Indsigt: Besvarelse af § 37-spørgsmål vedrørende udefrakommende arbejdskraft og mobilitetsfremmende ydelser

Besvarelse af § 37-spørgsmål vedrørende udefrakommende arbejdskraft og mobilitetsfremmende ydelser

I spørgerens begrundelse bliver der indikeret, at en række stillinger i dag bliver besat af udenlandsk arbejdskraft. selvom der er ledige hjemmehørende, der kunne bestride stillingerne. Hvis det er tilfældet. kolliderer det med hensigten bag regelsættet.

Mandag d. 8. august 2011
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked

Emnekreds: Erhverv, Landstinget paragraf 37 spørgsmål, Sociale spørgsmål.

Indholdsfortegnelse:: 1) Hvilke initiativer har landsstyret påtænkt sig at tage med hensyn til en langsigtet strategi for den udefrakommende arbejdskraft?; 3) Hvilke skridt agter landsstyret at tage I forhold til en evt. opstramning af gældende regler hvad angår den udefrakommende arbejdskraft?; 2) Hvad er årsagen til at tildelinger af mobilitetsfremmende ydelser er faldende og hvad agter landsstyret at gøre for at gøre optimal brug af midler?"; 4) Hvad har landsstyret af planer som kan sikre et tættere samarbejde mellem Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked samt Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling -med henblik på at sikre bedre arbejdsgange omkring de mest udsatte grupper af ledige?; Læs også

Kære Juliane Henningsen,

Tak for dine fire spørgsmål vedrørende udefrakommende arbejdskraft og mobilitetsfremmende ydelser, som jeg har følgende besvarelse til:

Da spørgsmål 1 og 3 hænger sammen, bliver de to spørgsmål besvaret samlet.

1) Hvilke initiativer har landsstyret påtænkt sig at tage med hensyn til en langsigtet strategi for den udefrakommende arbejdskraft?

3) Hvilke skridt agter landsstyret at tage I forhold til en evt. opstramning af gældende regler hvad angår den udefrakommende arbejdskraft?

Indledningsvis skal det oplyses, at der er et regelsæt, der skal overholdes, inden en virksomhed kan hente udefrakommende arbejdskraft til en stilling i Grønland. En af reglerne er, at der kun må hentes udenlandsk arbejdskraft til landet, hvis stillingen ikke kan besættes af en hjemmehørende.

I den sammenhæng er det muligt, at den ønskede arbejdskraft findes i by X -men ikke i by Y, hvor arbejdskraften efterspørges. Det er blandt andet derfor, vi har mobilitetsydelsen til at afhjælpe dette problem. Se spørgsmål 2.

Med andre ord er det ikke i overensstemmelse med hensigten bag regelsættet, hvis en stilling er besat af udenlandsk arbejdskraft, samtidig med at der er ledige arbejdskraft i Grønland, der kunne have bestredet stillingen.

I spørgerens begrundelse bliver der indikeret, at en række stillinger i dag bliver besat af udenlandsk arbejdskraft. selvom der er ledige hjemmehørende, der kunne bestride stillingerne. Hvis det er tilfældet. kolliderer det med hensigten bag regelsættet.

På linje med spørgeren er det landsstyrets klare holdning, at det gælder om at maksimere andelen af hjemmehørende arbejdskraft ved diverse erhvervsprojekter mv., i det omfang der forefindes nok kvalificerede hjemmehørende. Derudover handler det på både kort og længere sigt om uddannelse og opkvalificering af den hjemmehørende arbejdsstyrke, således at der sker en fortløbende forøgelse af andelen af kvalificerede hjemmehørende.

Ad. 1) Landsstyrets langsigtede strategi i forhold til den udefrakommende arbejdskraft er således en opkvalificering af hjemmehørendes kompetencer. På den måde forbedres de hjemmehørendes muligheder for at bestride de jobs, der traditionelt bliver udført af udenlandsk arbejdskraft.

Landsstyret er af den opfattelse, at vejen mod at reducere udenlandsk arbejdskraft ikke går via flere regler, men om at styrke de hjemmehørendes muligheder for på reel vis at udføre det udbudte arbejde. Det sker bedst ved at blive opkvalificeret eller påbegynde en efteruddannelse. På den måde mindsker man automatisk behovet for udenlandsk arbejdskraft, da de -alt andet lige -kan bestride flere typer af arbejde.

Både opkvalificering og efteruddannelse er to områder, der har landsstyrets store opmærksomhed. Lad mig nævne et par eksempler inden for væksterhvervene, hvor landsstyret satser massivt inden for dette område:

Jf. Råstofloven er de store udenlandske virksomheder forpligtiget til at indgå en såkaldt IBA-aftale (Impact Benefit Agreement) med Grønlands Selvstyre og kommunerne, hvis de påbegynder et projekt, der vurderes at kunne have en væsentlig samfundsmæssig effekt.

Cairns olieefterforskningsboringer i sommeren 2010 blev vurderet til at kunne have en væsentlig samfundsmæssig indvirkning. En VSB-vurdering og en VSB-redegørelse blev således indleveret, sendt i offentlig høring via Selvstyrets høringsportal i næsten 7 uger og afslutningsvis godkendt.

