt
Fredag d. 16. februar 2001

På hvilken måde adskiller den danske tænkemåde sig fra den grønlandske, forstået på den måde, at dette har afgørende indflydelse på den offentlige administration?

Stop propagandaen

Lana Hansen
Fredag d. 16. februar 2001

I denne mørke tid får man næsten polarkuller af racisme og nationalisme, af selvstyrekommission og debat i det grønlandske medier

Vi har styrken og viljen

Jens Lyberth
Fredag d. 16. februar 2001

Skaberen har jo nok ikke for ingenting gjort grønlandsk til sproget i vort land. Da skaberen førte folket til dette land var sproget inuits, og efterkommerne i dagens Grønland taler fortsat dette dejlige sprog, også selvom vi er få

Ank dommen i Thule-sagen til Højesteret

Karl Therkelsen
Torsdag d. 15. februar 2001

Kære stammefrænder fra Sakæus og Benjamin, lokal- som landspolitikere - vi har alt for længe været passive tilskuere i sagens forløb, nu må vi vise Inughuit og Hingitaq 53 den respekt og støtte dem de har fortjent - og være med dem i godt og ondt

Jonathan bør støtte Hingitaq 53

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 15. februar 2001

Det er både synd og pinligt, for det kan blive svært nok for nogle hundrede mennesker at dæmme op for amerikanske nationale sikkerhedsinteresser. Den konto er der tidligere begået folkedrab på, og inughuit står derfor svagt

Skandaløse kejser Rasmussen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 13. februar 2001

Men han gør det. Han går direkte ind i den færøske debat, tilsidesætter det færøske selvstyre og påvirker en demokratisk beslutning med en latterlig trussel, som han ikke engang kan håndhæve

Den nationale skattekiste

Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 26. januar 2001

Vi er med andre ord en nation, der bærer på megen menneskelig lidelse og social nød, ophobet gennem flere hundrede år. Der er bundet mange ressourcer og energi heri. Det betyder færre kræfter til at gennemføre en uddannelse, være gode forældre eller til at bruge sine demokratiske rettigheder

Sejr for Grønland

Sermitsiaq
Fredag d. 26. januar 2001

Den nye udenrigsminister Mogens Lykketoft lyder lige så arrogant, når han bliver spurgt, om Grønland kommer med til forhandlingerne. Regeringen lytter ikke til de grønlandske ønsker, som den konservative Per Stig Møller ellers påstår

Grønland er med ved bordet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 25. januar 2001

I lyset af amerikanernes barske grønlandshistorie med tvangsflytning af en hel befolkning, med afsløringer af atomvåben, radioaktiv forurening og amerikansk »overhøjhed« er brevet fra den amerikanske præsident nye toner

En selvbærende stat før en selvstændig stat

Allan Olsen
Fredag d. 19. januar 2001

Så længe man ikke på konstruktiv vis kan fremlægge et alternativ til for eksempelvis det danske bloktilskud eller den grønlandske ungdoms uddannelsesmuligheder, så må de mange pompøse varmlufts-»uafhængighedskrav« vige til fordel for krav om overlevelse og velfærd - også for de grønlændere, der ikke er her endnu

Hvor er realitets- og proportionssansen?

Thorbjørn Nielsen
Torsdag d. 18. januar 2001

Det virkeligt forstemmende og selvdestruktive ved hele den nedgraduering af dansk, der har kendetegnet den grønlandske folkeskole siden 1979, er, at de virkelige tabere bliver (og i høj grad allerede er blevet) de grønlandske børn. I modsætning til de danske børn har de ikke noget skolemæssigt veludrustet hjemland at vende tilbage til, hvis skoleforholdene i Grønland skulle blive for horrible

Ja, vi skal have flere hjemmehørende i administrationen, men...

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 12. januar 2001

...som situationen er i øjeblikket har vi hårdt brug for den tilkaldte arbejdskraft. Vi kan ikke klare os uden, det er et faktum. Det er et eftertragtet job - at komme til Grønland og arbejde i den offentlige sektor efter endt uddannelse. Det er dygtige folk som kommer op. Uddannede folk.

