Hvis Olien er der

Slagordet om verdens bedste folkeskole - som i dag er i skærende kontrast til virkeligheden - skal forvandles til realitet. Når det er gjort, er det en selvfølge at alle kan engelsk og har gode matematik-fysik-kundskaber, når de forlader skolen

Fredag d. 25. august 2000
Hans Duus Jørgensen
Emnekreds: Råstoffer.

Statoil-gruppen borer efter olie 150 km. vest for Nuuk al hidtidig erfaring viser, at det ville være et enestående lykketræf, hvis der er jackpot i første spillerunde. Uanset udfaldet er der imidlertid næppe tvivl om, at der er olie i Grønland, og det er et spørgsmål om tid før der kommer produktion. Der er grund til at se på, hvad et fund vil betyde for Grønland, og hvordan vi bedst forbereder os på situationen, så landet og dets indbyggere får det maksimale udbytte af situationen. Et oliefund kan i løbet af et årti vende op og ned på den grønlandske virkelighed - et fund vil betyde ny udenlandsk interesse for Grønland - udenlandske selskaber vil etablere sig og i en ikke for fjern fremtid vil Landskassen kunne nyde godt af indtægter fra olieproduktionen. Der går mindst 5 år fra fund til produktion - den periode skal bruges offensivt - der er tre indsatsområder der skal have allerhøjeste prioritet. Uddannelsesniveauet i Grønland skal hæves, så det mindst svarer til skandinavisk niveau - det er nemlig målet, at grønlandsk arbejdskraft skal involveres på alle niveauer i den nye industrigren i Grønland. Slagordet om verdens bedste folkeskole - som i dag er i skærende kontrast til virkeligheden - skal forvandles til realitet. Når det er gjort, er det en selvfølge at alle kan engelsk og har gode matematik-fysik-kundskaber, når de forlader skolen. Ambitionen skal også omfatte GU - mindst 50 pct. af en årgang bør gennemføre en GU-uddannelse. Når vi har de grundforudsætninger i orden kan vi lade olieselskaberne hjælpe med de mere specialiserede uddannelser - det går imidlertid kun, hvis grundforudsætningerne er i orden. Vi skal løse boligproblemerne - de sociale problemer, der er knyttet til 13 års ventetid på boliger burde være nok til at sætte skub i dette. Helt galt bliver det imidlertid, hvis udenlandske selskaber, der etablerer sig i Grønland begynder at købe og leje sig ind i den meget begrænsede private boligmasse. Priserne vil stige voldsomt til skade for alle - vi skal sørge for byggemodning og infrastruktur i form af veje og et varieret udbud af de kulturelle faciliteter, der er nødvendige for at bo og leve i landet børnehaver, skoler og fritidsfaciliteter. Det tredje indsatsområde er trafikken - den må smidiggøres og billiggøres. En billet fra København til Nuuk koster i størrelsesorden dobbelt så meget som en billet fra København til New York det er dobbelt pris for den halve afstand. Vi skal fjerne dette åg på erhvervsaktivitet i Grønland. Det er svært at se, hvordan vi kommer uden om en ny lufthavn i Nuuk med kapacitet til atlantflyvninger - hvadenten den så skal være på Nordlandet eller måske mere nærliggende et andet sted. Vi kan i Grønland ikke gøre noget ved geologien og de naturgivne forhold i landet. Vi skal koncentrere vor indsats, der hvor den gør en forskel - det er vores job at sikre de rammebetingelser der skal til for at udenlandske virksomheder føler sig velkomne i landet. Grønland har brug for den nye industrigren - derfor er det i Grønlands interesse.