På baggrund af VSB'en indgik Medlem af landsstyret for Erhverv og Råstoffer, Ove Karl Berthelsen (lA) den første samarbejdsaftale (Impact Benefit Agreement -IBA) i Grønlands historie. IBA'en blev indgået mellem Selvstyret, kommunerne Qaasuitsup, Qeqqata og Sermersooq og Cairn Energy (Cairn).

IBA'en bestod af en række tiltag, såsom:

Inddragelse af grønlandske virksomheder, herunder indgåelse af kontrakter med Air Greenland og Arctic Base Supply som direkte underleverandører, samt afholdelse af et leverandørseminar for mulige nye leverandører
Ansættelse af grønlandsk arbejdskraft gennem Arctic Base Supply og Cairn, samt en række indirekte jobs vedrørende service for havnen, affaldshåndtering, infrastruktur og i servicesektoren
Bæring af Nunaoil (ca. 276 mio. kr.)
Uddannelse, hvor Cairn har afsat midler til engelskkurser til udmøntning i 1. kvartal 2011 via Sprogcentret i Sisimiut, samt træning af fire Air Greenland piloter. Fortsat uddannelse af Råstofdirektoratet og Nunaoils ansatte samt Beredskabsudstyr til brug ved et oliespild. Estimeret udgifter er ca. 28 mio. kr.
Videnskabelige undersøgelser i samarbejde med DMU og OMl, herunder revidering af følsomhedsatlas og en undersøgelse af undervandsstøj i forbindelse med gennemførelse af et boreprogram (sidstnævnte blev finansieret i samarbejde med Råstofdirektoratet)

En foreløbig samlet opgørelse over Cairn Energys boreprogram i 2010 giver resultatet som fremgår af nedenstående tabel. Cairn Energy indgik, som allerede nævnt, som de første i Grønlands historie en Impact Benefit Agreement. Aftalen blev indgået med landsstyret og de tre kommuner Qaasuitsup, Qeqqata og Sermersooq.

En del af bidragene under kompetenceløft og de videnskabelige studier indgik i denne aftale.

Grønlandske virksomheder fik ordrer for ca. 150 mio. kr. i løbet af sæsonen. Herudover var afledte økonomiske effekter såsom underleverandørers køb hos grønlandske virksomheder og dermed bibeholdelse af grønlandske arbejdspladser, skatteindtægter med videre.

Cairn Energys boreprogram, 2010
Samlet beløb anvendt af Caim i forbindelse med boreprogrammet på at udvikle det nationale olieselskab (Nunaoil AJS) til et selvstændigt olieselskab	276 mio. kr. i 2010
Kompetenceløft mv.	28,0 mio. kr. i 2010
Videnskabelige studier	15,5 mio. kr. i 2010
Værdi af leverancer fra grønlandske virksomheder	150 mio. kr. i 2010
Foreløbig opgørelse over A-skatter for udenlandske medarbejdere	Mindst 53 mio. kr. i 2010

Caim Energy's samlede opgørelse for boreprogrammet 2010. Figuren viser fordelingen af midler på en række tilgodesete områder i Grønland.

Hvis aluminiumsprojektet i Maniitsoq bliver en realitet, ville der ligeledes blive søgt indgået en IBA-aftale med Alcoa. Og hvis det bliver tilfældet, ville det uden tvivl blive en omfattende aftale, der vil være en gevinst for samfundet.

Andre relevante ordninger er PKU/AMA-puljerne, der er med til at forbedre både de ufaglærte/faglærtes kompetencer. Kurserne udbydes af de grønlandske brancheskoler, og er efteruddannelse, hvis mål det er at forbedre og udvikle kursisternes kompetencer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. PKU-kurserne retter sig fortrinsvis mod ufaglærte, hvorimod faglærte kan få tilsvarende kurser finansieret af AMA-midlerne, som ligger under Departementet for Uddannelser (liN). Kurserne er gratis og kan benyttes af både ledige og folk i arbejde.

Det var et udpluk af relevante opkvalificeringskurser og efteruddannelse, der er målrettet den gruppe af ufaglærte og arbejdsløse,

Landsstyret er af den klare opfattelse, at et fokus på at få efteruddannet og opkvalificeret personer er vejen frem i relation til at få de hjemmehørende i højere grad til at besætte stillingerne frem for udenlandsk arbejdskraft.

Ad. 3) Landsstyret har ikke konkrete planer om en decideret opstramning, men har iværksat en ny procedure for masseansøgninger af arbejds- og opholdstilladelser ifm. storskalaprojekter.

Det har været relevant, da det må formodes, at der indenfor en overskuelig periode kan blive iværksat indtil flere storskala-projekter. I den forbindelse vil behovet for arbejdskraft være så stor, at vi, i det mindste midlertidigt og under anlægsfaserne, vil være nødt til at hente medarbejdere fra udlandet.