Der er behov for samarbejde

Jens Lyberth
Fredag d. 5. januar 2001

Det er muligt at organisere rejser for familier med børn. Giv frihed med løn i tre måneder, og mulighed for ansøgning af et legat til rejse og ophold. ... Her må kommunerne og Landstinget sammen med de offentlige selskaber med overskud deltage i oprettelsen af en fond som kan ansøges.

Nytårsudtalelse fra Atassut

Daniel Skifte
Fredag d. 5. januar 2001

Derfor denne appel, fordi vi allerede nu mister alt for mange børn og unge i uddannelsessystemet. Børn og unge kan ikke dansk nok, og vores veluddannede grønlændere, der af en eller anden årsag ikke behersker det grønlandske sprog godt nok, føler sig svigtet af samfundet og bliver væk fra deres fødeland

Godt gået

Ole Lennert Poulsen
Torsdag d. 4. januar 2001

Efter mine erfaringer ser det ud som om, at den politiske bestemmelsesret bliver givet tilbage til de gamle koloniherrer, nemlig danskerne. Og vore politiske ledere står på sidelinjen som tilskuere

Hvor står vi?

Johannes Kyed
Torsdag d. 28. december 2000

Vi er ikke en »del« af Danmark. Det er hverken fysisk (geografisk set) eller mentalt muligt. Ud over nogle menneskelige og følelsesmæssige bånd så har vi et afhængighedsforhold til Danmark. Et forhold der indtil videre er bundet på dialoger og aftaler, som kun de færreste har indsigt i, men med konsekvenser, de fleste dog har stiftet bekendtskab med.

At være dansker i Grønland

Lars Mosgaard
Torsdag d. 21. december 2000

Når jeg overværer diskussionerne i medierne, det vil sige i radioavisen, aviserne og i Qanorooq, så forstår jeg, at jeg som dansker i Grønland er koloniherre og vil bestemme over grønlændernes fremtid ... Nå, måske ikke lige mig? Men hvem så? Alle de andre?

De usynlige folketingsmedlemmer

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 19. december 2000

På den baggrund er det besynderligt, at vore dertil indrettede politiske agenter i folketinget, Hans Pavia Rosing (S) og Ellen Kristensen (A) ikke allerede har været i front for at markere de grønlandske synspunkter

Tillykke George W.Bush!

Hans Pavia Rosing
Tirsdag d. 19. december 2000

Her vil jeg godt komme med en lille, men spændende tanke til Jonathan: Hvad med at invitere Bill Clinton til Nuuk efter hans afgang den 20. januar 2001 til et foredrag i Katuaq om amerikansk-arktisk forhold. Det kunne da være interessant!

Danmark baaj - og hvad så?

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 15. december 2000

Men der er intet til hinder for, at den eftertragtede selvstændighed og uafhængighed af Danmark kan blive til virkelighed, om det skal være i morgen. Man skal bare dreje udviklingen i en anden retning og sigte på en løsning, der bygger på grønlandske præmisser. Alting kan jo løses politisk

Siumuts grundprincipper

Agnethe Davidsen
Jonathan Motzfeldt
Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 15. december 2000

Det skal i denne sammenhæng siges, at der skal gøres en forstærket indsats for, at mennesker udefra, der bosætter sig i vort land, og som hermed bliver vore naboer, hurtigere kan integreres i samfundet, specielt med hensyn til sproget

Danskere i klasse A og B

Sermitsiaq
Fredag d. 15. december 2000

Det siger sig selv, at en gruppe som opholder sig midlertidigt i samfundet, kun kan få begrænset indflydelse og begrænsede rettigheder,« lyder det fra formanden for Siumuts største lokalafdeling

Vi skal videre

Jens Lyberth
Fredag d. 15. december 2000

Dansken, som kommer her for at være sammen med os må nødvendigvis opdeles i mindst to grupper

