Fogh gav mig kuldegys!

Jeg fik det indtryk af Fogh, at han mest var irriteret over, at Danmark risikerer at få international opmærksomhed og kritik af sagen. Desuden konstaterede og mente Fogh, og udtalte dette tilsyneladende helt tørt, at det ikke er Danmarks ansvar, at grønlandske børn sulter, da Grønland har hjemmestyre eller selvstyre.

Fredag d. 23. januar 2009
Johnny Lauritsen
Emnekreds: Børns vilkår, Politik, Rigsfællesskabet.

En tid har jeg været rystet over, at flere rapporter fortæller, at omkring 1 af 6 grønlænder børn sulter, uden jeg har set eller hørt, at politikerne og medierne har råbt meget højt op om denne skændsel for dansk engagement i Grønland.

Torsdag kom den uhyggelige historie på tv-nyhederne, hvor Anders Fogh kommenterede den skræmmende kendsgerning, at mange grønlandske børn direkte sulter.

Jeg hørte og så en Anders Fogh, som - for mig - virkede iskold overfor, at rigtigt mange grønlandske børn sulter. Jeg fik det indtryk af Fogh, at han mest var irriteret over, at Danmark risikerer at få international opmærksomhed og kritik af sagen. Desuden konstaterede og mente Fogh, og udtalte dette tilsyneladende helt tørt, at det ikke er Danmarks ansvar, at grønlandske børn sulter, da Grønland har hjemmestyre eller selvstyre.

Shit - jeg fik kuldegysninger af at opleve, hvor iskold Anders Fogh - for mig - virkede!

Hvordan mon udlændinge vil opfatte generelt os danskere, hvis de får viden om, hvad sker mht finanspakker, hjælpepakker, statsstøtte til medier, og til mange andre private velhavere og formål, når vores leder(e)samtidigt kan virke - for mig - nærmest ligeglad med, at eksempelvis grønlandske børn sulter?