Emne: Samfundsforhold


Nogle tanker

Anonym
Søndag d. 14. august 2022

Dernæst kommer spiralsagen. Var det ikke en hjælp til de unge piger og kvinder, der ville passe lidt bedre på sig selv. Jeg, og måske mange flere ville havde ønsket, at der havde været lidt mere oplysning i Danmark omkring det at få opsat en spiral. Mange ulykkelige sager. Min skolekammerats storesøster begik selvmord, grundet hun var gravid, og nok ikke kunne overskue dette. På mit arbejde har jeg oplevet unge piger der blev indlagt med svangerskabsforgiftning, grundet deres svangerskab skulle holdes hemmeligt. De skulle så senere i graviditeten sendes langt væk for at føde, og barnet skulle så gives bort

Udstødt i eget land

Aqqalu C Jerimiassen, medlem af Landstinget for Atassut
Atassut
Torsdag d. 31. marts 2022

Vi har mange landsmænd, der har god en uddannelse, der er integreret og er med til at løfte vores samfund, folk som har levet hele livet her i Grønland og har god forståelse for vores levevis og historie. Alligevel behandler vi dem som andenrangsborgere, der ikke er velkomne i eget land

Det er en ære at kæmpe for lærernes vilkår

Birthe Møller Therkildsen, Formand for Imaq
Lørdag d. 1. januar 2022

At blive valgt til formand er en stor ære. At være talsmand på vegne af medlemmerne og at kæmpe for at forbedre medlemmernes vilkår er en vigtig og glædelig opgave. Det er ligeledes vigtigt, at arbejde for at få organisationen til at have en vågen stilling i samfundet. Hele omverdenen har forventninger til organisationen, og arbejdet må udføres på en gennemtænkt måde. Jeg har været medlem af bestyrelsen i otte år. Rigtig mange områder er blevet udviklet i løbet af disse otte år, og de arbejdsprogrammer der er dukket op i mellemtiden, har været med til at gøre formandskabet attraktivt

Lærerne skal lære at forsvare sig selv

Birthe Møller Therkildsen, Formand for Imaq
IMAK
Fredag d. 1. oktober 2021

IMAK har modtaget henvendelser fra lærere, som i forbindelse med deres arbejde som undervisere har oplevet situationer, hvor de dels føler sig truet, og dels er blevet udsat for korporlig chikane fra voldsomme elever. IMAK har tidligere diskuteret problemet og har ved sidste repræsentantskabsmøde diskuteret et ønsket om selvforsvarskurser for de ansatte. Problemerne på de enkelte arbejdspladser er eskaleret og vi finder det derfor nødvendigt at råbe op om det

Lav en ordning i Østgrønland

Emanuel Nûko, medlem af Landstinget for Naleraq
Fredag d. 16. juli 2021

For at vores fangere ikke skal bringe deres liv i fare må man lave fangstområdet til et og ikke opdelt i flere fangstområder i Tasiilaq og dens bygder og sammenlægge og øge kvoten på narhvaler

Er den Almenmedicinske Speciallæge ved at forsvinde fra Grønland

Lone Storgaard Hove, Speciallæge i almenmedicin, Regionslæge ved Dronning Ingrids Sundhedscenter
Tirsdag d. 23. marts 2021

Desværre må befolkningen nok vænne sig til et system hvor man nok kan få hjælp til de mest akutte tilstande. Men ikke kan få den tryghed det er at have en speciallæge som kender til patienterne og til de Grønlandske forhold. Det bliver en svær forringelse af sundhedstilbuddet

Jeg er så vred

Anonym
Fredag d. 16. oktober 2020

Jeg er simpelthen så vred over de krænkelser min far har udsat mig og min søn for. Han er meldt til politiet. Sagen bliver nok færdig om et par år og jeg ved ikke om det bliver en bødesag eller om sagen skal behandles videre i retten. Hvis der overhovedet bliver retssag, bliver dommen mere end mild

Nu kvæles al kritik

Samarbejdspartiet
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Lørdag d. 30. maj 2020

Magtmisbruget er totalt. I stedet for, at tage ansvar for utilfredsheden, så laves der endnu en grim manøvre. Når man mødes af modstand, må man kæmpe hårdere, og det gør vi selvfølgelig i Samarbejdspartiet. Men tag endelig ikke fejl i befolkningen: Hvis man kan kvæle modstand på denne måde, hvordan så, hvis I giver udtryk for modstand? Selv hvis I ikke støtter os, så rammes jeres demokrati hårdt på denne måde

Organisationernes fælles udmelding

IMAK
Tirsdag d. 17. marts 2020

Hver dag holder Naalakkersuisut pressemøde på radio og tv, og vi vil opfordre medlemmerne om at følge anbefalingerne fordi de kan ændre sig fra dag til dag. De enkelte kommuner har også lavet deres retningslinier, følg de retningslinier som gælder for dig. Hvis du mener du er i risikogruppen, så snak med din nærmeste leder om hvordan du skal forholde dig

Psykopati og narcissisme – et i grønland mere udbredt fænomen end almindeligt antaget, ofte maskeret i en offerrolle

Esben Skytte Christiansen, samfunds- og sprogvidenskabelig kandidat, lærer, fhv. skoleleder.
Tirsdag d. 13. februar 2018

Psykopater har en udtalt evne til at bortforklare deres handlinger, lyve og manipulere. De har ofte et videre spillerum end almindelige mennesker. I kraft af deres position kan de tillade sig mere, og omgivelserne reagerer ikke på deres handlinger. Det kan derfor være nyttigt at kunne demaskere en psykopat, når man støder på en, især når en sådan person sidder i en position med magt over andres ve og vel, som f.eks. i en afgørende og magtfuld folkevalgt position

Vi ønsker at bevare rigsfællesskabet

Lars Løkke Rasmussen, Statsminister
Statsministeriet
Onsdag d. 24. maj 2017

Både på Færøerne og i Grønland er der grupper i befolkningen, for hvem det ikke er tilstrækkeligt, og som har et andet mål. De ønsker selvstændighed. Hvis et flertal på Færøerne eller i Grønland en dag beslutter sig for det, vil regeringen naturligvis respektere beslutningen. Men vi vil også beklage den.

