Indsigt: Juridisk udredning

Juridisk udredning

Jurist i lovafdelingen Pernille Levinsky Jensen har oplyst, at Søren Stach Nielsen på et tidspunkt kontaktede hende, idet han havde den opfattelse, at der næppe kunne være aktindsigt i en privat aftale med Pilu.

Fredag d. 6. september 2013
Niels Hansen Damm, Avokatfirmaet Malling & Hansen Damm
Emnekreds: Politik, Selvstyre, Siumut.

Indholdsfortegnelse:
I. Mandat og metode.
a. Mandat
b. Metode
II. Indledning.
III. Hændelsesforløb: Julie Rademacher.
a Forløbet
b. Opsummering af hændelsesforløbet
IV. Hændelsesforlø: Andreas Salmony.
a. Ansættelsesforløb generelt.
b. Lovafdelingen – besvarelse af aktindsigtsbegæringer
c. Delkonklusion – aktindsigtsbegæringer
d. Ophør af ansættelsesforhold
e. Opsummering hændelsesforløb, Andreas Salmony:
V. Juridisk vurdering.
a. Julie Rademacher:
b. Andreas Salmony:
VI. Konklusion.
a. Indledende bemærkninger:
b. Julie Rademacher:
c. Aktindsigtsbegæringer
d. Andreas Salmony:


Personalesagerne vedrørende tidligere retschef Andreas Salmony og pressekoordinater Julie Rademacher

Ved mail af 25. juli 2013 har Departementschef i Formandens Departement, Svend Hardenberg, anmodet advokatfirmaet om en beskrivelse og juridisk vurdering af hændelsesforløbet i den endnu ikke afsluttede sag vedrørende ansættelse af Julie Pilu Rademacher og Andreas Salmonys ophør i stillingen som retschef.

I. Mandat og metode.
a. Mandat
Departementschef Svend Hardenberg har anmodet om en afklaring og juridisk vurdering af hændelsesforløbet i de to sager, og har i den forbindelse meddelt, at der sikres adgang til relevant materiale og mulighed for at tale med de relevante personer. Som bilag 1 til redegørelsen vedlægges genpart af mandatet. Mundtligt blev det af Svend Hardenberg supplerende oplyst, at baggrunden for ønsket om en undersøgelse var, at den nytiltrådte departementschef i Formandens Departement først og fremmest havde behov for at få afklaret hændelsesforløbet i de 2 sager med henblik på at kunne navigere i disse, ligesom der ønskedes en juridisk vurdering af forløbene.

Nærværende advokatundersøgelse er en almindelig advokatundersøgelse – modsat en uvildig advokatundersøgelse. Af ”Advokatundersøgelser – Praktisk vejledning til udførelse af advokatundersøgelser”, udgivet af Danske Advokater, februar 2013, fremgår afsnit 2.2.1 om den almindelige advokatundersøgelse:

”Formålet med en advokatundersøgelse er at sikre rekvirenten en hurtig og effektiv undersøgelse af et givent hændelsesforløb og – om ønsket – tillige en vurdering af, om der er grundlag for at indlede retlige skridt mod nogen af de involverede.

For sådanne, almindelige advokatundersøgelser vil der ikke være særlige krav til undersøgerens habilitet udover det, der til enhver tid følger af de advokatetiske regler. Således vil advokaten kunne undersøge en virksomhed, som den pågældende i øvrigt er rådgiver for, kunne foretage undersøgelsen uden kontradiktion og
ligeledes foretage en fortrolig undersøgelse for rekvirenten. Advokaten vil også på vegne af hvervgiver kunne føre en eventuel efterfølgende retssag mod de berørte personer.”


For uvildige advokatundersøgelser gælder andre regler, herunder at advokaten der udfører undersøgelsen er uafhængig af klienten både før, under og efter undersøgelsens foretagelse. Nærværende advokatundersøgelse er som anført ovenfor en almindelig advokatundersøgelse, hvor advokatfirmaet foretager en undersøgelse og en juridisk vurdering af et hændelsesforløb i Grønlands Selvstyre.

Advokatfirmaets instruks er at foretage en objektiv undersøgelse med henblik på at fastslå hændelsesforløbet så præcist og korrekt som muligt. Der er ingen begrænsninger i beskrivelsen af undersøgelsens omfang eller advokatfirmaets adgang til information.

b. Metode
Oplysninger til brug for undersøgelsen er indhentet dels ved interviews og dels ved fremskaffelse af skriftligt materiale fra en række personer tæt på hændelsesforløbene. Som bilag 2 til redegørelsen vedlægges en oversigt over personer hos hvem, der er indhentet informationer og dokumenter om hændelsesforløbene.

Jeg har valgt at udfærdige nærværende redegørelse således, at beskrivelsen af hændelsesforløbene i pkt. II og III er baseret på interviews med de i bilag 2 nævnte personer og de oplysninger, der i øvrigt er fremskaffet skriftligt, uden at der konsekvent sker henvisning til konkrete personer eller dokumenter. Fremstillingen i II og III er underbygget enten ved forklaringer fra de interviewede personer eller ved skriftligt materiale (eller begge dele). I det omfang, der efter min vurdering er den mindste tvivl om hændelsesforløbet, vil dette være fremhævet. I alt væsentligt vurderer jeg imidlertid, at hændelsesforløbet er klarlagt med betydelig grad af sikkerhed.

Som bilag 3 vedlægges en kronologisk oversigt over alle skriftlige bilag, der er indgået i undersøgelsen.

II. Indledning.
Det er ukompliceret at fastslå, at forvaltningsretlige regler om notatpligt og frist for behandling af bl.a. aktindsigtsbegæringer ikke i særligt vidt omfang er overholdt i de to sager. Grundet arbejdspres, og i nogle tilfælde mangel på ressourcer, er det, efter min opfattelse, ikke særligt kendetegnende for netop disse sager, at regler om notatpligt og visse frister ikke nøje overholdes. Dette er også i øvrigt et ikke ukendt fænomen. Udover at konstatere, at reglerne ikke til fulde er overholdt, omfatter undersøgelsen ikke en beskrivelse af, i hvilke tilfælde reglerne er overtrådt. I de to sagers kontekst, er dette kun af særlig interesse, såfremt en overtrædelse af reglerne måtte kunne kædes sammen med påviste (øvrige) sagsbehandlingsfejl, usaglige hensyn eller andre forhold, der har materiel betydning og ikke blot er formelle forskrifter.

Undersøgelsen er koncentreret om i første række, at afdække hændelsesforløbet i de to sager og dernæst, at vurdere om der kan konstateres væsentlige fejl i sagsbehandlingen eller de forvaltningsretlige hensyn, der ligger bag de trufne beslutninger.

Forløbet omkring påtænkt ansættelse af Julie Rademacher som pressekoordinater, har tiltrukket betydelig offentlig interesse og givet anledning til en række § 37 spørgsmål til Naalakkersuit.

Det er min vurdering, at den store interesse for og problematisering af den påtænkte ansættelse alene skyldes, at anvendelsen af ”særlige rådgivere” er relativt nyt i Grønland. Mig bekendt foreligger der et fortilfælde – den tidligere formand for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist, tilknyttede sig i løbet af valgperioden en pressekoordinator, der blev ansat på tidsbegrænsede vilkår, hvilket er sædvanligt og korrekt for særlige rådgiveres ansættelsesforhold.

I Danmark og i en lang række andre lande har særlige rådgivere været tilknyttet ministrene gennem en længere årrække. I Danmark er der udfærdiget hele 3 betænkninger om forholdet, der alle konkluderer, at der ikke er noget ulovligt eller betænkeligt ved, at en minister ønsker særlige rådgivere, der evt. deler ministerens politiske synspunkter, eller hvor der blot er en god kemi mellem ministeren og den pågældende. Det der særligt har været drøftet i betænkningerne er, om stillinger af denne karakter skal slås op, idet det på forhånd med meget stor sikkerhed må påregnes, at den ansøger, ministeren har udset sig, vil blive ansat efter ansøgningsfristens udløb. Dermed bliver stillingsopslaget af proforma lignende karakter, hvilket der - ifølge betænkningerne - ikke i sig selv er noget ulovligt eller odiøst i. Spørgsmålet behandles nærmere nedenfor under afsnit Va og tillige Vb.

Mens 3 betænkninger (fra 1998, 2004 og 2013) har fastslået, at der er hjemmel til at lade ministre tilknytte sig særlige rådgivere efter den gældende lovgivning, er der imidlertid ikke hjemmel til, at kommuner (og i Danmark regioner) ansætter særlige rådgivere. En borgmester kan således ikke knytte en særlig kommunikationsrådgiver til sig, som har større spillerum end de øvrige embedsmænd.

Denne væsentlige forskel på retsstillingen i centraladministrationen og i en kommune ses at have væsentlig betydning for vurderingen af nærværende sag, idet manglende sondring mellem retsstillingen i en kommune og statsforvaltningen ses at have haft afgørende betydning for den tidligere retschefs fejlvurdering og fejlrådgivning i sagen vedrørende Julie Rademacher. Se herved nedenfor i afsnit IV og afsnit Vb.

III. Hændelsesforløb: Julie Rademacher.
a Forløbet
Julie Rademacher har oplyst, at hun gennem hele sit voksne liv har udført frivilligt politisk arbejde. Hun arbejdede således også frivilligt og gratis for Siumut under valgkampen primo 2011.

Julie Rademacher og departementschef Søren Stach Nielsen oplyser samstemmende, at Søren Stach Nielsen primo april 2013 tog kontakt til Julie Rademacher og oplyste, at det var ønsket, at hun deltog i en kommende rejse til Danmark den 15. april 2013 med deltagelse af repræsentanter for Formandens Departement og formanden for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond. Baggrunden var, at verdenspressen stod og ventede, og at der var betydelig behov for en person, der havde kenskab til pressehåndtering og parlamentarisk arbejde i øvrigt. Det blev meget hurtigt klargjort overfor Julie Rademacher, at formanden for Naalakkersuisut ønskede hende tilknyttet som rådgiver og titlerne pressekoordinater/pressechef blev omtalt, men det var ikke noget, Julie Rademacher hæftede sig meget ved.

Søren Stach Nielsen oplyste ifølge Julie Rademacher, at der var nogle formelle forhold, der skulle på plads forinden egentlig ansættelse kunne effektueres.

Den ansættelsesretlige/kontraktretlige tilknytning til Departementet og aflønning m.v. blev ikke særligt drøftet forud for rejsen 15. april.

Under opholdet i Danmark talte Julie Rademacher med Doris Jakobsens sekretær i Folketinget, Hans Jacob Helms, der ifølge Julie Rademacher må have fået den opfattelse, at hun var ansat som pressechef. Ifølge Julie Rademacher kom historien om hendes ansættelse som pressechef gennem Hans Jacob Helms til journalist Rosa Thorsen, der offentliggjorde nyheden. Julie Rademacher oplyser, at da der herefter kom et dementi fra Grønlands Selvstyres informationsafdeling, var hun klar over, at nu ville der blive postyr i medierne.

Ret hurtigt efter omtalen i pressen blev der stillet § 37 spørgsmål om Julie Rademachers tilknytning til formanden for Naalakkersuisut.

Da det endnu ikke var afklaret, hvorledes Julie Rademachers tilknytning til Departementet var, var der behov for en fremskyndet formalisering deraf. Julie Rademacher oplyste overfor departementschef Søren Stach Nielsen, at hun havde et privat firma, konsulentformaet Pilu, der evt. kunne gøres brug af, hvis det var ønskeligt.

Det blev herefter aftalt, at Julie Rademachers firma arbejdede for Departementet, indtil permanent pressekoordinator var ansat mod honorar på 500 kr. pr. effektiv arbejdstime.

