Hasteforespørgselsdebat, ordførertale af Johan Lund Olsen

Nu er det så op til USA at vurdere hvad ’i videst muligt omfang’ betyder – med andre ord hvor mange grønlandske arbejdspladser, lærepladser og skatteindtægter der kan blive plads til

Onsdag d. 21. januar 2015
Johan Lund Olsen
Emnekreds: Rigsfællesskab og selvstyre, Thule Air Base.


(an)

2 min. indledende begrundelse for forespørgslen
Den 21. januar 1968 blev Pituffik/Thule-basen med et slag verdenskendt og kom på forsiden af alverdens førende nyhedsmedier. Det skete da en amerikansk B-52 bombefly lastet med 4 brintbomber styrtede ned, netop ud for Pituffik/Thule Air basen.

Til Folketingets åbningsdebat i 1956 spurgte Grønlands første Folketingsmand - efter grundlovsændringen i 1953 - hr. Augo Lynge – om det ikke var på tide og muligt, at få en afgift af de amerikanske baser på Grønland. Pengene var hårdt tiltrængte, eksempelvis til investeringer i fiskerierhvervet. Daværende statsminister mente ikke det ville være ”heldigt”, om man betragtede forsvaret af dansk område ud fra et forretningsmæssigt synspunkt.

I dag den 21. januar 2015 er Pituffik igen på dagsordenen her i Folketinget, som mange gange tidligere før. Spørgsmålet er i dag, om der fortsat er tale om forretningsmæssige hensyn, hensynet til danske særinteresser imod hensynet til Grønland og dens befolkning. Verden har ændret sig og Grønland har i dag Selvstyre!

Og Grønland har meldt sig ud af, daværende EF og nuværende EU - for længst! Som udgangspunkt gælder EU-retten derfor heller ikke for Grønland og dens borgere!

Udenrigsministeren bedes derfor svare på følgende:

Hvad kan udenrigsministeren oplyse om processen op til og udfaldet af det seneste udbud af servicekontrakten på Thule Air Base, herunder om, hvad ministeren vil gøre for at sikre de nuværende løn- og ansættelsesvilkår, og hvad regeringen agter at foretage sig over for de amerikanske myndigheder med henblik på at sikre, at Thule-basen også fremover bidrager med indtægter til Grønlands Landskasse som hidtil, og hvordan ministeren vil sikre en bevarelse af de nuværende lærlinge- og arbejdspladser til grønlændere og danskere, jf. vigtigheden af, at Thule-basen bidrager til det grønlandske samfund, som beskrevet i brevet af 9. december 2013 fra Udenrigsministeriet til den amerikanske ambassade?

4 min. ordførerindlæg i 1. runde:
Den seneste tid har både Folketinget og medierne haft fokus på Thule Air Base i Grønland.

Postyret er begrundet: Et amerikansk skuffeselskab som kontraktindehaver er direkte imod aftalen mellem Rigsfællesskabet og USA, der er blevet bekræftet så sent som i slutningen af 2013. Bekymringen er også begrundet: I aftalen som Udenrigsministeriet kalder ’solid’ er der kun sikret brug af grønlandsk arbejdskraft i ’videst muligt omfang’.

Inuit Ataqatigiit kræver en uvildig undersøgelse af regeringens rolle og af sagens gang siden 2013. Undersøgelsen skal fokusere på om sagen har været fulgt og løftet af regeringen på et tilstrækkeligt højt politisk plan. Vi har krævet det samme i forhold til landsstyret.

Grønland står til at miste et trecifret millionbeløb fordi den indgåede aftale blev justeret. Omregner vi beløbet til dansk størrelsesforhold svarer dette til, at den danske stat stod til at miste 240 milliarder kroner om året. På USA's opfordring overlod Udenrigsministeriet certificeringen af egnede selskaber til de amerikanske myndigheder. Det er oplagt, at man skulle have haft grønlandske interesser i fokus. Kontrakten vedrører aktiviteter på grønlandsk jord og territorium med direkte indflydelse på det grønlandske samfund.

Den officielle årsag til, at man ændrede certificeringen fra at være et dansk anliggende til et amerikansk anliggende var, at den danske stat ikke ønskede at give danske selskaber bedre vilkår end selskaber fra andre lande. Dette er tilsyneladende ulovligt ifølge EU-retten. Det er den årsag, regeringen efterfølgende har fokuseret på. Men Grønland er ikke medlem af EU og derfor ikke underlagt EU retten og vi stiller spørgsmålstegn ved argumentets gyldighed.

EU-retten er dog ikke nævnt noget sted undervejs i forhandlingerne. Der står også i brevet fra Udenrigsministeriet, at selskabet ikke må være et datterselskab af et udenlandsk firma. Det er derfor interessant, at Exelis netop er et skuffeselskab alene bestående af et advokatkontor til huse i Hellerup.

Den danske regering ændrede altså aftalen, indgået med det formål at støtte det grønlandske samfund, for at føje USA og for at føje EU. USA havde opfordret til det, men EU havde ikke selv bragt emnet på banen. Vi mener at regeringens prioritering er forkert og at det er dybt beklageligt at den danske regering ikke entydigt kæmper for Rigsfællesskabet interesser.

Vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at et fokus på Grønlands økonomiske udfordringer hører ubetinget sammen med Pituffik/Thule Basen og den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland. Det handler også om, at fremtidssikre det grønlandske folks udbytte af militærbasen i Pituffik og udbytte af al militær aktivitet i et land som aldrig nogensinde selv har været i krig mod andre folk og stater, men på hvis territorium militære baser er blevet anlagt og fortsat ligger. Bl.a. for at sikre andre landes og primært NATO-landes sikkerhed, med risiko for egen sikkerhed!

Nu er det så op til USA at vurdere hvad ’i videst muligt omfang’ betyder – med andre ord hvor mange grønlandske arbejdspladser, lærepladser og skatteindtægter der kan blive plads til. Det undrer os, at man ikke har brugt den mulige konflikt med EU-retten som udgangspunkt for at nyforhandle en aftale med Grønland.

Hele miseren udstiller den udfordring Rigsfællesskabet står i. Et fællesskab præget af dårlig intern kommunikation og manglende koordination. Og en dansk regering som har mange andre interesser at pleje end Rigsfællesskabets. Hvis ikke denne sag rettes op, er Rigsfællesskabet banket tilbage til tiden før Selvstyrets indførsel. De fine ord i Selvstyreaftalen om at være ligeværdige partnere, og om at fremme erhvervsudvikling i fællesskab runger hult. Denne sag er meget alvorlig – både i forhold til Grønlands økonomi – og for forholdet i Rigsfællesskabet. Vores appel til Folketingets partier er derfor: Lad os sammen rette op på dette og sikre et fortsat godt samvær indenfor Rigsfællesskabet!

I samarbejde med partierne i Folketinget og i forståelse med regeringen har Inuit Ataqatigiit derfor arbejdet på et forslag til sålydende Folketingsvedtagelse:

Folketinget opfordrer regeringen til at
[$
sikre servicekontrakthaveren ved Pituffik fortsat er dansk/grønlandsk,

arbejde for at sikre Grønland størst muligt afkast af amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland herunder i form af lærerpladser, beskæftigelsesmuligheder, samt skatteindtægter og

sikre at der ikke fremadrettet kan opstå tvivl om krav og kriterier.
$]”