Anbringelse på ubestemt tid

I stedet for ret tidligt (i 1950-1960’erne) at erkende, at der var forbrydelser så grove, at man skulle straffes og isoleres fra det omgivende samfund med en fængselsdom, så greb man i det grønlandske retsvæsen til udvejen med at erklære særligt grove forbrydere for utilregnelige, så de kunne idømmes en anbringelse på ubestemt tid.

Torsdag d. 20. maj 2010
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Grønlændere anbragt i Danmark, Kriminalloven for Grønland, Love og konventioner, Samfundsforhold, Sådan set.

Anbringelse på ubestemt tid hænger tæt sammen med den grønlandske kriminallov, der blev grundlagt på en opfattelse af, at man i Grønland ikke straffede folk, der havde gjort noget galt.

Man anbragte dem i stedet i anstalter for domfældte, som ikke var lukkede fængsler, men et sted, hvor de domfældte skulle bo, mens de blev forsøgt påvirket til en almindelig tilværelse i samfundet.

Det er blandt andet derfor, at ofre for voldtægter og anden grov og krænkende kriminalitet har måttet finde sig i at kunne møde deres gerningsmand på fri fod i byen i dagtimerne, kort tid efter at forbrydelsen er begået.

© an 1979

I stedet for ret tidligt (i 1950-1960’erne) at erkende, at der var forbrydelser så grove, at man skulle straffes og isoleres fra det omgivende samfund med en fængselsdom, så greb man i det grønlandske retsvæsen til udvejen med at erklære særligt grove forbrydere for utilregnelige, så de kunne idømmes en anbringelse på ubestemt tid.

En dom på ubestemt tid gives til folk, der anses for utilregnelige på gerningstidspunktet, og som derfor ikke kan straffes med fængsel. De skal behandles for deres tilbøjeligheder, og skal lukkes ud, når de er raske.

Den fremgangsmåde for grønlandske lovovertrædere har naturligvis kun kunnet lade sig gøre med aktiv bistand af psykiatere, der således må have erklæret grønlandske lovovertrædere for psykisk utilregnelige på et helt anderledes løst grundlag, end det er tilfældet for lovovertrædere andre steder i Rigsenheden. Det er naturligvis sket under et uudtalt pres fra det samfund, hvor man ellers skulle have dem til at gå løst omkring i dagtimerne under deres "genopdragelse" i en åben anstalt for domfældte.

Bliver lovgivningen ændret i forbindelse med opførelsen af et fængsel i Nuuk, så lovovertrædere i Grønland dømmes efter samme regler og målestok, som lovovertrædere i resten af Rigsenheden – eller skal der fortsat idømmes anbringelse på ubestemt tid i det nye fængsel, fordi man i Grønland som princip ikke straffer folk, men idømmer dem en foranstaltning, der skal forvandle dem til almindelige, lovlydige borgere, mens de går frit omkring?