Grønlands uran og thorium

Kvanefjeldområdet er måske verdens største forekomst af metallet thorium, som kan blive fremtidens energiråstof.

Mandag d. 30. januar 2012
Henning Sørensen
Emnekreds: Efterforskning, Energiforsyning, Råstoffer, Thorium, Uran.


Kvanefjeld, det lave sorte fjeld til venstre for billedet midte, set fra Narsaq

Uranforekomsten på Kvanefjeld blev fundet i 1956 og er blevet indgående undersøgt i statsligt regi, indtil modstanden mod a-kraft i Danmark og Grønland standsede undersøgelserne i 1983. Der forelå da et detaljeret geologisk kort over forekomsten, en proces til udvinding af uranet, samt planer for brydning, oparbejdning, affaldsdeponering, osv. Siden da har der været stop for eftersøgning og udvinding af uran i Grønland.

Det australske selskab Green/and Minerals and Energy Ltd. har gennemført et stort boreprogram og søger om tilladelse til at udvinde tin, zink, natriumfluorid og de sjældne jordarter, samt om tilladelse til at udvinde uran som et biprodukt.

Forekomsten indeholder imidlertid en lang række andre værdifulde stoffer. Kvanefjeldområdet er måske verdens største forekomst af metallet thorium, som kan blive fremtidens energiråstof.

Det stiller krav om, at der skal lægges en langtidsstrategi for udnyttelsen af forekomsten, før brydning kan gå i gang.

Læs hele artiklen her: Grønlands uran og thorium