Den barske erkendelse

Sermitsiaq
Fredag d. 8. december 2000

Et problem, der har ført de europæiske Socialdemokratier - og nu også grønlandske Siumut - ud i en vanvittig populisme, hvor der bruges flere kræfter på at gøre livet surt for etniske mindretal og marginaliserede befolkningsgrupper end på at løse de reelle politiske problemer i samfundet

Danskerne er alt for dominerende

Otto Steenholdt
Torsdag d. 14. september 2000

Som patriark er Danmarks behandling af Færøerne hård, hvilket efterhånden minder om den hårde linje kolonimagterne fører, og til dette bør uvildige øjne inddrages for at vurdere Danmarks handlinger

Historie og fremtid

Jørgen Fleischer, Redaktør
Torsdag d. 7. september 2000

Det første USA gør i tilfælde af en krig, er at besætte republikken Grønland. Og det sker uden at tage det mindste hensyn til modstanden fra vores side

Selvstyreplaner i Grønland og Færøerne

Jakob Janussen
Fredag d. 18. august 2000

Op til, og under, det færøske landsstyres selvstyreforhandlinger med regeringen i Danmark har selv forholdsvis oplyste folk ... spurgt vore politikere og os andre, om vi har tilsvarende planer i Grønland

Det kinesiske eventyr

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

51,5 mio. kr. er ødslet bort på et offentligt eksporteventyr, der skulle rette op på den grønlandske økonomi. Højtplacerede embedsmænd og ledene politikere i landsstyret er anklaget for at have løjet og manipuleret for at skaffe investorer til sælprojektet Puisi A/S. En professor i virksomhedsledelse mener, at sagen er et skræmmeeksempel på pamperi.

Hjemmestyret stævnet for magtmisbrug

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

Puisi-sagen er et grimt eksempel på politisk indblanding i erhvervslivet. Det må give anledning til en undersøgelse af landsstyrets og de enkelte politikeres rolle i sagen

Flere penge - mere magt

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

I dag beskyldes partiet og dets ledelse for at være liberalister med for stærke sympatier for Danmark. Men ikke på den traditionelle grønlandske facon med bukken og skraben for den langnæsede Mogens Lykketoft på opslagstavlen

Flere penge - mere magt

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

I dag beskyldes partiet og dets ledelse for at være liberalister med for stærke sympatier for Danmark. Men ikke på den traditionelle grønlandske facon med bukken og skraben for den langnæsede Mogens Lykketoft på opslagstavlen

Det svære valg

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

Rollen spilles med vilje for at påkalde sig lidt forståelse og dermed mulighed for at opnå noget. Penge for eksempel, ... denne tradition ser man også hos canadiske eskimoer og indianere i USA

Det svære valg

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

Rollen spilles med vilje for at påkalde sig lidt forståelse og dermed mulighed for at opnå noget. Penge for eksempel, ... denne tradition ser man også hos canadiske eskimoer og indianere i USA

Fra hånden i munden

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

I rigsfællesskabet skal vi alle være lige. Uanset om man bor i Esbjerg eller Upernavik

Nyt opgør i rigsfællesskabet

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

Jeg håber ikke, at Nyrup smider os ud af rigsfællesskabet, fordi vi har et øget behov for penge fra Danmark

Grønland i festdragt

Sermitsiaq
Fredag d. 21. juli 2000

(På disse linier ikke et ord om, at Prodis løfter i fiskerisagen viste sig tomme)

Fra ord til handling

Sermitsiaq
Fredag d. 14. juli 2000

Men for at trænge igennem det tunge bureaukrati i EU er det nødvendigt, vi får oplært de embedsmænd, som skal bruge systemet, så de kan presse på de rigtige steder

Demokrati i EU’s regi

Erling Olsen
Lørdag d. 1. juli 2000

Charteret skulle for det første synliggøre, at EU ikke blot var rammen for arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, men også et fællesskab om en række værdier, der ikke kan måles i penge. For det andet skulle det synliggøre, at det ikke blot var systemet, d.v.s. EU's institutioner, som havde rettigheder overfor borgerne, men også. borgerne, som havde rettigheder overfor institutionerne

USA må betale for sin sikkerhed

Sermitsiaq
Fredag d. 2. juni 2000

Hvis basen ikke havde været der, og hvis Danmark havde haft ansvaret for Grønland i dag, ville staten have bygget en lufthavn i området for lang tid siden.

