10. Sproget

På tværs af politikere, skoleledelser, medarbejdere og forældre konstaterede mange, at det stort set er umuligt, at tage en uddannelse efter folkeskolen, hvis man ikke kan dansk på højt niveau. Der er således en række uddannelsesmuligheder, som man er afskåret fra, hvis man ikke kan dansk

Lørdag d. 4. maj 2002
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål, Sprog, Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
10.1 Forældre
10.2 Medarbejdere
10.3 Interviews


I dette afsnit koncentrerer spørgsmålene sig om, i hvilket omfang børnene taler dansk og/eller grønlandsk.

I spørgeskemaet stilles seks spørgsmål. De første spørgsmål er stillet for at få afdækket: Om det er vigtigt, at børnene kan tale henholdsvis grønlandsk og dansk Hvordan det opfattes, at situationen er i Nuuk på dette punkt.

10.1 Forældre


Grønlandsk
Til spørgsmålene om det grønlandske sprog svarer forældrene.
Langt hovedparten af forældrene giver tilkende, at det er vigtigt, at børn kan tale grønlandsk. Mange vurderer dog ikke, at dette er tilfældet i Nuuk.

Dansk
På spørgsmålene vedrørende dansk gives følgende svar.
Billedet for det danske sprog er nærmest identisk med billedet for det grønlandske.

Hvem skal gøre noget ?
Til spørgsmålet om, hvem der skal gøre noget for, at eleverne bliver bedre til grønlandsk og dansk, svarer forældrene: Aktør "Ja" svar ud af 355 mulige svar Skolen Grønlandsk 283 Dansk 294 Jeg/vi Grønlandsk 266 Dansk 263 Kommune Grønlandsk 91 Dansk 76 Fritidstilbudene Grønlandsk 90 Dansk 77 Forældrene svarer samlet set, at de vurderer, at det er skolen og forældrene, der er de hovedansvarlige i forbindelse med opgaven. Kun et mindretal vurderer, at kommunen og fritidstilbuddene har et ansvar i denne forbindelse.

10.2 Medarbejdere


Grønlandsk
Medarbejdernes svar vedrørende det grønlandske sprog fordeler sig som følger.
Diagrammet viser, som ved forældrenes svar, et gab mellem det ønskelige og det faktiske. Det skal dog bemærkes, at medarbejderne i forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt eleverne kan tale grønlandsk, er mere positive i deres bedømmelse.

Dansk
På spørgsmålene om det danske sprog svarer medarbejderne.
Der tegnes et billede, der ligner billedet for sproget grønlandsk. Det skal dog bemærkes, at der er relativt flere medarbejdere, der er enige sammenlignet med forældrene.

Hvem skal gøre noget ?
Medarbejderne vurderer nedenstående i forbindelse med spørgsmålet om, hvem der skal gøre noget for, at eleverne bliver bedre til henholdsvis grønlandsk og dansk. Aktør "Ja" svar ud af 51 mulige svar Skolen Grønlandsk 33 Dansk 34 Jeg/vi Grønlandsk 27 Dansk 22 Kommune Grønlandsk 19 Dansk 22 Fritidstilbudene Grønlandsk 22 Dansk 18 Medarbejderne peger på, at skolen og de selv har et væsentlig ansvar for, at eleverne bliver bedre til dansk og grønlandsk. Det ses, at kommunen og fritidstilbudene af medarbejderne tillægges en større rolle end hos forældrene.

I besvarelserne af spørgeskemaerne skrev mange af medarbejderne, at forældrene har et stort ansvar for, at børnene lærer sprogene.

10.3 Interviews
I interviewene blev både de grønlandske børns behov for at lære dansk og de danske børns behov for at lære grønlandsk drøftet.

På tværs af politikere, skoleledelser, medarbejdere og forældre konstaterede mange, at det stort set er umuligt, at tage en uddannelse efter folkeskolen, hvis man ikke kan dansk på højt niveau. Der er således en række uddannelsesmuligheder, som man er afskåret fra, hvis man ikke kan dansk.

Der var flere, der pegede på, at de er af den opfattelse, at der er risiko for, at grønlændere i Nuuk mister deres grønlandske sprog, fordi så meget foregår på dansk, både på arbejdspladserne og i al almindelighed.

En del mente, at det er for let at klare sig på dansk i Nuuk, eller som det blev udtrykt flere gange, så opleves det næsten vanskeligere at klare sig på grønlandsk, når man går i forretninger, og bruger de serviceydelser der stilles tilrådighed, end at klare sig på dansk.

For de danske børns muligheder for at lærer grønlandsk er det også en barrierer, at det sprog der bruges i meget let bliver dansk, både i og uden for klasseværelset.

Flere medarbejdere gjorde opmærksom på, at hvis der bare er 4-5 danske børn i en klasse, så sker det ofte, at det sprog børnene kommunikerer på, bliver dansk. En del blandt medarbejderne og forældrene talte om problemerne med at udvikle og fastholde de grønlandske børns modersmål i denne situation.