Enoksens forglemmelser

Landsstyreformanden jublede over de mange ansøgninger til mineral- og olieefterforskning. Men han glemte at fortælle, at landskassen stort set intet tjener på udvinding af mineraler. Han glemte at fortælle, at der ikke er fundet er dråbe olie endnu. Og han glemte at fortælle, at hvis vi finder olie, så går der mindst tyve år før vi kommer til at tjene noget som helst.

Tirsdag d. 20. januar 2009
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Emnekreds: Politik, Selvstyre.

Kommentar til Landstyreformandens nytårstale Landsstyreformanden holdt en rigtig flot nytårstale den første januar. Jeg var imponeret. Jeg ville dog have foretrukket en nytårstale, hvor Landsstyreformanden havde taget udgangspunkt i virkeligheden. En tale, hvor Landsstyreformanden var kommet med anvisninger til, hvordan vi skal løse de problemer, som vi har. En tale, der kundgjorde, hvordan vi med succes skal indføre selvstyre. Desværre fik jeg i stedet en tale, der som sagt var rigtig flot, men som var totalt blottet for visioner, handlekraft og indsigt i vort samfund anno 2009. Landsstyreformanden jublede over det store ja til selvstyre. Men han glemte at fortælle om, hvad han har af planer for at gøre selvsamme selvstyre til en succes. Han glemte at fortælle, hvad selvstyret kommer til at koste. Og han glemte at fortælle, hvad selvstyret får af betydning for den enkeltes hverdag. Landsstyreformanden jublede over, at grønlandsk bliver det officielle sprog. Men han glemte at fortælle, hvad han vil gøre for at føre dette ud i praksis. Han glemte at fortælle, hvilke initiativer Landsstyret vil igangsætte for, at dansksprogede grønlændere kan lære grønlandsk. Og han glemte at fortælle, at det er stort set umuligt at besætte samtlige stillinger i det offentlige med kvalificeret arbejdskraft, der behersker det grønlandske sprog både på skrift og i tale. Landsstyreformanden jublede over de mange ansøgninger til mineral- og olieefterforskning. Men han glemte at fortælle, at landskassen stort set intet tjener på udvinding af mineraler. Han glemte at fortælle, at der ikke er fundet er dråbe olie endnu. Og han glemte at fortælle, at hvis vi finder olie, så går der mindst tyve år før vi kommer til at tjene noget som helst. Landsstyreformanden jublede over, at hans uddannelsesindsats virker. Men han glemte at dokumentere det. Han glemte, at omkring halvdelen af de unge grønlændere, der studerer i udlandet bliver i udlandet. Og han glemte, at hans egen sprog- og grønlandiseringspolitik er direkte hæmmende for, at grønlændere kan få en akademisk uddannelse. Landsstyreformanden jublede således rigtig meget. Men han glemte endnu mere. Han glemte den internationale finanskrise. Og han glemte at komme med Landsstyret plan for, hvad vi skal gøre, når finanskrisen rammer vor kyst. Som formand for Demokraterne er jeg chokeret over, at vi i dag har en Landsstyreformand og et Landsstyre, der ignorerer virkeligheden. Det er som om, at det samlede Landsstyre har en tro på, at virkeligheden kan lukkes ude, hvis vi lader være med at tale om den. Jeg bliver desværre nødt til at tolke Landsstyreformandens virkelighedsflugt som et tegn på, at Landsstyret er løbet tør for idéer. At Landsstyret ganske enkelt ikke aner, hvad de skal stille op med den magt, som der sidder i deres taburetter. Jeg må dog rose Landsstyreformanden for, at han nu erkender, at selvstyret ind imellem vil komme til at gøre ondt. Det benægtede han ellers under selvstyrevalgkampen, hvor vi fra Demokraterne gang på gang gjorde ham opmærksom på det. Det er en flot erkendelse, men også en temmelig ligegyldig erkendelse, da selvstyrevalgkampen for længst er overstået.