Demokrati og magt i Grønland - et forskningsprojekt

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 1. juni 2000

Ønsker om et øget demokrati fra de tidlige år omkring hjemmestyrets opstart er ikke blevet indfriet fuldt ud. Derfor er der et behov for at få kortlagt de problemer, der opstår i et samfund, der forsøger at afskaffe kolonialisme og afhængighed

Universal Declaration of Human Rights

United Nations
Torsdag d. 25. maj 2000

Parents have a prior right to choose the kind of education that shall be given to their children

Konsekvenser af den ny bekendtgørelse

Forældregruppen til dansksprogede skolebørn i Nuuk
Onsdag d. 24. maj 2000

Der findes en stor gruppe børn og unge af grønlandske forældre, blandede ægteskaber eller danske forældre, som har en fast tilknytning til Grønland, som ikke behersker det grønlandske sprog, men som bør tilbydes grønlandsk som valgfrit fremmedsprog

Fremtidens tilkaldte - kun unge og gamle

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 11. maj 2000

Hvordan skal man i løbet af to-tre år forberede en dansksproget elev, der er på gæsteoptræden med sine forældre, til en ren grønlandsksproget undervisning?

Selvstyre: Gå-på-mod

Finn Lynge
Tirsdag d. 9. maj 2000

Det er ikke sjovt at blive hånet og kaldt en »dårlig grønlænder«, når man kommer hjem efter en årrække i det fremmede, og man ellers er fuld af lyst til at slå sig ned her og gøre noget for sit land

Fra rigsfællesskab til nyt partnerskab

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 5. maj 2000

I debatten om Grønlands selvstændighed savner vi stadig ideer og meningstilkendegivelser, om hvad det er for et samfund, man ønsker at skabe. Det er ikke muligt at tale om samfundsforandringer uden at have visioner om fremtidens samfund.

Grønlandsk udenrigsstof i AG

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 27. april 2000

Selvstyrekommissionen har altså ret. Den grønlandsksprogede del af befolkningen har kun meget små chancer for at orientere sig internationalt. Og hvem har ansvaret for dét, hvis ikke medierne.

Grov og uforsonlig dansk holdning

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 11. april 2000

Regeringen har naturligvis ret til at beklage Færøernes udtræden af rigsfællesskabet, men den må ikke kunne hindre et massivt færøsk ønske om selvstændighed, hvis det skulle blive resultatet af folkeafstemningen.

Vi må finde vor egen model

Sermitsiaq
Fredag d. 7. april 2000

Vi skal have ansvaret for vort eget liv - både i stort og småt og ikke forvente, at hjemmestyret eller andre hele tiden kommer og redder os.

Det kvalte selvstyre

Sermitsiaq
Fredag d. 31. marts 2000

Men det essentielle er, vi må videre, hjemmestyret er en proces mod fuld selvstændighed under kongehuset.

Det handler om demokrati

Robert Petersen
Fredag d. 18. februar 2000

Men hvis vi ser på Hjemmestyreloven, så er det fornuftigvis en lov, der bygger på de demokratiske principper, hvor alle, der er borgere under hjemmestyret, skal have beskyttet deres demokratiske rettigheder.

Selvstyre ?

Jacob Abelsen
Fredag d. 18. februar 2000

Det var befriende at læse Josef Motzfeldt, IA politiske holdninger omkring vort lands muligheder for selvstyre. Nemlig, at et selvstyre skal skabes af kundskaber og viden. Og ikke af følelser!