Julie Rademacher er ikke bekendt med, hvorfor departementschef Søren Stach Nielsen foretrak at indgå en aftale med Julie Rademachers firma frem for at ansætte hende som vikar i stilingen, indtil den endeligt kunne besættes. Styrelseschef Lars Dencker og cand.jur. i Økonomi- og Personalestyrelsen Mogens Røder har oplyst, at de ej heller er bekendt med, hvorfor denne model blev valgt. De oplyser, at de ikke vurderede, at der ville have været noget problem forbundet med at Julie Rademacher blev ansat som vikar i stillingen eller lignende midlertidig ansættelse.

Julie Rademacher har dog oplyst, at modellen med Pilu kunne have en sammenhæng med, at hun ikke kunne påtage sig 8 til 4 arbejde, da hun fortsat læste på universitetet og underviste i gymnasiet. Pilu var stiftet 1. januar 2013.

Den 24. april 2013 fremsendte Julie Rademacher en e-mail til Søren Stach Nielsen, hvori følgende blev anført:

”Gennem mit firma ”Pilu” udarbejder jeg en faktura for mit arbejde som tilforordnet fungerende pressekoordinater i Formandens Departement.

Ligeledes vil jeg gøre opmærksom på, at du kan have en interesse, at vi udarbejder en ”tavshedserklæring”, så du får dette ført på papir (så meget mindes jeg dog at have fået ud af mine timer i offentlig forvaltning). Samtidig vil jeg også understregne, at vi har en mundtlig aftale om, at alt, hvad der sker i huset, bliver i huset! Så udarbejdelse af en skriftlig aftale skulle kun være, hvis du mener der er et behov for dette, som det også vil være et element i en ansættelseskontrakt.”


Uden at der her skal tages stilling til de forvaltningsretlige aspekter heraf må det konstateres, at Julie Rademacher lægger op til, at der skal være fortrolighed omkring vilkårene i kontrakten. Det må videre lægges til grund, at der allerede den 24. april 2013 var en aftale mellem Departementet og Pilu om konsulentydelser. En skriftlig aftale (konsulentaftale) blev imidlertid først underskrevet den 5. juni 2013, hvilket efter min vurdering kan skyldes almindelig travlhed og prioritering af andre opgaver.

Julie Rademacher havde i mail af 10. april 2013 fremsendt sit cpr.nr. til Søren Stach Nielsen som en af en lang række personlige data.

I konsulentaftalen af 5. juni 2013 mellem Formandens Departement og Pilu ved Julie Rademacher er anført, at aftalen indgås med virkning fra 15. april 2013 og udløber umiddelbart ved ansættelse af en presserådgiver hos opdragsgiver.

Den 11. april 2013 anmodede Søren Stach Nielsen styrelseschef Lars Dencker, Økonomi- og Personalestyrelsen, om at udarbejde udkast til kontrakt vedrørende ansættelse af Julie Rademacher som pressekoordinator. I det udkast til kontrakt, der herefter blev udarbejdet i Økonomi- og Personalestyrelsen, er under § 6 ”Opsigelse” bl.a. anført følgende:

”Ansættelsesforholdet kan også med varsel i henhold til funktionærloven bringes til ophør, når Naalakkersuisoq, under hvem ansættelsesforholdet er, fratræder.”

Hermed blev ansættelsesforholdet knyttet op til funktionsperioden for Formanden for Naalakkersuisoq.

Søren Stach Nielsen har oplyst, at han anmodede om udkastet til ansættelseskontrakt, idet han ønskede at kunne forelægge vilkårene for Julie Rademacher for at have en ledetråd for vilkårene for den midlertidige ansættelse og senere påtænkt fastansættelse. Søren Stach Nielsen oplyser, at det hele tiden har været hensigten, at stillingen skulle slås op før nogen fast ansættelse kunne komme på tale. Den oplysning har hverken kunnet be- eller afkræftes af Julie Rademacher, Mogens Røder eller Lars Dencker. Julie Rademacher har dog kunnet bekræfte, at Søren Stach Nielsen oplyste, at der var ”nogle formalia”, der skulle påses i forbindelse med ansættelse.

Stillingen som pressekoordinater til Formandens Departement blev slået op ultimo april 2013. Af stillingsannoncen (her hentet fra Ofir.dk) fremgår det, at stillingen er tidsbegrænset – uden det dog nærmere er angivet hvordan.

Ved ansøgningsfristens udløb var der 2 ansøgere, en fra Danmark, (en kandidat fra RUC) og Julie Rademacher. Ansøgningerne blev vurderet af et ansættelsesudvalg bestående af Søren Stach Nielsen og protokolchef Jacob Rohmann Hard. Jacob Rohmann Hard oplyser, at kandidaten fra Danmark havde udmærkede kvalifikationer, men ikke havde nogen grønlandserfaring overhovedet. Vurderingen var, at Julie Rademacher var den eneste egnede.

Julie Rademacher har den 15. august 2013 oplyst, at der endnu ikke er indgået ansættelseskontrakt, idet der pågår forhandlinger med fagforening om indplacering og klassificering.

b. Opsummering af hændelsesforløbet
10./11. april 2013: Konstitueret departementschef Søren Stach Nielsen og Julie Rademacher indgår aftale om, at Julie Rademacher skal med til Danmark (15. april) som pressekoordinator. Julie Rademacher fremsender sine data til Søren Stach Nielsen og Søren Stach Nielsen anmoder ”ASA” om at udarbejde udkast til kontrakt.

Søren Stach Nielsen har oplyst, at han ønskede udkast til kontrakt for at kunne præsentere Julie Rademacher for vilkårene – der også kunne danne baggrund for midlertidig aflønning indtil fastansættelse. Søren Stach Nielsen har oplyst, at det hele tiden var tanken, at stillingen skulle slås op. Dette kan ikke be- eller afkræftes af andre, hvilket ikke er ganske unaturligt. Julie Rademacher har bekræftet, at Søren Stach Nielsen oplyste, at der var formalia, der skulle overholdes.

15. april 2013: Julie Rademachers tilknytning til Departementet/Formanden som pressekoordinator offentliggøres i pressen og følges op af flere § 37 spørgsmål og aktindsigtsbegæringer.

15. april 2103: ASA (styrelseschef Lars Dencker) fremsender udkast til en
individuel kontrakt for Julie Rademacher til Søren Stach Nielsen. Det fremgår, at ansættelsen er tidsbegrænset og er knyttet til Formandens og Naalakkersuisoqs funktionsperiode.

24. april 2013: Der er indgået aftale mellem Departementet og Julie Rademachers firma, Pilu, om midlertidig bistand indtil stillingen som pressekoordinator.

Ultimo april 2013: Stillingen som pressekoordinater slås op. Det anføres, at stillingen er tidsbegrænset.

2. halvdel af maj 2013: Søren Stach Nielsen og Jacob Rohmann Harder behandler de indkomne ansøgninger og vælger Julie Rademacher som den eneste kvalificerede.

5. juni 2013: Der indgås skriftlig aftale mellem Departementet og Pilu. Kontrakten er tidsbegrænset indtil pressekoordinatorstillingen endeligt besættes.

- august 2013: Der pågår forhandlinger med fagforening om indplacering og klassificering af stillingen.

IV. Hændelsesforlø: Andreas Salmony.
a. Ansættelsesforløb generelt.
Andreas Salmony blev ved ansættelsesbrev af 28. december 2011 ansat som retschef i Grønlands Selvstyre med virkning fra 6. februar 2012. Af ansættelseskontrakten fremgår, at Andreas Salmony på tiltrædelsestidspunktet var 32 år. Andreas Salmony er dermed, mig bekendt, den yngste retschef i Hjemmestyrets og Selvstyrets historie. Undertegnede fandt, at det måtte være vanskelig for en så ung person med deraf følgende begrænset erfaring at bestride posten som retschef og forespurgte Søren Stach Nielsen, om Formandens Departement havde delt dette synspunkt. Søren Stach Nielsen oplyser, at ansøgerfeltet var endog meget begrænset, og at man valgte at ansætte Andreas Salmony i håbet om, at dette ville fungere, frem for at genopslå stillingen.

Søren Stach Nielsen oplyser, at det var hans vurdering, at Andreas Salmony ikke fungerede særlig godt i stillingen, ligesom kemien mellem Søren Stach Nielsen og Andreas Salmony ikke var den bedste, men at Søren Stach Nielsen håbede på, at tingene ville bedre sig.

Den 30. maj 2013 udfærdigede udenrigsdirektør Kai Holst Andersen referat fra et møde afholdt 7. eller 8. februar 2013. Det fremgår af mødereferatet, at dette var indkaldt af Andreas Salmony, og at deltagerne var: Kai Holst Andersen, Sofie Geisler (informationschef), Rasmus Pedersen (kontorchef i Bestyrelsessekretariatet).

I mødereferatet anføres bl.a. følgende:

”Andres Salmony forklarede ved mødets indkaldelse, som blev foretaget mundtligt, at mødet var indkaldt for at træffe nødvendige afgørelser i fravær af relevante beslutninger truffet af direktør/konstitueret departementschef i Formandens Departement – Søren Stach Nielsen. Det blev oplyst af Andreas Salmony, at Søren Stach Nielsen ikke var til stede og ikke var vidende om mødets afholdelse.

Efter en kort diskussion konkluderede mødedeltagerne, at mødet ikke kunne træffe de beslutninger, som kontorchef Andreas Salmony efterspurgte – navnlig vedrørende budget for de enkelte underafdelinger i Formandens Departement, og at disse var under direktørens/den konstituerede departementschefs ansvarsområde.”


Søren Stach Nielsen og Kai Holst Andersen oplyser begge, at Søren Stach Nielsen først blev bekendt med dette mødes afholdelse, da Kai Holst Andersen orienterede Søren Stach Nielsen om dette ultimo maj 2013, hvorefter Kai Holst Andersen udfærdigede referatet. Kai Holst Andersen oplyser, at han ikke vurderede forholdet som særskilt vigtigt på tidspunktet, da det blev afholdt. Søren Stach Nielsen har oplyst, at han finder, at Kai Holst Andersen burde have orienteret Søren Stach Nielsen om forholdet, idet det efter hans opfattelse vidner om manglende loyalitet og forståelse for kommandovejene hos Andreas Salmony.

Søren Stach Nielsen oplyser, at han fik henvendelse fra andre departementer med klager over mangler ved rådgivningen fra Andreas Salmony. Søren Stach Nielsen fortsatte dog med at håbe på, at tingene ville bedre sig, og der er ikke meddelt Andreas Salmony advarsler eller påtaler, ligesom henvendelsen fra de øvrige departementer ikke er blevet forelagt for Andreas Salmony.

I forbindelse med den påtænkte afskedigelse af Andreas Salmony primo juni 2013, jf. nedenfor, er der indhentet et notat fra Departementet for Erhverv og Råstoffer dateret 3. juni 2013. Heri konkluderer Departementet følgende:

”Lovafdelingen i Grønlands Selvstyre skal som den centrale juridiske afdeling varetage juridiske opgaver for Naalakkersuisut, Formanden for Naalakkersuisut samt de øvrige departementer i Grønlands Selvstyre. Den primære opgave for lovafdelingen er juridisk bistand i forbindelse med regeludstedelse med henblik på kvalitetssikring af den grønlandske lovgivning.

Derudover skal afdelingen kunne yde rådgivning i forbindelse med juridiske problemstillinger overfor Naalakkersuisut og Selvstyrets øvrige forvaltningsenheder m.v. Bestridelse af jobbet som chef for lovafdelingen (AS) kræver, udover solide juridiske kvalifikationer, politisk tæft og gode samarbejdsevner på tværs af Selvstyrets departementer.

Departementet for råstoffer har desværre kunnet konstatere i en række sager, at AS har manglet evne og kvalifikationer til at kunne bestride stillingen. Det drejer sig om både basal forvaltningsretlig viden, men også en manglende evne til at søge løsninger for problemstillinger i en politisk ledet organisation.”


