Udsættelse og genhusning fra A til Z

En boligforening hæfter solidarisk. Når én lejer ikke betaler sin husleje, er det de andre lejere der skal dække tabet. En boligafdeling fungerer på mange måder som når tre-fire studerende deler en lejlighed. Hvis en af de fire ikke betaler sin andel af omkostningerne, kommer de tre andre til at betale det hele.

Mandag d. 12. oktober 2009
Boligselskabet INI
Emnekreds: Boliger, Sociale spørgsmål.

Indholdsfortegnelse:
Der er grunde nok
Arbejdsgangen
Før gælden bliver bundløs
Naboerne betaler


Lejeforordningen § 73 og 74
Udlejningsbekendtgørelsen kapitel 12
Retsplejeloven § 18-22


Lejere der ikke har råd til at betale huslejen kan søge hjælp hos kommunen. Lejere der oplever pludseligt forringede økonomiske forhold har mulighed for at indgå en midlertidig afdragsordning. Lejere der bruger pengene på andet end huslejen, er dem der risikerer at blive
sat ud af deres lejebolig.

Udsættelser sker i henhold til lejeforordningen. Genhusning sker i henhold retsplejeloven. Typisk er det de andre lejere i boligafdelingerne, som betaler omkostningerne.

Der er grunde nok
En lejeaftale kan blive ophævet af flere grunde. ’Ulovligt brug af boligen’ kan referere til alt fra uanmeldt fremleje til hashklubber, mens ’Overtrædelse af ordensreglerne’ i praksis oftest består af gentaget støjende adfærd til gene for naboer. Langt de fleste udsættelser sker dog på grund af manglende huslejebetaling.

Arbejdsgangen
Betaler en lejer ikke sin husleje, sender INI som boligadministrator en første rykker. Reageres der ikke på ’1. rykker’, følger der en anden rykker cirka tre uger efter den første. ’2. rykker’ fungerer også som en ”Ophævelse af lejemålet”, men betaler lejer sin regning nu, kan lejer stadig blive i sin bolig. Hvis der efter en uge stadig ikke er betalt husleje, sender INI et politibrev. Politibrevet er en meddelelse til lejer om, at ophævelsen af lejemålet og den manglende betaling er overgået til politiet.

Som fogedinstans er det nu politiets opgave at sætte lejer ud af den bolig, der ikke betales husleje for. Politiet har rejst krav om, at beboere der udsættes skal have tag over hovedet, og INI sørger for, at der bliver stillet en genhusningsbolig til rådighed. En genhusningsbolig forstås som minimum et separat værelse per familie, og vil typisk være et lejemål i dårligste stand. Udsatte betaler ikke husleje for at bo i en udsættelsesbolig – lejen betales af boligafdelingen.

Før gælden bliver bundløs
Med de nævnte korte tidsintervaller gør man, hvad man – boligadministrativt – kan gøre for at undgå at gældsbinde en lejer for måske resten af livet. Praktiseres udsættelserne konsekvent, vil en lejer blive sat ud med en gæld på to måneders husleje plus rykkergebyr og udsættelsens omkostninger. En gæld af en størrelse, det vil være realistisk at få indfriet på et andet tidspunkt i livet. Men hvis udsættelsen ikke finder sted, og lejer fortsat bliver boende uden at betale husleje, så stiger gælden måned for måned til et beløb, det bliver sværere og sværere at lægge bag sig.

Naboerne betaler
En boligforening hæfter solidarisk. Når én lejer ikke betaler sin husleje, er det de andre lejere der skal dække tabet. En boligafdeling fungerer på mange måder som når tre-fire studerende deler en lejlighed. Hvis en af de fire ikke betaler sin andel af omkostningerne, kommer de tre andre til at betale det hele.

Det er altså hverken Selvstyret, kommunerne eller INI, der betaler omkostningerne til genhusningerne. Det er alle de andre lejere som udover at betale deres egen andel af boligafdelingens omkostninger også skal betale den andel, de udsatte ikke har betalt samt omkostningerne ved udsættelsen og genhusningen.

Konsekvens og hurtig reaktion på de lovpligtige udsættelser vil altså også kunne medføre lavere husleje til de øvrige beboere i samme boligafdeling. Generelle beregninger har vist, at den gennemsnitlige husleje ville kunne sættes ned med 7,40 kr. pr. m2 om året, hvis alle lejere betalte huslejen.

Kilde: Isaavik 04 09