Om ikke at udsætte mindretal for forskelsbehandling

Landstingets formandskab
Mandag d. 14. februar 2000

Netop for tiden hører vi og tager afstand fra enkelte lande, der udsætter deres mindretal for forskelsbehandling. Vi skulle nødigt komme i selskab med denne gruppe lande, som vi kritiserer.

Uddannelse og selvstyre

Sermitsiaq
Fredag d. 21. januar 2000

Vi har et folkeskolesystem, hvor de unge mennesker lærer grønlandsk og kan klare sig i folkeskolen på grønlandsk. Men så snart de kommer ud af skolen, er de fortabt.

Slutreplik: Afklaring nået?

Martin Paldam
Torsdag d. 20. januar 2000

Det grønlandske folk står midt i en udviklings- og frigørelsesproces. Grønland har allerede sin egen skattepolitik, udenrigpolitik, socialpolitik, kriminalpolitik, osv. Det danske folk giver denne proces en meget stor støtte af historiske årsager og pga de mange personlige bånd mellem de to folk. Jeg synes, at det er et godt og et realistisk perspektiv.

En talerstol, hvorfra man taler på grønlandsk

Olga Poulsen
Fredag d. 14. januar 2000

I disse år råber vi højt om, at vi skal udvikle et identitetsmæssigt og åndeligt stærkt samfund, og vort sprog er det vigtigste redskab i denne sag.

Selvstyre indenfor Riget

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 11. januar 2000

Med udgangspunkt i den »ejendomsret« til alting her i landet, som politikere gennem årene tilsyneladende har haft, og med den nepotisme, vi har været vidne til i det politiske system, skal der ikke stor fantasi til at forestille sig, hvad et grønlandsk politisk styret retsvæsen kan føre med sig.

Tramper på befolkningen i Qaanaaq

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 9. november 1999

USA vil ombygge deres radaranlæg, så det kan indgå i et missilforsvar, der angiveligt skal forsvare USA mod såkaldte banditstaters eventuelle atomangreb.

Udenrigspolitisk Redegørelse

Landsstyret
Tirsdag d. 26. oktober 1999

Denne redegørelse har til hensigt at give en kort og oversigtlig præsentation af Landsstyrets udenrigspolitiske og internationale aktiviteter i det forløbne år.

Nu må Poul Nyrup sikre beredskabet

Sermitsiaq
Fredag d. 15. oktober 1999

Poul Nyrup roser sig af Grønland og den danske politik i Grønland. Men her svigter man på et afgørende punkt.

Retsbevidsthed og hykleri

Sermitsiaq
Fredag d. 24. september 1999

Vi skal have en retsplejelov og en kriminallov, der svarer til virkelighedens verden, og vi skal have en straffelov. Voldsforbrydere og andre kriminelle skal straffes, syge skal behandles, og ofrene skal hjælpes.

Arbejdsgruppens sammensætning

Annoraaq-udvalget
Torsdag d. 9. september 1999

Arbejdsgruppen var sammensat af embedsmænd fra Udenrigsministeriet, Statsministeriet, Forsvarsministeriet og Grønlands Hjemmestyre

Varetagelse af Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser på enkeltområder

Annoraaq-udvalget
Torsdag d. 9. september 1999

Rapport fra den dansk-grønlandske arbejdsgruppe til identifikation af de udenrigs- og sikkerhedspolitiske sagsområder, hvor Grønland har interesse

Grønlandsk deltagelse på politisk niveau

Annoraaq-udvalget
Torsdag d. 9. september 1999

Også i Danmarks bilaterale relationer med andre stater på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område indgår varetagelsen af Grønlands interesser som en normal del af den danske interessevaretagelse

Udenrigstjenesten og Grønland

Annoraaq-udvalget
Torsdag d. 9. september 1999

Som følge af de forestående aftaleforhandlinger med EU er reprœsentationen i Bruxelles styrket med en fiskeriattaché således, at der nu er to udsendte akademiske medarbejdere fra Hjemmestyret

