Indsigt: Grønland, Danmark og Rigsfællesskabet?

Grønland, Danmark og Rigsfællesskabet?

Denne nyhed "Skuffeselskab sender milliardkontrakt fra Danmark til USA", der blev linket til fra Kamikposten den 7. november 2014, giver en god anledning til at tænke over de ord vi vælger, når forhold i Rigsfællesskabet skal beskrives.

Mandag d. 10. november 2014
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Emnekreds: Rigsfællesskab og selvstyre.

Indholdsfortegnelse:
Som indledning til linket, stod denne tekst:
En kommentar til linket blev indledt med denne tekst:
Email fra Ulrik Pram Gad
Besvarelsen


Denne nyhed Skuffeselskab sender milliardkontrakt fra Danmark til USA, der blev linket til fra Kamikposten den 7. november 2014, giver en god anledning til at tænke over de ord vi vælger, når forhold i Rigsfællesskabet skal beskrives.

Som indledning til linket, stod denne tekst:
Ulrik Pram Gad, ekspert i grønlandsk politik fra KU, mener, at Danmark står med en skidt sag.
»Danmark varetager juridisk udenrigs- og sikkerhedspolitik for Grønland, og det bliver relativt snart Danmarks problem, at man har indgået denne her kontrakt,« siger han.


En kommentar til linket blev indledt med denne tekst:
Ulrik Pram Gad er ikke mere ekspert, end at han forveksler Danmark med Rigsfællesskabet.

Det har affødt en email fra Ulrik Pram Gad, og et svar fra Anders Nilsson, redaktør for Kamikposten.

Email fra Ulrik Pram Gad

Kære Anders Nilsson

Tak for det daglige bidrag til overblikket over rigsfællesskabspolitik, som Kamikposten leverer!

Finans.dk skriver 6/11 om at den amerikanske ambassade har givet servicekontrakten for Thule Air Base til et amerikansk skuffeselskab. I den forbindelse bliver jeg citeret for at »Danmark varetager juridisk udenrigs- og sikkerhedspolitik for Grønland, og det bliver relativt snart Danmarks problem, at man har indgået denne her kontrakt«.

Jeg udtaler mig ikke om, hvorvidt det er Danmarks skyld, at kontrakten havnede hvor den gjorde - i stedet for som hidtil hos Greenland Contractors (dvs. et konsortium bestående af en dansk entreprenørvirksomhed og Selvstyret og som hidtil har søgt at maksimere både finansielt afkast til Landskassen og integration i det grønlandske arbejdsmarked.)

Jeg udtaler mig dermed heller om, hvorvidt det er rimeligt, at sagen ender med at blive et problem for Danmark. Af Berlingskes dækning af sagen fremgår det, at GC's bestyrelsesformand Vagn Andersen ikke er tilfreds med Aleqa Hammonds og hendes embedsmænds indsats - så skyldsspørgsmålet er mere speget end som så.

Det jeg udtaler mig om, er den politiske dynamik, der følger af, at udenrigs- og sikkerhedspolitik i Grønland (herunder Thule Air Base) formelt varetages i København og ikke i Nuuk. Uanset om det er amerikanere, danskere og/eller grønlændere, der er skyld i den konkrete konklusion, kontraktforløbet har fået - så vil spillet mellem grønlandske politikere søge at placere lorten på et skrivebord i København. For sådan er det hver gang - og sådan bliver det ved med at være, så længe 'Rigsfællesskabet' er skruet sammen som det folke- og forfatningsretlige paradoks, det er. (Og det er i øvrigt dét paradoks, der gør Rigsfællesskabet politologisk interessant og politisk nyskabende, om man så kan lide det eller ej.)

Konkret faldt mine ord som reaktion på at journalisten bemærkede, at tre danske ministerier gensidigt henviste til hinanden - ikke for en kommentar til forløbet, men bare for at udlevere teksten til den aftale, som siger, at det skal være et dansk/grønlandsk foretagende, som har kontrakten. De tre ministerier vidste altså godt, at lorten var på vej mod et dansk skrivebord. Retfærdigt eller ej.

Du bemærker 7/11 at "Ulrik Pram Gad ikke er mere ekspert, end at han forveksler Danmark med Rigsfællesskabet". Det gør jeg ikke. Det er vist snarere dig, der insisterer på at det burde være helt uproblematisk, at Danmark optræder skiftevis som sig selv og som repræsentant for Rigsfællesskabets samlede interesser. Som om Danmark ingen selvstændige interesser kan have, der adskiller sig fra Rigsfællesskabet. Det standpunkt er vist ikke engang Danmarks officielle længere (se interviewet med Martin Lidegaard i kap. 14 af Martin Breums "Balladen om Grønland").

