Indsigt: Børn i Grønland

Børn i Grønland

I foråret 2007 bestilte det Grønlandske Landsstyre en undersøgelse af 0-14-årige børns og deres familiers trivsel. Ønsket var at få et bedre overblik med informationer om børns og familiers generelle trivsel, samt informationer om forekomst af omsorgssvigt.

Undersøgelsens resultater kan helt kort formuleres i tre punkter:

1. De fleste børn i Grønland i alderen 0-14 år har et almindeligt godt og velfungerende liv.

2. Et mindretal har alvorlige vanskeligheder. Der er tale om børn, der bliver drillet, er uden for kammeratskabet eller hverken er glade for livet eller for skolen. Der er børn med trivselsproblemer, børn, der udsættes for seksuelle overgreb, forældre med alkoholproblemer, mødre, der udsættes for fysisk mishandling, og forældre med få økonomiske, sociale og personlige ressourcer.

3. Mindretallet er stort, det er omkring en tredjedel af børnene.

Onsdag d. 25. februar 2009
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd  
Emnekreds: Børns vilkår, Socialt ansvar.

Indholdsfortegnelse:
Resumé: Børn i Grønland. En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel
Resultater i tre punkter
Det almindelige gode liv
Brudte parforhold
Vanskeligheder med skolegangen
Trivsel
Omsorgssvigt
Hjælp fra socialforvaltningen
Familiernes ressourcer
Resultater i forskellige dele af Grønland


Resumé: Børn i Grønland. En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel
I foråret 2007 bestilte det Grønlandske Landsstyre en undersøgelse af 0-14-årige børns og deres familiers trivsel. Ønsket var at få et bedre overblik med informationer om børns og familiers generelle trivsel, samt informationer om forekomst af omsorgssvigt.

Du kan læse hele undersøgelsen her: Børn i Grønland

Undersøgelsen er gennemført i 2007-2008. Det er en kvantitativ interviewundersøgelse, hvor interviewene er gennemført af grønlandske interviewere via telefon (efter et struktureret interviewskema). Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Departementet for Familie og Sundhed (Nuuk) og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (København). SFI har været ansvarlig for den forskningsmæssige tilrettelæggelse og gennemførelse, mens Departementet for Familie og Sundhed har været ansvarlig for dataindsamlingen.

Grønlands Statistik foretog et tilfældigt udtræk af 0-14-årige børn fra hele Grønland. Der blev trukket 1.288 børn med bopæl i Grønland. 1.160 børn indgik i undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 90. Flertallet af børnene var så små, at de ikke kunne deltage i et interview via telefon, da børn skal være mindst 11 år, før det er forsvarligt at interviewe dem i en kvantitativ undersøgelse. Interviewene blev derfor gennemført med børnenes mødre (i enkelte tilfælde fædre eller plejemødre/fædre). 84 pct. af de interviewede bor i byer, mens 16 pct. bor i bygder. Resultaterne må betragtes som dækkende for forholdene i hele Grønland.

Resultater i tre punkter
Undersøgelsens resultater kan helt kort formuleres i tre punkter:
De fleste børn i Grønland i alderen 0-14 år har et almindeligt godt og velfungerende liv.

Et mindretal har alvorlige vanskeligheder. Der er tale om børn, der bliver drillet, er uden for kammeratskabet eller hverken er glade for livet eller for skolen. Der er børn med trivselsproblemer, børn, der udsættes for seksuelle overgreb, forældre med alkoholproblemer, mødre, der udsættes for fysisk mishandling, og forældre med få økonomiske, sociale og personlige ressourcer.

Mindretallet er stort, det er omkring en tredjedel af børnene.

Det almindelige gode liv
De fleste kvinder er unge, når de får deres første barn. 30 pct. af de interviewede mødre var 18 år eller yngre, og yderligere 30 pct. var 19-21 år ved det første barns fødsel. Tre fjerdedele af børnene har mindst en helsøskende, som de bor sammen med, og halvdelen har mindst en halvsøskende, som de bor sammen med. Omkring halvdelen af de grønlandske familier har således børn, der ikke har de samme to forældre.

90 pct. af børnene har hele livet boet sammen med en eller begge forældre, mens 10 pct. i en periode på mere end tre måneders varighed har boet et andet sted end hos forældrene. Godt en tredjedel af de børn, der ikke har boet sammen med forældrene i hele deres liv, har været anbragt uden for hjemmet af socialforvaltningen.

