Tillykke med det første år & velkommen til virkeligheden

Der er grund til at ønske landsstyrekoalitionen, eller det der er tilbage af den, tillykke med at have overlevet det første år. Fra dag 1 var der nok ikke mange der troede på, eller endsige ønskede, at den ville overleve særligt mange måneder.

Torsdag d. 13. marts 2014
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Efterforskning, Olieefterforskning, Politik, Råstoffer, Uran.

Indholdsfortegnelse:
God regeringsførelse
Konstruktiv opposition
Man holder åndedrættet tilbage
Konfrontation & Forsoning – splittelse eller sammenhold
Nye løfter
FAKTABOKS



Der er grund til at ønske landsstyrekoalitionen, eller det der er tilbage af den, tillykke med at have overlevet det første år. Fra dag 1 var der nok ikke mange der troede på, eller endsige ønskede, at den ville overleve særligt mange måneder. Og velkommen til virkeligheden, fordi det ser ud som om at koalitionen dag for dag må indse at det ikke er nok at have flotte valgløfter som ikke kan holdes, og at der er en verden udenfor kontorerne, som hedder virkeligheden, og at virkeligheden sætter sine begrænsninger. Ikke mindst er det også glædeligt at man åbenbart er begyndt at indse at den politik der blev ført indtil sidste valg, ikke var så skidt endda.

De forløbne måneder har i sandhed også været turbulente, landsstyret har været igennem det ene selvskabte stormvejr efter det andet. Lige nu, mens dette skrives, føles det jo nærmest mærkeligt at der ikke har været større skandalesager i flere dage i træk.

Dog vil jeg ikke undlade at påstå, at den hidtil lagte linje, ikke på nogen måde har været befordrende, hverken for den politiske debat, økonomien, beskæftigelsen, sammenholdet eller forholdet til vores samarbejdspartnere udenfor landet.

I flæng kan nævnes den helt uacceptable proces omkring ophævelsen af nul-tolerancen vedrørende uran, balladen omkring vores status i Arktisk Råd, den hævngerrige nedskæring af bevillingen til National Teateret, det samme med bevillingen til ICC, alle de pinlige personalesager, bestyrelserne i aktieselskaberne, KNr’s bestyrelse, de varslede nye afgifter osv..

Selvom det kan være fristende at opregne endnu flere af de lidet flatterende sager, der har præget scenen og i høj grad debatten både i medierne og på gadeplan, vil denne kronik i højere grad dreje sig om nogle gode og velmente råd om det fremadrettede samarbejde.

God regeringsførelse
Rettidig og demokratisk borgerinddragelse er et vigtigt element i god regeringsførelse. Det der er foregået på det felt det sidste år ligner mere borgerunddragelse, end noget andet. ”Vi har folkets mandat”, hedder det sig. Der er en lang række af eksempler på at de højlydte erklæringer om at ville lytte til alle, ikke er blevet indfriet. Man skal være meget døv for ikke at høre de mange og voldsomme protester der er kommet fra alle sider i samfundet.

Derfor skal vi samarbejde om at udvikle metoder og praksis i, hvordan inddragelse og høringer bliver både formaliseret og gennemført. Det kan medvirke til at skabe den politiske stabilitet det giver når man føler sig hørt og når man kan gøre sin indflydelse gældende. Det kunne forhåbentlig også medvirke til lidt mindre politikerlede end tilfældet er i dag.

Konstruktiv opposition
Hos Inuit Ataqatigiit har vi et stort ønske om og vilje til at indgå langsigtede aftaler på afgørende områder. Det kræver selvfølgelig at der præsenteres langsigtede og sammenhængende planer – det har vi desværre indtil nu ikke set særlig meget af. Vi er mere end villige til at diskutere langsigtede planer med landsstyret, og vi vil meget gerne se nogle forslag. Konstruktiv oppositionspolitik er ikke kun at kritisere den siddende regering, men også i høj grad at medvirke til at de beslutninger der bliver taget, sker på velovervejet og sagligt grundlag. Inuit Ataqatigiit arbejder aktivt og konstruktivt både under og imellem Landstingets samlinger. Ikke mindst i fagudvalgene yder vi en stor indsats, uanset at vi synes at der ikke bliver lyttet nok til vore synspunkter og de mange konstruktive, og ikke obstruktive, forslag vi stiller.

Vi har stillet konkrete forslag om, hvordan Landstinget kan vedtage mere demokratiske måder at fordele magten på.

