Indsigt: Landsstyret vil til bunds i fattigdomsproblematikken

Landsstyret vil til bunds i fattigdomsproblematikken

Den omfattende presseomtale i de seneste dage er blandt andet forårsaget af nyhedshistorier om, at Grønland er blevet placeret på en UNICEF liste over lande, der ikke overholder FN’s Børnekonvention. En sådan liste eksisterer ikke, og UNICEF Danmark har da også udsendt et dementi på sin hjemmeside, der afviser historien.

Fredag d. 6. februar 2009
Naja Petersen, Medlem af Landstinget for Atassut
Emnekreds: Børns vilkår, Samfundsforhold, Socialt ansvar.

Indholdsfortegnelse:
Landsstyret er bevidst om problemerne
Initiativer på børneområdet
Særlig indsats fortsætter
Barnets tarv i fokus
Evaluering af indsatserne
Handling her og nu


Landsstyret er bevidst om problemerne
Landsstyret vil ikke acceptere, at børn i Grønland sulter eller på anden måde mangler omsorg. Landsstyret er bevidst om problemerne på området og tager dem meget alvorligt. Derfor har Børneområdet i en lang årrække haft høj prioritet i Landstyrets arbejde. Både før og efter MIPI i 2007 fremkom med deres rapport om børns levevilkår, har Landsstyret iværksat en lang række tiltag med henblik på at forbedre børns levevilkår både på kort og lang sigt. Nu har Landsstyret intensiveret indsatsen på børneområdet med at nedsætte flere arbejdsgrupper bestående af interessegrupper, organisationer og embedsmænd. Disse skal granske fattigdomsproblematikken i Grønland og komme med bud på hvordan de forskellige indsatser kan forstærkes og koordineres.

Som følge deraf har vi i Landsstyret en begrundet tro på, at børns levevilkår har flyttet sig i positiv retning, og at der i de kommende år vil ske yderligere forbedringer.

Den omfattende presseomtale i de seneste dage er blandt andet forårsaget af nyhedshistorier om, at Grønland er blevet placeret på en UNICEF liste over lande, der ikke overholder FN’s Børnekonvention. En sådan liste eksisterer ikke, og UNICEF Danmark har da også udsendt et dementi på sin hjemmeside, der afviser historien.

Tværtimod skal det understreges at Landstyret bestræber sig på at integrere konventionens bestemmelser i alle initiativer på børneområdet.

Initiativer på børneområdet
En grundforudsætning for, at vores børn kan opleve en tryg og omsorgsfuld barndom, er, at børnefamilierne har økonomiske muligheder for at kunne dække børnenes basale behov. For at styrke børnefamiliernes økonomiske vilkår har Landsstyret derfor hævet børnetilskuddet, underholdsbidraget, plejevederlaget og lomme-/tøjpengene mærkbart. Børnetillægget til alderspensionister, førtidspensionister og studerende har ligeledes fået et betragteligt løft, og børnefamilierne er endvidere i udpræget grad tilgodeset i boligsikringsordningen.

Som det fremgår, har børnefamilier med knappe ressourcer således fået en anseelig økonomisk håndsrækning i de senere år. I Landsstyret ser vi derfor positivt frem mod de kommende evalueringer på børneområdet, der forhåbentlig vil vise, at vores børn har fået en bedre tilværelse.

Særlig indsats fortsætter
Det økonomiske tilskud til børnefamilierne er led i en flerstrenget strategi på familie – og børneområdet. For det er vigtigt at holde sig for øje, at en målrettet indsats til at forbedre børnefamiliernes vilkår ikke kan anskues ud fra en isoleret økonomisk betragtning. Med hensyn til børn, der går sultne i seng, kan problemet eksempelvis også skyldes omsorgssvigt, alkoholmisbrug og andre sociale problemer.

Derfor har Landsstyret bevilget godt og vel 25 mio. kr. i 2008 og 2009 til programmet ”Særlig indsats” med henblik på at styrke den brede indsats rettet mod familier med personlige og sociale problemer. Programmet, der har kørt siden 2006, omfatter: kurser, oplysningskampagner og støtte til familiecentre, familiehøjskoler og den telefoniske familierådgivning. Desuden yder vi hvert år store tilskud til landets krisecentre, væresteder og lignende sociale indretninger.

Barnets tarv i fokus
Også på offentlig hjælp-området er der taget skridt til at forebygge omsorgssvigt af børn. Offentlig hjælp er den primære hjælpeforanstaltning til borgere, der oplever økonomiske problemer i kortere eller længere perioder pga. arbejdsløshed, sygdom o.l. Ydelsen går til at dække familiers faste udgifter, herunder husleje m.m. samt udgifter til tøj og mad.

I den seneste forordning om offentlig hjælp er det som noget nyt fremhævet, at kommunen i sin vurdering altid skal sørge for, at børns behov bliver tilgodeset. Endvidere er det understreget, at kommunen kan udbetale hjælpen i rater eller i naturalier, når forældrene ikke formår at tage ordentlig hånd om deres børn. Det er således understreget, at barnets tarv er et centralt element i forbindelse med offentlig hjælp, og det er Landstyrets forventning, at kommunerne efterlever bestemmelserne i forordningen.

Evaluering af indsatserne
I denne tid er Landsstyret i færd med at foretage omfattende evalueringer af indsatserne på børneområdet. Vi har modtaget flere positive tilbagemeldinger på de tiltag, vi har iværksat, og ser frem til at kunne sortere og målrette indsatserne endnu bedre i fremtiden.

For yderligere at støtte op om børn og familiers levevilkår, har Landsstyret nedsat en embedsmands arbejdsgruppe, der skal undersøge fattigdomsproblematikken til bunds og komme med forslag til nye initiativer. Der ud over bliver der også dannet en arbejdsgruppe på tværs af relaterede foreninger og organisationer, som også skal understøtte det intensiverede indsats.

Med henblik på at understøtte arbejdsgruppernes forudsætninger for at levere bæredygtige forslag, har Landsstyret ladet udarbejde to store undersøgelser om børns trivsel og børns sundhed. Vi står således med et godt grundmateriale, der i de kommende år vil udmønte sig i flere konkrete initiativer.

Handling her og nu
I sidste uge holdt Landstyreformand, Hans Enoksen samt KANUKOKA og borgmestrene i de fire nye storkommuner et møde, hvor man aftalte, at man med omgående virkning vil sætte initiativer i gang til at sikre, at børn i Grønland får den kost, de har brug for. Samtidig blev det understreget, at børns behov altid skal sættes i centrum og at lovgivningen på børne – og ungeområdet fremhæver dette princip.

Landsstyret vil kontinuerligt udvikle og styrke indsatserne på familieområdet. Som det fremgår af nærværende kronik, er vi godt i gang, og flere konkrete initiativer er på vej.

/Kilde: Nanoq.gl