Vi må ikke tabe menneskeliv på vejen mod selvstændighed

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Fredag d. 7. april 2017

Såfremt der skal være mening med landets selvstændighed engang i fremtiden, så skal udviklingstempoet være tilpasset til, at landets egen befolkning selv kan realisere det mål

Med nordlys i øjnene

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 1. marts 2017

Vi tælles i tusinder, alle os, der som - Else Lidegaard udtrykker det - har fået ”Grønland med som ballast”. Ud af de tusinder er Else Lidegaard den ener, som her har formået at nedfælde sine skarpsindige iagttagelser i en bog på knap 300 sider

§ 37 - Forarbejdningspligt i forbindelse med indhandling af torskefangster?

Ineqi Kielsen, medlem af Landstinget for Siumut
Lørdag d. 14. januar 2017

Jeg er interesseret i at høre, om man i dette år har tildelt kvoter på baggrund af føromtalte beskæftigelsesprojekter, idet jeg mener at det fortsat er nødvendigt med tildeling af fiskekvoter til behandling på disse anlæg.

Udsatte børn i Grønland har brug for mere hjælp

Else Christensen
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Mandag d. 16. november 2015

Det kræver en mere langsigtet indsats at hjælpe disse børn til en ny start. Fx en mentorordning, hvor de unge får støtte til uddannelse, arbejde og et liv uden misbrug.
Tilknyttede tekster:

Er retssikkerhed ikke sexet, så udgør det altså et af fundamenterne i vores samfund

Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 11. september 2015

Regeringen vil opprioritere løbende at opdatere lovgivningen for Færøerne og Grønland på områder, som Danmark har ansvaret for. Vi vil arbejde for en standard på danske ansvarsområder på Færøerne og i Grønland, som svarer til standarden i Danmark, med de særlige fravigelser, der kan begrundes i de færøske og grønlandske forhold.

Kære KNR

Kenneth Rasmussen, landstingskandidat for Siumut
Lørdag d. 8. november 2014

Da KNR ikke bringer mit indlæg, ringede jeg til radioavisen den 31. okt. for at høre om, hvorfor KNR ikke interesser sig for mit indlæg, lyder svaret: ”Du er ikke markant nok en person”. KNR siger dermed, at det kommer an på personen og ikke det emne man tager op.

Selvransagelse

Allan Petri Frandsen, medlem af Kommunalbestyrelsen, Kommuneqarfik Sermersooq
Mandag d. 20. oktober 2014

Hvis vi som politikere lyver eller tager af kassen – eller gør begge dele – mister befolkning al respekt for politik og os politikere.

Ret og vrang

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 20. oktober 2014

Det er mit indtryk, at Grønland gennem årene har mistet mange medarbejdere, der har fravalgt at deltage i den udbredte nepotisme og det velkendte misbrug. De, der rejste tilbage til Danmark, har efterfølgende kunnet fortælle venner og bekendte og alle andre, der gad lytte, om den slags sandfærdige oplevelser. Det er en af forklaringerne på, at det er så svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft fra Danmark.

Politikernes misbrug af de offentlige penge

Stephen Vestbirk
Lørdag d. 4. oktober 2014

Det bedste jeg oplevede var mine børns udvikling i det grønlandske samfund, at vi fik en lille ny datter, og det værste var den hensynsløse korruption blandt embedsmænd og specielt den lille konge, der var øverstbefalende indenfor tandplejen og sammen med den sundhedspolitiske ledelse det store ord indenfor sundhedsvæsnet i Grønland, Frank Senderovitz.

Unge i Grønland: sociale problemer er den enkeltes ansvar

SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Torsdag d. 19. juni 2014

Ansvaret for sociale problemer ligger i højere grad hos enkelte personer end i det grønlandske samfund. Det er holdningen blandt en gruppe grønlandske unge i projektet NAKUUSA.
Tilknyttede tekster:

Fremtiden kommer af sig selv, men det gør fremskridtene ikke

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Fredag d. 7. marts 2014

Initiativgruppen til projekt ”Fremtidsscenarier for Grønland” består af mennesker, der repræsenterer alle sider af det grønlandske samfundsliv.

Til gavn for Grønland

Minik Rosing, Professor i geologi
Fredag d. 24. januar 2014

Denne rapport bidrager med et faktuelt overblik, og giver en række bud på, hvordan udnyttelsen af de mineralske naturres­sourcer kan blive mest muligt til gavn for Grønland og det grønlandske folk og dermed også blive til gavn for det samlede Rigsfællesskab.
Tilknyttede tekster:

Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland

Grønlands Arbejdsgiverforening
Polar Seafood
Royal Greenland
Tirsdag d. 5. november 2013

Fiskene fra de grønlandske farvande er efterspurgt i udlandet, og i 2011 tjente fiskeriet 2,4 mia. kr. hjem til Grønland. Denne indtjening fra udlandet gør det muligt for husholdningerne og virksomhederne at købe varer og tjenester, som Grønland ikke selv producerer.
Tilknyttede tekster:

§ 37: Automatisk pensionsberegning

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 4. november 2013

Vil landsstyret overveje at forsimple reglerne om, hvordan man søger om alderspension således, at borgere, der er over 65 år hvert år automatisk vil modtage en beregning over, hvor meget de har ret til at få udbetalt i alderspension?

Stort tilbageskridt for ligestillingen

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 30. oktober 2013

Demokraterne er tilhængere af ligestilling mellem kønnene. Vi er i 2013, og naturligvis skal mænd og kvinder have lige muligheder på alle planer i samfundet. Derfor er det ekstra ærgerligt, at flertallet i Landstinget insisterer på at en kommende ligestillingslov skal indeholde et kapitel om kønskvotering.

Mindretallet har taleret

Harald Bianco, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 30. oktober 2013

Det er med en stadigt voksende frustration at vi er vidne til arbejdsgangen i Landstinget og i landsstyret. Siden valget er vi gentagne gange blevet mere og mere negativt overrasket over den mangel på samarbejdsvilje koalitionen udviser.

De diktatoriske træk bliver mere og mere synlige

Harald Bianco, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 29. oktober 2013

Flere og flere diktaturlande i verden går over til demokrati. At vort land bevæger sig i den modsatte retning er en rigtig dårlig ting. Vi må som borgere gå sammen om at stoppe de mennesker, der er startet på det.

