Emne: Rigsfællesskabet

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Flugten fra Grønland

Esben Skytte Christiansen, samfunds- og sprogvidenskabelig kandidat, lærer, fhv. skoleleder.
Tirsdag d. 14. august 2018

Dette fald i befolkningens størrelse er jo den forkerte vej i landets sociale og økonomiske udvikling, og man kan fundere over, hvorfor det mon går den vej. Det kunne jo snildt hænge sammen med Selvstyrets politik. Folk stemmer simpelthen med fødderne

Ordførerindlæg ved 1. behandling af forslag til finanslov 2018

Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 8. september 2017

Alle tre områder er politikområder, som Danmark varetager på vegne af Grønland. I efteråret 2017 vil en del af disse forbedringer ske ved nye indsatser under det kommende forsvarsforlig og kriminalforsorgsforlig. Forlig, som vi dog ikke er inviteret med til.

Om rigsfællesskabet

Folketinget
Mandag d. 29. maj 2017

Der er forskel på Færøernes og Grønlands økonomi, men begge lande står over for udfordringer med at sikre en holdbar økonomisk udvikling på sigt.

Vi ønsker at bevare rigsfællesskabet

Lars Løkke Rasmussen, Statsminister
Statsministeriet
Onsdag d. 24. maj 2017

Både på Færøerne og i Grønland er der grupper i befolkningen, for hvem det ikke er tilstrækkeligt, og som har et andet mål. De ønsker selvstændighed. Hvis et flertal på Færøerne eller i Grønland en dag beslutter sig for det, vil regeringen naturligvis respektere beslutningen. Men vi vil også beklage den.

Redegørelse om rigsfællesskabet 2017

Justitsministeriet
Lars Løkke Rasmussen, Statsminister
Søndag d. 23. april 2017

Om Grønlands offentlige finanser: Grønland har inden for selvstyreordningens kompetencefordeling ansvaret for den økonomiske politik og beslutter selv, hvordan det offentlige budget finansieres. Det er regeringens politik, at staten ikke garanterer for grønlandsk låneoptag.

Grønland og Hermod Lannungs private udenrigspolitik

Thorkild Kjærgaard, dr. phil.
Torsdag d. 9. marts 2017

Med hensyn til spørgsmålet om Grønlands statsretlige status – koloni eller ej – er det nu muligt at fastslå, at ingen af de stridende parter har haft helt ret. Grønland har faktisk som resultat af Hermod Lannungs private udenrigspolitik været en koloni, men kun i seks år, seks måneder og tre uger

Et fællesskab af Riger

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Mandag d. 21. november 2016

Vores politiske mål er at gøre den grønlandske økonomi robust nok til, at den kan bære en politisk selvstændighed. Vi tror ikke på, at man opnår selvstændighed ved at nedsætte en forfatningskommission eller ved at erklære, at ”man uigenkaldeligt er på vej mod selvstændighed” i en koalitionsaftale.

Redegørelse for nedsættelse af en grønlandsk forfatningskommission

Landsstyret
Suka K. Frederiksen, Medlem af Landstinget for Siumut, politisk ordfører
Lørdag d. 19. november 2016

Forfatningskommissionen bliver det forum, hvor et udkast til en grønlandsk forfatning skal udformes, ud fra det kommissorium, der fastlægges af Landstinget. Det er således landsstyrets opgave at komme med et forslag til hvorledes dette kommissorium kan se ud, men det er op til Landstinget at tilrette, godkende og lægge det endelige kommissorium fast.
Tilknyttede tekster:

Potentialer og barrierer i arktis for Rigsfællesskabets maritime erhverv

Søfartsstyrelsen
Mandag d. 8. december 2014

Analysen giver et overblik over de arktiske muligheder set fra Rigsfællesskabet og bidrager derved til at give maritime virksomheder muligheden for en mere vidensbaseret tilgang til forretningsmulighederne i Arktis.
Tilknyttede tekster:

Jeg er for Rigsfællesskabet!

Tillie Martinussen, formand for Demokraterne Sermersooq Vest
Torsdag d. 20. november 2014

Jeg synes sprogdebatten og fremmedhadet har antaget dimensioner jeg ikke vil byde nogen borgere, hverken tilkaldte eller hjemmehørende – som hver dag gør et kæmpe stykke arbejde i landet.