Departementet opremser herefter en række eksempler på sager, hvor Andreas Salmony efter departementets opfattelse har udvist manglende dømmekraft.

Andreas Salmony og lovkontoret blev efter alle foreliggende oplysninger først inddraget i sagen vedrørende Julie Rademacher ultimo april 2013, hvor Andreas Salmony fremsendte udkast til svar på § 37 spørgsmål nr. 43 til specialkonsulent i lovafdelingen, Peter Sindahl Lundsberg. I Andreas Salmonys udkast til skrivelse, der senere blev anvendt af Peter Sindahl Lundsberg i en mail til Søren Stach Nielsen er anført følgende:

”Hej Søren,

Hermed fremsendes udkast til svar på § 37 spm.nr. 43 om Julies ansættelsesforhold. Så vidt jeg har forstået, er Julie ikke formelt ansat som pressekoordinator, hvorfor jeg vil henlede din opmærksomhed på det uheldige i, at det overfor offentligheden fremstår som om, Julie formelt er ansat af selvstyret. Særligt fordi der ikke har været et stillingsopslag og procedurerne for ansættelse i det offentlige endnu ikke har været fulgt. Ombudsmanden i Danmark har kritiseret forvaltningen i en lignende sag, hvor en politikers medarbejdere under valgkamp efterfølgende blev ansat som pressechef og deltidskonsulent.

At Julies konsulentfirma varetager opgaver for Formanden frem til, der formelt ansættes en pressekoordinater, vil formentlig kunne medføre berettiget kritik, da det blot fremstår som om en omgåelse af kravet om en formel og reel ansættelsesproces. Ligeledes vil det kunne udløse kritik, at der ikke foreligger en skriftlig aftale mellem departementet og Julies konsulentfirma.

For at undgå denne kritik af Formanden og Departementet kan det overvejes at lade Siumut selv afholde omkostninger til Julies rådgivning frem til ansættelsen af en egentlig pressekoordinator. Hvis denne løsning vælges, skal udkastet til svar naturligvis korrigeres.

Da jeg forstår, at Kai behandler en anmodning om aktindsigt om omkostninger i forbindelse med tiltrædelsesrejsen, foreslår jeg, at det videre forløb – herunder vedhæftede udkast til svar koordineres med Kai.”


Som det fremgår var Andreas Salmony særdeles betænkelig ved, at Julie Rademacher var tilknyttet som pressekoordinator. Andreas Salmony henviser i den forbindelse til, at Ombudsmanden i Danmark har kritiseret forvaltningen i en lignende sag, hvor en politisk medarbejder under valgkamp efterfølgende blev ansat som pressechef og deltidskonsulent. Endvidere anbefaler Salmony, at Siumut selv kan afholde omkostningerne til Julies rådgivning frem til ansættelsen af en egentlig pressekoordinater.

Derimod indeholder udkastet ingen vejledning om, at man blot kunne ansætte Julie Rademacher som vikar/midlertidig ansat indtil stillingen permanent kunne besættes.

Den ombudsmandsafgørelse i Danmark, Andreas Salmony henviser til, er utvivlsomt FOB 2010 20-4. Den sag vedrører imidlertid et tilfælde, hvor overborgmesteren i København ansatte nogle medarbejdere til borgmestersekretariatet uden, at ansættelsesreglerne nøje blev overholdt. Som allerede nævnt i indledningen til nærværende redegørelse, er der ingen hjemmel til, at der i kommuner ansættes særlige rådgivere. Henvisningen til ombudsmandskendelsen er derfor misvisende, ligesom hele skrivelsen næppe indeholder relevant rådgivning til den konstituerede departementschef. Tværtimod anses skrivelsen egnet til at vildlede departementschefen.

Dette er særlig bemærkelsesværdig når henses til, at Peter Sindahl Lundsberg den 29. april 2013 tilskrev Andreas Salmony i forbindelse med dennes udfærdigelse af ovenfor citerede udkast.

Peter Sindahl Lundsberg anførte bl.a. følgende:

”I forhold til ovenstående synes jeg imidlertid, at du skal overveje sagen igen. Som sådan er der ikke noget usædvanligt i, at vi gør brug af konsulenter, eller midlertidigt ansatte uden stillingsopslag, hvis der er tale om korte vikariater. Måske ville den rigtigste fremgangsmåde være, at påpege det uheldige i den manglende skriftlige aftale. I hvert fald kan jeg sige det er en kamp du på forhånd har tabt.”

Disse bemærkninger fra Peter Sindahl Lundsberg om midlertidig ansættelse, som jeg til fulde kan tilslutte mig, fandt, som det fremgår ovenfor, ikke vej til den af Andreas Salmonys udfærdigede skrivelse til Søren Stach Nielsen.

Som det videre fremgår af mailen af 29. april 2013, var det Andreas Salmonys opfattelse, at Kai Holst Andersen besvarede begæringen om aktindsigt vedrørende økonomien omkring turen til København. Søren Stach Nielsen anmodede imidlertid 16. maj 2013 Andreas Salmony om at stå for besvarelsen af henvendelsen og der foreligger ingen oplysning om, at Søren Stach Nielsen tidligere skulle have anmodet Kai Holst Andersen eller andre om at besvare henvendelsen.

Da spørgsmålet om besvarelse af aktindsigtsbegæringer har tiltrukket sig betydelig interesse i pressen, beskrives dette forløb særskilt nedenfor i pkt. IVb.

b. Lovafdelingen – besvarelse af aktindsigtsbegæringer
Det er, fra en række kilder, samstemmende oplyst, at lovafdelingen forestår besvarelsen af aktindsigtsbegæringer i Formandens Departement og bistår øvrige departementer med besvarelsen, såfremt der er behov for juridisk rådgivning.

Imidlertid må det konstateres, at en aktindsigtsbegæring dateret 23. april 2013 fra en journalist på KNR, hvor denne bad om aktindsigt i alle udgifter i forbindelse med Naalakkersuisuts netop overståede besøg i Danmark, gav anledning til betydelig korrespondance og tvivlrådighed hos retschefen.

Da besvarelse af aktindsigtsbegæringen ikke havde fundet sted den 16. maj 2013, fremsendte Søren Stach Nielsen en mail til Andreas Salmony, hvori han anmodede lovkontoret om at ”være tovholder” på begæringen om aktindsigt. Dette resulterede i en korrespondance mellem Kai Holst Andersen og Andreas Salmony vedrørende proceduren for besvarelse af aktindsigtsbegæringer. Til sidst behandlede Andreas Salmony dog begæringen.

Søren Stach Nielsen oplyser, at Andreas Salmony generelt var modvillig overfor at besvare aktindsigtsbegæringer.

Den 13. maj 2013 fremsatte en journalist på Sermitsiaq anmodning om aktindsigt i aftale indgået med kommunikationsrådgivningsfirmaet Pilu om rådgivning. Journalisten anmodede om at modtage den skriftlige aftale inklusive pris, forventet timeforbrug, kontraktens løbetid og andre mellemværender samt korrespondance, der førte til samarbejdet.

Søren Stach Nielsen videresendte uden nærmere kommentarer den 16. maj 2013 begæringen til Andreas Salmony. Den 17. maj 2013 videresendte Andreas Salmony aktindsigtsbegæringen til Julie Rademacher med følgende besked:

”Hej Julie,
Umiddelbart antager jeg, at du er besiddelse af nedenstående oplysninger, der anmodes om aktindsigt i. Jeg formoder derfor, at du kan besvare anmodningen om aktindsigt.

Hvis du har spørgsmål, er du naturligvis velkommen.”


Julie Rademacher videresendte den 21. maj henvendelsen fra Andreas Salmony til Søren Stach Nielsen og anførte bl.a., at departementet burde være i besiddelse af alle nødvendige oplysninger for at besvare aktindsigtsbegæringen, ligesom hun fandt, at det var vigtigt at holde tingene adskilt.

Den 23. maj 2013 videresendte Søren Stach Nielsen mailkorrespondancen til Peter Sindahl Lundsberg.

Den 23. maj 2013 fremsendte Søren Stach Nielsen også i øvrigt dokumenter vedrørende rådgivningsfirmaet Pilu til Peter Sindahl Lundsberg.

På min forespørgsel har Peter Sindahl Lundsberg oplyst følgende:

”Som jeg husker det blev der opnået enighed mellem Søren Stach og retschefen om, at lovafdelingen skulle behandle aktindsigtssagerne. I den forbindelse bad jeg om at få tilsendt det materiale, Søren havde, da jeg havde konstateret, at der ikke var oprettet en sag, hvor materialet var journaliseret på.”

Jeg har overfor Peter Sindahl Lundsberg tilkendegivet, at jeg udlægger dette som dokumentation for, at Søren Stach Nielsen ikke modsatte sig besvarelse af aktindsigtsbegæringerne, hvilket Peter Sindahl Lundsberg ikke havde bemærkninger til.

Søren Stach Nielsen har om forløbet i maj oplyst, at han ikke modsatte sig besvarelse af aktindsigtsbegæringer, men at der eksisterede en usikkerhed om, i hvilket omfang oplysningerne var omfattet af aktindsigt. Søren Stach Nielsen henviser konkret til cpr.nr., prisen for Pilus rådgivningsarbejde og lignende. Peter Sindahl Lundsberg har bekræftet, at dette var tilfældet, og at aktindsigtsbegæringerne blev besvaret, da usikkerheden var blevet afklaret. Jurist i lovafdelingen Pernille Levinsky Jensen har oplyst, at Søren Stach Nielsen på et tidspunkt kontaktede hende, idet han havde den opfattelse, at der næppe kunne være aktindsigt i en privat aftale med Pilu. Han ønskede Pernilles kommentarer hertil. Pernille Levinsky Jensen har forklaret, at hun meddelte Søren Stach Nielsen, at hun ikke kunne svare på det og opfordrede ham til at kontakte Andreas Salmony. I øvrigt er det Pernille Levinsky Jensens opfattelse (efter hvad hun er bekendt med), at aktindsigtsbegæringerne vedrørende Julie Rademacher blev behandlet som alle andre med den ene undtagelse, der ligger i Søren Stach Nielsens netop refererede henvendelse til Pernille Levinsky.

Den 24. maj 2013 anmodede Palle Christiansen om aktindsigt bl.a. i den aftale, som var indgået med Pilu. Samme dato anmodede Søren Stach Nielsen Peter Sindahl Lundsberg om at formalisere konsulentaftalen med Pilu. Dette arbejde resulterede imidlertid først i et udkast til aftale, der forelå den 3. juni 2013. Palle Christiansens begæring om aktindsigt var fremsendt til departementets officielle mail, hvor den blev videresendt til Andreas Salmony. Andreas Salmony sendte imidlertid mailen videre til Søren Stach Nielsen og Julie Rademacher, uden at behandle begæringen.

24. maj 2013 fremsendte Andreas Salmony endvidere udkast til notat til Peter Sindahl Lundsberg. Hensigten var, at notatet skulle fremsendes fra lovafdelingen til Søren Stach Nielsen.

Notatet indeholder en redegørelse for hændelsesforløbet, således som Andreas Salmony har set det. Notatet indeholder endvidere en redegørelse for retsstillingen, således som Andreas Salmony opfattede den. I udkast til notat, 2. afsnit, der omhandler ”Aktindsigt i aftaler indgået med private virksomheder”. Andreas Salmony anfører her, at der mangler input fra Peter Sindahl Lundsberg. Det var Andreas Salmonys hensigt, at notatet skulle underskrives af såvel Andreas Salmony som Peter Sindahl Lundsberg. Ifølge mine oplysninger blev notatet aldrig færdiggjort og aldrig udleveret til Søren Stach Nielsen.

