Statsministerens indlæg efter ordførertalerne og debat med Høgni Hoydal

jeg forstår så meget færøsk, også med hensyn til færøsk kultur og politik, at jeg ved, at de synspunkter, hr. Høgni Hoydal har givet udtryk for her på talerstolen i dag, ikke er de eneste synspunkter, der er repræsenteret i den færøske debat i spørgsmålet om rigsfællesskabet. Derfor vil jeg - uden at det skal være nogen nytårstale, for det er det netop ikke - lægge mig i kølvandet på min forgænger og sige, at hvis Færøerne ønsker et andet forhold til Danmark end det, Færøerne aktuelt har, så løber man en åben dør ind, men den kan kun åbnes fra den færøske side, for vores grundsynspunkt er sådan set det, at vi har et stærkt og rigt rigsfællesskab.

Onsdag d. 22. april 2009
Lars Løkke Rasmussen, Statsminister
Emnekreds: Færøerne, Rigsfællesskabet, Selvstyre.

Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen): …Allersidst - idet den røde lampe lyser nu - vil jeg bare i forhold til de nordatlantiske medlemmer, der tog ordet, først sige til hr. Lars-Emil Johansen, at jeg står ved, hvad jeg sagde den anden dag om, at vi nu skal have selvstyreloven på plads. Jeg ser frem til, at det lykkes. Jeg ser frem til at kunne fejre det på den grønlandske nationaldag. Jeg kan bekræfte, at den position, Grønland derved får, jo efterfølgende så kommunikeres ud i verdenssamfundet. Det påtager vi os ansvaret for. Dernæst vil jeg takke hr. Høgni Hoydal for de meget pæne ord. Jeg skal ikke forsøge at returnere på færøsk, men jeg forstod alt, hvad der blev sagt, og jeg bilder mig selv ind, at jeg forstår så meget færøsk, også med hensyn til færøsk kultur og politik, at jeg ved, at de synspunkter, hr. Høgni Hoydal har givet udtryk for her på talerstolen i dag, ikke er de eneste synspunkter, der er repræsenteret i den færøske debat i spørgsmålet om rigsfællesskabet. Derfor vil jeg - uden at det skal være nogen nytårstale, for det er det netop ikke - lægge mig i kølvandet på min forgænger og sige, at hvis Færøerne ønsker et andet forhold til Danmark end det, Færøerne aktuelt har, så løber man en åben dør ind, men den kan kun åbnes fra den færøske side, for vores grundsynspunkt er sådan set det, at vi har et stærkt og rigt rigsfællesskab, og det ønsker vi at stå ved. Men er der en stemning på Færøerne, som også rækker ud over hr. Høgni Hoydals eget parti, og som dækker et solidt flertal i den færøske befolkning, vil jeg selvfølgelig til hver en tid respektere det og tage de nødvendige konsekvenser af det. Høgni Hoydal (TF): Jeg har egentlig to helt forskellige spørgsmål til statsministeren, men først vil jeg sige, at statsministeren nok forstår mig, når jeg siger, at man måske føler sig lidt i ingenmandsland og under dobbeltild, når statsministeren gentager sin forgængers ord om, at jeg løber åbne døre ind. Hjemme på Færøerne bliver jeg beskyldt for at løbe låste døre op, så man føler sig lidt under dobbeltild. Mit første spørgsmål går egentlig på EU-forbeholdene. Hvis Danmark vil afgive mere suverænitet til EU på forsvarsområdet, valutaområdet og retsområdet, er man så også rede til at afgive suverænitet for Færøernes vedkommende? Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Jamen der er jo ikke nogen aktuel situation, hvor de danske EU-forbehold skal til afstemning, og som jeg var inde på tidligere, beror spørgsmålet om, hvornår en sådan afstemning skal finde sted, jo fuldstændig på, om de politiske forudsætninger kan tilvejebringes. Så vil jeg i øvrigt sige, at jeg betragter altså relationen Danmark/EU som en anderledes relation end relationen Danmark/Færøerne, idet Danmark og Færøerne sammen med Grønland jo indgår i det danske rigsfællesskab, som jeg personlig er svoren tilhænger af. Men jeg har også den