Folketinget, Lagtinget, Landstinget - og Rigstinget

Problemet er, at Folketinget arbejder i en dobbeltrolle. Folketinget er øverste besluttende organ såvel for Rigsfællesskabet og som for det geografiske Danmark. Det betyder at de fire nordatlantiske folketingsmedlemmer ikke blot har beslutningsret for Rigsfællesskabets anliggender, de har også beslutningsret for interne danske anliggender.

Tirsdag d. 5. februar 2013
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Grønlands historie, Rigsfællesskab og selvstyre.

(an)

Læs først denne kronik af Per Stig Møller: Rigsfællesskabets fremtid i spil ”Romanen beskriver grønlændernes opfattelse af disse danske kolonibestyrere, præsten, øvrighedspersonen, købmanden, og den beskriver deres opfattelse af og samliv med disse grønlændere, der med profeterne i spidsen ønsker at indrette sig efter deres egne hoveder.” Her kortslutter det for Per Stig Møller. Det er ikke grønlændernes opfattelse, der beskrives i romanen. Det er forfatteren Kim Leines forestillinger om opfattelsen hos nogle grønlændere, der levede for mere end 200 år siden. Hvorfor bogen er blevet en bestseller, må man spørge de anmeldere om, der har rost bogen, og de folk, der har købt bogen. Men som indledning til en politisk vurdering af Rigsfællesskabet svarer det til at tage udgangspunkt i ”Onkel Toms Hytte", når man vil politisere om USA eller ”Tintin i Afrika”, når man vil politisere om Afrika. Dernæst falder Per Stig Møller i det samme hul, som de fleste andre, når han skriver at ”Det er Danmark, der har ansvaret for at overholde disse traktater, og derfor kan Grønland næppe begynde at bryde og sælge uran uden om den danske regering”. Det er ikke Danmark, der har ansvaret, det er Rigsfællesskabet. Og det er ikke den danske regering, men Rigsfællesskabets regering, som Grønland i givet fald skal indgå aftaler med. I daglig tale hedder det Rigsfællesskabet. I forhold den øvrige verden hedder det ”Kongeriget Danmark”, som består af de geografiske områder (i alfabetisk rækkefølge): Danmark, Færøerne og Grønland. Per Stig Møller gør ret i at nævne Grundloven. Den bør tilrettes, så den passer til de faktiske tilstande. Vi har et Folketing med en ligelig repræsentation af medlemmer fra de tre dele af Rigsfællesskabet. Problemet er, at Folketinget arbejder i en dobbeltrolle. Folketinget er øverste besluttende organ såvel for Rigsfællesskabet som for det geografiske Danmark. Det betyder at de fire nordatlantiske folketingsmedlemmer ikke blot har beslutningsret for Rigsfællesskabets anliggender, de har også beslutningsret for interne danske anliggender. For eksempel på finansloven, som er et internt dansk anliggende, der kun tilføres penge fra det geografiske Danmark. Det sidder ingen, valgt fra Danmark, i hverken Lagtinget og Landstinget. Det bør ændres, så Danmark får sit eget indre selvstyre, på samme måde som de har det på Færøerne og i Grønland. Anliggender, der udelukkende angår Danmark, skal besluttes af Folketinget – uden deltagelse af de nordatlantiske medlemmer. Anliggender, der angår Rigsfællesskabet, skal besluttes af Folketinget – inklusive de nordatlantiske medlemmer. Det betyder også at finansloven, som vedtages i Folketinget skal splittes op i bevillinger, der vedrører det geografiske Danmark, og bevillinger, der vedrører det samlede Rigsfællesskab. Af bevillinger, der vedrører det samlede Rigsfællesskab kan nævnes forsvaret, udenrigstjenesten, fiskeriinspektionen, de højere uddannelser, det meste af justitsministeriet og sikkert en hel masse mere. Der skal som noget nyt opkræves en rigsfællesskabskat til at dække disse fællesudgifter – betalt af indbyggerne i det samlede Rigsfællesskab. Hvis det lyder indviklet, så kan vi oprette et Rigsting, der tager sig af Rigsfællesskabets anliggender, og indskrænke Folketingets arbejdsopgaver til det geografiske Danmark. Herefter vil medlemmerne af Rigstinget være alle 179 medlemmer af det nuværende Folketing. Medlemmerne af Folketinget vil efter nyordningen være de 175 medlemmer valgt i Danmark.