Notatet indeholder ingen tilkendegivelse af, at Søren Stach Nielsen skulle have forbudt Andreas Salmony at besvare aktindsigtsbegæringer, men nogle oplysninger om, at Andreas
Salmony havde fået den opfattelse, at han ikke skulle foretage sig yderligere.

Den 27. maj 2013 fremsendte Andreas Salmony mail til Søren Stach Nielsen og oplyste, at det var hans opfattelse, at departementet skulle imødekomme ansøgningerne om aktindsigt i Julie Rademacher-sagen, ligesom han ønskede oplyst, om han skulle behandle ansøgningerne. Andreas Salmony oplyste i mailen, at han ikke har været inddraget i processen omkring indgåelse af konsulentaftale med Pilu, og at han derfor ville have behov for afklaring af alle faktuelle forhold, såfremt han skulle bistå med anmodningerne om aktindsigt. Andreas Salmony oplyste videre, at han ikke havde været inddraget eller rådført i processen omkring ansættelsen af en pressekoordinator udover en kort drøftelse med Peter Sindahl Lundsberg i forbindelse med Peter Sindahl Lundsbergs udarbejdelse af svar på § 37 spørgsmål nr. 43.

Det kan konstateres, at Andreas Salmony her forbigår, at han har lavet den skrivelse, Peter Sindahl Lundsberg medsendte udkastet til svar på omhandlede § 37 spørgsmål nr. 43.

Den 31. maj 2013 fremsendte Andreas Salmony en mail til Søren Stach Nielsen med følgende ordlyd:

”Hej Søren
Som du kan se er der fremkommet endnu en anmodning om aktindsigt vedrørende pressekoordinatorstillingen.

Da du tidligere ikke reagerede på, om jeg skal behandle de 2 andre anmodninger fremsat 13. maj og 24. maj 2013, formoder jeg, at du selv har behandlet dem, har jeg heller ikke foretaget mig noget i anledningen af nedenstående.
Du må selvfølgelig sige til, hvis jeg har misforstået noget.”


Andreas Salmony kopiorienterede efterfølgende Peter Sindahl Lundsberg, ligesom Andreas Salmony sendte kopi af mailen til Andreas Salmonys private mail. Dette skete med flere dokumenter i løbet af maj 2013.

Den 3. juni 2013 fremsendte Peter Sindahl Lundsberg udkast til aftale mellem departementet og Pilu, der blev underskrevet den 5. juni 2013. Samme dato blev aktindsigtsbegæringen af 13. maj 2013 fra en journalist ved AG vedrørende kontraktforholdet besvaret.

c. Delkonklusion – aktindsigtsbegæringer
Det hændelsesforløb, der kan udledes af det skriftlige materiale og det hændelsesforløb, der kan udledes af mine interviews med de involverede personer (med undtagelse af Andreas Salmony, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen på de vilkår, der er tilbudt alle andre deltagere) giver ingen støtte til de oplysninger, der i pressen har været fremsat om, at Andreas Salmony blev afskediget, idet han fik en tjenstlig ordre om ikke at besvare aktindsigtsbegæringerne vedrørende Julie Rademacher (som han ifølge pressen ønskede at besvare). Hændelsesforløbet dokumenterer derimod, at en sådan tjenstlig ordre ikke er afgivet, og at konstitueret departementschef Søren Stach Nielsen på et tidspunkt i maj valgte at involvere specialkonsulent Peter Sindahl Lundsberg i besvarelsen af aktindsigtsbegæringerne, idet han fandt Andreas Salmony modvillig. På dette tidspunkt havde Andreas Salmony tillige afgivet ukorrekt juridisk rådgivning om Julie Rademacher-sagen, se herom nedenfor i afsnit V.

d. Ophør af ansættelsesforhold
Fredag den 31. maj sent om eftermiddagen blev der afholdt møde i Formandens Departement med deltagelse af Søren Stach Nielsen, Jacob Rohmann Hard og Andreas Salmony.

Umiddelbart efter mødet udarbejdede Salmony et referat, som han straks sendte til Jacob Rohmann Hard og Søren Stach Nielsen (til Andreas Salmonys private mail).

Mødereferatet har følgende ordlyd:

”Fredag den 31. maj 2013 kl. 15,45 blev der afholdt et kort møde mellem Søren Stach Nielsen (herefter ”SSNI”), Jakob Rohmann Hard (herefter
”JRH”) og Andreas Salmony (herefter ”ASA”) på SSNI’s kontor, hvor de 3 foreliggende anmodninger, fremsat den 13. maj, den 24. maj og den 31. maj 2013, om aktindsigt i diverse forhold omkring konsulentaftalen mellem kommunikationsrådgivningsfirmaet Pilu v/ Julie Rademacher (herefter ”JR”) og Formandens Departement blev drøftet.

De faktiske forhold blev drøftet overordnet. ASA påpegede, at man som offentlig forvaltning var forpligtet til at imødekomme anmodningerne om aktindsigt i de foreliggende tilfælde. Herefter blev der drøftet en konkret mail sendt den 6. maj 2013 fra JR’s private mail til SSNI. I mailen oplyste JR sit cpr nr. til brug for udfærdigelsen af ansættelseskontrakten. ASA påpegede, at ansøgningsfristen i henhold til stillingen som pressekoordinator først udløb den 13. maj, hvorfor mailen klart indikerede at ansættelsesforløbet alene var proforma.

På den baggrund anbefalede ASA, at man ikke ansatte JR som pressekoordinator, idet dette ultimativt vil kunne udløse ansvar for Formanden for Naalakkersuisut, da der var tale om en politisk ansættelse.

ASA bemærkede, at hvis ansættelsen blev gennemført, ville dette formodentlig medføre en situation, hvor der enten ville ”rulle hoveder” på politisk plan eller på embedsmandsniveau.

SSNI foreslog, at der på mandag blev indkaldt til et møde mellem Formanden for Naalakkersuisut, Kai Holst Andersen (herefter ”KHA”), JRH og SSNI, således at sagens videre forløb kunne fastlægges. ASA påpegede, at hvis man informerede Formanden for Naalakkersuisut, ville hun ikke kun gøre gældende at hun ikke var fuldt ud bekendt med sagens faktum, idet hun ville være forpligtet til at afdække alle sagens forhold – hvis hun da ikke allerede var bekendt hermed.

ASA foreslog i stedet, at der blev holdt et møde med JR, hvor det blev drøftet, hvorvidt JR kunne udøve sit virke fra partikontoret hos Siumut, og lade omkostningerne hertil afholde af Siumut. JR bakkede op om dette forslag.

ASA påpegede, at hvis JR ikke ville acceptere dette forslag, blev man nød til at involvere Formanden for Naalakkersuisut. ASA påpegede, at hvis Formanden for Naalakkersuisut fastholdt, at JR skulle ansættes som pressekoordinator, skulle embedsværket klart fraråde dette, da det formodentlig ville kunne medføre ”ministeransvar”. I samme forbindelse bemærkede ASA, at hvis denne situation opstod, burde man som embedsmand sikre sig dokumentation for sin rådgivning – evt. via mail – således at man som embedsmand undgik at i falde ansvar for mangelfuld rådgivning. Dette tog SSNI ilde op, idet SSNI opfattede det som en kritik sit arbejde.

ASA understregede, at det ikke var ment som en kritik af SSNI, men alene ment som et velment råd mellem 2 kollegaer, da det ville være fornuftigt, at kunne dokumentere sin rådgivning til Formanden for Naalakkersuisut.

Der var herefter enighed om, at ASA ikke skulle foretage sig yderligere på nuværende tidspunkt.

ASA blev bedt om at forlade mødet, da SSNI og JRH ønskede at drøfte andre forhold på tomandshånd.

Direkte herefter udarbejdede ASA nærværende interne referat.

Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga.
Best regards
Med venlig hilsen
Andreas Salmony
Inatsisilerinermi pisortaq”



Søren Stach Nielsen og Jacob Rohmann Hard har begge oplyst, at mødereferatet isoleret set er ganske dækkende for det på mødet passerede. Søren Stach Nielsen forklarer dog, at han ikke har nævnt, at han ville inddrage Formanden for Naalakkersuisut i sagen. Han nævnte derimod, at embedsmændene mandag morgen skulle holde et møde og drøfte sagens videre forløb. Der var ifølge Søren Stach Nielsen ingen grund til at inddrage Formanden og det ville være uhensigtsmæssigt at gøre det.

Søren Stach Nielsen har videre forklaret, at Andreas Salmonys bemærkning om, at der ”kunne rulle hoveder” var den udtalelse, der særligt medførte, at Søren Stach Nielsen vurderede, at Andreas Salmony ikke kunne fortsætte i stillingens om retschef. Det var ikke retschefens opgave at komme med den slags vurderinger. Ifølge Søren Stach Nielsen skulle Salmony koncentrere sig om at bistå med at få sagen løst og ikke gøre sig til en slags dommer i forhold til ministre og kolleger. Søren Stach Nielsen betoner overfor mig, at ministeren ikke skulle inddrages – der var ifølge ham klart tale om en embedsmandssag.

Der foreligger yderligere en redegørelse fra mødet den 31. maj 2013 udarbejdet af Kai Holst Andersen. Denne redegørelse er ifølge Søren Stach Nielsen og Kai Holst Andersen udleveret til Lars Dencker og Mogens Røder på mødet om morgen mandag den 3. juni. Lars Dencker og Mogens Røder bekræfter, at der på mødet om morgenen den 3. juni 2013 forelå et notat, der er udarbejdet af Kai Holst Andersen. Der er med stor sikkerhed tale om ovennævnte redegørelse af 31. maj 2013. Udover dette notat, blev sagen forelagt mundtligt af Søren Stach Nielsen.

Redegørelsen signeret af Søren Stach Nielsen har følgende ordlyd:

”FORTROLIGT - PERSONOPLYSNINGER
3. juni 2013
REDEGØRELSE FOR INTERNT MØDE AFHOLDT 31. MAJ 2013
Dette er en redegørelse for et møde afholdt den 31. maj 2013 med deltagelse af kontorchef Andreas Salmony.
Deltagere på mødet var:
  • undertegnede
  • Jakob Rohmann Hard
  • Andreas Salmony

Fredag den 31. maj 2013 kl. ca. 15:45 blev der afholdt møde angående tre foreliggende aktindsigtsanmodninger, fremsat den 13. maj, den 24. maj og den 31. maj 2013, i forhold vedrørende ansættelse af en pressekoordinator i Formandens Departement, som Andreas Salmony var blevet bedt af mig om at forberede svar til.

Jeg havde ved modtagelse af anmodningerne om aktindsigt bedt Andreas Salmony om at forberede svar til min godkendelse, men dette var ikke blevet gjort. Andreas Salmony har henholdt sig til, at ”da det ikke er ham som har truffet beslutning om indgåelse af kontrakt med firmaet Pilu, samt senere ansættelse af pressekoordinator, kan han ikke udfærdige udkast til svar på aktindsigtssager”. I stedet for at udfærdige udkast til svar på disse sager, har Andreas Salmony i stedet fredag den 17. maj direkte videresendt den første aktindsigtsanmodning til besvarelse af den berørte medarbejder selv (Julie Rademacher, ansat gennem firmaet Pilu og senere ansat som pressekoordinator).

Mødet 31. maj blev indkaldt af mig, for:
  1. at få rykket Andreas Salmony for udkast til svar,
  2. for at få gjort klart at Andreas Salmonys nægtelse af ansvar for udarbejdelse af udkast til svar i disse aktindsigtssager var en alvorlig sag og
  3. at påpege at der var sket alvorlige fejl i behandlingen af disse sager fra Andreas Salmonys side.

Konfronteret med disse forhold, valgte Andreas Salmony i stedet at påpege at der i materiale som var kommet i hans besiddelse som baggrund for besvarelse af aktindsigtssagerne var fundet en E-mail fra Julie Rademacher til mig, som ifølge Andreas Salmony belastede mig selv og Julie Rademacher og var bevis for at ansættelsesforløbet op til ansættelse af pressekoordinatoren skulle være proforma.