Spørgsmål til landsstyret vedrørende søkablet

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Torsdag d. 22. august 2013

Hvis vi i Grønland for alvor vil være en aktiv spiller i den internationale IT-verden, så er det en forudsætning, at vi som lovgivere skaber rammerne for gode, stabile og billige internetforbindelser for så mange som muligt. Her tænker vi både på private og på erhvervsdrivende

Vi skal turde diskutere vores retsvæsen

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 24. juni 2013

Vores voldsrate, vores drabsrate, vores voldtægtsrate og beklageligvis også andre former for kriminalitet ligger alt for højt i forhold til andre lande, vi gerne vil sammenligne os med.

Renoveringsmodne boliger

Kristian Jeremiassen, medlem af Landstinget for Siumut
Søndag d. 14. oktober 2012

Under de forgangne vinter, hvor temperaturerne var under frysepunktet, kunne man i nogle af boligerne ikke benytte soveværelser, fordi værelserne var for kolde til at blive benyttet, ligesom at dynerne var frosset til på grund af kulde og folk var nødt til at sove med tøj på af samme grund.

Rapport viser, at reformvejen er nødvendig

Maliina Abelsen
Tirsdag d. 18. september 2012

Økonomisk Råd påpeger endnu engang, at det er nødvendigt med reformer for at sikre, at der også er råd til vores velfærdssamfund i fremtiden. Med den fremlagte skatteomlægning og den kommende 2025 plan tager landsstyret de første skridt i retning af et mere fremtidssikret samfund.
Tilknyttede tekster:

Many sizes fit better

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 29. juni 2012

Konkret har det betydet, at det i højere grad er landets fire storkommuner, der er omdrejningspunktet, når der skal iværksættes tiltag af forskellige art, end det er Grønlands Selvstyre.

Tingene hænger sammen

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 1. juni 2012

Dette vil medføre, at der bliver frigjort midler til, at landsstyret kan hjælpe dem, der har et reelt behov. Med andre ord kan vi i langt højere grad end i dag kanalisere pengene de rigtige steder hen.

Morakker – Fortællingen om den korrupte betjent

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 26. marts 2012

Onsdag den 28. marts 2012 udkommer en bog, der i Grønland er ventet med spænding. Bogens titel er 'Morakker – Fortællingen om den korrupte betjent', og årsagen til de spændte forventninger er en foromtale af ung piges død i 1997 i Nuuk. Dødsfaldet blev rubriceret som selvmord, og det blev af uforståelige grunde fastholdt af politiledelsen, selv om en efterfølgende undersøgelse viste stærke indicier på, at der var tale om mord.

Sagen om selvmordet, der var en forbrydelse

Hans Haahr Pedersen, ansat ved Politiet i Grønland fra 1993 til 1998
Lørdag d. 10. marts 2012

For at være helt sikker gik jeg ned i tøjforretningen Minikka på Imaneq og købte nøjagtig det samme mærke tørklæde i samme længde og kvalitet. Disse oplysninger var beskrevet i papirerne. Tilbage i huset undersøgte jeg, om tørklædet overhovedet var langt nok til den påståede hængning. Det var det ikke. I mine øjne var sagen helt klar: Hun var blevet slået ihjel.

Målrettet og ansvarlig

Siumuts medlemmer i Landstinget
Onsdag d. 18. januar 2012

Siumut vil samtidig slå fast, at det er vigtigt vi i fællesskab øger vores præventive og forebyggende indsats for at nedbringe kriminaliteten, da det på sigt er en bedre løsning.

YTR!

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 8. december 2011

Når vi ved og erkender, at vores modstander har de bedste intentioner, åbner det op for, at vi kan ændre denne persons holdninger eller selv blive klogere, for samfundets bedste. Men det kræver at vi opbygger en mere levende debatkultur hvor befolkningens repræsentanter kan komme til orde om landets udvikling.

Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Fredag d. 14. oktober 2011

Store dele af erhvervspolitikken bygger fundamentalt stadig på den model, som vi i sin tid overtog ved Hjemmestyrets indførelse. Den vigtigste strukturelle udvikling siden da er omdannelsen af de offentlige virksomheder til aktieselskaber. Her er der søgt at skabe en adskillelse mellem selskabernes kommercielle opgaver og ikke-kommercielle, og man er gået bort fra en politisk detailstyring
Tilknyttede tekster:

Landsstyret har også fokus på behandling af ofre for seksuel misbrugte voksne

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 10. oktober 2011

Vi har startet med børnene. Undersøgelser viser, at cirka 1/3 af kvinder oplyser, at de har været udsat for seksuelle krænkelser. Vi har derfor ikke kunnet love, at vi kan tilbyde behandling til alle fra starten. Vi har som sagt måtte starte et sted og vi ved, at den skam, utryghed og mistillid, som seksuelle krænkelser blandt andet påfører vores børn og unge, har langtidsskadelige virkninger i vores samfund.

Velfærden sikres kun gennem aktiv handling

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 7. oktober 2011

Betænkningen viser klart, at status quo ikke er en mulighed længere. Selvstyret giver os alle et ansvar for at omstille vores samfund. Skatte- og Velfærdskommissionen konkluderer tilsvarende og peger på, at der er behov for store reformer på uddannelsesområdet, social genopretning og at skabe en langsigtet balance i den offentlige økonomi.

Behandling til de seksuel misbrugte i landet har ingen prioritet hos landsstyret

Siumuts landstingsgruppe
Onsdag d. 5. oktober 2011

For to år siden pålagde det samlede Landstinget landsstyret om at etablere et behandlingscenter for alle seksuel misbrugte. Nu er der gået to år og man har stadig ikke etableret et behandlingscenter.

Redegørelse om opfølgning på Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning

Landsstyret
Maliina Abelsen
Mandag d. 3. oktober 2011

For landsstyret er det vigtigt, at vi erkender og handler på baggrund af vores viden om, at omkring 1/3 af alle familier har svage økonomiske, sociale og/eller uddannelsesmæssige ressourcer til at støtte børnene. 2/3 af unge angiver, at de har alkoholproblemer i nærmeste familie. Op mod 1/3 af pigerne og lidt mindre for drengene har været udsat for seksuelle overgreb.
Tilknyttede tekster:

Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011

Grønlands Statistik
Tirsdag d. 28. juni 2011

I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr. måned berørt af ledighed i byerne, hvilket svarer til 9,6 pct. af den potentielle arbejdsstyrke. I samme periode sidste år var tallet 2.898 personer eller 9,2 pct. af den potentielle arbejdsstyrke.
Tilknyttede tekster:

Hvor bliver innovationen og drivkraften af?

