PPR i Grønland er lukningstruet

Et samfunds kvalitet måles på, hvordan det behandler dets svageste!

Torsdag d. 30. august 2001
Werner Pelman
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål, Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
Arbejdsbyrden 3-doblet
Sammenligning til danmark
Den administrative byrde
Løn- og ansættelsesforhold
Områdets økonomiske råderum
Personalesituationen her og nu
Nedsmeltning
I skyggen af mere prestigeprægede fremtidsvisioner


Jeg har nu i fem år været chef for PPR-Midt, beliggende i Nuuk.

Herfra forventes vi at foretage nødvendige psykologisk/pædagogiske undersøgelser blandt cirka 50 procent af samtlige grønlandske skolebørn og rådgive deres forældre og lærere. Det kan dreje sig om børn, der har indlæringsvanskeligheder og/eller adfærds/trivselsproblemer.

De resterende 50 procent af grønlandske skolebørn betjenes af PPR-Nord i Ilulissat og af PPR-Syd i Qaqortoq.

Landsstyret besluttede allerede i 1988 at etablere PPR-virksomhed i Grønland, og der blev normeret følgende rådgiverstillinger :
PPR-Nord

To psykologer og én specialundervisningskonsulent.
 
PPR-Midt

Tre psykologer og én specialundervisningskonsulent.
 
PPR-Syd

Én psykolog og én specialundervisningskonsulent.
 


Arbejdsbyrden 3-doblet
Statistisk materiale for de seneste 10 år viser tydeligt, at PPR’s arbejdsomfang er tredoblet!

Eksempelvis skal det bemærkes, at vi for 10 år siden som hovedopgave arbejdede med 174 børn, der modtog vidtgående specialundervisning (VSP). I det netop afsluttede skoleår, 2000-01, har vi arbejdet med 452 VSP-børn.

Vor normering burde i løbet af denne periode logisk nok have været hævet tilsvarende: til det tredobbelte!

Ja, mere end det, idet vi i 2001 har 2.317 flere grønlandske skolebørn, end vi havde i 1988, da vores nuværende normering blev besluttet.

Adskillige, veldokumenterede ansøgninger om personaleopnormering i hele denne periode er dog blevet afslået ved finanslovsforhandlingerne.

Landsstyret har fundet andre samfundsopgaver vigtigere end at hjælpe skolebørn, der har problemer, vel vidende at disse problemers fortsatte vækst kan blive både kostbart for samfundet og menneskeligt smertefuldt for den enkelte på længere sigt.

Vi er i 2001 stadig normeret med seks psykolog- og tre konsulentstillinger - til hele Grønland!

(I skoleåret 2000/01 havde vi 11.316 skolebørn i Grønland! 18,08 procent af det samlede antal undervisningstimer anvendtes til specialundervisning!)

Sammenligning til danmark
Til sammenligning skal her nævnes, at PPR i Roskilde kommune, der har et befolkningstal som Grønlands, har følgende personale-normering : 10 psykologer, 10 tale/hørepædagoger og tre konsulenter. PPR i Roskilde oplever sig stærkt undernormeret - og søger p.t. opnormering.

På Bornholm bor cirka 44.000 mennesker, og øens PPR-Kontor er normeret med otte psykologer og fire konsulenter.

Det skal her bemærkes, at disse danske PPR-kontorer ikke har den geografiske spredning af arbejdsopgaver - med lange flyrejser og ventetider - som vi har her.

Den administrative byrde
Nye, administrative opgaver er i de seneste år blevet pålagt PPR, ligeledes uden tilførsel af personaleressourcer.

Eksempelvis er den pulje penge, der tidligere administreredes af hver kommune til betaling af VSP- lærerlønninger, blevet hjemkaldt til Hjemmestyret, som så har uddelegeret administrationen af den samlede pulje til PPR.

Derved har vi ikke blot ansvaret for den faglige vurdering af det enkelte barns behov, men er også pålagt administrationen af den af Landsstyret bevilgede pulje, således at vi skal arbejde under en høj grad af budgetansvarlighed.

Alene denne administrative opgave, som i Danmark ikke varetages af det enkelte PPR-kontor, men af amtspsykologer og deres hjælpere, beslaglægger nu det meste af alle PPR-medarbejdernes arbejdstid i hele februar og hele marts måned hvert år.

Dette medfører naturligvis, at vi ikke har personaleressourcer til andre "skal-opgaver", hvilket lægger et helt urimeligt frustrationspres på os.

Hele PPR-økonomien, der tidligere blev varetaget af folkeskolesektionen i KIIIP, er ligeledes blevet lagt ud til os. Dette er på mange måder en fordel, men det er forbundet med nye tids- og energikrævende opgaver, hvoraf her blot skal nævnes:

Opsøgning og betaling af vakantboliger, indstillinger til tjenesteboliger m.m. ved de stadigt hyppigere personaleudskiftninger.

Løn- og ansættelsesforhold
Vore ansættelsesforhold er, sammenholdt med den stadigt løbende udvikling i Danmark, blevet ringere og ringere i årenes løb. Skolepsykolog-lønningerne heroppe er nu 6 - 10.000 kr. lavere pr. måned end i Danmark, bl.a. fordi en skolepsykolog, der har opnået autorisation, i Danmark, modtager et autorisations-tillæg på ca. 35.000 kr. årligt. Et sådant tillæg er ikke tillagt PPR-psykologer i Grønland, selvom vi er autoriserede.