Grønlandske ”landsmænd”?

Mads Fægteborg, eskimolog
Mandag d. 10. marts 2014

Grønlænderne har generelt et godt forhold til danskerne, men definerer sig vist nok kun som ”landsmænd” med os danskere, når vi vinder EM i fodbold, og det gør vi sjældent!

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis

Rigsrevisionen
Onsdag d. 5. marts 2014

Beretningen viste, at ansvaret for de indsatser, som de danske myndigheder løser, var klart fordelt, om end ansvaret for SAR-operationer i visse tilfælde kunne præciseres.
Tilknyttede tekster:

Landsmænd

Thorkild Kjærgaard, dr. phil.
Søndag d. 12. januar 2014

Grønland fremstår i dag ikke bare som den sundeste, den bedst uddannede, den mest velhavende og den mest selvbevidste af de arktiske nationer, men også som den eneste af de mange amerikanske first nations, som har formået at bevare sit sprog og danne sin egen regering.

Johan Lund Olsens tale om juridiske faderløse

Johan Lund Olsen
Torsdag d. 24. oktober 2013

For indtil cirka halvtreds år siden blev børn født i Grønland og uden for ægteskab frataget retten til en juridisk fader.

Arktisk på tærsklen af rivende udvikling

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 22. august 2011

Der er et grundlæggende samfundsprincip som må og skal respekteres og udbygges i disse tider med hastige forandringer i den Arktiske region, og det er retten til selvbestemmelse, demokrati og gennemsigtighed. Nærhedsprincippet skal være fremherskende i forhold til de beslutninger, som påvirker det arktiske samfund, de oprindelige folk og deres erhvervsgrundlag, klimaforandringer og de politiske rammer.
Tilknyttede tekster:

Kursen for Arktis er sat

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 22. august 2011

Rigsfællesskabets tre parter erklærer, at de vil arbejde for et fredeligt og sikkert Arktis i tæt samarbejde med internationale partnere. Yderligere vil Rigsfællesskabet arbejde for opnåelse af en selvbærende vækst med respekt for Arktis sårbare klima, miljø og natur.

Ligger Bermuda i Nordatlanten?

Høgni Hoydal, Medlem af Folketinget, valgt på Færøerne
Lørdag d. 9. oktober 2010

- ansvarsforflygtigelsens Bermudatrekant i det såkaldte rigsfællesskab. Ja, jeg vil i dag tale om Bermuda, som jeg skal vende tilbage til. Jeg vil tale om den internationale finanskrise og dens stadier. Om demokrati, ansvar og frihed, som også statsministeren lagde vægt på i sin redegørelse. Om udenrigspolitik og interessekonflikter, der ikke løses i jævnbyrdige forhandlinger.

Uskyldens årti til skyldens årti

Høgni Hoydal, Medlem af Folketinget, valgt på Færøerne
Mandag d. 28. juni 2010

I Færøerne har vi bare siden anden verdenskrig gennemgået mindst tre store kriser og haft tre store kollaps, aldrig på grund af mangel på penge, men hver gang på grund af for mange penge, der blev pumpet ud i en overophedet økonomi, og som blev brugt til at gavne de få og også til at nedfiske vores eget naturlige grundlag med subsidier osv. Disse kriser har været udløst af en blind tro på, at man med fiktive værdier eller med danske bloktilskud kunne bygge en selvbærende økonomi, og at man dermed lagde ansvaret fra sig for at bygge en varig økonomi for vores kommende generationer.

Kuupik til rigsmøde

Landsstyret
Fredag d. 11. juni 2010

Der blev fra grønlandsk side orienteret om anstalten i Nuuk, der efter planen skal stå færdig til brug i 2015. Her var udformningen og en eventuel ringmur om anstalten og dennes signalværdi, der bekymrede Kuupik Kleist. Han ville undersøge mulighederne for et mere ”grønlandsk design”.

