Den nationale skattekiste

Vi er med andre ord en nation, der bærer på megen menneskelig lidelse og social nød, ophobet gennem flere hundrede år. Der er bundet mange ressourcer og energi heri. Det betyder færre kræfter til at gennemføre en uddannelse, være gode forældre eller til at bruge sine demokratiske rettigheder

Fredag d. 26. januar 2001
Asii Chemnitz Narup
Emnekreds: Grønlands historie, Kultur og samfund, Oprindelige folk, Rigsfællesskab og selvstyre, Sociale spørgsmål.

De allerfleste familier i Grønland ved, hvad det vil sige, at blive ramt af store tragedier, uforudsigelige ulykker, traumatiske oplevelser, og krænkelser på krop og sind. Nogle er menneskeskabte, andre naturskabte og endnu andre må ses som følger af den hurtige samfundsudvikling. Fælles for disse begivenheder er deres voldsomme konsekvenser som tab af nærtstående, tab af helbred, tab af selvværd, tab af identitet - tab, som alle har betydet sår i sjælen.

Nogle sår er helet og efterlader et ar, andre er kronisk betændte. Nationen udgøres af summen af enkeltindivider og familier og deres samlede erfaringer. Vi er med andre ord en nation, der bærer på megen menneskelig lidelse og social nød, ophobet gennem flere hundrede år. Der er bundet mange ressourcer og energi heri. Det betyder færre kræfter til at gennemføre en uddannelse, være gode forældre eller til at bruge sine demokratiske rettigheder. Det går ud over livsdueligheden og livsviljen. Den bundne energi, skal derfor gøres fri til at skabe øget livskvalitet og positive forandringer.

Vi kan ikke gøre noget ved alt det, der er sket. Men vi kan gøre noget ved følgerne og beslutte os for, at hverken de gamle eller de nye traumatiske hændelser må standse den enkeltes livsudfoldelse, og lægge udviklingen af samfundet i hænderne på de få.

Dette kan opnås gennem bearbejdning af traumerne og forløsning af følelserne. Lad det blive et kendetegn i Grønland, at vi gør traumerne og hvad, der ligger gemt i disse, til en national skattekiste - for der ligger trods smerten og angsten megen fælles livsvisdom gemt. Bearbejdning af skattekistens gemmer er nøglen til den sociale genopretning, som bør være det højst prioriterede indsatsområde i det næste årti. Fremme af uddannelser og udvikling af fiskeriet alene kan aldrig hele såret i nationens sjæl.

Ord som forløser
Ord er magiske og har en helende kraft. At sætte ord på den sjælelige smerte lindrer. At få mulighed herfor i et trygt fællesskab giver styrke til at erkende oplevelsen og turde sørge, til at huske og få mod til at sætte sig nye mål i livet.

At sige ordene højt i et fællesskab med de andre bekræfter at man ikke er alene og det giver fornyet mod.

Ordene skal finde en vej ud af smerten. Der er mange kreative veje at gå:
  1. skrive digte, noveller, romaner, radiohørespil, skuespil og breve
  2. komponere musik og sange
  3. male og tegne
  4. spille teater
  5. spille musik
  6. danse
Den helende kraft for den enkelte borger findes i processen og i at være fælles med andre ligestillede om den. Den helende kraft for hele nationen ligger derudover i formidlingen via bogudgivelser, udstillinger, teaterforestillinger.

Vi har i Grønland en række nyere erfaringer med at etablere selvhjælpsgrupper og terapigrupper. Positive erfaringer som bekræfter ønsket om at ville hinanden, om fællesskabets styrke og at mange mennesker hurtigt kommer i kontakt med det kollektive, ubevidste lag i psyken. Dog har vi næsten ingen erfaringer med at koble den terapeutiske proces direkte til et slutprodukt, i form af bogudgivelser, udstillinger, teaterforestillinger med mere.

Nye veje
Det vil derfor være en meningsfuld udvikling i det sociale arbejde, hvis tilbud om hjælp til at bearbejde alvorlige problemer fremover udvides, så der bliver mulighed for at vælge sig i gruppe og hvor nogle af grupperne også får lejlighed til at forpligte sig til et produkt. Det vil sige, at der fremover må knyttes helt nye faggrupper til socialkontorerne: skuespillere, forfattere, musikere m.v. De skal i samarbejde med sociale fagfolk og terapeuter være ansvarlige for at støtte forskellige selvhjælpsgrupper i at finde en måde at formidle deres personlige erfaringer/smerte og være konsulenter lige indtil slutproduktet ligger færdigt.

Samarbejdet må indebære støtte til den enkeltes proces og støtte til gruppen i forhold til den kunst neriske genre, gruppen måtte vælge som sin udtryksform. Se for Jer en digtsamling udgivet af volds ramte mænd. En bogudgivelse, hvor tidligere børnehjemsbørn beretter deres livshistorie. Rockopera komponeret og opført af byens "rødder" eller en maleriudstilling af børn om de voksnes vold.

Arbejdsmetoden vil bane vejen for at løsning/lindring af sociale problemer gøres til et fælles anliggende, og får et synligt udtryk, som vi alle kan blive klogere på livet af. Kunsten skal ikke bare vmre en passiv nydelse eller underholdning, men de kunstneriske udtryksmåder skal bruges som redskab i en aktiv, målrettet kollektiv indsats til heling af den grønlandske sjæl. Nationen vil blive mange fortrængninger fattigere og nye erkendelser rigere.

Større livsvisdom
Udviklingen af en sådan arbejdsform vil gøre nationens fortrængte erindringer tilgængelige og bidrage til større forståelse, indsigt, tolerance og respekt mennesker imellem. Den vil bane vejen for større anerkendelse af forskelligheder og indsigt i livets mangfoldighed på en nærværende og autentisk måde. Det er et sundhedstegn at tage sin skæbne på sig - hver for sig og sammen. Dette vil bidrage til at vende det, andre beskriver som vores svaghed, til vores styrke. En skattekiste fuld af følelser, erindringer, drømme, forløste fortrængninger og visioner.

Skattekisten vil være svær at gøre op i Nationalregnskabet. Men borgere med større livsvisdom, fornyet livsmod, genvunden stolthed og frie af fortidens fortrængte smerte giver mere livsduelige borgere. Og så er den et fælles anliggende. Alt dette har stor betydning for nationens fremtid.