De lovgivningsmæssige rammer for udenrigspolitikken

Annoraaq-udvalget
Torsdag d. 9. september 1999

Hjemmestyret kan kræve, at der ved de danske repræsentationer i lande, hvor Grønland har særlige erhvervsinteresser, ansættes medarbejdere, der særlig skal varetage disse interesser

Arbejdsgruppens kommissorium

Annoraaq-udvalget
Torsdag d. 9. september 1999

Udviklingen i Hjemmestyrets udenrigsrelationer og debat i Danmark og Grønland har bragt spørgsmålet om Hjemmestyrets rolle i udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager, der vedrører Grønland, op ved flere lejligheder

Sammenfatning

Annoraaq-udvalget
Torsdag d. 9. september 1999

Sammenfattende er der i dag etableret et tæt og løbende samarbejde med en inddragelse af Grønlands Hjemmestyre i de udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som rækker betydeligt videre end forudset ved Hjemmestyrets etablering

Annoraaq-udvalgets rapport

Annoraaq-udvalget
Torsdag d. 9. september 1999

Rapport fra den dansk-grønlandske arbejdsgruppe til identifikation af de udenrigs- og sikkerhedspolitiske sagsområder, hvor Grønland har interesse

Grønlandsk udenrigspolitik

Aqqaluk Petersen
Onsdag d. 8. september 1999

Omvendt er den amerikanske (og dermed Natos) interesse for Danmark i høj grad motiveret af strategiske hensyn, hvor Grønland har spillet og stadig spiller en dominerende rolle.

Færøsk selvstyre - Referencer og kilder

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Ud over disse kilder har udvalget anvendt talrige skrifter, opslagsværker, artikler og anden dokumentation

Færøsk selvstyre - Økonomi

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Nationalregnskabstallene fra 1962-1989 viser, at forbrugets og investeringernes størrelse på Færøerne ikke kun har tilpasset sig til det, som landet selv har produceret. Rigsudgifter på Færøerne har medført, at det har været muligt for Færøerne at have varigt underskud i samhandelen med andre lande, uden at det var nødvendigt at låne penge i udlandet.

Færøsk selvstyre - Administration

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Med administrationsbetænkningen som grundlag beskrives her kort rigets rolle på de områder, der hører under Lagmandskontoret og hvert af landsstyrets ministerier, og til sidst ses der på udenrigsforholdene.

Færøsk selvstyre - Procedurer for traktatudfærdigelse og stadfæstelse

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Alt i alt kan der siges om de statsretlige procedurer i Danmark i forbindelse med etablering af Færøerne som suveræn stat, at der kan indgås en traktat mellem Færøerne og Danmark, som fastsætter, at Færøerne anerkendes som suveræn stat.

Færøsk selvstyre - Statsret og færøsk suverænitet

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Alt i alt kan det siges, at den danske regering og det danske folketing kan efterkomme Færøernes ønske om at udtræde af det danske rige, så Færøerne kan etablere en suveræn stat, uden at det er nødvendigt at ændre den danske grundlov.

Færøsk selvstyre - Folkeretten og færøsk suverænitet

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Forholdene er også uklare, når det drejer sig om offentlig gæld. I mange tilfælde løses sådanne sager ved overenskomst, således at den nye stat overtager en forholdsmæssig del af gælden. Således sker det i hvert fald, når gælden kan siges at være stiftet også til fordel for vedkommende landområde.

Færøsk selvstyre - Små nationer med suverænitet

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Tendensen med regionale organisationer og FN-institutioner, der udarbejder internationale forpligtende regelværk, skaber bedre udsigter for mikrostater til at udnytte de muligheder, som suveræniteten giver.

Færøsk selvstyre - Mellem hjemmestyre og suverænitet

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Det er meget vanskeligt at sætte forskellige ordninger med begrænset selvstyre i bås, eller at sætte dem op mod hinanden og sige med sikkerhed, hvorvidt en er mere vidtgående end en anden.

