YTR!

Når vi ved og erkender, at vores modstander har de bedste intentioner, åbner det op for, at vi kan ændre denne persons holdninger eller selv blive klogere, for samfundets bedste. Men det kræver at vi opbygger en mere levende debatkultur hvor befolkningens repræsentanter kan komme til orde om landets udvikling.

Torsdag d. 8. december 2011
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Folkeoplysning, Journalistik, Politik, Samfundsforhold.

Debatkulturen i Grønland er underudviklet og har brug for et boom af debatprogrammer via medierne.

Ikke en eneste gang har vi set Kuupik Kleist og Siumuts formand i en politisk duel, siden valgkampen i 2009. Hvorfor?

Der er ingen store politiske diskussioner på TV eller radio. Efteråret bød på store emner til politiske debatter, fiskerireformen blev startet - men det gav ikke anledning til større dybdegående diskussioner. Skatte og velfærdskommissionens betænkning blev drøftet, som pegede på store reformer af samfundet som helhed. Transportkommissionen afgav sin betænkning. To kommissioner, der begge giver grobund for en grundlæggende ændring af det samfund som vi lever i har afgivet deres betænkninger, og derefter har der været indledende debatter i Lasndstinget om samme.

Hvor blev dækningen af? Jeg mener at kunne konkludere at Grønland lider af et demokratisk underskud, fordi der ingen debat er. Det er en mangelvare, at politiske modstandere kan debattere politiske emner, der varer mere end det ene minut hver part får at sige, til de daglige nyheder. Hvis vel og mærke begge parter kommer til.

Befolkningen har ret til en bedre nyhedsdækning, samt til længere debatudsendelser!

Det sidste forsøg på en debatudsendelse var om ALCOA projektet, hvor 8 debattører skulle komme til orde, det lykkedes ikke at komme i dybden med emnet, da der var for mange deltagere og for lidt tid. Vi har da brug for et program med en a la Clement (Debatten på DR) vært der kan skabe livlige debatter, med aktuelle emner.

Vi har udviklet en debatkultur, hvor vi pådutter vores modstander dårlige intentioner. Med udgangspunktet, at vores modstander vil det værste, får debatten ingen mening og deraf følger en række meningsløse debatter, hvor formålet blot er at få sin modstander til at fremstå som værende i ond tro. Derfor når vi aldrig længere i diskussionerne end som: I er onde fordi I fx vil indføre afgifter, hvor man således ikke diskuterer finanspolitik i dybden.

Vi skal alle være bedre til at indgå i en hver dialog med en modstander med respekt for dennes gode argumenter. Jeg mener det skal være slut med udsagn som : Du er ødelæggende for erhvervet, du er mere ødelæggende end du gør gavn. Selve tonen brugt her er den der er ødelæggende for samarbejdet på tværs af partierne.

Og når vi ved og erkender, at vores modstander har de bedste intentioner, åbner det op for, at vi kan ændre denne persons holdninger eller selv blive klogere, for samfundets bedste. Men det kræver at vi opbygger en mere levende debatkultur hvor befolkningens repræsentanter kan komme til orde om landets udvikling.