Vi har i PPR mistet flere dygtige medarbejdere, som blev naturligt fristet af højere løn for kortere - og mindre hektiske - arbejdsdage andetsteds.

Endnu en grund til, at det ikke er attraktivt at søge - eller forblive i - en psykologstilling ved PPR- Grønland, er, at det ikke er muligt at blive ansat her ved overenskomst med den Dansk/ Grønlandsk Psykologforening. Man kan enten blive tjenestemandsansat eller overenskomstansat med IMAK (lærerforeningen) som faglig organisation.

Dels er dette en økonomisk og efteruddannelsesmæssigt ringere ansættelsesform, og dels er det uforståeligt for de fleste psykologer, at deres interesser skal varetages af en ikke-psykologfaglig organisation.

Områdets økonomiske råderum
Vort budget er blevet sparet ind til ukendelighed, blot i de fem år, jeg har været her: For fem år siden kunne vi gennemføre to årlige psykologtjenesterejser til hver kommune. Vor rejsekonto tillader nu kun ét årligt besøg i hver kommune, og selv dette er kun muligt ved at flytte midler fra andre konti over i rejsekontoen. Ét årligt psykologbesøg af højst 14 dages varighed er langt, langt under det forsvarlige, og det undrer mig såre, at der mig bekendt ikke er indløbet klager fra kommunernes lærere og forældre.

De kraftigt forøgede flytransportudgifter burde have medført et tilskud til vores rejsekonto. I stedet fik vi endnu en reduktion!

Når vi flytter midler fra andre konti til rejsekontoen, har det naturligvis konsekvenser. Det kan således nævnes, at vore kontormøbler, hvor vi arbejder koncentreret i mange timer ad gangen, af byens fysioterapeut betegnes som det ringeste, hun har set i mange år. Vi er flere, der har pådraget os rygproblemer, der kræver jævnlig fysioterapi og ultralyds-behandlinger.

Personalesituationen her og nu
Det er af alle ovenstående årsager ikke underligt, at vore medarbejdere flygter fra PPR efter relativt kort tid.

Vi er hårdt belastet af arbejdspresset og af frustrationer over, at vi ikke har økonomiske og personalemæssige ressourcer til at holde vor service på et fagligt forsvarligt niveau. Dette medfører helt logisk, at vi bliver syge.

Vore familier og venner, der holder af os, bekymres over den hastige nedslidning af os - og vi overbevises om, at PPR-arbejdet er så belastende for os, at andre vigtige dele af vores tilværelse kan trues, hvortil så kommer, at vi, som ovenfor anført, ikke kan søge hjælp i en psykolog-faglig organisation.

Jeg selv har således af helbredsmæssige grunde valgt at gå på pension pr. 1. februar 2002, som kun 61- årig, selv om jeg finder, at det er alt for tidligt med de erfaringer, jeg sidder inde med.

Uden forbedrede ansættelsesvilkår, kraftig personaleopnormering og en betydeligt forbedret driftsøkonomi nærmer vi os nu en lukning!

Nedsmeltning
PPR-Nord er lukket, idet begge psykologerne og konsulenten er rejst.

PPR-Midt må sige farvel til én psykolog og til konsulenten efter sommerferien, og jeg selv går derefter på pension.

Der vil da kun være én psykolog tilbage, - og ingen konsulent.

PPR-Syd har stadig én psykolog og én konsulent.

Af den alt for utilstrækkelige normering på seks psykologer og tre konsulenter, vil der være to psykologer og én konsulent tilbage i PPR-Grønland.

Følgevirkningen heraf er, at vi snart står og mangler fire psykologer og to konsulenter, og derved kun har besat en tredjedel af de normerede stillinger.

Normeringen er mindst tre gange mindre, end den burde være!

Der skal simpelt hen løbes for stærkt!

Derfor er kun en tredjedel af de normerede stillinger besat.

Jeg forudser derfor, at en total affolkning af PPR-kontorerne er uundgåelig, medmindre Landsstyret opprioriterer vigtigheden af en forstærket PPR-virksomhed i Grønland.

I skyggen af mere prestigeprægede fremtidsvisioner
Det skulle være overflødigt at bemærke, at de, der reelt kommer til at lide under den helt utilstrækkelige PPR-virksomhed, er de sagesløse børn og deres forældre, der ikke kan få den hjælp, de har krav på, idet Landsstyret - med sin beslutning i 1988 om, at der skulle oprettes PPR-virksomhed i Grønland, naturligt forpligtede sig til at afholde de nødvendige udgifter dertil.

Jeg ved, at Folkeskolesektionen i KIIIP på absolut bedste måde har fremført alle mine ovenfor anførte argumenter før de seneste års finanslovsforhandlinger, og jeg ved, at Landsstyret har overhørt argumenterne, vel nok til fordel for mere prestigeprægede fremtidsvisioner som Atuarfitsialak og en forskerpark.

Jeg føler mig derfor forpligtet til at henvende mig direkte til dig, Jonathan!

Lad mig til slut referere en stor statsmand, der udtalte, at:

//////Et samfunds kvalitet måles på, hvordan det behandler dets svageste!

PPR = Pædagogisk Psykologisk Rådgivning