Tale ved Folketingets afslutningsdebat

Sofia Rossen, Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 9. juni 2010

Det ville være synd at sige, at det er nemme tider for Grønland i EU-henseende. Og det ville være endnu mere synd at sige, at det er nemme tider at udvikle vores Selvstyre og vores økonomi i. Men der er ikke desto mindre grund til optimisme. Jeg oplever faktisk i Grønland, at den økonomiske modgang gør os stædigere i vores kamp for at skabe et ansvarligt og selvbærende samfund.

Den nordatlantiske Gruppes arbejdsprogram

Den nordatlantiske Gruppe
Høgni Hoydal, Medlem af Folketinget, valgt på Færøerne
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 9. oktober 2009

Den Nordatlantiske Gruppe (DNAG) blev i 2001 dannet som en strategisk alliance. Formålet var at styrke Færøernes og Grønlands stemme i Folketinget. Ønsket var at medlemmerne skulle tale færingernes og grønlændernes sag - og ikke forsvinde ind i danske partier og dansk indenrigspolitik.

Hvem forhandler på Grønlands vegne?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 11. september 2009

Den danske regering - med klimaministeren i spidsen - viser gerne Grønland frem for at synliggøre klimaforandringernes virkninger for hele verden. Det vil jeg ikke bebrejde dem, men det bekymrer mig derimod, at man tilsyneladende er knapt så ivrige, når det drejer sig om at støtte os i vores berettigede krav om at en industriel og dermed en økonomisk udvikling. En udvikling, der er helt afhængig af, at vi får en særaftale om vores CO2-udledning.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens svar på spørgsmål nr. S 2770 stillet af Juliane Henningsen (IA).

Lars Løkke Rasmussen, Statsminister
Onsdag d. 19. august 2009

Vi må forstå det sådan, at børnenes ophold blev iværksat ud fra gode intentioner blandt de involverede parter i Grønland og i Danmark

§20-spørgsmål om grønlandske børns deltagelse i ”Eksperimentet” i 1950’erne:

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 10. august 2009

I starten af 1950’erne ville den danske stat fordanske det grønlandske skolevæsen og i den forbindelse skabe en gruppe grønlandske eliteelever, som skulle være forbilleder for de øvrige børn i dette nye grønlandske skolevæsen.

Lovgivning bør bygge på en seriøs beregning af dens følger

Ole T. Krogsgaard, Direktør
Torsdag d. 23. juli 2009

Folketinget har ret til at forære Danmarks værdier til andre, hvis det respekterer grundloven og andre forpligtelser. Men vi bortgiver olie- og mineralrettigheder til Norge, Færøerne og Grønland i et lukket forløb, uden om Folketinget som i de første tilfælde, hver gang uden mærkbar debat og uden folkets godkendelse.

Lang vej til selvstændighed

Erik Ludvigsen
Lørdag d. 27. juni 2009

Der er med andre ord lange udsigter til, at Grønland kan blive en selvstændig stat (nation). Pudsigt nok proklamerede den grønlandske landstyreformand under festlighederne, at Grønland nu var en nation, hvilket er noget vrøvl. En nation (stat) er grønland først den dag, de kvitter båndene til Danmark.

En gave - men formentlig i strid med grundloven

Ole T. Krogsgaard, Direktør
Lørdag d. 20. juni 2009

En fuldstændig og uigenkaldelig overdragelse af statens højhedsret over undergrunden til en enkelt del af riget eller til dennes befolkning eller til en hjemmestyremyndighed er efter danske retsprincipper ikke mulig, og det vil ikke være foreneligt med rigsfællesskabet at overdrage den fastboende befolkning på Færøerne eneretten til råstofferne i undergrunden

Glædeligt systemskifte vil kunne give Grønland en ny start

Søren Espersen, Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti
Onsdag d. 3. juni 2009

Søren Espersen tilføjer, at Dansk Folkeparti i de kommende forhandlinger om Danmarks finanslov for 2010 agter at forlange, at den grønlandske økonomi igen underkastes Rigsrevisionen.

Omsorgssvigt overfor sult blandt grønlandske børn.