Andreas Salmony udtrykte at sagen ikke blot belastede departementschefen og pressekoordinatoren selv, men også at den ville udløse ansvar for Formanden for Naalakkersuisut personligt. Andreas Salmony konkluderede på baggrund af de oplysninger han mente at være i besiddelse af, at der måtte ”rulle hoveder” på politisk eller embedsmandsniveau.

Jeg bad eftertrykkeligt Andreas Salmony om ikke at foretage sig videre, og afsluttede herpå mødet, for med det samme at konsultere med Personalestyrelsen om den videre håndtering af Andreas Salmony, om hvem der har været indledt drøftelser.

Efterfølgende – fredag 31. maj 17:07 – sendte Andreas Salmony mig og Jakob Rohmann Hard et ”mødereferat til eget brug (internt notat)” med E-mail – over mødet, på trods af at jeg eftertrykkeligt havde gjort klart at Andreas Salmony ikke skulle foretage sig videre i sagen.

Søren Stach Nielsen
Konstitueret Departementschef

FORTROLIGT – PERSONOPLYSNINGER”


I sidstnævnte redegørelse anføres det, at mødet var indkaldt af Søren Stach Nielsen for at rykke Andreas Salmony for udkast til svar på aktindsigtsbegæringer, at pointere, at det var alvorligt, at Andreas Salmony nægtede ansvar for udarbejdelse af udkast til svar i aktindsigtssager og endelig at påpege, at der var sket alvorlige fejl i behandlingen af disse sager fra Andreas Salmonys side. Andreas Salmony anfører i sit referat, at anmodningerne om aktindsigt ”blev drøftet”.

Begge referater gengiver samstemmende, at Andreas Salmony kommenterede forløbet vedrørende ansættelse af pressekoordinater og gav udtryk for det synspunkt, at da Julie Rademacher havde oplyst sit cpr.nr. til brug for udfærdigelse af ansættelseskontrakt forud for ansøgningsfristens forløb, måtte opslag af stillingen anses for proforma, hvorefter ansættelse af Julie Rademacher som pressekoordinater ifølge Andreas Salmony ville kunne udløse ansvar. Andreas Salmony anfører i sit notat, at hvis ansættelsen blev gennemført, ville det formentligt medføre en situation, hvor der enten ville ”rulle hoveder” på politisk plan eller på embedsmands niveau.

Af begge referater fremgår det, at Andreas Salmony var af den opfattelse, at sagen udover at belaste departementschefen og Julie Rademacher, kunne udløse ministeransvar for Formanden for Naalakkersuisut personligt.

Som det fremgår af Andreas Salmonys referat indstillede denne, at der blev holdt et møde med Julie Rademacher, hvor det blev foreslået, at Siumut skulle afholde omkostningerne til hendes ansættelse, og at hun skulle udøve sit virke fra partikontoret hos Siumut. Ønskede Julie Rademacher ikke dette, blev man nødt til at involvere Formanden for Naalakkersuisut og hvis Formanden for Naalakkersuisut fastholdt, at Julie Rademacher skulle ansættes som pressekoordinator, skulle embedsværket klart fraråde dette, da det formentlig kunne medføre ministeransvar. Salmony var endvidere af den opfattelse, at man skulle sikre sig bevis for rådgivningen til Formanden for Naalakkersuisut.

Hen over weekenden den 1./2. juni 2013 pågik der drøftelser i Formandens Departement om Andreas Salmonys fortsatte ansættelse. Søren Stach Nielsen fremsendte 2. juni 2013 til ASA udkast til brev til Andreas Salmony, der indeholdt en bortvisning af denne fra stillingen som retschef. I udkastet var som begrundelse anført, at 1) Andreas Salmony havde overtrådt sine beføjelser, 2) havde optrådt illoyalt, og 3) havde begået alvorlige fejl.

Mogens Røder, ASA, svarede, ligeledes 2. juni, at Andreas Salmony skulle fritages for tjeneste og have 3 dage til at reagere på.

Kai Holst Andersen replicerede hertil i mail af samme dato til Søren Stach Nielsen, at Andreas Salmony ikke skulle fritages for tjeneste, men at Andreas Salmony skulle bortvises mandag på grund af meget grov forseelse fredag. Kai Holst Andersen begrundede dette med risikoen for yderligere forseelse fra Andreas Salmonys side.

Lars Dencker og Mogens Røder, ASA, blev indkaldt til møde i Formandens Departement mandag den 3. juni 2013 kl. 8.30. Forinden mødet kontaktede Lars Dencker telefonisk undertegnede og anmodede mig møde op i departementet, idet han oplyste, at der var en ”vanskelig” ansættelsessag, der skulle drøftes. Da jeg mødte op til mødet i Formandens Departement, blev jeg anmodet om at vente udenfor døren under nogle indledende drøftelser, embedsmændene imellem. Efter nogen tid kom Lars Dencker ud fra mødelokalet og oplyste, at jeg alligevel ikke skulle deltage i mødet. Jeg forlod derefter Formandens Departement uden at have modtaget oplysninger om, hvilken personalesag, der var tale om. Først senere har jeg erfaret, at det drejede sig om Andreas Salmonys fortsatte ansættelse.

Lars Dencker har forklaret, at han ikke fandt, at der var tilstrækkelig grundlag for en afskedigelse. Lars Dencker finder, at mødet fredag den 31. maj 2013 er belastende for Andreas Salmony, men finder på det anden side, at ”kontroversen” muligt kunne være undgået, såfremt det klarere var blevet meldt ud, hvilken type ansættelse, der var tale om. Ej heller notatet fra Erhverv, Råstoffer & Arbejdsmarked fandt Lars Dencker tilstrækkeligt til at iværksætte en afskedigelse, endsige bortvisning. Der var tale om forhold, der blev ”samlet op”, da afsked/bortvisning blev aktualiseret og der er ikke løbende givet påtale eller advarsler overfor Andreas Salmony.

Konklusionen på drøftelserne mellem Formandens Departement og ASA var, at ASA blev instrueret om, at det ikke var ønsket, at Andreas Salmony fortsatte i stillingen, og at ASA måtte opnå den bedst mulige ordning med Andreas Salmony. Kai Holst Andersen har oplyst, at det tillige blev tilkendegivet, at det var vigtigt, at Andreas Salmony ikke offentligt udtalte sig om sagen.

Lars Dencker og Mogens Røder oplyser, at de fik mandat til at indgå en aftale på op til 18 måneders løn. Dette bekræftes af Kai Holst Andersen, mens Søren Stach Nielsen bekræfter, at ASA fik bemyndigelse til at afslutte sagen, men at han ikke husker, hvor mange måneders løn, der blev drøftet og var indeholdt i mandatet.

Andreas Salmony blev den 3. juni 2013 fritaget for tjeneste og blev bedt om at forlade kontoret.

Herefter blev der gennemført forhandlinger mellem ASA og Andreas Salmony samt dennes bisidder, advokat Anita Strauss Sørensen, Nuna Advokater. Det er samstemmende fra ASA og Søren Stach Nielsen oplyst, at der ikke herefter var drøftelser mellem Søren Stach Nielsen og ASA om forløbet af forhandlingerne med Andreas Salmony.

Lars Dencker har forklaret, at ASA under forhandlingerne forsøgte med et udspil overfor Andreas Salmony, hvor denne modtog løn i en begrænset periode. Andreas Salmony følte sig imidlertid meget forurettet og der var ifølge Lars Dencker ingen tvivl om, at Selvstyret måtte vælge mellem at betale 18 måneders løn eller en retssag. Da de 18 måneders løn lå inden for ASA’s mandat, indgik han aftalen med Andreas Salmony uden at vende tilbage til Søren Stach Nielsen.

Forhandlingerne resulterede i en fratrædelsesaftale dateret 20. juni 2013. Aftalen indebærer, at Andreas Salmony blev fritstillet med øjeblikkelig virkning, at Andreas Salmony oppebar løn til 30. juni 2013, og at Andreas Salmony derudover som engangsbetaling modtog et beløb svarende til 18 måneders løn inklusive aftalte tillæg og pensionsbidrag m.v. til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav mellem parterne. Beløbet ydes i henhold til aftalen efter § 23, stk. 6 i overenskomst af 17. juli 2012 mellem Grønlands Selvstyre og ASG om løn- og ansættelsesvilkår for administrativ chefer under Grønlands Landsstyre og kommunerne i Grønland.

Aftalen indeholder herudover følgende afsnit under overskriften ”Diskretion”:

”Parterne forpligter sig til at udvise diskretion med hensyn til denne aftale og dets indhold, og forpligter sig således til ikke at udtale sig til offentligheden eller 3. mand om aftalen og aftalens indhold, medmindre en sådan udtalelse eller afgivelse af indsigt i aftalen er pligtmæssig.

Retschef Andreas Salmony er også efter sin fratræden bundet af sin tavshedspligt.”


e. Opsummering hændelsesforløb, Andreas Salmony:
6. februar 2012 Andreas Salmony tiltræder som retschef som 32-årig.

7. februar 2013: Andreas Salmony indkalder en række chefer i Formandens Departement til drøftelse af budgetspørgsmål, uden at fungerende departementschef og direktør Søren Stach Nielsen var informeret derom. Kai Holst Andersen var tiltrådt som direktør i Udenrigsdirektoratet den 1. januar 2013 og oplyser i forlængelse heraf, at han derfor ikke kendte til Andreas Salmonys embedsførelse. Kai Holst Andersen orienterer først Søren Stach Nielsen om mødets afholdelse ultimo maj 2013.

1. halvår 2013: Ifølge Søren Stach Nielsen er der klager over Andreas Salmonys varetagelse af funktioner som retschef fra forskellige departementer, herunder Departementet for Erhvervs, Råstoffer og Arbejdsmarked. Andreas Salmony forelægges imidlertid ikke disse forhold og modtager ej heller påtaler eller advarsler.

29. april 2013: Andreas Salmony udfærdiger en skrivelse til Søren Stach Nielsen omhandlende Julie Rademachers tilknytning til departementet. Andreas Salmony henviser til udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, der er misvisende, idet den vedrører kommunale forhold. Andreas Salmony foreslår, at Julie Rademacher ansættes i Siumut. Specialkonsulent Peter Sindahl Lundsberg havde overfor Andreas Salmony foreslået, at man kunne rådgive Søren Stach Nielsen om muligheden for at ansætte Julie Rademacher som vikar. Andreas Salmony vælger at bortse herfra.

Maj 2013: Der indkommer flere begæringer om aktindsigt i Julie Rademacher-sagen. Andreas Salmony udviser ikke initiativ til at få besvaret henvendelserne.

13. maj 2013: Journalist på Sermitsiaq anmoder om aktindsigt i aftale mellem departementet og Pilu.

16. maj 2013: Søren Stach Nielsen sender begæringen fra journalisten på Sermitsiaq videre til Andreas Salmony.

17. maj 2013: Andreas Salmony videresender aktindsigtsbegæringen til Julie Rademacher og opfordrer denne til at besvare henvendelsen.

21. maj 2013: Julie Rademacher videresender Andreas Salmonys mail til Søren Stach Nielsen og oplyser, at hun finder, at man bør holde tingene adskilt.

23. maj 2013: Søren Stach Nielsen fremsender mailkorrespondancen og diverse andet materiale til specialkonsulent i lovafdelingen, Peter Sindahl Lundsberg.

24. maj 2013: Palle Christiansen anmoder om aktindsigt i aftalen mellem departementet og Pilu. Begæringen videresendes fra departementets officielle mail til Andreas Salmonys mail. Andreas Salmony videresender imidlertid mailen til Søren Stach Nielsen og Julie Rademacher.

