Indsigt: IA ordførerindlæg 3. behandlingen af FFL2013 Folketinget

IA ordførerindlæg 3. behandlingen af FFL2013 Folketinget

Jeg vil opfordre de danske partier til at tage fat i de sager som grundet Rigsfællesskabets og Selvstyrelovens natur også er dette tings ansvar. Det gælder retsvæsnet, det gælder kriminalforsorgen, det gælder en lang række andre sagsområder som alle har betydning for det grønlandske samfunds ve og vel.

Onsdag d. 19. december 2012
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit    
Emnekreds: Folketinget, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Selvstyre.

Indholdsfortegnelse:
Retsplejeloven
Lov om børne- og ungeydelser
Udsatte grønlændere i Danmark
U-Arctic
KVUG nedlæggelsen
SAR
Forsvarsområdet
Kriminalforsorgen
Stolt over selvstyreloven
Ændringer i råstofloven
Storskalaloven
Meningsfuldt engagement
Den grønlandske realitet
Samarbejde om Rigsfællesskabet


Regeringens finanslovsforslag indeholder en række emner, som vi fra Inuit Ataqatigiit har arbejdet aktivt for skulle inkluderes i den danske finanslov. Jeg er rigtig glad for det endelige resultat, og kan med glæde se tilbage på en spændende finanslovsproces.

Retsplejeloven
Jeg er særligt glad for, at vi nu endelig kan igangsætte den længe ventede retskredsreform i Grønland. Der er afsat 28,7 millioner samlet til dette arbejde over årene 2013 til 2016. Jeg har fremlagt et par bekymringer vedrørende ændringen af retsplejeloven for Grønland, som jeg håber justitsministeren vil svare på ved 3. behandlingen af loven i morgen.

Lov om børne- og ungeydelser
I morgen tredjebehandles også ændringen i L 84 som skal sikre, at personer med dansk statsborgerskab, og det har vi grønlændere som bekendt, som flytter fra Grønland til Danmark igen får samme ret som personer med dansk statsborgerskab bosiddende i Danmark, til børne- og ungeydelser. Ændringen kan synes lille, men jeg kan forsikre jer om, at den kommer til at betyde rigtig meget for de studerende og enlige med børn, som har taget ophold i Danmark. Jeg vil endnu engang takke socialministeren for det gode samarbejde om denne ændring, og for, at der er afsat midler til implementeringen af ændringen i den danske finanslov.

Udsatte grønlændere i Danmark
Jeg vil også kvittere for, at der er afsat 13,4 millioner kroner over fire år til udarbejdelse af en strategi som skal styrke indsatsen over for udsatte grønlændere i Danmark, og jeg ser frem til at høre fra socialministeren om den løsning ministeren har lovet at finde for videreførelsen af de grønlandske huses sociale projekter i 2013. Vi har dog stadig til gode at langtidssikre de sociale projekter som koordineres af de grønlandske huse i Danmark, og jeg ser frem til det videre samarbejde med den danske regering og Folketinget om dette.

U-Arctic
Den danske regering har også fundet tre gode millioner til Danmarks fortsatte støtte til det arktiske universitetssamarbejde University of the Arctic – U-Arctic, og har på den baggrund fremsat et ændringsforslag til finansloven. Jeg havde fornøjelsen af at overvære U-Arctic præsentere deres lange række af samarbejdsprogrammer ved den arktiske parlamentarikerkomites møde i Finland i november måned, og jeg ser frem til det videre arbejde med at sikre disse 3 millioner på den danske finanslov fremover, således, at universiteter i hele Rigsfællesskabet også fortsat har andel i det gode arktiske universitetssamarbejde. Tak til forskningsministeren for dialogen om dette punkt.

KVUG nedlæggelsen
Vedrørende forskningsindsatsen generelt vil jeg dog igen gøre opmærksom på min uforståenhed over for det valg der er taget om at nedlægge Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, KVUG. Kommissionen har, eller havde, rigtig mange år på bagen, og har ageret knudepunktet for det fantastiske samarbejde forskere fra Grønland og Danmark har haft gennem mange år. Jeg håber, at regeringen besinder sig på denne beslutning, og ser på, hvordan vi fortsat kan sikre det gode samarbejde vores forskere imellem, særligt i denne tid, hvor Arktis er på alles læber og store udfordringer, også forskningsmæssigt, ligger foran os.

SAR
Endelig vil jeg takke regeringen for den længe ventede afklaring vedrørende Search and Rescue beredskabet i Grønland. Her er sket nogle omstruktureringer som sikrer, at vi har et beredskab i flere timer i døgnet end før, og på længere sigt er der nu også en aftale på plads om brugen af nye helikoptere i beredskabet. Det har været en noget kludret proces, men der blev til sidst fundet en løsning, og det er vi selvsagt glade for.

Forsvarsområdet
På forsvarsområdet generelt vil jeg også kort her udtrykke min glæde over de beslutninger forsvarsforligspartierne har taget om at tilføre ressourcer til det arktiske. Et inspektionsskib og nye Seahawk helikoptere ringer sødt i mine ører, og det giver en vis ro at vide, at eftersøgnings-, miljø, og sikkerhedsberedskabet i Arktis og i Grønland også er noget i danske politikere kærer jer om.

Kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen i Grønland er et område vi fra Inuit Ataqatigiit har lagt mange kræfter i at belyse. Jeg tror vi alle her i salen er enige om, at der er enormt store udfordringer for Kriminalforsorgen i Grønland, og justitsministeren har da også for nyligt besvaret mit debatindlæg om ikke at glemme Kriminalforsorgen i Grønland i et brev til mig.