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Fredag d. 17. juni 2011

I Grønland forventes forbruget på sociale ydelser at stige til over 2 milliarder i løbet af 2011, herunder afses større summer til offentlig hjælp og i de senere år har der været markant stigning blandt antallet er arbejdssøgende. Qeqqata Kommunea har for nylig været ude og berette om en fordobling af antallet af arbejdsledige i forhold til året før, som den kommune der er hårdest ramt af arbejdsledigheden.

Alle kræfter til bekæmpelse af arbejdsløshed

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Onsdag d. 15. juni 2011

Stilstand i samfundet, stigende arbejdsløshed, ingen arbejde til håndværkerne, produktionsanlæg som står stille og ikke mindst færre der betaler til landskassen kan vi ikke bære i længden. Alle sejl må sættes til for at sikre arbejde til alle

Kursus i lovgivning om hjælp fra det offentlige

Departementet for Familie Kultur Kirke og Ligestilling
Fredag d. 10. juni 2011

En børnefamilie på far, mor og 3 børn. Far er fanger og fisker, moren er medhjælpende hustru og bliver alvorlig syg og skal indlægges i en længere periode. Familien lever af faderens fangst og indhandling. I nogle perioder er det hård og nogle gange går det godt for familiens økonomi. I gode perioder køber forældrene det børnene har måttet undvære. Forældrene sidder generelt hård i det økonomisk og har derfor ingen opsparing at tære på i dårlige perioder.

”Man kan mærke længslen …”

Den nordatlantiske Gruppe
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 9. juni 2011

Svarene fra de interviewede er kontroversielle. De tyder på, at Grønland endnu ikke kan tilbyde en tidssvarende ramme for en moderne tilværelse og ikke har nået samme udviklingsniveau som Danmark. De adspurgte peger især på den økonomiske ulighed, de sociale problemer og et lavere niveau i den grønlandske folkeskole som væsentlige barrierer mod at flytte hjem igen.

Den nye viden om samfundet skal danne basis for fremtidens Grønland

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 3. juni 2011

Vores primære politiske mål har altid været at arbejde for menneskelig og økonomisk ligestilling for landets befolkning. Derfor er vi utroligt glade for at vi på kun 2 år har formået at sætte et stort fokus på dette og allerede nu har skabt grundlag for et mere ligeværdigt liv for borgerne.

Genoprettende retfærdighed

Asii Chemnitz Narup
Torsdag d. 19. maj 2011

De dybe spor det danske kolonistyre har sat i det grønlandske folk er der ikke sat speciel fokus på – hverken i Danmark eller i Grønland. Mange danskere i dag føler sig ”uskyldige tynget af skyld”. Der er ikke en erkendelse af, at de fleste grønlændere - måske ubevidst – stadig ser ”danskere” som koloniherrer. Det er et tabuiseret emne, som det er nødvendigt at se på hvad der er sket, hvis vi også her skal komme ud over krænker / offer rollerne. For at forstå hvad der er trådt under fode vil jeg beskrive den grønlandske folkesjæl.

Et forældreansvar at skabe lige muligheder for alle børn og unge

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Lørdag d. 7. maj 2011

Vi kan fortælle forældre, at når de vælger at blive boende steder, hvor der ikke er grobund for rentable arbejdspladser, så betyder det, at de med stor sandsynlighed stiller deres børn ringere end børn, der bor andre steder i landet.

Flere arbejdsløse i byerne i 2010

Grønlands Statistik
Lørdag d. 30. april 2011

Den største absolutte stigning i medio ledigheden forekom i Sisimiut, hvor medio ledigheden steg med 33 personer i gennemsnit pr. måned.
Tilknyttede tekster:

Regional udviklingsstrategi

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 5. april 2011

Vores alvorlige økonomiske udfordringer og vores mål om selvbårenhed gør, at vi står i en situation, hvor vi er nødt til at føre en helhedsorienteret og realistisk politik. Vores udfordringer tvinger os til, at alle i samfundet skal bidrage til at skabe størst mulig værdi.
Tilknyttede tekster:

Arealtildeling

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Mandag d. 4. april 2011

Man har set og hørt om, at nogle søger arealer, alene med tanke på at videresælge grunden, hvis man skulle være så heldige at vinde i arealtildelingslotteriet. At nogle skal få en skattefri profit på grunde der er tildelt gratis af samfundet, kan ikke have sin rigtighed. Det må bringes til ophør og gerne så hurtigt som muligt
Tilknyttede tekster:

Identitet, samhørighed og tilpasning

Inuit Ataqatigiits landstingsgruppe
Torsdag d. 31. marts 2011

Der er for mange, der sidder fast i gamle vaner. Der er for mange, der nægter at tilpasse sig en verden i forandring. Vi må og skal tilpasse os efter forandringerne. I Inuit Ataqatigiit er vi klar til at til at tilpasse os forandringerne. Vi ved at forandringerne i verden ikke vil vente på, at vi tilpasser os. Som en af vores store digtere, Henrik Lund udtrykker det: -Omverdenen er i stadig forandring, de som ikke tilpasser sig, vil bukke under.

Kvindekvoter

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Torsdag d. 31. marts 2011

Vi er derfor glade for at leve i et samfund, hvor mænd og kvinder har de samme muligheder. De kan vælge de samme uddannelser og de kan vælge de samme jobs. Alligevel er det sådan, at der på nogle uddannelser og i nogle fag er en stor overvægt af det ene køn. Som eksempel kan det nævnes, at sygeplejersker oftest er kvinder, mens tømrere oftest er mænd. Det handler vel i bund og grund om, at mænd og kvinder har forskellige interesser.

Åbent brev til KNR Radioavisens redaktører

Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 25. marts 2011

Nu er det så på sin plads at understrege over for pressen, at der rent faktisk er tredeling af magten i Grønland. Det betyder, at landsstyret har fået et mandat af Landstingett. Det er Landstinget i sidste ende, der afgør hvad der skal ske i Grønland.

Væk fra Grønland

Else Christensen
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Torsdag d. 24. marts 2011

Det kan være ensomt for både børn og voksne, når socialt svage grønlandske familier bosætter sig i Danmark. Alligevel mener de fleste, at de har et bedre liv i Danmark, end de kunne have fået i Grønland, hvor mange har efterladt en voldelig ægtefælle.
Tilknyttede tekster:

Forskelsbehandling er forkert

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Lørdag d. 5. februar 2011

Når jeg er i Nuuk ser jeg desværre mange af de samme problemer, som jeg så i Tasiilaq for nogle år siden. Jeg ser fulde mennesker, der knap kan stå på deres egne ben, jeg ser verbale slagsmål mellem mænd og kvinder og jeg ser slåskampe. Alligevel er der ingen, der taler om at lukke for spiritushanerne i Nuuk.