grundholdning, at ligesom det gode ægteskab kan det jo ikke opretholdes i længden, hvis ægtefællen insisterer på skilsmisse. Opstår den situation, må man jo finde en måde at bringe sit samliv til et så fredeligt ophør på som overhovedet muligt, men det er ikke noget ønske jeg har. Høgni Hoydal (TF): Tak for svaret. Nu skal jeg ikke uddybe den ægteskabsmetafor så meget, men mig bekendt er ægteskaber sædvanligvis indgået mellem to selvstændige parter og ikke under tvang, og jeg tror også, at statsministeren i sit ægteskab har forstået, at det egentlig går meget godt, når færingerne selv bestemmer. Men mit næste spørgsmål ligger egentlig i en helt anden boldgade. Det går egentlig på, at i krisetider og i tider, hvor der er stor arbejdsløshed, ved vi jo, at så ligger brændstoffet til fremmedfjendskhed i alle lande, og jeg vil gerne spørge statsministeren, om han har nogen specielle tiltag for at imødegå en øget fremmedfjendskhed i det danske samfund i forbindelse med en øget ledighed og en øget økonomisk krise. Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Med hensyn til fremmedfjendskhed og åbenhed over for folk med anden baggrund - man kan bruge mange ord - glæder jeg mig sådan set foreløbig over, at hvis man ser på, hvordan situationen har udviklet sig i Danmark over de seneste år, er det jo faktisk til langt det bedre. Den politik, regeringen har ført, stærkt støttet af Dansk Folkeparti og på lange stræk jo først inspireret af Dansk Folkeparti, om en fast og fair udlændingepolitik, har jo så at sige forandret danskernes holdning eller genskabt den gode stemning, om man vil, fordi vi jo altså historisk set havde ukontrolleret indvandring, og brede kredse af befolkningen spurgte: Er de, der nu er her iblandt os, her, fordi de har behov for at være her, fordi de vil yde et bidrag, eller er det social turisme, eller hvad det nu er? Man må sige, at den faste og fair flygtninge/indvandrerpolitik, regeringen har ført, jo har genskabt den gode stemning, og som jeg var inde på i min tale i tirsdags, har den jo gjort, at langt flere med anden etnisk baggrund føler sig integrerede, føler sig velkomne og oplever den danske befolkning som tolerant. Derfor er den bedste medicin jo sådan set at fortsætte det gode arbejde, som er indledt over de senere år. Høgni Hoydal (TF): Tak for svaret. Jeg deler ikke helt statsministerens opfattelse. Jeg er selvfølgelig glad, hvis det går bedre med integrationen, men jeg ser det mere som et internationalt problem, som jeg bare vil opfordre til at man også tager op i nordisk sammenhæng eller EU-sammenhæng, eller hvor man nu har internationale fora til at behandle den tendens, som jeg er sikker på vil øges i forbindelse med øget økonomisk pres på befolkningsgrupper og i forbindelse med stor ledighed. Jeg skal bare opfordre til, at man tager det mere alvorligt, end jeg mener, statsministeren nu gjorde i sit svar. Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Jeg tager det sådan set meget alvorligt, for denne dimension giver jo en yderligere ansporing til at sørge for at bringe os så sikkert gennem krisen som overhovedet muligt. Man kan sætte mange ord på, men når krybben er tom, bides hestene jo, og derfor er der selvfølgelig et element i, at hvis man vil stå vagt omkring social sammenhængskraft i et samfund, er en af genvejene til det naturligvis at sørge for, at der er vækst og velstandsudvikling. Det siger sig selv, og det er også netop af den grund, vi ikke vil gamble med de meget flotte resultater, der er bygget op over de seneste år, ved at sætte alt på ét bræt og meget, meget risikobetonet udskrive en meget stor check, som måske i virkeligheden viser sig at gøre mere skade end gavn. Kilde: Den nordatlantiske gruppe i Folketinget