§ 36: indhandling af sælskind

Demokraterne er blevet voldsomt kritiseret for at have foreslået, at børnene skal prioriteres højere end tilskud til fangere, bygder, ICC, KNR med mere.
Uanset hvor meget kritik, der måtte komme, så er det ikke en holdning, som vi har tænkt os at ændre. Til gengæld vil vi gerne stille følgende spørgsmål, der kan være med til at illustrere, hvorfor vi har peget på, at netop de områder godt kan tåle at få beskåret deres offentlige tilskud.

Tirsdag d. 17. marts 2009
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Emnekreds: Børns vilkår, Socialt ansvar, Sælfangst.

Indholdsfortegnelse:
I henhold til Landstingets forretningsorden § 36, stk. 1 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Landsstyret:
Begrundelse:
Sælskind:
Boligprogram for bygder:
ICC:
KNR:


I henhold til Landstingets forretningsorden § 36, stk. 1 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Landsstyret:

Spørgsmål til Landsstyret vedrørende indhandling af sælskind, ICC, KNR og boligbyggeri i bygderne
(Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne)
Begrundelse:
Demokraterne er blevet voldsomt kritiseret for at have foreslået, at børnene skal prioriteres højere end tilskud til fangere, bygder, ICC, KNR med mere.

Uanset hvor meget kritik, der måtte komme, så er det ikke en holdning, som vi har tænkt os at ændre. Til gengæld vil vi gerne stille følgende spørgsmål, der kan være med til at illustrere, hvorfor vi har peget på, at netop de områder godt kan tåle at få beskåret deres offentlige tilskud.

Sælskind:

  1. Hvor mange sælskind blev der indhandlet til Great Greenland i 2007 og 2008?
  2. Hvor mange sælskind har Great Greenland afsat i 2007 og 2008 på det internationale marked?
  3. Hvor mange sælskind har Great Greenland på lager lige i øjeblikket?
  4. Hvor længe kan et sælskind ligge på lager, inden man er nødt til at destruere det?


Boligprogram for bygder:

  1. Hvad er årsagen til, at Landsstyret har vurderet, at der kan skæres ti millioner kroner på hovedkonto 87 72 22, Boligprogram for bygder og yderdistrikter, i løbet af to år?
  2. Hvor mange midler fra ovennævnte hovedkonto (87 72 22, Boligprogram for bygder og yderdistrikter) forblev uforbrugte i 2007 og 2008?


ICC:

  1. Hvor mange af ICC’s midler kommer fra andre steder end Grønlands Hjemmestyre?
  2. Hvor mange penge bruger ICC på lønninger?


KNR:
KNR er landets eneste landsdækkende radio- og TV-station.

Hvor mange indtægter formår KNR at skabe via annoncer, reklamer og lignende på årsbasis?