Er det en rimelig konflikt?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 11. januar 2011

Det er svært at forestille sig en folkelig forståelse for en højtlønnet gruppes kamp for sine privilegier. I GA har vi heller ikke denne forståelse, men bakker Air Greenland op i dets forsøg på en nødvendig modernisering af løn- og arbejdsvilkår. Det er ansvarlig ledelse, hvorimod fortsat eftergivenhed er vejen til en fastholdelse af et tilskudsreguleret erhvervsliv.

Nytårstale 2011

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 1. januar 2011

Vi oplever tilstande som vi ikke har set i mange år. I år har man f.eks. kunnet fiske hele året rundt, hvilket i sig selv er en stor forandring. Klimaforandringerne byder heldigvis også på nye og gode muligheder i det sydlige Grønland, muligheder som man allerede er i fuld gang med at drage nytte af. Vi nærer store forhåbninger til udviklingen af dyrehold og landbrug, både mht. forsyningen af det øvrige Grønland samt eksport til udlandet.

Også de ældres vilkår skal til stadighed forbedres

Debora Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 30. november 2010

Incitamentet kan ske ved lovkrav om ældrepolitik på arbejdspladserne. Dette vil signalere behov og ønske fra samfundets side, der kan løses ved arbejdspladsernes, private såvel som de offentlige arbejdspladsers, medansvar for det samfund, de lever i og de ældres ønske for samme.

Kulturkanon er kanon

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 23. november 2010

Fællesskabsforståelse i det grønlandske samfund skal udvikles, og vi må definere hvad der binder os sammen åndeligt, kulturelt, kundskabsmæssigt og som nation.

Økonomisk Råds rapport 2010

Økonomisk Råd
Torsdag d. 11. november 2010

Der er behov for årlige budgetforbedringer i størrelsesordenen op mod 1,0 mia. kr. frem mod 2040 for at sikre balance mellem indtægter og udgifter.
Tilknyttede tekster:

Historisk aftale imellem Selvstyret og kommunerne

Departementet for Sociale Anliggender
Torsdag d. 4. november 2010

For personer med vidtgående handicap visiteret til Danmark er der indgået en særlig driftsaftale, der sikrer den fremtidige arbejdsdeling imellem kommunerne, Selvstyret og Grønlands repræsentationen. For den del af handicapforsorgen, der omhandler handicapinstitutionerne overgår hele det økonomiske ansvar til kommunerne, hvorimod driften indtil videre forbliver i Selvstyret.

Selvstyret bremser byggeri

Jess Svane, Borgmester i Qaasuitsup Kommunea
Onsdag d. 27. oktober 2010

Gennem hele 2010 er der fra de erhvervsdrivende i Qaasuitsup Kommunia, blevet spurgt til udlicitering af arbejdsopgaver i kommunen, og desværre har kommunen løbende måttet melde tilbage at den mangler svar fra Selvstyret på mange af de opgaver der er planlagt til 2010.

Landsstyremedlem for Boliger svarer borgmesteren

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 27. oktober 2010

Jeg er meget forundret over borgmester Jess Svane’s udtalelse, fordi faktum i denne sag er, at det er Qaasuitsup Kommunia, der har nedprioriteret og skrinlagt sine anlægsprojekter

Alle unge kan få tilbudt hash

Olafur Olafsson
Lørdag d. 2. oktober 2010

Hash er langt mere udbredt end alle andre stoffer. Og de unge, der prøver andre stoffer, har næsten alle prøvet hash først (98 %). Derfor er det relevant at beskæftige sig med hash.

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Skatte- og velfærdskommissionen
Onsdag d. 28. juli 2010

De 10 pct. husstande med den laveste ækvivalerede disponible husstandsindkomst havde i 2007 39.812 kr. i gennemsnit. De 10 pct. af husstandene med de højeste disponible ækvivalensindkomster, havde til gengæld 394.185 kr. i gennemsnit. Der er derfor stor forskel i velstand blandt husstande i Grønland i 2007.
Tilknyttede tekster:

Malik Berthelsen og Thule Air Base

Borgerrådet i Pituffik
Fredag d. 4. juni 2010

Borgerrådet ser frem til, at Malik Berthelsen omtaler Thulebasen og den indsats, der gennem årene er ydet af såvel amerikanske, canadiske, danske som grønlandske borgere på basen, med en vis ydmyghed og taknemmelighed.

Tuberkulosescreening i Kuummiut

Landslægeembedet
Onsdag d. 2. juni 2010

De sidste 5 år er der anmeldt gennemsnitlig 73 tilfælde om året svarende til en hyppighed på ca. 130 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. Dette placerer Grønland på niveau med flere afrikanske og asiatiske lande.

Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland?

Skatte- og velfærdskommissionen
Tirsdag d. 1. juni 2010

Den grønlandske situation er et udgangspunkt med en lavere levestandard og en højere ulighed samt flere sociale problemer end i de skandinaviske lande. Samtidig er den offentlige sektor større. Alene set i forhold til et øjebliksbillede er udfordringen således meget stor. Derfor er status quo ikke er en mulighed.
Tilknyttede tekster:

Kvindekvoter er en dårlig idé – især for kvinder

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 31. maj 2010

Man bør egentlig kunne affærdige kvoter på kvinder ud fra det helt åbenlyse problem, at en sådan kvoteregulering netop skaber diskrimination (altså selektion på basis af ydre ikke-vedkommende kriterier) i forsøget på at ophæve diskriminationen.

Stærke kommuner - for borgernes skyld

Enok Sandgreen, Formand for Kanukoka - kommunernes landsforening
Onsdag d. 26. maj 2010

Udsættelsen af overtagelsen af ansvarsområdet er beklagelig, men nødvendig. De departementer, der skal overdrage områderne, skal være bedre til at være med i forberedelserne, og derfor er vi i landsforeningens bestyrelse tilfredse med Landstingets tilkendegivelse af, at der i god tid før overdragelse af opgaveområder skal forhandles om de økonomiske vilkår for kommunerne.