90 pct. af de interviewede mødre oplyser, at de er grønlandske, 7 pct. mener, at de er både grønlandske og danske, 2 pct. af mødrene svarer, at de er danske, og 1 pct. har en anden etnisk (eller national) baggrund.

38 pct. af børnene blev udelukkende passet af moren og/eller faren i de tre første leveår. Fra 3-års-alderen og frem til skolealderen blev (og bliver) det store flertal af børnene passet i daginstitution. Knap tre fjerdedele af børnene i undersøgelsen er begyndt i skole.

Der er en hel del fælles aktiviteter for børn og forældre. Det mest iøjnefaldende er, at 80 pct. af børnene hver uge deltager i madlavningen sammen med deres mor/forældre. Piger er markant oftere end drenge med i det øvrige huslige arbejde. Mange forældre læser højt for deres børn, og endnu flere forældre fortæller myter og sagn.

Børnene er i vid udstrækning med i specifikke grønlandske aktiviteter.Især i mindre byer og bygder er børn i høj grad med i sådanne aktiviteter. Mange børn får således stadigvæk en opdragelse, der involverer den traditionelle grønlandske levevis. Det fremgår desuden, at piger og drenge lige hyppigt deltager i de forskellige aktiviteter.

Brudte parforhold
I alt 63 pct. af børnene lever sammen med begge forældre, mens 9 pct. aldrig har levet sammen med deres far. De resterende 28 pct. af børnene har tidligere levet sammen med deres far, men lever nu enten sammen med deres mor og en ny samlever eller med deres mor uden nogen ny samlever (derudover er der nogle ganske få børn, der lever sammen med deres far, som enten er alene eller har fået en ny samlever).

Barnets mor (far) blev spurgt om, hvad der var grunden til, at parforholdet blev opløst. De mest anvendte begrundelser var: partnerens alkoholproblemer, partnerens brug af hash eller stoffer, og at partneren udøvede fysisk eller psykisk vold. Godt halvdelen af børnene i familierne med brudte parforhold ser fortsat den fraflyttede forælder.

Vanskeligheder med skolegangen
Knap en tredjedel af forældrene peger på, at børnene ikke lærer noget i skolen, ligesom omkring halvdelen af forældrene ikke er helt tilfredse med skolen. Det er specielt forældre i Kujataata Kommunia (Syd), der ikke er tilfredse med skolen.

Trivsel
Målt på forskellige indikatorer findes det, at 15 pct. af pigerne og 24 pct. af drengene har trivselsproblemer. Samtidig fremgår det, at en stor del af børnene har problemer i deres relationer til jævnaldrende.

Omsorgssvigt
Mødrene til 5 pct. af børnene har kendskab til eller mistanke om, at deres barn har været udsat for seksuelle overgreb. Antallet af børn udsat for seksuelt omsorgssvigt antages dog at være større, idet 35 pct. af mødrene oplyser, at de selv var udsat for seksuelle overgreb, da de var børn.

I alt 14 pct. af de enlige mødre og 7 pct. af de samlevende mødre oplyser, at de selv har et alkoholproblem, mens 15 pct. oplyser, at partneren har alkoholproblemer. Det betyder, at godt 15 pct. af børnene aktuelt lever i en familie med to voksne, hvor moren oplyser, at mindst én af parterne har alkoholproblemer, eller i en familie med en enlig mor med alkoholproblemer. En del forældre har tidligere været i behandling for alkoholproblemer. I alt er der omkring 25 pct. af børnene, der aktuelt lever eller i en periode af deres liv har levet i en familie med alkoholproblemer.

Desuden finder vi, at der er en større andel af de mødre, der har været udsat for seksuelle overgreb som børn, der oplyser, at de har alkoholproblemer.

I alt 6 pct. af mødrene oplyser, at de selv bruger hash, og 12 pct. oplyser, at samleveren bruger hash. I alt er der 13 pct. af børnene, der lever i en familie, hvor en eller begge voksne bruger hash. I nogle tilfælde er det de samme familier som de familier, der har alkoholproblemer.

16 pct. af mødrene oplyser, at de har været udsat for fysisk mishandling fra deres nuværende eller tidligere partner.