31. maj 2013: Andreas Salmony fremsender mail til Søren Stach Nielsen, hvori han oplyser, at han antager, at Søren Stach Nielsen selv har behandlet anmodningerne om aktindsigt.

31. maj 2013: Der afholdes sent om eftermiddagen møde i Formandens Departement med deltagelse af Søren Stach Nielsen, Andreas Salmony og Jacob Rohmann Hard. Besvarelsen af aktindsigtsbegæringer drøftes og Andreas Salmony rykkes herfor. Andreas Salmony redegør for, at Julie Rademacher ikke kan ansættes, at stillingsopslaget er proforma, og at hvis Julie Rademacher ansættes, vil der formentlig kunne rulle hoveder, enten politisk eller i embedsmandsværket. Umiddelbart efter mødet fremsender Andreas Salmony referat af mødet til Søren Stach Nielsen og Jacob Rohmann Hard.

3.juni 2013: Der afholdes møde i Formandens Departement med deltagelse af repræsentanter for ASA (Mogens Røder og Lars Dencker) og departementet (Kai Holst Andersen, Søren Stach Nielsen og Jakob Rohmann Hard). ASA vurderer ikke, at der er grundlag for at bortvise Andreas Salmony. ASA får mandat til at opnå en ordning med Andreas Salmony på op til 18 måneders løn ved gennemførelse af afskedigelse/bortvisning.

20. juni 2013: Der indgås fratrædelsesaftale med Andreas Salmony, hvorefter denne modtager engangsbeløb på 18 måneders løn. Fratrædelsesaftalen indeholder en diskretionsbestemmelse, hvorefter parterne forpligter sig til ikke at udtale sig om fratrædelsesaftalen og dennes indhold til offentligheden eller 3. mand, medmindre dette er pligtmæssigt.

V. Juridisk vurdering.
Hændelsesforløbet i de 2 sager blev anledningen til en juridisk vurdering af følgende forhold:

a. Julie Rademacher
  1. Hvilke regler er gældende for ansættelser af særlige rådgivere til Naalakkersuisut?
  2. Er reglerne væsentlig tilsidesat i den konkrete sag.
  3. Afsluttende overvejelser.

b. Andreas Salmony
  1. Vurdering af Andreas Salmonys rådgivning og bistand til fungerende departementschef i Formandens Departement.
  2. Vurdering af grundlag for afskedigelse og den indgåede fratrædelsesaftale.
  3. Er der begået væsentlig fejl/forsømmelser i forløbet.
  4. Afsluttende overvejelser.

a. Julie Rademacher:
1. Hvilke regler er gældende for ansættelser af særlige rådgivere til Naalakkersuisut?
Det kan lægges til grund, at Formanden for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond, ønskede at Julie Rademacher blev ansat som pressekoordinator for Formanden og dermed i en adskilt funktion i forhold til Selvstyrets Informationsafdeling. Efter stillingens karakter og nære tilknytning til Formanden, er der tale om en ”særlig rådgiver”, der i højere grad er knyttet til ministeren end til det departementale hierarki.

Herefter og idet alle oplysninger i sagen indikerer, at Formandens rolle har begrænset sig til at pege på Julie Rademacher som ønskedes ansat i stillingen, idet Formanden dermed ikke har deltaget i vilkårsforhandlinger med Julie Rademacher eller dennes firma, processen omkring aftale-indgåelsen med Pilu eller vurderingen af de indkomne ansøgninger efter stillingsopslaget, er der intet grundlag for at kritisere Formandens personlige rolle i forbindelse med hændelsesforløbet i sagen vedrørende Julie Rademacher.

Der er ingen oplysninger, der blot antydningsvist indikerer, at Formanden har været involveret i sagsforløbet omkring Andreas Salmony.

Ansættelse af særlige rådgivere til Naalakkersuisut.

Ansættelse af såkaldt ”særlig rådgiver” er i Grønland et forholdsvist nyt fænomen. Den tidligere Formand for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist, ansatte i sin funktionsperiode en pressekoordinator, hvis ansættelsesforhold var tidsbegrænset.

Det kan ikke undre, at behovet for særlige rådgivere, pressekoordinatorer m.v. er aktualiseret i Grønland i de senere år i takt med den internationalisering, der har fundet sted i og omkring Grønland. I takt med det øgede internationale fokus på Grønland stilles der helt andre og nye krav til ministrenes ageren i den globaliserede verden og en international presse. Disse udfordringer kan ikke forventes løst gennem Selvstyrets Informationskontor, ligesom de begrænsninger, der ligger i det traditionelle embedsmandværks rådgivning til ministrene medfører, at der opstår behov for en ny slags rådgivere – særlige rådgivere, der kombinerer den traditionelle rådgivning med en bredere og mere politisk betonet rådgivning.

I Grønland er spørgsmålet om ansættelse af ”særlig rådgiver” et ubeskrevet fænomen og formentlig fortsat omgærdet af mystificering og uklarhed om, hvad en sådan ansættelse indebærer.

På Landstingets forårssamling i 2003, var der fremsat forslag til forespørgselsdebat vedrørende politiske ansættelser i Hjemmestyret. Forslaget var fremsat af Per Skaaning, Demokraterne.

I daværende Landsstyreformands svarnotat anførtes følgende:

”Landstingsmedlem Per Skaaning har stillet forslag om en politisk drøftelse af, om der skal åbnes for politiske ansættelser i Grønlands Hjemmestyre og i givet fald hvilke retningslinjer, der skal gælde for sådanne ansættelser.

I begrundelsen for forslaget redegøres for de grundlæggende principper, som bør lægges til grund for ansættelser af politisk ansatte medarbejdere i Grønlands Hjemmestyre. Landsstyret kan tilslutte sig disse principper.

Landsstyret har imidlertid ikke på nuværende tidspunkt planer om ansættelser af sådanne politiske rådgivere. Det er Landsstyrets opfattelse, at de medarbejdere, der ansættes, skal ansættes til at varetage de mange opgaver, som er Grønlands Hjemmestyres væsentligste opgave.

Ansættelse af ministersekretær sker for de arbejder, som Landsstyremedlemmet stiller krav om kvalificeret rådgivning. Ministersekretærerne varetager en lang række opgaver, som sætter Landsstyremedlemmerne i stand til at varetage deres opgaver, dels som forvaltningschef, dels som politiker.

Landsstyret har valgt at tage hensyn til de grundlæggende principper for politiske ansættelser ved udformning og besættelse af stillingerne som ministersekretær. Disse placeres derfor i Landsstyreområder med sekretariat, uden instruktionsbeføjelser og med reference alene til Landsstyremedlemmet, ligesom de typisk besættes efter sædvanligt opslag.

I erkendelse af de særlige kvalifikationer og fortrolighed, dette arbejde kræver, er det i praksis sådan, at ministersekretæren enten ansættes på tidsbegrænset vilkår eller omplaceres i forbindelse med, at Landsstyremedlemmet udskiftes.”


Svarnotet indikerer, at der på daværende tidspunkt i realiteten var ansat ”særlige rådgivere”, blot benævnt ministersekretær, men bekræfter samtidig, at begrebet ”politiske ansættelser” ikke kunne godtages.

Ministersekretærernes særstilling kan, i vist omfang, ses i § 1, stk. 6 i Cirkulære om inddragelse af medarbejdere ved ansættelse af månedslønnet personale i Grønlands Selvstyres centraladministration. Det fremgår af denne bestemmelse, at cirkulæret ikke omfatter ministersekretæransættelser.

Retsstillingen i Danmark
I Danmark har ministrenes ansættelse af særlige rådgivere været genstand for grundig behandling siden slutningen af 1990’erne. Der er udfærdiget 3 betænkninger om emnet: ”Betænkning om forholdet mellem ministre og embedsmænd”, fra 1998 (Betænkning nr. 1354/1998), ”Betænkning om embedsmænds rådgivning og bistand”, fra 2004 (Betænkning nr. 1343/2004 og ”Betænkning om ministrenes særlige rådgivere – Et serviceeftersyn” (Betænkning nr. 1537/2013).

I betænkning nr. 1354/1998 anførtes, at det vil være et usagligt hensyn at ansætte en særlig rådgiver, hvis formål er at belønne partipolitiske fortjenester eller lignende, mens det ikke kan betragtes som usagligt hensyn ved rekruttering at lægge vægt på de specielle kvalifikationer, den pågældende kan have i kraft af sit partitilhørsforhold, hvis disse kvalifikationer er en væsentlig betydning for stillingens varetagelse. På grund af den særlige rådgivers meget nære og personlige samarbejde med ministeren, vil der ved rekruttering tillige kunne lægges afgørende vægt på den personlige ”kemi” mellem ministeren og rådgiveren.

Da partipolitisk tilhørsforhold og ”kemi” blev anset for at være lovlige kriterier ved ansættelse af særlige rådgivere konkluderedes det i betænkningen, at der ikke var behov for et særligt hjemmelsgrundlag for ansættelse af særlige rådgivere.

Såvel betænkning 1354/1998 som betænkning 1343/2004 konkluderede, at der burde ske opslag af stillinger som særlige rådgivere, uagtet det på forhånd måtte antages, at valget af ansøger ville falde på den person, ministeren ved processens start allerede havde peget på. Konklusionen i betænkningerne var imidlertid, at opslag af stillingerne ville tjene til åbenhed og offentlighed omkring de pågældende stillingers eksistens.

I seneste betænkning (betænkning 1537/2003) fra maj 2013 anføres om stillingsopslag følgende:

”Som erfaringen viser, har stillingsopslag ikke i praksis været et egnet middel til at få ansøgere frem, der var mere kvalificeret end den, der af ministeren allerede i forbindelse med den forudgående midlertidige ansættelse var valgt til stillingen.

Set i lyset af rådgiverstillingens særlige karakter og de særlige kvalifikationskrav, der som følge deraf er forbundet med stillingen, anbefaler udvalget på den anførte baggrund, at der ikke fremover bør være krav om, at stillinger som særlige rådgivere slås op.

Udvalget finder dog, at det principielle hensyn om at sikre åbenhed ved besættelsen af stillinger som særlig rådgiver tilsiger, at de enkelte ministerier – senest på dagen for den særlige rådgivers tiltræden – offentliggør den stilling som særlig rådgiver er besat med en nærmere identificeret person.”


Rigsrevisionen har i forbindelse med beretningen til statsrevisorerne om revision af statsregnskabet for 2011 tillige behandlet spørgsmålet om ansættelse og aflønning af særlige rådgivere.

Rigsrevisionens undersøgelse viste, at 26 ud af 34 særlige rådgivere, der var ansat siden regeringsskiftet i oktober 2011, i en periode havde været midlertidig ansat, og at der i 5 ud af de 26 tilfælde af midlertidig ansættelse ikke var udarbejdet midlertidig kontrakt i forbindelse med midlertidig ansættelse udover en måned, hvilket der (i Danmark) burde i henhold til ansættelsesbevisloven og cirkulære om arbejdsgivers pligt til at underrette arbejdstager om vilkårene for ansættelsesforholdet. Rigsrevisionen oplyser, at i stedet vil disse 5 særlige rådgiveres kontrakter på den efterfølgende fastsættelse, udformet, så de var gældende med tilbagevirkende kraft fra den dag, hvor det midlertidige ansættelsesforhold startede.

De 3 ovennævnte betænkninger behandler ansættelse af særlige rådgivere i Statens centraladministration. Det er vigtigt at notere, at der ikke er samme mulighed for at ansætte særlige rådgivere i kommuner (og i Danmark regioner). Noget sådant ville kræve et ændret hjemmelsgrundlag.