”Arctic – Changing Realities”

Maliina Abelsen
Onsdag d. 26. maj 2010

Man kan sige, at vi har været ”over the threshold of change” i rigtig lang tid. Og det har befolkningen i de øvrige arktiske områder egentlig også. Det giver anledning til at vende dette til vores fordel på den måde, at vi gør brug af den omstillingsparathed, vi har opbygget og de erfaringer som vi nu har i rygsækken i forhold til hastige forandringer i samfundet.

Anbringelse på ubestemt tid

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 20. maj 2010

I stedet for ret tidligt (i 1950-1960’erne) at erkende, at der var forbrydelser så grove, at man skulle straffes og isoleres fra det omgivende samfund med en fængselsdom, så greb man i det grønlandske retsvæsen til udvejen med at erklære særligt grove forbrydere for utilregnelige, så de kunne idømmes en anbringelse på ubestemt tid.

Afskaf foranstaltninger på ubestemt tid

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 20. maj 2010

”En dom til forvaring på ubestemt tid hører ikke til vores tid og det er et oplagt emne til drøftelse med den danske justitsminister Lars Barfoed”.

Vi vil sådan set bare bevare et velfærdssamfund

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 19. maj 2010

AG og Demokraterne er altså åbenlyst uenige om disse ting og det er fair nok. AG betragter det som småting, som vi ikke bør ”ævle og kævle om”, som avisen udtrykker det. Demokraterne betragter det som helt essentielle reformer, som vi er nødt til at gennemføre for at få råd til at opretholde det velfærdsniveau, som vi har i dag.

Er kvoter kun for fisk?

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 13. maj 2010

Sammenligningen med fiskekvoter er faktisk meget velvalgt. Kvoter kan bruges til at opdyrke en bestand og pleje den og sikre, at der kommer flere. En fiskekvote betyder jo ikke, at de fangede fisk smager dårligere. Kvoter og kvalifikationer er ikke hinandens modpart.

Debat om hvordan de enkelte partier og landsstyret forstår velfærdssystemet og hvilket velfærdssystem Selvstyret skal opretholde?

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 12. maj 2010

Sammenlignet med andre lande omfordeler vi en stor del af samfundets begrænsede midler til erhvervslivet. Devisen er, at den massive økonomiske støtte i form af vedvarende overførsler skaber grobund for velfærd. Denne mekanismes hensigtsmæssighed er uklar og vil efter min mening have en boomerangeffekt. En boomerang vender som bekendt tilbage til udgangspunktet.

Forespørgselsdebat om hvordan de enkelte partier og landsstyret forstår velfærdssystemet og hvilket velfærdssystem Selvstyret skal opretholde? - Svarnotat

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 12. maj 2010

For landsstyret er et velfærdssystem også et samfund, hvor enhver borger trygt kan føle, at samfundet vil kunne træde hjælpende til, hvis dette for alvor kan blive nødvendigt. Derfor skal støtten kun gives når den er nødvendig, da den vil kunne gives mere intensivt, når den kun gives efter behov og ikke efter lyst.

Velfærdssystemet

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 12. maj 2010

Denne stolthed man får ved aktivt at yde et bidrag til samfundets eksistens, er også en grund til, at vi ønsker et opgør med sammenblandingen af erhvervspolitik og velfærdspolitik. Vi mener ikke, at de som arbejder i tilskudsbaserede erhverv er uvidende om dette. Vi foretrækker at be-folkningen går på arbejde vidende om at netop de bidrager til at holde samfundet i gang snarere end at de udfører et arbejde som egentligt er en skjult social ydelse.

Ingen kvoter på grønlandske erhvervskvinder

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 12. maj 2010

Først og fremmest tror vi ikke, at fremtidens grønlandske erhvervskvinder behøver hjælp for at komme ind i bestyrelser. Vi har noteret os, at det i høj grad er kvinderne i samfundet, der vælger de længere videregående uddannelser. Heraf vil som en naturlig konsekvens følge, at kvinderne i højere og højere grad vil sætte sig på de højeste stillinger, hvorfra rekrutteringen til professionelle bestyrelser typisk sker.

Fremskridt i Sydgrønland er et fælles ansvar

Maliina Abelsen
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Lørdag d. 8. maj 2010

Det må siges at være en ansvarsforflygtigelse fra borgmesters side. Pressemeddelelsen giver indtryk af en borgmester, der hverken har medansvar eller kompetence til at gøre en forskel i Sydgrønland. Det skal slås fast, at alle Sydgrønlands udfordringer ikke kom til efter det siddende landsstyre kom til magten. Hvilken interesse skulle landsstyret have i, at udsulte Sydgrønland for alt fremskridt? Nej, det er ikke i nogens interesse.

En kvindelig iværksætter skal også have fuld opbakning fra familien

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 27. april 2010

En iværksætter skal ikke bare have en god og rentabel idé. En iværksætter skal også have fuld opbakning fra familien for at kunne gennemføre sin idé. Det kræver mange timers hårdt arbejde at etablere en ny virksomhed – timer væk fra familien. Derudover må man forvente at indtjeningen er lav de første år. IA mener at disse to forhold bidrager stærkt til at kvinder opgiver drømmen om egen virksomhed. Det er fortsat kvinderne der løfter flest opgaver i hjemmene og kvinder i den fødedygtige alder vil ikke have råd til at gå på barsel.

Byggelov - Demokraternes ordførerindlæg ved 1. behandling

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 23. april 2010

Demokraterne noterer sig endvidere, at forslaget giver landsstyret beføjelse til at fastsætte regler om, at der i såvel bestående som nyt byggeri skal installeres målere til individuel måling af el-, vand- og varmeforbruget. Igen kan vi kun opfordre Medlemmet af landsstyret for Boliger til hurtigst muligt at føre dette ud i livet, da det må være i alles interesse at kunne følge med i sit eget el-, vand- og varmeforbrug. Derudover er det i Demokraternes øjne logisk, at man kun skal betale for sit eget forbrug. Installation af målere vil fremme dette.

De homoseksuelles rettigheder i Grønland

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 13. april 2010

Ægteskab og kirkelige vielser hænger for mange sammen. I dag kan homoseksuelle par registreres på Rådhuset, men Demokraterne mener, at de homoseksuelle par også skal kunne opnå at få en kirkelig vielse, da kirken skal servicere alle i vores samfund og ikke diskriminere bestemte grupper.

Er konkurrence altid godt?

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 26. marts 2010

Man vælger som bekendt selv, hvor man vil bo. Og hvis man har valgt at bo et sted, der ligger langt fra alle andre steder, så har man også selv valgt, at det bliver dyrere at rejse, da det ikke er rentabelt at drive en rejserute hverken til lands, til vands eller i luften.