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 25. april 2009

De alarmerende tal for Danmark burde have fået Dansk Folkeparti til at inkludere børn i hele riget. Men når det nu ikke er sket, kan de foreløbigt lade sig inspirere af det arbejde, vi gør for at komme problemerne til livs i Grønland

Lad den grønlandske valgkamp ske hjemme i Grønland

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Lørdag d. 25. april 2009

Den sociale indsats har været konstant stigende siden hjemmestyrets indførelse for 30 år siden, og udgør i dag som sagt knap 25 % af Grønlands Hjemmestyres samlede budget. Faktisk udgør forskellige former for sociale ydelser i dag omkring 45 % af de grønlandske kommuners samlede budgetter.

Statsministerens indlæg efter ordførertalerne og debat med Høgni Hoydal

Lars Løkke Rasmussen, Statsminister
Onsdag d. 22. april 2009

jeg forstår så meget færøsk, også med hensyn til færøsk kultur og politik, at jeg ved, at de synspunkter, hr. Høgni Hoydal har givet udtryk for her på talerstolen i dag, ikke er de eneste synspunkter, der er repræsenteret i den færøske debat i spørgsmålet om rigsfællesskabet. Derfor vil jeg - uden at det skal være nogen nytårstale, for det er det netop ikke - lægge mig i kølvandet på min forgænger og sige, at hvis Færøerne ønsker et andet forhold til Danmark end det, Færøerne aktuelt har, så løber man en åben dør ind, men den kan kun åbnes fra den færøske side, for vores grundsynspunkt er sådan set det, at vi har et stærkt og rigt rigsfællesskab.

Debat om Høgni Hoydals ordførertale

Kristian Thulesen Dahl, Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti
Onsdag d. 22. april 2009

Jeg vil bare bede hr. Høgni Hoydal understrege, at der overhovedet intet er med koloniherrementalitet over forholdet mellem Danmark og Færøerne. Hvis der da lige skulle være det, er det, at Færøerne meget gerne vil være tæt på Danmark, så længe man har brug for at få pengeoverførsler fra Danmark, men der er jo ikke noget som helst i Danmark, der holder på Færøerne, hvis Færøerne ønsker at være et selvstændigt land, lige så lidt som der er kræfter i Danmark, der ønsker at holde på Grønland, hvis Grønland ønsker at være selvstændigt.

Høgni Hoydals ordførertale under åbningsdebatten 16. april 2009

Høgni Hoydal, Medlem af Folketinget, valgt på Færøerne
Onsdag d. 22. april 2009

jeg kunne også udtrykke det fromme håb om, at statsministeren har fået en ideologisk saltvandsindsprøjtning fra sine færøske forbindelser af moderne selvstændigheds- og venstreorienteret observans, at den nye statsminister jo kunne skrive sit navn i historiebøgerne som den statsminister, der turde gøre op med Danmarks koloniale fortid og nutid og ville arbejde aktivt for, at Færøerne og Grønland blev politisk frie lande, der så kunne samarbejde med Danmark i et ligeværdigt fællesskab.

Frihed og Fællesskab

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Mandag d. 20. april 2009

Men af endnu større værdi har Thulebasen været for Danmarks forhold til USA og den militære tryghed, som Danmark derigennem har kunnet værne sig under - helt frem til missilskjoldet. Tilbage står befolkningen i Thuleområdet og betaler prisen, sammen med de danske arbejdere, der var så uheldige at være på basen i januar 1968, da denne "sikkerhedspolitik" gik galt på værst tænkelig måde - atomart og radioaktivt.

Jess og Hans – skam Jer!

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 8. april 2009

På vegne af Demokraterne skal jeg udtale, at jeg finder det skammeligt og trist, at en fagforening i den grad forsøger at skabe en ny klassekamp i et samfund, hvor netop klassekampe har fyldt meget i tidens løb og hvor disse klassekampe har sat sig store spor i måden hvorpå mange mennesker ser på sine medmennesker.

Notat om Danmarks og Grønlands forpligtelser i forhold til internationale aftaler på det sociale område, der gælder for Grønland

Karen Jespersen, Velfærdsminister
Lørdag d. 14. marts 2009

Da det i henhold til grundloven er regeringen, der handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender, er det regeringen, der folkeretligt er ansvarlig for Grønlands overholdelse af internationale forpligtelser, også på sagsområder, som hjemmestyret har overtaget.

