Lad den grønlandske valgkamp ske hjemme i Grønland

Den sociale indsats har været konstant stigende siden hjemmestyrets indførelse for 30 år siden, og udgør i dag som sagt knap 25 % af Grønlands Hjemmestyres samlede budget. Faktisk udgør forskellige former for sociale ydelser i dag omkring 45 % af de grønlandske kommuners samlede budgetter.

Lørdag d. 25. april 2009
Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Emnekreds: Børns vilkår, Rigsfællesskabet, Selvstyre, Socialt ansvar.

Indlæg af Lars-Emil Johansens ifm. F26 den 24.04.2009 Lad mig indledningsvis slå fast, at det selvsagt også er min overbevisning, at konventioner og aftaler skal overholdes. Det gælder naturligvis også de internationale konventioner, som Danmark indgår på vegne af hele Rigsfællesskabet. Dette gælder derfor også FN’s børnekonvention. Den skal overholdes såvel her som hjemme i Grønland. Bliver den ikke det, skal det bringes i orden. Og det er det pågældende lands regering naturligvis ansvarlig for. Grønland er et af de få lande, hvis ikke det eneste, der har gjort børnekonventionen til en lov. Grønland er også et af de (få?) lande, der lader børnekonventionen indgå i undervisning i folkeskolen. Grønlands Hjemmestyre gør en stor indsats omkring den socialpolitiske indsats. Faktisk udgør indsatsen for børn og unge, forsorg for familier, handicappede og ældre samt lignende socialpolitiske ydelser, knap en fjerdedel af Grønlands Hjemmestyres samlede budget. Den sociale indsats har været konstant stigende siden hjemmestyrets indførelse for 30 år siden, og udgør i dag som sagt knap 25 % af Grønlands Hjemmestyres samlede budget. Faktisk udgør forskellige former for sociale ydelser i dag omkring 45 % af de grønlandske kommuners samlede budgetter. De der skulle ønske dokumentation herfor, kan med fordel studere den pjece fra Grønlands Hjemmestyre om indsatsen på børne og ungdomsområdet, som jeg har fået omdelt til alle medlemmer af Folketinget i forgårs. At true Grønland med økonomiske sanktioner under påskud af manglende indsats eksempelvis på børneområdet, er derfor et skud i tågen, som ikke har hold i virkeligheden. Den grønlandske indsats på det sociale område, herunder på børneområdet, er baseret på viden, som hjemmestyret selv har oparbejdet gennem det omfattende analysearbejde, der er fundet sted og fortsat finder sted. Udover hjemmestyrets indsats i videncenteret MIPI og forebyggelsesorganet PAARISA er der private initiativer i fuld gang i landet såsom MIBB samt værestederne Amarngivat i Tasiilaq og Mælkebøtten i Nuuk. Men uanset en stor indsats fra hjemmestyre, kommuner og private har Grønland fortsat problemer, som for mange børn stadig betaler en urimelig høj pris for. Jeg har rejst rundt i Grønland og holdt foredrag om alkohol og de problemer, der kommer i kølvandet af dette såkaldte nydelsesmiddel, som i mange grønlandske hjem snarere er et lidelsesmiddel frem for et nydelsesmiddel. Derfor hænger en effektiv indsats for at forbedre børns vilkår – de steder hvor børnene mistrives – nødvendigvis sammen med en effektiv indsats for behandling af alkoholisme og en effektiv kontrol med indførsel af hash til Grønland. Mens vi venter på resultaterne af en sådan forstærket indsats inden for alkohol og hash, er der behov for flere væresteder i Grønland. Vi må oprette børnehuse i byerne og i bygderne. Jeg nævner specifikt disse to områder fordi de efter min mening er oplagte fælles projekter for danske og grønlandske myndigheder at samarbejde om. Enhver reduktion af alkoholens destruktive rolle er en forbedring af børnenes vilkår i Grønland. Ethvert børnenes hus – fri for hash og alkohol og med mulighed for et gratis måltid mad - er en sikkerhed for børns tryghed og trivsel . Med andre ord: En storstilet behandlingsindsats inden for alkohol- og hash samt en effektiv kontrol med den illegale indførsel af hash. Hvis regeringen og landsstyret vil slå kræfterne sammen om en historisk ambitiøs indsats mod alkohol og hash – i samme stil som den storstilede indsats mod tuberkulosen i 50’erne - , og hvis regering og landsstyre sammen – og gerne i samarbejde med UNICEF og de grønlandske hjælpeorganisationer , vil oprette Børnehuse, hvor børnene kan opholde sig i tryghed med mulighed for at få noget mad og overnatte, ja så vil rigsfællesskabet endnu engang have vist sin styrke. På den baggrund kan jeg med glæde støtte det forslag til vedtagelse, som regeringspartierne har fremsat. Og lad os så komme i gang med konkrete forbedringer, og lad os lade den grønlandske valgkamp ske hjemme i Grønland, og ikke her i salen. Vi kan ganske enkelt ikke være bekendte at tage de problemramte børn som gidsler i den standende grønlandske valgkamp.