Lad os alle lære hovedsproget og blive helte!

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Fredag d. 26. februar 2010

Nu vi er ved at tale om sprog, må vi vel erkende, at selvom grønlandsk bliver det officielle sprog er der også er brug for såvel det danske sprog som det engelske sprog – dels for at vi kan kommunikere med omverdenen dels for, at vi kan sikre, at vore unge får en uddannelse.

Kammerateri – nej tak

Demokraterne Ungdom
Torsdag d. 25. februar 2010

Det var med lige dele vantro og chok, at Demokraterne Ungdom noterede sig navnene på de nye bestyrelsesmedlemmer i Royal Greenland. Her gik vi og troede, at kammerateri og nepotisme hørte fortiden til og så vælger landsstyret at udnævne en partifælle uden nogen former for bestyrelseserfaring til den vigtigste og mest prestigefyldte bestyrelse i vort land.

KANUKOKA – stadig overflødig

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 23. februar 2010

Hvis Steen Lynge havde læst min kronik, ville han have vidst, at jeg anerkender, at det er fuldt ud op til kommunerne selv at træffe beslutning om en lukning og at jeg reelt set ikke har noget at skulle have sagt. Hvordan det kan stride mod folkestyrets grundprincipper går over min fatteevne?

KANUKOKA – en overflødig organisation

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 19. februar 2010

Vort samfund står altså nu i en situation, hvor de fire storkommuner er en realitet. Men vi står samtidig i en situation, hvor et af de omkostningstunge levn fra tiden med mange små kommuner stadig består i stort set uændret form. Her tænker jeg naturligvis på kommunernes landsforening – KANUKOKA.

Bortsmidt tøj uacceptabelt!

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 18. februar 2010

Det er aldeles uacceptabelt dersom en stor dagligvarebutik i Grønland får for vane, at smide anvendelige og godt tøj væk som affald. Dette står i skærende kontrast til dagens realiteter i Grønland, hvor vi stadig har alt for mange mindrebemidlede og forsyningsmæssige problemer. Det er et unødigt misbrug af værdier og genstande.

Fokus på bæredygtig udvikling

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 9. februar 2010

Landsstyret har en vision om et samfund, hvor der er brug for alle, og der er plads til alle. Med vilje og håb vil vi bygge et samfund, hvor vi gensidigt styrker hinanden som individer og folk. En bæredygtig udvikling er en forudsætning for at en sådan vision kan realiseres.

§36-spørgsmål om "eksperimentet"

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 16. november 2009

Sagen om “eksperimentet” hvor 22 grønlandske børn, blev sendt til Danmark i 1951 var dagsordenen på mødet mellem statsministeren og landsstyreformanden i september måned. Jeg ønsker nu at blive oplyst om hvilke tiltag landsstyret vil iværksætte samt hvilket samarbejde man forestiller sig med den danske regering?

Kommissorium for og organisering af arbejdet i Skatte- og velfærdskommissionen

Landsstyret
Lørdag d. 7. november 2009

I erkendelse af de meget store indkomstforskelle i samfundet og på baggrund af erfaringerne med de offentlige støtte- og tilskudsordninger aftalte landsstyrepartierne at etablere en skatte- og velfærdskommissionen, som skal have til opgave at komme med forslag til initiativer til en generel højnelse af borgernes velfærd, særligt blandt de økonomisk dårligst stillede familier.

Skatte- og velfærdskommission er dannet

Landsstyret
Lørdag d. 7. november 2009

Kommissionen er nedsat for at skabe et godt grundlag for arbejdet med landsstyrekoalitionens mål om at mindske den store ulighed der er i Grønland og for at forbedre de nugældende offentlige støtte- og tilskudsordninger.

Beslutningsforslag om at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Lørdag d. 24. oktober 2009

Forslagsstiller (Siumut) har ret i, at det er et politisk mål i sig selv, at levere el, vand og varme til så lave tariffer som muligt. Demokraterne mener dog modsat forslagsstiller, at dette politiske mål kun kan tilvejebringes gennem en uændret rammestyring.

Uretfærdig forskelsbehandling

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 30. september 2009

Nu sidder jeg så her som østgrønlænder og undrer mig. I landets medier fremgår det nemlig ret klart, at der i øjeblikket er rigtig mange sociale og kriminelle problemer på vestkysten. Jeg læser og hører om voldtægt, incest, mord, brandstiftelse, overfald, røveri, spirituskørsel, hærværk og om børn, der er ude hele natten. De fleste af problemerne er alkoholrelaterede.

Landsstyreformandens åbningstale ved Efterårssamlingen 2009

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Fredag d. 25. september 2009

Vi vil gennem den kommende klimaaftale sikre vore muligheder for fortsat økonomisk udvikling. Vi vil gerne have samme mulighed som andre lande, der har kunnet udnyttet deres oliepotentialer uden at betale afgifter. Det kan nemlig ikke være rigtigt, at når det bliver vores tur at vi så først skal betale i dyre domme for at kunne udlede CO2. Hvis det skulle ske vil der klart være tale om ulighed.

Sprogpolitik som stopklods for en fornuftig integration

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Mandag d. 1. juni 2009

Mange lande har integreringsprogrammer og sprogundervisning i landet officielle sprog. Hvis der havde været et reelt ønske fra Grønlands side om, at alle skulle kunne tale grønlandsk, ville man vel have gjort noget for alle kunne lære sproget. Men det har man ikke ønsket – slet og ret – man har ikke ønsket, at tilkaldte og andre, der ikke var opvokset med det grønlandske sprog fik en reel mulighed for at lære sproget.

Det polske eventyr

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Mandag d. 11. maj 2009

Ethvert eventyr slutter med: ”..og de levede lykkeligt til deres ende.” Det er netop mit ønske for Grønland og det ønske vil kunne opfyldes med et grønlandsk medlemskab af EU.

Ældrebomben kan og skal afmonteres

Demokraterne
Torsdag d. 7. maj 2009

Til næste år løber Landskassen tør for frie likvide midler, hvilket betyder, at alle nye tiltag skal finansieres ved driftsbesparelser andre steder eller ved at aflyse allerede planlagte byggeprojekter.