Man holder åndedrættet tilbage
Arbejdsløsheden vokser med alarmerende hastighed. Især er der grund til alvorlig bekymring når man ser på ungdomsarbejdsløsheden, kombineret med den stadig alt for lille andel af unge som gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Det er, alt andet lige, den største trussel for velfærdssamfundet, i dag og i morgen.

Erhvervslivet og råstofprojekterne er præget af stor usikkerhed. Der er stilstand i erhvervslivet, man holder åndedrættet tilbage. Der skal mere gang i økonomien, der skal skabes nye arbejdspladser, Landskassen har behov for højere skatteindtægter. Det kan kun ske ved at der bliver skabt nye aktiviteter i erhvervslivet, både i byerne og de mindre steder.

Det er vigtigt at der sendes utvetydige signaler om hvilke betingelser og regler erhvervslivet kan regne med at arbejde under, gerne et godt stykke tid frem og derfor skal vi indgå brede forlig om de væsentligste områder.

Konfrontation & Forsoning – splittelse eller sammenhold
Der har i alt for lang tid været alt for meget fokus på ting og sager og forhold som skaber splittelse hos os. Der har været enorm fokus på race, sprog, partitilhørsforhold, enkeltsager og bygd eller by.

Hvis vi vil have positive forventninger til vores fælles fremtid, er det nødvendigt at arbejde for sammenhold frem for splittelse. Ikke mindst mellem de forskellige befolkningsgrupper i vores eget samfund. Det siger sig selv at sproget former en del af vores identitet som folk, men ikke hele vores identitet. På det individuelle plan er det først og fremmest vores personlige egenskaber, som mest af alt former både vores personlighed og identitet; og det er uanset race, nationalitet eller sprog. Man kan både være venlig eller konfrontationssøgende, på alle sprog.

Landsstyret og især deres leder har gjort det til sit varemærke, at søge konfrontationen der hvor der er mulighed for det – og det er der jo stort set altid.

Samtidig er en kommende forsoningskommission blevet markedsført, som et stort og vigtigt politisk initiativ. Det store spørgsmål er blevet; Hvem skal forsone sig med hvem, eller med hvad, hvordan og hvorfor?

Derfor har vi alle sammen et stort behov for, at der bliver sat ord på samhørighed, samarbejde, fællesskab. Der skal være et stærkere fokus på hvad der samler os, end hvad der skiller os, både ind ad til og ud ad til.

Nye løfter
Koalitionspartierne har på det seneste meldt ud med nye udspil, om at energipriserne skal sænkes ved at omdanne Nukissiorfiit til et A/S og ved at udskille Polaroil fra KNI. Huslejerne skal sættes ned og byggeriet skal blive billigere. Studiestøtten skal sættes op. Skatterne skal sættes ned for råstofselskaberne. Alt sammen sød musik i ørerne. Men striben af de nye varslede og de allerede vedtagne afgifter gør det ikke!

Samtidig er der som nævnt indtrådt en stilstand i erhvervslivet og økonomien, som gør det svært at se, hvor pengene til alle disse gode formål skal komme fra. Mit gæt er at både en omdannelse af Nukissiorfiit og en udskillelse af Polaroil vil gøre det dyrere, i hvert fald for de mindre lokalsamfund.

Det ligner til forveksling nye valgløfter fra koalitionen – som om der var valgkamp.

Måske landsstyret i første omgang skulle koncentrere sig om at indfri de valgløfter der allerede blev givet da koalitionen underskrev deres aftale.


FAKTABOKS
  • Valg: 12. marts 2013
  • Nyt landsstyret vælges den 5. april 2013 med 8 medlemmer, fordi man mente at det var spild af penge at have 9 medlemmer.
  • Koalitionen mønstrer 18 medlemmer af Landstinget og der bliver indgået teknisk samarbejde med Demokraterne. Oppositionen mønstrer13 medlemmer, inkl. Demokraterne.
  • Lars Mathæussen, som har afløst Nikku Olsen, skifter fra Partii Inuit til Siumut.
  • Partii Inuit og Mette Lynge ryger ud af landsstyrekoalitionen.
  • Hans Enoksen går ud af Siumut og stifter sit eget parti.
  • Landsstyremedlem Nr. 9 – Siverth K. Heilmann bliver indsat.
  • Landsstyremedlem Nr. 10 – Kim Kielsen bliver indsat.
  • Karl Lyberth træder ud af landsstyret.
  • Landsstyremedlem Nr. 11 – Finn Karlsen bliver indsat.

Marts 2014:
  • Koalitionen mønstrer nu 16 medlemmer, mens oppositionen har 15 mandater i alt.

Læs også
Råstofområdet er en prioritet – også i forholdet til andre lande