Børn i familier med alkoholproblemer har et vanskeligere liv end andre børn. Forældre, der har alkoholproblemer, vil i de perioder ikke være i stand til at give deres børn den omsorg, som andre børn får fra deres forældre. Det betyder, at børnene i vid udstrækning må koncentrere deres energi om alkoholproblemerne og på den måde får mindre overskud til deres egen udvikling.

Hvis forældrene har hashproblemer, kan betydningen for barnet på mange måder være den samme. Der er mindre overskud til, at forælderen tager sig af barnet, og flere opgaver, som det kan være barnets ansvar at tage vare på.

Børn, der oplever, at deres mor bliver mishandlet af sin samlever, har også nogle skræmmende oplevelser. I alle undersøgelser af børn i familier, hvor moren udsættes for fysisk mishandling, finder man, at børnene aldrig taler med nogen om den mishandling, de har overværet. Det betyder, at børnene aldrig får bearbejdet, hvad der er sket, og aldrig får hjælp til at lægge det fra sig.

Hjælp fra socialforvaltningen
I alt 16 pct. af familierne har på et eller andet tidspunkt haft kontakt med socialforvaltningen på grund af vanskeligheder relateret til barnet. Knap halvdelen modtog hjælp i form af samtaler med personale fra socialforvaltningen. Godt halvdelen af de familier, der har fået hjælp, mener, hjælpen var god, mens en tredjedel svarer, at de ikke mener, de har fået hjælp.

Familiernes ressourcer
Med udgangspunkt i udsagnet om, at børns trivsel er forældrenes ansvar, har vi foretaget en opgørelse af familiernes ressourcer med hensyn til økonomi, beskæftigelse, uddannelse, omsorg og socialt netværk. Familiens ressourcer betragtes som et udtryk for familiens muligheder for at tage godt vare på børnenes trivsel.

Familier, der kun har vanskeligheder på højst ét af de nævnte områder, betegnes som familier med stærke ressourcer. Familier med vanskeligheder på to af områderne betegnes som familier med middel ressourcer, og familier med vanskeligheder på tre eller flere af de fem områder betegnes som familier med svage ressourcer.

Vi finder følgende fordeling for de familier, der indgår i undersøgelsen:

  • 62 pct. af familierne har stærke ressourcer.
  • 26 pct. har middel ressourcer.
  • 12 pct. har svage ressourcer

Generelt finder vi, at de beskrevne vanskeligheder følger familiernes ressourcer, sådan at familier med svage ressourcer har en større sandsynlighed for også at have en eller flere af de beskrevne vanskeligheder, end familier med stærke ressourcer har.

Resultater i forskellige dele af Grønland
Resultaterne er markante og peger på, at der er store forskelle mellem de liv, der leves i de forskellige dele af landet.

Det bedste liv for børn leves i Vestgrønland (dvs. Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk og Paamiut). Her er der en stor andel familier med gode økonomiske, sociale og personlige ressourcer (i alt 68 pct.), ligesom der er relativt færre seksuelle overgreb, færre forældre med alkoholproblemer, færre familier, hvor moren bliver udsat for fysisk mishandling fra sin samlever, og færre børn med en dårlig trivsel. Alligevel er der omkring en fjerdedel af børnene, der tilhører mindretallet med alvorlige vanskeligheder.

Livsvilkårene er også gode i størstedelen af Sydgrønland (dvs. Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik). Faktisk er det den del af landet, hvor der er den største andel familier med gode økonomiske, sociale og personlige ressourcer (i alt 73 pct.), ligesom det er den del af landet, hvor der er færrest seksuelle overgreb. Dog er der en del alkoholproblemer og mange problemer i forbindelse med skolegangen. Det er den del af landet, hvor der er flest børn med en dårlig trivsel.

Området omkring Diskobugten (dvs. Qeqertarsuaq, Ilulissat, Qasigiannguit, Aasiaat og Kangaatsiaq) har også mange familier med gode økonomiske, sociale og personlige ressourcer (i alt 61 pct.). Området er den del af Grønland, hvor der er registret den største andel af seksuelle overgreb, cirka halvdelen af de interviewede voksne kvinder oplyser, at de har været udsat for seksuelle overgreb som børn. Der er mange alkoholproblemer og mange børn med en dårlig trivsel.

Nordgrønland har færre familier med gode økonomiske, sociale og personlige ressourcer (i alt 49 pct.). Der er flere seksuelle overgreb end i de øvrige dele af landet, bortset fra området omkring Diskobugten. Der er en hel del alkoholproblemer og en hel del børn med dårlig trivsel.