Inden de udenlandske medarbejdere kan begynde et arbejde i Grønland, skal de forinden have søgt om en arbejds- og opholdstilladelse ved Udlændingeservice. Det kan være en langstrakt proces for alle parter. For at minimere sagsbehandlingstiden ved et storskalaprojekt, er det nu udarbejdet en procedure, så en arbejdsgiver kan få behandlet alle sine udenlandske medarbejdere på en gang, en form for masseansøgning. Den eksisterende procedure vil blive nærmere evalueret i den kommende tid.

Selvom den administrative smidiggørelse vedr. sagsbehandlingen af ovenstående er til fordel for alle parter, vil jeg gerne understrege, at der ikke er foretaget ændringer i selve regelsættet for arbejds-og opholdstilladelser.

2) Hvad er årsagen til at tildelinger af mobilitetsfremmende ydelser er faldende og hvad agter landsstyret at gøre for at gøre optimal brug af midler?"

I spørgsmålet er der to delspørgsmål. Det første delspørgsmål besvares som følgende:

Baggrunden for færre tildelinger af mobilitetsfremmende ydelser er, at konjunkturerne påvirker efterspørgslen efter ydelserne. Når der er en økonomisk krise, falder efterspørgslen efter arbejdskraft, og derfor formindskes brugen af ordningen. Og det modsatte er tilfældet i forbindelse med højkonjunktur. Men i øjeblikket er Grønlands økonomi påvirket af den globale krise, og derfor er mobilitetsfremmende ydelser mindre efterspurgte. En del af puljen er derfor i år afsat til opkvalificering af ledige under tillægsbevillingen "Ekstraordinær indsats for ledige".

Det andet delspørgsmål besvares som følgende:

Landsstyret er på linje med spørgeren i relation til ønsket om at fremme brugen af midlerne i mobilitetsordningen. Af selv samme årsag er mit departement i gang med at undersøge mulighederne for at udvide adgangen til mobilitetsordningen, så flere personer kan komme i betragtning tilordningen. I øjeblikket er mit departement i gang med at udarbejde en ny bekendtgørelse, der forventes iværksat i indeværende år. Intentionen bag den kommende bekendtgørelse er umiddelbart følgende:

Eksempelvis kan fiskeindustrien hente arbejdskraft langs kysten til sæsonarbejde.
Der kan søges om at få tilskud til indkøb af møbler og lign., således at familierne ikke nødvendigvis er nødt til at medbringe al deres indbo, når de kun er ansat i kortere tid.
Der åbnes også for, i mindre grad, at revalidender kan søge om at rejse til en anden by for at deltage i forskellige arbejdsprøvninger i revalideringsperioden.
Når/hvis der åbnes miner vil ordningen også kunne bruges, således at en familie får mulighed at flytte til den nærmeste by/bygd ved minen, så rejseomkostningerne kan holdes på et acceptabelt niveau når minearbejderen holder fri.

Dernæst får Departementet lavet en DVD, der skal oplyse om den mobilitetsfremmende foranstaltning. DVD'en bliver lavet af Inuk Medie AJS. Når DVD'en er færdig, bliver den sendt til KNR, som gerne skulle vise DVD'en som borgeroplysning.

Derudover bliver DVD-en også sendt til alle arbejdsmarkedskontorer, GA, SIK, NUSUKA, KANUKOKA og andre mulige interessenter, f.eks. Bjergværksskolen Sisimiut, Råstofdirektoratet, mineindustriens kontaktpersoner her i landet etc.

4) Hvad har landsstyret af planer som kan sikre et tættere samarbejde mellem Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked samt Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling -med henblik på at sikre bedre arbejdsgange omkring de mest udsatte grupper af ledige?

Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked har allerede i dag et godt samarbejde med Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Det sker via den Ekstraordinære Indsats for ledige, der lige er blevet godkendt i finansudvalget. Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling er inddraget i arbejdet med at skabe en ny visiteringsmodel, som kan give borgeren adgang til rette indsats i forhold til hans eller hendes situation. Et sådant system vil forbedre vores overblik over for den arbejdskraftreserve, som landet har blandt ledige. Dernæst vil det gøre det muligt at tilrettelægge indsatser, der er tilpasset de forskellige grupper.

Kort fortalt om den ekstraordinære beskæftigelsesindsats: den er rettet mod opkvalificering indenfor mineral-og oliesektoren, samt efteruddannelse generelt skal ses som et ønske om at sikre flest mulige grønlandsk beskæftigede i jobbene her i landet.

Derudover foregår der et samarbejde mellem departementerne i forbindelse med tilsynsbesøg, således at vi i fællesskab kan fremkomme med ensartede budskaber til de kommunale sagsbehandlere, så de kan målrette de sociale ydelser til modtagerne. Det kunne eksempelvis være individuelle handlingsplaner indenfor revalideringsområdet, der forebygger mod for tidlig førtidspensionering. Et andet eksempel er den gruppe, der har fået tildelt førtidspension, men har mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet via revalideringsforordningen.

Jeg håber, at spørgsmålene er fyldestgørende besvaret.

Læs også

Langsigtet strategi for den udefrakommende arbejdskraft
§ 37 spørgsmål vedrørende olivinminen i Seqi