Tak for svaret, og tak for dialogen – jeg vil dog gerne benytte lejligheden til igen at opsummere nogle af de problemer som jeg ikke mener længere kan vente på at blive udbedret. Det gælder uddannelses- og ansættelsesforholdene for grønlandske anstaltsbetjente, det gælder problemerne med råd og mug i nogle af anstalterne, og det gælder sikringen af behandlings- og beskæftigelsestilbud på de grønlandske anstalter for domfældte generelt.

Jeg er glad for, at justitsministeren har påbegyndt et udredningsarbejde på disse områder, men det bekymrer mig dybt, at der i forligsaftalen om kriminalforsorgen, hvorunder den grønlandske kriminalforsorg også henhører, ikke er et ord eller en krone til disse opgaver. Dog er opretholdelsen af den midlertidige anstalt i Kangerlussuaq forlænget med et år, og det er jo positivt, men vi har også brug for, at der tages fat på de andre problemer og afsættes midler at langtidssikre løsningen af dem.

Stolt over selvstyreloven
Vi har meget at være stolte over i Rigsfællesskabet. Vi har meget at være stolte af hinanden over - Grønland og Danmark imellem. En af de ting vi har at være stolte over, er den lov vi på demokratisk og banebrydende vis var sammen om at skabe - selvstyreloven, som sætter kursen for vores indbyrdes forhold, og kursen for Grønlands færd mod en selvbærende økonomi. Hjørnestenen i selvstyreloven er råstofområdet.

Ændringer i råstofloven
Som naturlig opfølgning på selvstyrelovens vedtagelse er vi derfor netop nu i Grønland i gang med at bygge den rammelovgivning op, som skal sikre at vi byder vores samfund og vores økonomi de bedste forudsætninger ved udvikling af nye erhverv. Inatsisartut vedtog derfor ved efterårssamlingen en række ændringer af vores råstoflov. Blandt andet har vi nu sikret en deling af myndighedsbehandlingen af miljødelen fra den generelle myndighedsbehandling. Vi har sikret en klagemulighed for samfundets civilsamfund, og vi har sikret en skærpelse af kravene til at inddrage grønlandsk arbejdskraft og grønlandske virksomheder.

Storskalaloven
Den nu noget omtalte storskalalov blev også vedtaget ved den netop overståede efterårssamling i Landstinget. Det er en lov som sikrer, at vi byder udefrakommende arbejdere en mindsteløn tilsvarende vores egne arbejderes mindsteløn, som sikrer, at vores arbejdstager- og arbejdsgiverforeninger bevarer en forhandlings- og konfliktret, som sikrer, at grønlandsk arbejdskraft og grønlandske virksomheder anvendes i størst muligt omfang, også under anlægsfasen af eventuelle storskalaprojekter, og som sikrer, at vi har gennemsigtige og demokratiske processer i forhold til de beslutninger der skal tages, både i forhold til om et storskalaprojekt skal realiseres eller ej, og i forhold til, hvilke krav vi vil stille de store selskaber ved indgåelse af trepartsaftalerne Impact Benefit Agreements.

Vi kommer til at arbejde videre med både storskalaloven og råstofloven, og alle de andre love som skal danne rammerne om det grønlandske samfunds udvikling i mange år fremover, og det vil vi gøre med ansvarlighed for de generationer som kommer efter os. Det er det vores lovgivende forsamling er til for.

Meningsfuldt engagement
Jeg vil opfordre de danske partier til at tage fat i de sager som grundet Rigsfællesskabets og Selvstyrelovens natur også er dette tings ansvar. Det gælder retsvæsnet, det gælder kriminalforsorgen, det gælder en lang række andre sagsområder som alle har betydning for det grønlandske samfunds ve og vel. Vær’ meningsfulde og oplyste i jeres engagement og lad være med at spilde tiden på at køre indenrigspolitik i sager, som handler om et helt andet samfunds ret til økonomisk udvikling og ret til selvbestemmelse.

Den grønlandske realitet
Den grønlandske realitet er, at vi er nødt til at finde nye indtægtskilder til vores økonomi hvis vi vil opretholde vores velfærdssystem. Der må ikke herske tvivl om, at vi ønsker øget lighed i vores samfund, og status quo er ikke en mulighed hvis vi skal opnå dette.

Vi ønsker bedre skoler og undervisning til vores skolebørn og uddannelsessøgende. Vi ønsker et bedre sundhedsvæsen langs vores vidtrækkende kyster. Vi ønsker at skabe flere og lige muligheder for vores unge og vores befolkning generelt. Derfor har vi brug for indtægter til landskassen. De indtægter kommer ikke med bloktilskuddet, det har vi fastfrosset, og de kommer ikke dumpende fra himlen. Vi er nødt til at skabe dem selv. Og råstofferne er nær ved at være den eneste mulighed for at tilføre disse indtægter.

Læser man Selvstyreloven igennem er der ingen tvivl. Vi har indbyrdes indgået en selvstyreaftale, som netop handler om, at den grønlandske økonomi skal udvikles ved udforskning og udvinding af de ressourcer der er i vores område.

Samarbejde om Rigsfællesskabet
Lad os samarbejde om det fælles projekt som hedder Rigsfællesskabet og styrkelsen af det. Lad os med alvor og ansvarlighed i fællesskab se på, hvad der er hvis ansvar, og sikre os, at vores interne struktur i Rigsfællesskabet ikke har uhensigtsmæssige svagheder. Samarbejdet fordrer en stor forståelse for hver af vores nationers behov og realiteter. Jeg vil hermed hilse den videre debat om alle vores fælles udfordringer velkommen, og se frem til en saglig, konstruktiv og reel dialog med jer.