I Erik Lindegaard og Max Rasmussen ”Politikere og embedsmænd”, 2006, anføres side 188 om emnet følgende:

”Ansættelse af sådanne særlige rådgivere for borgmestre i kommunerne har endnu ikke været aktuelt, men det kan ikke udelukkes, at det med de større kommuner på sigt kan komme på tale at ansætte politiske rådgivere evt. i særlige presseafdelinger eller i borgmestersekretariaterne. Der er dog i den kommunale styrelseslov og i praksis en række spilleregler om betjening af hele kommunalbestyrelsen og udvalgsstyrets krav om medlemmers deltagelse i forvaltningen, der i givet fald må give anledning til en række overvejelser om det betimelige i sådanne ansættelser.”

Det er i lyset af den manglende mulighed for at ansætte særlige rådgivere i kommunerne, at Folketingets Ombudsmands udtalelse 14. april 2010 (FOB 2010 20-4) skal ses.

Retsstillingen i Grønland
Uagtet de betænkninger, der er udfærdiget om ”særlige rådgivere” i Statsadministrationen belyser situationen i Danmark, er der ingen anledning til at antage, at retsstillingen i Grønland skulle være anderledes.

Det ses ikke at være relevante forskelle i lovgivningen eller retsgrundlaget i øvrigt, der kan begrunde, at vurderingen af, om det er lovligt og legitimt at ansætte særlige rådgivere, herunder på baggrund fra det partipolitiske tilhørsforhold og ”kemi” er anderledes i Grønland end i Danmark.

Det må anses for fuld legitimt, at et medlem af Naalakkersuisut ønsker at ansætte en særlig rådgiver, der deler ministerens politiske synspunkter og med hvem Naalakkersuisoq har en god kemi. Der er i den situation ikke noget odiøst i, at ministeren på forhånd har peget på den person, der ønskes ansat – uanset om ansættelsen efterfølgende sker med eller uden opslag af stillingen. Sker der opslag af stillingen, tjener dette i første række en hensyn til gennemsigtighed og offentliggørelse.

Er reglerne væsentlig tilsidesat i den konkrete sag.
Det fremgår af ovenstående gennemgang af gældende regler for ansættelse af særlige rådgivere, at der intet er og intet har været til hinder for, at Formanden for Naalakkersuisut pegede på Julie Rademacher som den person, der ønskedes ansat som pressekoordinater (særlig rådgiver), og at Julie Rademacher derefter blev midlertidig ansat indtil endelig ansættelse kunne finde sted – evt. efter et opslag af stillingen.

Forløbet i den konkrete sag vidner om, at der har været en betydelig usikkerhed om, hvorledes der skulle ageres i forhold til ansættelsen. Efter min opfattelse har konstruktionen med at indgå en kontrakt med Julie Rademachers firma ”Pilu” medført en unødvendig mystificering af hele forløbet. Det havde været at foretrække, at Julie Rademacher var ansat midlertidigt indtil den endelige ansættelse kunne finde sted.

Materielt ændrer den valgte konstruktion imidlertid ikke noget.

Det havde været ønskeligt, såfremt fungerende departementschef Søren Stach Nielsen i højere grad havde søgt vejledning hos relevante instanser, om hvorledes der skulle forholdes i sagen. Imidlertid må Søren Stach Nielsen antages at have svævet i den vildfarelse, at han var korrekt rådgivet af lovafdelingen/Andreas Salmony.

Det erindres, at Selvstyrets lovafdeling har haft anledning til og mulighed for at rådgive om forholdet, herunder da lovafdelingen i slutningen af april 2013 fremsendte udkast til besvarelse af det første § 37 spørgsmål i sagen. Herom mere nedenfor under behandlingen af Andreas Salmonys ophør i stillingen som retschef.

Idet forholdene omkring Andreas Salmonys behandles særskilt nedenfor bemærker jeg for de resterende involverede embedsmænds vedkommende, at disse vurderede eller handlede i den bedste hensigt, uagtet hændelsesforløbet ikke bærer præg af sikker viden om retsgrundlaget eller en konsekvent håndtering af de spørgsmål, der opstod hen ad vejen.

Når henses til, at fungerende departementschef i Formandens Departement, Søren Stach Nielsen, havde stået i en presset situation (som fungerende departementschef og direktør i departementet) med et nyt Naalakkersuisut, samt til, at lovafdelingen undlader at rådgive konstruktivt om sagen, da lejligheden bød sig, anses der ud fra en samlet vurdering af sagen ikke at være anledning til at udtale kritik i anledning af forløbet omkring Julie Rademacher, udover bemærkningerne ovenfor vedrørende Andreas Salmony.

Afsluttende overvejelser.
Forløbet omkring ansættelsen af Julie Rademacher giver anledning til at anbefale, at det prioriteres, at der udfærdiges retningslinjer for ansættelser af særlige rådgivere. I denne forbindelse kan praksis omkring ansættelse af ministersekretærer nedfældes samtidig med at det beskrives i hvilket omfang, Naalakkersuisut kan tilknytte sig særlige rådgivere, antallet af disse, ansættelsesvilkårene m.v.

De særlige rådgivere er efter alt at dømme kommet for at blive, og det vil være hensigtsmæssigt at få beskrevet ansættelsesprocedurer og ansættelsesforhold for disse.

Forløbet omkring Julie Rademacher giver videre anledning til at anbefale, at det prioriteres, at Selvstyrets chefgruppe, der har med personalehåndtering at gøre, sikres en forståelse for de forskellige ansættelsesformer, der kan komme på tale, herunder praksis og regler for midlertidig ansættelse, vikaransættelse, ansættelser som konsulent m.v.

b. Andreas Salmony:
Vurdering af Andreas Salmonys rådgivning og bistand til fungerende departementschef i Formandens Departement.

Vurderingen af tidligere retschef Andreas Salmonys rådgivning og bistand, særligt til den fungerende departementschef, giver anledning til en række kritikpunkter:
[#
Det må anses for illoyalt, at den tidligere retschef primo februar indkaldte til et møde med henblik på at få truffet ”nødvendige afgørelser i fravær af relevante beslutninger truffet af direktør/konstitueret departementschef i formandens Departement, Søren Stach Nielsen.” Det har formentlig været tale om, at Andreas Salmony ønskede at få fordelt budgetmidlerne i Formandens Departement for 2013. Det tilkommer imidlertid ikke retschefen (eller andre), idet departementschefens beslutning herom må afventes. At afholde et sådant møde uden departementschefens vidende må karakteriseres som illoyalt,

Det savner en rimelig forklaring, at retschefen ultimo april valgte, at Søren Stach Nielsen ikke skulle vejledes om, at det er sædvanligt, at der gøres brug af konsulenter eller midlertidig ansatte uden stillingsopslag, hvis der er tale om korte vikariater. Der henvises i denne forbindelse til mailkorrespondancen mellem Andreas Salmony og Peter Sindahl Lundsberg. I stedet for at vejlede om denne mulighed foreslog Andreas Salmony, at Julie Rademacher kunne blive ansat hos Siumut. Dette vurderes ikke at være et konstruktivt løsningsforslag som alternativ til at indgå kontrakt med rådgivningsfirmaet Pilu,

Andreas Salmony ses at have været modvillig overfor at behandle de begæringer om aktindsigt, der blev modtaget i Formandens Departement. Der ses intet grundlag for de postulater, der i pressen har været fremsat om, at Andreas Salmony fik en tjenstlig ordre om ikke at besvare aktindsigtsbegæringer vedrørende Julie Rademacher. Derimod virker det plausibelt, at Andreas Salmony på mødet den 31. maj 2013 skulle rykkes for behandlingen af disse sager, ligesom det forekommer plausibelt, at der på mødet skulle udtales kritik af Salmonys håndtering af aktindsigtsbegæringerne. Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at Andreas Salmony videresendte en begæring om aktindsigt i kontraktforholdet mellem Departementet og Julie Rademachers rådgivningsfirma til Julie Rademacher selv med henblik på besvarelse. Det er uantageligt og stærkt kritisabelt, at det overlades til en (privat) kontraktpart og part i sagen at besvare begæring om aktindsigt,

Andreas Salmony ses ikke at have været bekendt med de regler, der gælder for ansættelse af særlige rådgivere i Selvstyret. I mail til Søren Stach Nielsen af 29. april 2013 henviser Salmony til en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, hvori denne har kritiseret forvaltningen i en sag, hvor en politisk medarbejder under valgkamp efterfølgende blev ansat som pressechef og deltidskonsulent. Der er (utvivlsomt) tale om FOB 2010 20-4, der vedrører nogle ansættelser hos overborgmesteren i København. Da kommunerne ikke har hjemmel til at ansætte særlige rådgivere, kan ombudsmandens afgørelse ikke tjene som vejledning i sagen om ansættelse af Julie Rademacher.

Det må anses for kritisabelt, at Andreas Salmony på mødet den 31. maj udtalte, at det ville være ulovligt at ansætte Julie Rademacher i stillingen, og at såfremt dette alligevel skete, at dette ville medføre, at der ville rulle hoveder på embedsmandsniveau og/eller politisk. Udtalelserne fra Andreas Salmony tyder på en modvillig indstilling overfor problemløsning og en mere dømmende/konfliktsøgende holdning overfor kolleger og det politiske system.
#]

Vurdering af grundlag for afskedigelse og den indgåede fratrædelsesaftale.
Som anført ovenfor er det vurderingen, at der kan fremsættes en række kritikpunkter ved Andreas Salmonys embedsudøvelse. Uagtet dette må det samtidig konstateres, at Andreas Salmony på intet tidspunkt har modtaget påtaler eller advarsler i forbindelse med sit arbejde.

De forhold, der blev præsenteret for ASA i form af notatet fra mødet i begyndelsen af februar 2013 (notatet fra Kai Holst Andersen af 30. maj 2013) og notatet fra Departementet for Erhverv og Råstoffer har efter min opfattelse ikke en karakter der gør, at dette primo juni 2013 uden forudgående påtaler eller advarsler selvstændigt kunne danne grundlag for bortvisning eller afskedigelse.

Hvad angår mødet den 31. maj 2013 i Formandens Departement er det min vurdering, som ovenfor anført, at Andreas Salmony handlede kritisabelt. Under en evt. retssag ville Andreas Salmony imidlertid utvivlsomt gøre gældende, at departementet klarere kunne have meldt ud, hvilken type ansættelse, der var tale om. Uagtet er det min vurdering, at det havde været nærliggende for Andreas Salmony i perioden fra ultimo april 2013 og frem til ultimo maj 2013 at undersøge retsstillingen for særlige rådgivere, kan et sådant argument ikke ganske afvises. Det er under alle omstændigheder min opfattelse, at domstolene i en situation som den foreliggende formentlig ville indtage en ”beskyttende” rolle overfor den unge uerfarne retschef.

Samlet set vurderes der ikke grundlag for at fremføre kritik af, at ASA indgik en fratrædelsesaftale med Andreas Salmony frem for at indlede en bortvisnings- eller afskedigelsesprocedure.

Det må samtidig konstateres, at ledelsen i Formandens Departement havde mistet tilliden til retschefen og vurderede, at det var forbundet med en risiko at lade ham fortsætte i stillingen. Søren Stach Nielsen har formuleret det således, at Andreas Salmony efter hans opfattelse var ”en tikkende bombe”.

Når henses til den illoyalitet og modvillighed, Andreas Salmony havde udvist overfor den fungerende departementschef og når henses til forløbet af mødet den 31. maj 2013, finder jeg heller ikke grundlag for at kunne kritisere denne holdning i departementets ledelse.

Er der begået væsentlig fejl/forsømmelser i forløbet.
Som allerede ovenfor anført, er det min vurdering, at ASA ikke kan kritiseres for at have valgt at indgå en fratrædelsesaftale med Andreas Salmony som alternativ til at indlede en bortvisnings- eller afskedigelsessag. Styrelseschef Lars Dencker har forklaret, at Andreas Salmony alene var indstillet på at indgå en fratrædelsesaftale, såfremt han modtog 18 måneders løn, idet han ellers ønskede en retssag om sit ophør i stillingen som retschef.

