Flugten fra Grønland

Dette fald i befolkningens størrelse er jo den forkerte vej i landets sociale og økonomiske udvikling, og man kan fundere over, hvorfor det mon går den vej. Det kunne jo snildt hænge sammen med Selvstyrets politik. Folk stemmer simpelthen med fødderne

Tirsdag d. 14. august 2018
Esben Skytte Christiansen, samfunds- og sprogvidenskabelig kandidat, lærer, fhv. skoleleder.
Emnekreds: Levevilkår, Rigsfællesskabet, Selvstændighed.


I Kronikken i Politiken 14.08 stilles spørgsmålet ”Er Grønland blevet for stort til Danmark?”, når et mere påtrængende spørgsmål er, hvorfor så mange forlader Grønland.

Da Grønland ved grundlovsændringen i 1953 blev en ligestillet del af Danmark som et amt, var der i landet ca. 25.000 indbyggere. Ved indførelsen af Hjemmestyre i 1979 var tallet steget til det dobbelte, især som følge af Danmarks indsats med at forbedre sundhedsforholdene, der betød en lavere børnedødelighed. Ved tildelingen af Selvstyre 30 år senere i 2009 var tallet steget med 12% til knap 56.000 indbyggere.

Befolkningstilvæksten var altså især sket i perioden på 26 år som et dansk amt, mens tilvæksten i hjemmestyreperiodens 30 år kun var på 20% heraf, samtidig med at antallet af danskere i samme periode reduceredes med op til 40%. Nu er der gået kun en halv snes år med Selvstyre, og den seneste opgørelse af befolkningstallet viser, at det stagnerer, er endda svagt faldende, så der i år er færre indbyggere i Grønland, end da Selvstyret blev indført.

Dette fald i befolkningens størrelse er jo den forkerte vej i landets sociale og økonomiske udvikling, og man kan fundere over, hvorfor det mon går den vej. Det kunne jo snildt hænge sammen med Selvstyrets politik. Folk stemmer simpelthen med fødderne. Mange, og det er ofte de bedst uddannede, finder ikke de aktuelle levevilkår tiltrækkende nok til at blive eller vende tilbage efter endt uddannelse. Landet er ganske enkelt for dårligt ledet, der er for store sociale og økonomiske problemer, og livsudsigterne er generelt for usikre. Boligsituationen er elendig, sundhedsforholdene skræmmende og uddannelsesniveauet for lavt. Meget virker aldeles perspektivløst. Selv klimaet gør knuder.

Grønlands Statistik, hvorfra de nævnte tal er hentet, anfører, at der i Danmark nu bor ca. 15.000 mennesker, som er født i Grønland, hvilket er 3.000 flere end da Selvstyret blev indført i 2009. I Grønland er fødselstallet på ca. 800, mens der dør ca. 500. Fødselsoverskuddet er således 300 årligt, hvilket skulle medføre, at befolkningen øges over tid. Når dette ikke sker, skyldes det, at der årligt udvandrer flere end der indvandrer. Man kan derfor sige, at hele den naturlige befolkningstilvækst siden Selvstyrets indførelse er sket i Danmark, idet den årlige gennemsnitlige nettoudvandring er opgjort til omkring 300 personer. Derfor stagnerer befolkningstallet og er endda svagt faldende.

Måske Selvstyret mere skulle tænke i baner, der kunne få de fortabte sønner og døtre hjem til styrkelse af den socioøkonomiske udvikling end i megalomane, men urealiserbare projekter