Nøglen til frihed

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 13. marts 2009

Men vi står også midt i en lovende udvikling, der i bedste fald kan gøre landet økonomisk selvbærende og måske endda med tiden få en afgørende positiv indflydelse både i forhold til den økonomiske krise og de klimaproblemer, som også Danmark, ligesom vi og resten af verden er ramt af. Lars-Emil Johansens tale ved folketingets 1. behandling af forslag til lov om Selvstyre i Grønland.

Det er vores mulighed

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 13. marts 2009

Vi har allerede startet reformer som forberedelse til Selvstyret for at opnå større lighed og større social retfærdighed i det grønlandske samfund. Ordførertale af MF Juliane Henningsen ved første behandling af lov om Selvstyre i Grønland.

Hvornår og hvad har statsministeren tænkt sig at gøre for at hjælpe de grønlandske børn.

Anders Fogh Rasmussen
Torsdag d. 12. marts 2009

Lad mig minde om, at grønlandske børn jo er omfattet af hjemmestyre, det vil sige, at det er de grønlandske myndigheder, der har ansvaret. Men når vi interesserer os for det fra dansk side, så er det, fordi når det gælder de internationale konventioner om børns vilkår og rettigheder, så er det jo rigsfællesskabet som sådan, der til syvende og sidst har ansvaret. Så vi vil altså i fuld respekt for det grønlandske hjemmestyre drøfte med de grønlandske politikere, hvordan vi kan få løst de problemer.

Fogh gav mig kuldegys!

Johnny Lauritsen
Fredag d. 23. januar 2009

Jeg fik det indtryk af Fogh, at han mest var irriteret over, at Danmark risikerer at få international opmærksomhed og kritik af sagen. Desuden konstaterede og mente Fogh, og udtalte dette tilsyneladende helt tørt, at det ikke er Danmarks ansvar, at grønlandske børn sulter, da Grønland har hjemmestyre eller selvstyre.

Børns vilkår ind i bloktilskud til Grønland

Per Ørum Jørgensen, Grønlandsordfører, medlem af Folketinget for Konservative
Onsdag d. 21. januar 2009

Det er fuldstændigt uacceptabelt, at det grønlandske landsstyre er mere optaget af selvstændighed og oliedrømme, end at sikre ordentlige vilkår for de grønlandske børn der oplever en opvækst, som ingen børn i verden fortjener. Det er uansvarlig og uanstændig ledelse fra det grønlandske landstyres side, og vi må fra dansk side kræve handling omgående

En færøsk fløjtetønde

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 18. januar 2009

Og noget tyder på, at de to folketingsmedlemmer ikke prioriterer deres arbejde i Folketinget særligt højt. Det gælder for så vidt hele den "Nordatlantiske gruppe". Høgni Hoydal er dog (i tosomhed med Ulla Tørnæs) Folketingets helt suveræne topscorer. Han har ikke deltaget i en eneste afstemning i Folketinget indtil nu i folketingssamlingen 2008-09.

Udenrigsministerens nytårstale ved landsstyreformandens nytårsreception 7. januar 2009

Per Stig Møller, Udenrigsminister
Tirsdag d. 13. januar 2009

Det kommende år vil – med indførelsen af selvstyret på Grønlands nationaldag 21. maj – bringe mange ændringer i de vante rutiner mellem Danmark og Grønland. Vi vil ganske sikkert møde indbyrdes misforståelser og småproblemer i denne proces. Men vi vil møde dem i fællesskab, og vi vil løse dem gennem dialog.

Udlændingeområdet og grænsekontrollen

Grønlandsk-dansk selvstyre-kommission
Onsdag d. 7. januar 2009

Det bemærkes i den forbindelse, at selvstyrets kompetence efter en overtagelse af udlændingeområdet vil være territorialt afgrænset til Grønland. Heraf følger bl.a., at de grønlandske myndigheder f.eks. vil kunne udstede et visum eller en opholdstilladelse mv., der omfatter retten til ophold i Grønland, hvorimod de grønlandske myndigheder ikke kan tage stilling til spørgsmål om retten til ophold mv. i Danmark (og Færøerne).

Anmeldelse af "Ti dogmer om Grønland"

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 18. december 2008

Hvis ikke der meget snart kommer anderledes solidariske meldinger fra henholdsvis Grønland og Færøerne, mener jeg at Danmark skal trække sig ud af Rigsenheden.