Arbejdernes internationale kampdag – 1. maj 2009

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 6. maj 2009

Under debatten om levevilkårene og især debatten om børns vilkår, er det ved en række undersøgelser og rapporter påvist, at selv en familie, hvor både mor og far har et job, kan have meget svært ved at betale de basale udgifter månedlige udgifter. Det er at betragte som et fundamentalt samfundsmæssigt problem, idet man burde kunne forvente, at det at have arbejde skulle give grundlaget for at kunne forsørge sig selv, også uden hjælp fra det offentlige.

Indførelse af nye rettigheder under selvstyret

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 24. april 2009

Lad os lege tanken at vi har indført 5 års reglen Vi vil nu have en del medborgere i samfundet, der ikke længere har de demokratiske rettigheder i det nye selvstyrende Grønland, såsom stemmeret, men som må finde sig i dumme udsagn og indretning af samfundet, uden mulighed for at deltage i samfundet. For nu har selvstyret definitionen på en udlænding og NU kan man kalde alle uden stemmeret for udlændinge i selvstyrets navn. Hvor langt er vi som samfund lige kommet? Hvorfor afskaffede man fødestedskriteriet? Til de andre partier til valgkampen er der bare det budskab, at det fremsatte forslag ikke forpligter andre partier til at lade sig trække med ned i møddingen.

Dette indslag er ikke tekstet

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Mandag d. 20. april 2009

”KNR skal i tv i 10 af årets 12 måneder på alle hverdage mellem kl. 18.00 og kl. 21 00 udsende mindst en egenproduceret grønlandsk hovednyhedsudsendelse af mindst 20 minutters varighed, der skal foreligge med danske undertekster.”

Selvbærende bygder

Siumut
Torsdag d. 16. april 2009

I sit valgoplæg til bygdebestyrelsesvalgene vil Siumut igen bane vej for selvbærende bygder. I stedet for kun at gå ud fra, at det er Landsstyret, Landstinget eller Kommunerne, der ordner forholdene, vil vi frem til bygdebefolkning med ansvar til at deltage og ordne deres egne forhold.
Tilknyttede tekster:

Luk lortet - fristes man til at sige…

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Lørdag d. 21. marts 2009

…men det må man ikke, for det er ikke politisk korrekt i dagens Grønland. KNR, den nationale tv- og radiokanal, lyste for en gangs skyld op i mediebilledet, da de sendte Qanorooq fredag aften d 20. marts 2009. Endelig turde de sætte fokus på, at det virker usandsynligt uklogt at forsøge at opretholde er højt serviceniveau i de bygder og bosteder, hvor der er ned til 3 fastboende.

Uddannelsesplanen virker - der er flere i gang

Tommy Marø, Landsstyremedlem
Lørdag d. 21. marts 2009

De seneste tal på området, leveret af Grønlands Statistik viser, at indsatsen betaler sig – flere er i gang og flere gennemfører deres uddannelse. Siden uddannelsesplanens start er antallet af færdige kandidater steget med 23 % inden for de erhvervsfaglige, gymnasiale og højere uddannelser. Antallet af studerende på de erhvervsfaglige grunduddannelser og på de gymnasiale uddannelser er steget med 25 % siden planens start i 2005. Antallet af studerende inden for de højere uddannelser er steget med 20 % siden planens start.

Styrkelse af den grønlandske fællesskabsfølelse og identitet

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Fredag d. 20. februar 2009

Hvorfor ikke benytte KNR som undervisningsflade. Der kunne være undervisning i sprogene grønlandsk, dansk og engelsk på relevante tidspunkter, ligesom udsendelser om grønlandsk kultur, historie og samfundsforhold, kunne versioneres til dansk. Herved undervises et helt land på samme tid.

Grønlandsbankens årsrapport 2008

Grønlandsbanken
Torsdag d. 12. februar 2009

Den økonomiske vækst i Grønland i 2008 har formentlig været i størrelsesordenen 1-1½ pct. I 2009 forventes der at blive nulvækst. Udover den internationale udvikling vil en lavere rejekvote bidrage til et aktivitetsfald, og finanspolitikken vil næppe bidrage til yderligere vækst. Der kan, som i de foregående år, blive økonomisk vækst i de 3-4 største byer, mens der kan komme negativ vækst i de øvrige byer og yderområderne.
Tilknyttede tekster:

Utilgiveligt at børn sulter

John Metz
Mandag d. 9. februar 2009

Vi hører i dag om sult blandt børn og unge, det er jo beskæmmende og ganske utilgiveligt at noget sådant kan forekomme i 2009. Vi hører i dag om vort sundhedsvæsen som er i forfald, i en sådan grad at man må råbe til himlen om hjælp – vi skriver 2009. Vi hørte forleden i Qanorooq, at en kvinde i Ilimanaq, som var opereret for cancer, kunne få 800 kroner hver 14 dag. Hvad fanden bilder politikerne sig ind?

Sundhedsvæsen anno 2009

Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Mandag d. 9. februar 2009

Anno 2009 er status på Sana, at man ikke har plads til at modtage de uafviselige patienter til undersøgelse og behandling, men må lade patienterne ligge på gangene, forblive indlagt på sundhedscentrene på kysten eller simpelhen vente. De uafviselige patienter har diagnoser og symptomer på kræft, blødninger, betændelsessygdomme, knoglebrud samt invaliderende tilstande og risikograviditeter.

Landsstyret vil til bunds i fattigdomsproblematikken

Naja Petersen, Medlem af Landstinget for Atassut
Fredag d. 6. februar 2009

Den omfattende presseomtale i de seneste dage er blandt andet forårsaget af nyhedshistorier om, at Grønland er blevet placeret på en UNICEF liste over lande, der ikke overholder FN’s Børnekonvention. En sådan liste eksisterer ikke, og UNICEF Danmark har da også udsendt et dementi på sin hjemmeside, der afviser historien.

Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007

Statens institut for Folkesundhed
Torsdag d. 29. januar 2009

Rapporten beskriver regionale og sociale variationer i sundhedstilstanden, risikofaktorer for sygdom, sociale forhold, psykisk helbred og sygdomsmønstre i befolkningen.
Tilknyttede tekster:

Den sociale organisation er problemet - ikke bloktilskuddet

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 21. juni 2002

Jeg tror, at det er de mere fremadrettede dele af Asii Chemnitz Narup og Kuupik Kleists synspunkter, vi skal diskutere. Og det med god grund, for det, der bekymrer IA&146;s tænkere, er den sociale apati og det manglende initiativ, man møder på alle niveauer af det grønlandske samfund