Finans.dk kalder mig "ekspert i grønlandsk politik". Nu er 'ekspert' jo ingen beskyttet titel. Når jeg taler med journalister prøver jeg i det mindste at undgå at blive "grønlandsekspert". Journalistik består af en blanding af at skabe overblik og grave efter nye detailler. Finans.dk's dækning af denne sag udmærker sig ved at de faktisk prøver at grave nyt frem om beslutningen og gammelt frem om baggrunden. Jeg kunne ikke bidrage med hverken konkret indsigt i forløbet eller detailleret viden om baggrunden. Men jeg prøvede at bidrage til overblikket med en vurdering af hvilken rolle, sagen kunne få i den grønlandske valgkamp og i relationen mellem Grønland og Danmark. Så jeg kan faktisk godt stå inde for citatet - især i lyset af den rolle, det har i artiklen i det pågældende medium.

Det vil være mig en fornøjelse, hvis du kunne delagtiggøre Kamikpostens læsere i dette ræsonnement.
med venlig hilsen

Ulrik Pram Gad, post.doc.
Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Besvarelsen

Kære Ulrik,
tak for din tilbagemelding

Jeg har flere gange i de sidste år gjort opmærksom på den dobbeltrolle såvel Folketing som regering har i Rigsfællesskabet. Mest klart har jeg forsøgt at beskrive det her: Folketinget, Lagtinget, Landstinget - og Rigstinget

Den dobbeltrolle skaber forvirring og får ofte debatten til at løbe af sporet.

Den tekst, du er citeret for:
»Danmark varetager juridisk udenrigs- og sikkerhedspolitik for Grønland, og det bliver relativt snart Danmarks problem, at man har indgået denne her kontrakt«,

ville jeg foretrække blev formuleret på denne måde:
»Rigsfællesskabet varetager juridisk udenrigs- og sikkerhedspolitik for Grønland, og det bliver relativt snart Rigsfællesskabets problem, at man har indgået denne her kontrakt«.

Den samme sproglige uklarhed opstod her for nylig, da Johan Lund Olsen og et færøsk medlem af Folketinget klagede over "at Danmark træffer sådanne beslutninger (Red.: om at gå i krig) på hele Rigets vegne uden at Færøerne og Grønland har mulighed for i det mindste at få en udtalelse med, er en fejl i ordningen". (iafolketingimi.dk).

Det er ikke Danmark, der træffer den beslutning. Det sker - som Johan Lund Olsen efterfølgende præciserer det - "på hele Rigets vegne". Det er regeringen for Kongeriget Danmark (= Rigsfællesskabet), der har truffet beslutningen, og den regering er udpeget af samtlige Folketingets 179 medlemmer.

Teoretisk set har den enkelte vælger i Grønland og på Færøerne haft større indflydelse på beslutningen, end du og jeg har haft det som vælgere i det geografiske Danmark.

Med hensyn til det med at gå i krig, så er såvel Doris Jakobsen som Johan Lund Olsen medlemmer af Det udenrigspolitiske Nævn, ligesom færingen Edmund Joensen er medlem. Det Udenrigspolitiske Nævn bliver hørt, før regeringen tager den slags beslutninger

Der er 17 medlemmer i nævnet, hvor de tre medlemmer er fra den nordatlantiske del af Rigsfællesskabet. Det er en voldsom overrepræsentation, og det er på den baggrund uforståeligt, at Johan Lund Olsen kan hævde, at Færøerne og Grønland ikke er blevet hørt i dette rigsfællesskabsanliggende.

Det er med det i tankerne jeg skriver, at du forveksler Danmark med Rigsfællesskabet.

Det er vigtigt - og i virkeligheden ikke særligt besværligt - at bruge betegnelsen "Rigsfællesskabet", når der tale om sagsområder, der vedrører alle tre områder: Danmark, Færøerne og Grønland, og betegnelsen "Danmark", når der er tale om sagsområder, der kun vedrører det geografiske Danmark.

Som rettesnor kan man tage afsæt de sagsområder, der er "hjemtaget" af henholdsvis Grønland og Færøerne.
De tilsvarende sagsområder i Danmark bør betragtes som "hjemtaget til Danmark". Det gælder for eksempel finansloven og de sociale områder. Her bør de nordatlantiske medlemmer undlade at blande sig.

Med venlig hilsen
Anders