Færøsk selvstyre - Traktat mellem Island og Danmark

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Bestemmelsen om ligestilling førte ikke til, at danskere flyttede til Island eller trængte ind i erhvervslivet på Island. Sandheden er uden tvivl den, at flere islændinge fik gavn af bestemmelsen om ligestilling, mens de opholdt sig i Danmark, end danskere på Island.

Færøsk selvstyre - Historiske ændringer i Færøernes status

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Færøerne var et selvstændigt land, fra de første norrøne landnamsfolk fra Norge, og sandsynligvis også fra norrønt påvirkede britiske øer og kystområder, bosatte sig her for godt elleve hundrede år siden.

Færøsk selvstyre - Begrebet suverænitet

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Et riges suverænitet i international ret indebærer derfor, at det ikke er undergivet noget andet rige, og at andre riger ikke kan blande sig i dets interne anliggender.

Færøsk selvstyre - Sammendrag og konklusioner

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

På så at sige alle områder er der samarbejde mellem færøske og danske myndigheder og institutioner. Det er vigtigt, at det i suverænitetstraktaten bliver fastsat, at dette samarbejde kan fortsætte.

Færøsk selvstyre - Forord

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Når nu udvalget fremlægger sin redegørelse, er det i det håb, at den må blive et nyttigt bidrag til debatten om Færøernes statsretlige forhold.

Færøsk selvstyre - en hvidbog

Det færøske Landsstyres Traktatudvalg
Onsdag d. 1. september 1999

Den 2. oktober (1998) vedtog lagtinget landsstyrets forslag om at forberede og indlede forhandlinger med regeringen om en traktat mellem Færøerne og Danmark, der indretter Færøerne som en suveræn stat i samarbejde med Danmark.

Det grønlandske økonomiske system

Martin Paldam
Onsdag d. 16. december 1998

Hvor meget af dynamikken skyldes udvalg af fornuftige embedsmænd i København og offentlige støtteforanstaltninger? Svaret giver sig selv - næsten ingenting! En forbløffende del af vores dynamik skyldes "tilfældige" folks initiativ, arbejdsevne og opfindsomhed - ofte ude i den yderste jyske kartoffelrække. Pludselig opdager statistikken, at der er opstået en anseelig konfektions-virksomhed med mange tusinde ansatte, ud fra et hovedsæde på en beskeden sidegade i Brande. Og sådan er der mange historier; men ikke i Grønland, hvor systemet kvæler den slags spirer.

Det stadigt skrøbeligere rigsfællesskab

Martin Paldam
Lørdag d. 12. december 1998

Nu har jeg i snart 6 år fulgt forholdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne på rimeligt nært hold, og jeg kan bekræfte den almindelige avislæsers indtryk af, at det aldrig har været dårligere. Da folk ved, at jeg interesserer mig for disse ting, er der mange, der fortæller mig, hvad de mener. Ét går igen i alt, hvad jeg hører: Færøerne bør vi i hvert tilfælde hurtigst muligt holde op med at undertrykke - de fortjener den frihed de ønsker.

Nu rejser jeg tilbage til Danmark!

Sven Gudman
Tirsdag d. 16. juni 1998

Jeg føler mig ikke på nogen måde tilkaldt. Jeg søgte og fik en stilling, som Grønlands Hjemmestyre havde opslået. Jeg var til ansættelsessamtale og blev ansat, præcis som hvis jeg havde søgt en stilling i Ishøj.

Rejsen til Amerika XI - De oprindelige folks rettigheder og FN-systemet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 1. december 1996

En sådan selvstændighed vil umiddelbart medføre to ting - Dels vil vi ikke længere være oprindeligt folk og dels vil vores levestandard falde ned på niveau med Portugals ... Så derfor vælger vi nok at forblive - velhavende og oprindelige

Er der et alternativ til grønlandspessimismen?

Martin Paldam
Mandag d. 8. januar 1996

Der er to årsager til nulvæksten: (1) at Grønland har et centralistisk/socialistisk økonomisk system, og (2) at man har udtømt de områder, som hidtil har båret væksten.