Selvstændighed, men ...

Kun 14 procent af befolkningen kan acceptere en generel nedgang i samfundets økonomi som konsekvens af selvstændighed. Mens 67 procent mener, at selvstændighed først skal gennemføres, når det kan lade sig gøre uden at samfundets økonomi bliver forringet

Fredag d. 29. november 2002
Henrik Skydsbjerg
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Et af valgets store emner er spørgsmålet om selvstændighed. Sermitsiaq og HS Analyse har derfor spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen om følgende:

//////"Blandt politikere og i medierne er der i denne tid stor fokus på spørgsmålet om selvstændighed. Nedenfor nævnes en række udsagn, og du bedes sætte kryds ud for det udsagn, du er mest enig i!
A siger:
"Jeg synes, at vi skal have fuld politisk selvstændighed, også selv om det kan betyde en stor forringelse af økonomien i samfundet".

B siger:
"Jeg synes, at vi skal have fuld politisk selvstændighed, også selv om det kan betyde en lille forringelse af økonomien i samfundet".

C siger:
"Jeg synes, at vi skal have fuld politisk selvstændighed, men først når det kan gennemføres uden at det betyder en forringelse af økonomien i samfundet".

D siger:
"Jeg synes, at vi skal nøjes med at få øgede beføjelser inden for rammerne af Hjemmestyret og ikke stræbe efter fuld politisk selvstændighed".

Endelig er der en Ved ikke".


Resultat af undersøgelsen


//////Tabel 1. Holdning til selvstændighed - %
  Alle svar %
A) ja - ubetinget 6
B) ja - ok med lille økonomisk forringelse 7
C) ja - men ingen økonomisk forringelse 61
D) nej - kun udvidet hjemmestyre 18
Ved ikke 8
I alt 100
I alt 868 personer har svaret på spørgsmålet og deres svar fordeler sig således:

Af tabellen fremgår:
  • at 6 procent har svaret A) og derved tilkendegivet, at de støtter indførelsen af selvstændighed uanset, om dette kan betyde en stor forringelse af samfundets økonomi.
  • Andre 7 procent af svarpersonerne har sat kryds ved B, at de går ind for selvstændighed, hvis det kun medfører en mindre forringelse af økonomien.
  • Den svarmulighed der får flest tilkendegivelser nemlig 61 procent er C, dvs. at man går ind for selvstændighed, men at det ikke må betyde en forringelse af den levestandard man kender i dag.
  • I kategori D ses, at er er 18 procent, der ikke støtter ønsket om selvstændighed, men hellere ser, at Grønlands beføjelser udvides inden for rammerne af hjemmestyret.
  • Den sidste gruppe på 8 procent af svarpersonerne tager ikke stilling til spørgsmålet.
Nederst i tabellen ses fordelingen af svar når man ser bort fra den gruppe, der svarer "ved ikke".

81 procent for selvstændighed
Lægges svarkategorierne A, B og C sammen viser det sig, at 81 procent af befolkningen ønsker, at Grønland skal blive en selvstændig nation, mens 19 procent ønsker at landet skal forblive en del af Danmark.

Den store tilslutning til tanken om selvstændighed er dog ikke uden betingelser.

Kun 14 procent af befolkningen kan acceptere en generel nedgang i samfundets økonomi som konsekvens af selvstændighed. Mens 67 procent mener, at selvstændighed først skal gennemføres, når det kan lade sig gøre uden at samfundets økonomi bliver forringet.
 

//////Tabel 2. Udvalgte befolkningsgruppers holdning til selvstændighed - %
  A B C D I alt
  6 7 67 19 100
a) Stemme hvis valg idag %
Arnat Partiiat 0 0 92 8 100
Atassut 2 2 65 31 100
Demokraterne 4 4 63 29 100
Inuit Ataqatigiit 15 11 67 7 100
Kandidatforbundet 0 0 80 20 100
Siumut 7 10 66 17 100
b) Køn %
Mand 9 10 65 16 100
Kvinde 5 4 68 23 100
c) Alder % %
18-29 4 6 61 29 100
30-39 9 10 62 19 100
40-49 9 6 72 13 100
50-59 6 6 72 16 100
60+ 2 9 67 22 100
d) Fødested %
I Grønland 8 7 67 18 100
Udenfor Grønland 2 7 61 30 100
c) Bosted %
By 8 7 65 20 100
Bygd 3 10 74 13 100
f) Uddannelse %
Ingen 6 8 70 16 100
Kort - kurser 10 3 55 32 100
Faglig 9 13 61 17 100
Kort boglig 5 4 65 26 100
Mellemlang - lang 13 6 62 19 100
Under uddannelse 4 3 79 14 100


Forskel på partierne
I tabel 2 er svarpersonerne opdelt i forhold til en række undergrupper.

Af tabel 2a) fremgår, hvordan de forskellige partiers vælgere, ser på spørgsmålet om selvstændighed.

Selv om der blandt alle vælgergrupper er et stort flertal bag ønsket om selvstændighed, er der alligevel nogle karakteristiske forskelle.

Vælgere der støtter Atassut og Demokraterne er mest forsigtige eller skeptiske overfor selvstændighedstanken, mens relativt mange af Siumuts og især Inuit Ataqatigiits vælgere gerne vil ofre lidt af velfærden, for at opnå selvstændighed.

I tabel 2b) bemærkes, at kvinder er lidt mere tilbageholdende end mænd, hvad selvstændighed angår og i tabel.

I 2c) ses, at de yngste og de ældste vælgere er de mest forsigtige.

Ikke overraskende er der også forskel i holdningen til selvstændighed imellem den del af befolkningen, der er født i Grønland, og dem, der er født udenfor, hvilket fremgår af tabel 2d).

Forskellen er dog ikke større, end at der i begge befolkningsgrupper er et stort flertal for selvstændighed.

I tabel 2e) ses, at relativt få bygdebeboere vil nøjes med et udbygget hjemmestyre, mens det er et noget mere broget billede, der toner frem når man opdeler befolkningens efter uddannelse.

Undersøgelsen af befolkningens holdning til selvstændighed kan sammenfattes i følgende besked til politikerne:

Vi ønsker selvstændighed på basis af en sund økonomi. Se at komme i gang med at indrette samfundets og dets institutioner således at begge ønsker kan opfyldes.