Ti dogmer om Grønland, og hvorfor de er usande

Kim Leine, Forfatter
Torsdag d. 18. december 2008

Jeg er hverken grønlænder eller ekspert, selv om jeg i perioder af mit liv har forsøgt at være mindst én af de to. Hvad jeg derimod er blevet gennem årene, siden jeg i 1989 flyttede til Nuuk, er en kender af danskeres klichéer om Grønland. Eller dogmer, som jeg her kalder dem. Her følger ti af slagsen, fulgt af nogle helt personlige kommentarer, skrevet i detonationen af grønlændernes tordnende aap! til mere hjemmestyre tirsdag 25. november.

Et underligt fællesskab

Erik Pedersen
Onsdag d. 17. december 2008

Grønlænderne ved også udmærket, at de har det væsentligt bedre end inuitterne i Canada og Alaska, så derfor kan det virke noget utaknemligt, at bare de ser nogle (måske) olieindtægter vinke langt ude i horisonten, skynder de sig at sikre, at de ikke behøver at dele.

Nedturen fortsætter

Erik Dagø
Onsdag d. 10. december 2008

I 1965 forærede udenrigsminister Per Hækkerup det største oliefelt i Nordsøen, Ekko-fisk, til nordmændene, som var vore gode naboer og nu styrtende rige af samme grund! Forræderi? I 1992 gav statsminister Poul Schlüter færingerne retten til undergrunden omkring Færøerne og helt uden om Folketinget. Forræderi? Det er netop af samme grund grønlænderne har påberåbt sig retten til undergrunden omkring Grønland.

Vi bør ikke afstå Grønland

Ulf Thorup, direktør
Onsdag d. 10. december 2008

Grønland udgør arealmæssigt 98 pct. af det danske rige, og 25.000-30.000 mennesker har stemt for, at Grønland i fremtiden skal være uafhængigt og selvstændigt. De sidste 5,3 mio. danskere er ikke blevet spurgt

Om Grønlands selvstændighed...

Jesper Veiby
Fredag d. 28. november 2008

Der er selvsagt nogle dybere politisk-filosofiske problemstillinger, som for det meste forbliver uberørte i debatten... Den første af disse er, hvornår et folk har ret til et land.

Hvad gik galt med Grønland?

Ole T. Krogsgaard, Direktør
Tirsdag d. 25. november 2008

Det er den omvendte verden, at modtageren afholder folkeafstemning, medens rigsfællesskabets, giverens, befolkning ikke må tilkendegive sin mening om at blive berøvet store værdier.

Selvstyre på Grønland og Bornholm

Ole Pedersen, tidl. skoleder i Grønland
Lørdag d. 8. november 2008

25/11 skal grønlænderne stemme om den nye selvstyreaftale. I den indgår bl.a. grønlændernes ret til at anmode om fuld selvstændighed, når de føler sig klar til det.

En gave uden vælgermandat

Ole T. Krogsgaard, Direktør
Onsdag d. 5. november 2008

Selvstyrekommissionen foreslår en ekstremt generøs lov og giver ikke andre valgmuligheder. Når loven er vedtaget, får rigsfællesskabet ingen indflydelse, ingen indtægt, ingen kulbrinteskat, ingen indkomstskat, uanset hvor mange milliarder der tjenes.

Grønlands olie og Rigsfællesskabet

Ole T. Krogsgaard, Direktør
Fredag d. 5. september 2008

Grønland var ubeboet i 1000 år til ca. 700, da den sene Dorset-kultur fra Canada kom over Nares-strædet og blev i Thuledistriktet. Resten var folketomt, da Erik den Røde kom i 982. Thule-inuitter bosatte sig ved Nares-strædet og kysterne i nord fra 1100. Næsten 300 år efter Eriks ankomst nåede de til nordboerne, som var ca. 3000 i tal, med bispesæde fra 1126.

Dansk hjælp til Grønlands fattigdomsfælder

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 26. maj 2008

Det er et spørgsmål om solidaritet i rigsenheden. Uden den solidaritet har rigsenheden ingen mening, så kan vi lige så godt gå hver til sit.