På dette grundlag kan indgåelsen af fratrædelsesaftalen ikke anses at være udtryk for en fejl eller en forsømmelse fra ASA’s side.

Som ligeledes ovenfor konkluderet, kan det heller ikke kritiseres ledelsen i Formandens Departement, at man vurderede, at Andreas Salmony ikke længere kunne fungere i stillingen som retschef.

Det havde været ønskeligt, såfremt det på et tidligt tidspunkt var blevet klargjort, hvilken stillingstype, der var tale om og stillingen for sådanne stillinger var blevet klarlagt. Dette kunne være sket i et samarbejde mellem Søren Stach Nielsen og lovafdelingen, evt. bistået af ASA.

Afsluttende overvejelser.
Sagen vedrørende Andreas Salmony sammenholdt med forløbet af Julie Rademacher-sagen illustrerer, at det er et behov for i videst muligt omfang at søge fuldstændigt og skriftligt klargjort, hvilke kompetencer og forpligtelser, der ligger hos de enkelte afdelinger i Selvstyret, herunder inden for de enkelte departementer, ligesom det ved udskiftninger i ledelsen i videst muligt omfang bør søges sikret, at personer, der ikke har langvarig erhvervserfaring og/eller langvarig erfaring i offentlige organisationer/Selvstyret sikres tilvejebragt kendskab til grundlæggende regler om personaleforhold, herunder organisatorisk forhold internt i Selvstyret.

Kendetegnende ved forløbet af sagerne er, at undertegnede gennem en omfattende undersøgelse ikke har kunnet konstatere tegn på andet end, at de involverede personer efter bedste evne har søgt at udføre det dem påhvilende arbejdsopgaver. Travlhed og mangel på ressourcer har imidlertid medført, at nogle forhold har trukket for længe ud, ligesom manglende klarhed over underliggende retsregler, herunder i lovafdelingen, har medført en usikker og særdeles fejlagtig sagsbehandling.

Forløbet i april og maj 2013 viser efter min opfattelse, at Andreas Salmony næppe var egnet som retschef. Dette skyldes ikke, at Andreas Salmony ikke ønskede at udfylde stillingen på en kvalitativ god måde. Grundet en meget ung alder og begrænset erhvervserfaring var det dog næppe muligt og det kan meget nemt have resulteret i en ”modvillig/defensiv” indstilling overfor omgivelserne. En sådan reaktion kan nemt medføre, at omgivelserne modtager kritik i stedet for at retschefen går ind i en konstruktiv løsning af sagernes problem. Sidstnævnte kræver et betydeligt overblik, både juridisk, menneskeligt og organisatorisk.

VI. Konklusion.
a. Indledende bemærkninger:
Det kan umiddelbart fastslås, at forvaltningsretlige regler om notatpligt og frist for behandling af bl.a. aktindsigtsbegæringer ikke i særlig vidt omfang er overholdt i de 2 sager. Grundet arbejdspres, og i nogle tilfælde mangel på ressourcer, er det, efter min opfattelse, ikke særlig kendetegnende for netop disse sager, at regler om notatpligt og visse frister ikke nøje er overholdt. I de to sagers kontekst er det vurderet, at overtrædelse af disse formelle regler kun er af særlig interesse, såfremt denne overtrædelse af reglerne måtte kunne kædes sammen med påviste øvrige sagsbehandlingsfejl, usaglige hensyn eller andre forhold, der har materiel betydning og ikke blot formelle forskrifter. Udover at konstatere, at reglerne er overtrådt, indeholder undersøgelsen ikke en beskrivelse af, i hvilket tilfælde, reglerne er overtrådt.

b. Julie Rademacher:
Det er min vurdering, at den store interesse for og problematisering af den påtænkte ansættelse af Julie Rademacher som pressekoordinater alene skyldes, at anvendelsen af ”særlige rådgivere” er et relativt nyt fænomen i Grønland. I Danmark og i en lang række andre lande har særlige rådgivere været tilknyttet ministrene gennem en længere årrække og der er i Danmark udfærdiget 3 betænkninger om forholdet, der alle konkluderer, at der ikke er noget ulovligt eller betænkeligt ved, at en minister ønsker særlige rådgivere, der evt. deler ministerens politiske synspunkter, eller hvor der blot er en god kemi mellem ministeren og den pågældende.

Betænkningerne har fastslået, at der ikke er behov for særlig lovgivning i forbindelse med ansættelse af særlige rådgivere, idet det ved sådanne ansættelser, hvor den tætte kontakt til ministeren må tages i betragtning, er et sagligt kriterie ved ansættelsen, at ansøgeren evt. deler ministerens politiske synspunkter, eller at der blot er en god kemi mellem ministeren og den pågældende.

Det, der i henhold til betænkningerne, har været tvivlsomt er, om stillinger af denne karakter skal slås op. I betænkningerne fra 1998 og 2004 er det konkluderet, at stillingerne bør slås op, idet offentligheden dermed bliver bekendt med pågældende stillingers eksistens. Hermed bliver stillingsopslaget af proforma lignende karakter, hvilket der ifølge betænkningerne, ikke noget ulovligt eller odiøst i. I betænkning fra maj 2013 anbefales, at stillingerne ikke slås op.

Det er vigtigt at notere sig, at muligheden for at ansætte særlige rådgivere alene eksisterer i forhold til ministre og i forhold til Naalakkersuisut. Tilsvarende mulighed foreligger ikke for kommuner. En borgmester kan således ikke knytte en særlig kommunikationsrådgiver til sig, som har større spillerum end øvrige embedsmænd. Dette vil være i strid med den kommunale styrelseslovs bestemmelser om kompetencefordeling ved ansættelse af embedsmænd.

Da der ej heller i Grønland er lovmæssige forhold til hinder for ansættelse af særlige rådgivere, kan det umiddelbart konkluderes, at der intet ulovligt eller odiøst er forbundet med, at Formanden for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond, ønskede Julie Rademacher tilknyttet som personlig pressekoordinator/”særlig rådgiver”.

Hele den offentlige interesse og kritik af Julie Rademachers tilknytning til Formanden for Naalakkersuisut som pressekoordinator hvilker efter min vurdering på manglende kendskab til de regler, der gør sig gældende for ”særlige rådgivere”.

Når en minister i Danmark ønsker en særlig rådgiver ansat, er det almindeligt, nærmest hovedreglen, at den, ministeren har udset sig til jobbet, ansættes midlertidigt i stillingen, indtil ansættelseskontrakt kan udfærdiges – med eller uden mellemliggende opslag af stillingen. I en lang række tilfælde udfærdiges der (i Danmark) ikke ansættelseskontrakter for den midlertidige ansættelse, idet den endelige ansættelseskontrakt i stedet får virkning fra tiltrædelsen i den midlertidige stilling.

På dette grundlag kan det konstateres, at hele ”sagen” omkring Julie Rademacher ikke har noget materielt indhold.

Som det er beskrevet i den detaljerede redegørelse i nærværende undersøgelse, er alle forhold omkring sagen ikke blevet behandlet med stor elegance, hvilket har givet yderligere anledning til § 37 spørgsmål, aktindsigtsbegæringer og presseomtale. Dette ændrer imidlertid ikke på, at der ud fra en materiel betragtning ikke er foretaget noget i sagen, der er ulovligt, usagligt eller kritisabelt.

Det var efter min vurdering mindre hensigtsmæssigt, at der blev indgået kontrakt med Julie Rademachers firma Pilu. Det havde været at foretrække, at Julie Rademacher var blevet ansat som vikar eller på anden måde midlertidigt ansat i stillingen indtil endelig ansættelseskontrakt kunne udfærdiges. At dette ikke skete, må i væsentlighed henføres til, at lovafdelingen i Formandens Departement undlod at gøre fungerende departementschef Søren Stach Nielsen opmærksom på denne mulighed, da lejligheden herfor bød sig ultimo april 2013. En medarbejder i lovafdelingen, specialkonsulent Peter Sindahl Lundsberg, gjorde retschef Andreas Salmony opmærksom på, at man burde orienter Søren Stach Nielsen om dette forhold. Andreas Salmony sad imidlertid denne opfordring overhørig og Søren Stach Nielsen modtog ingen vejledning i så henseende. Rådgivningen fra lovafdelingen må på dette tidspunkt anses for at have været mere vildledende end vejledende.

c. Aktindsigtsbegæringer
Det hændelsesforløb, der kan udledes af det skriftlige materiale og det hændelsesforløb, der kan udledes af mine interviews med de involverede personer (med undtagelse af Andreas Salmony, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen på de vilkår, der er tilbudt alle andre deltagere), giver ingen støtte til de postulater, der i pressen har været fremsat om, at Andreas Salmony blev afskediget, idet han fik en tjenstlig ordre om ikke at besvare aktindsigtsbegæringen vedrørende Julie Rademacher (som han ifølge pressen ønskede at besvare). Hændelsesforløbet dokumenterer derimod, at en sådan tjenstlig ordre ikke er afgivet, og at konstitueret departementschef Søren Stach Nielsen på et tidspunkt i maj valgte at involvere specialkonsulent i lovafdelingen, Peter Sindahl Lundsberg, i besvarelsen af aktindsigtsbegæringerne, idet han fandt Andreas Salmony modvillig. På dette tidspunkt havde Andreas Salmony tillige afgivet ukorrekt juridisk rådgivning om Julie Rademacher-sagen, se herom ovenfor og i undersøgelsens afsnit V.

d. Andreas Salmony:
Undersøgelsen af tidligere retschef Andreas Salmonys rådgivning og bistand, særligt til den fungerende departementschef, har givet anledning til en række kritikpunkter.

Det er min vurdering, at retschef Andreas Salmony på et tidligt tidspunkt (ultimo april 2013) havde anledning og mulighed for at vejlede Søren Stach Nielsen om dels, at Julie Rademacher kunne ansættes midlertidig indtil en stilling om pressekoordinator kunne besættes endeligt, dels om det retsgrundlag, der er gældende for ansættelse af ”særlige rådgivere”.

Retschefen valgte imidlertid, tilsyneladende bevidst, ikke at fremkomme med korrekt og fyldestgørende rådgivning og vejledning, og førte, efter min opfattelse, departementschefen videre ud af et mindre hensigtsmæssigt spor med at indgå kontrakt med Julie Rademachers konsulentfirma Pilu.

Andreas Salmonys manglende kendskab til retsgrundlaget for ansættelse af særlige rådgivere medførte tillige, at Andreas Salmony fejlagtigt vurderede, at det ville være ansvarspådragende for embedsmændene og Formanden for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond, såfremt Julie Rademacher blev ansat i stillingen som pressekoordinator. Andreas Salmony hæftede sig ved, at stillingsopslaget måtte anses for at være ”proforma” og anså dette for et alvorligt problem.

Som det detaljeret fremgår af nærværende redegørelse, er det ved ansættelse af ”særlige rådgivere” ikke problematisk, at et stillingsopslag i relation til at fremfinde egnede kandidater, kan anses for at være ”proforma”. Stillingsopslaget tjener i denne situation andre formål.

På baggrund af ovenstående, og idet Andreas Salmony også tidligere havde udvist illoyal adfærd overfor Søren Stach Nielsen, har jeg ikke fundet anledning til at kritisere, at ledelsen i Formandens Departement vurderede, at Andreas Salmony øjeblikket måtte ophøre i stillingen som retschef.

Da Andreas Salmony ikke tidligere havde fået påtaler eller advarsler i anledning af sit arbejde, har jeg imidlertid ej heller fundet anledning til at kritisere, at Økonomi- og Personalestyrelsen valgte at indgå en fratrædelsesaftale med Andreas Salmony frem for at indlede en sag om afskedigelse eller evt. bortvisning.