Østgrønland er den del af landet, der har markant færrest familier med gode økonomiske, sociale og personlige ressourcer (i alt 36 pct.). Der er mange alkoholproblemer, og det er den del af landet, hvor der er den største andel kvinder, der bliver udsat for fysisk mishandling fra deres samlever. Samtidig er det en af de dele af landet, hvor der er relativt færrest seksuelle overgreb, men dog stadigvæk mange, da knap en tredjedel af de voksne kvinder oplyser, at de har været udsat for seksuelle overgreb som børn.

De resumerede resultater er gennemgået i detaljer i rapportens forskellige kapitler. Hvert kapitel slutter med en kort opsummering af resultaterne, en gennemgang af problemerne, en drøftelse af mulighederne for at modvirke problemerne og en liste med anbefalinger. Anbefalingerne er bredt formuleret og skal læses som et oplæg til videre debat og beslutning i kvalificerede fora. Nogle anbefalinger kan realiseres relativt nemt, mens andre vil kræve en længere planlægning og debat. Samlet anbefaler vi, at forholdene drøftes seriøst, og at der lægges en langsigtet strategi, som følges op og om nødvendigt revideres gennem de nærmeste år, samt at resultaterne af igangsatte indsatser følges og evalueres.

På baggrund af undersøgelsen anbefaler vi følgende:

  • Inddrag undersøgelsens resultater i arbejdet med Atuarfitsialak (’Den gode skole’).
    Styrk såvel faglærte som ufaglærte læreres viden om, hvilke forhold der bør føre til specialundervisning eller særlig støtte.
  • Etabler basisviden på alle skoler, så børn med ordblindhed kan hjælpes.
  • Igangsæt udvikling af særlige læringskurser for eleverne, så de får større viden om, hvordan man lærer noget, og en oplevelse af, at læring kan lykkes.
  • Undersøg mere præcist, hvordan forældrene begrunder ikke at være tilfredse med skolen.
  • Undersøg, hvorfor specielt forældrene i Kujataata Kommunia ikke er tilfredse med skolen.
  • Vær opmærksom på, at 15 pct. af pigerne og 25 pct. af drengene har trivselsproblemer. Få en tydeligere karakteristik af trivselsproblemerne, og iværksæt tiltag, der kan forbedre trivslen.
  • Lad evt. grupper af elever sammen med en ansvarlig voksen mødes og tale om trivselsproblemerne (gerne ud fra undersøgelsens oplysninger) og drøfte modeller for, hvordan problemerne kan mindskes.
  • Lav evt. sommerferiekurser, hvor børnene lærer at tale sammen om problemer og vanskeligheder, så der bliver færre børn, som drilles.
  • Igangsæt nye initiativer for at sikre, at børn får bedre kvalitet i deres relationer til jævnaldrende, dvs. at de lærer at løse konflikter og at tolerere forskelligheder.
  • Igangsæt et flerårigt arbejde med holdningsbearbejdning i forbindelse med seksuelle overgreb, således at befolkningen bliver klar over, at seksuelle overgreb er skadelige for børn, samt at det er forbudt ifølge grønlandsk lov.
  • Fortsæt med at give tilbud om behandling for alkoholproblemer, herunder gerne nye (og eventuelt flere forskellige) tilbud.
  • Inddrag i et vist omfang børn i faser af behandlingsforløbet i forbindelse med alkoholproblemer, så deres vanskeligheder også bliver synlige.
  • Få tydeliggjort børnenes opvækstvilkår i familier med alkoholproblemer.
  • Tydeliggør sammenhængen mellem alkoholproblemer og fysisk mishandling og tydeliggør, at det er ulovligt at mishandle et andet menneske.
  • Igangsæt et langsigtet arbejde med henblik på at tydeliggøre, hvilken indsats der kan forventes gennemført over for familier, hvor der er risiko for omsorgssvigt af børnene.
  • Igangsæt specifik uddannelse, og sørg for supervision til de ansatte på socialforvaltningerne, så de bliver bedre til at vide, hvordan de skal handle, når der er risiko for, at børn er udsat for omsorgssvigt.
  • Vær opmærksom på de store forskelle, der er i levekårene i forskellige dele af landet. Og vær opmærksom på, at det eventuelt vil være relevant med forskellige tiltag i forskellige dele af landet, hvis man skal sikre en god udvikling.


Kilde: SFI