Indsigt: Demokraternes bud på en børnepakke – naturligvis fuldt finansieret

Demokraternes bud på en børnepakke – naturligvis fuldt finansieret

MIPI – vores eget videnscenter om Børn og Unge – har i rapporter dokumenteret, at det langt fra er alle børn og unge i vort land, der har det trygt og godt. Det er endda kommet så vidt, at omkring hvert sjette barn til tider må gå sulten i seng.
FN’s humanitære børneorganisation UNICEF har i januar 2009 kritiseret Grønland for ikke at overholde FN’s Børnekonvention.
Demokraterne mener, at disse ting burde have fået Landsstyret til at reagere med en omfattende indsats. Det har desværre ikke været tilfældet. Det samlede Landsstyre har været komplet handlingslammet, og tror tilsyneladende, at det hele vil gå over, hvis der bliver nedsat en arbejdsgruppe og afholdt et seminar.
Sådan er virkeligheden bare ikke.

Mandag d. 9. marts 2009
Demokraterne  
Emnekreds: Børns vilkår, Politik, Socialt ansvar.

Indholdsfortegnelse:
Sådan er virkeligheden bare ikke
Vedr. punkt 1 – gratis skolemad
Vedr. punkt 2 – ressourcepersoner
Vedr. punkt 3 – børneombudsmand
Vedr. punkt 4 – væresteder
Finansiering


Sådan er virkeligheden bare ikke
MIPI – vores eget videnscenter om Børn og Unge – har i rapporter dokumenteret, at det langt fra er alle børn og unge i vort land, der har det trygt og godt. Det er endda kommet så vidt, at omkring hvert sjette barn til tider må gå sulten i seng.

FN’s humanitære børneorganisation UNICEF har i januar 2009 kritiseret Grønland for ikke at overholde FN’s Børnekonvention.

Demokraterne mener, at disse ting burde have fået Landsstyret til at reagere med en omfattende indsats. Det har desværre ikke været tilfældet. Det samlede Landsstyre har været komplet handlingslammet, og tror tilsyneladende, at det hele vil gå over, hvis der bliver nedsat en arbejdsgruppe og afholdt et seminar.

Sådan er virkeligheden bare ikke. Børnefattigdom kræver handling med det samme og derfor ser Demokraterne sig nu nødsaget til at gå forrest i denne kamp. På den baggrund fremlægger vi hermed en handlingsplan, der er fuldt finansieret, så vi kan komme i gang med at hjælpe børnene og deres familier med det samme.

  1. En gratis skolemadsordning for alle skal med det samme indføres på samtlige folkeskoler.
  2. Ressourcepersoner på folkeskolerne til hurtigere identificering og hjælp til de udsatte børn og unge.
  3. Oprettelse af en børneombudsmandsinstitution
  4. Mindst et værested for børn og unge pr. by, så de altid kan søge trygge rammer, hvor der også kan være mulighed for et lille måltid. Dette meget gerne i samarbejde med UNICEF, Red Barnet eller lignende organisationer.


Vedr. punkt 1 – gratis skolemad
Hvis det påregnes, at udgifter til bespisning af en enkelt elev om dagen er cirka 15 kroner, så vil den samlede udgift være på cirka 36 millioner kroner om året.

Demokraterne ønsker, at en skolemadsordning finansieres 100 procent af Hjemmestyret, og at børn i alle kommuner herigennem stilles lige.

Forudsætningen for at man kan have en god, lærerig og givende skolegang er, at de basale behov hos et barn bliver tilfredsstillet. Således er det vigtigt, at barnet lever i et trygt og omsorgsfuldt hjem, og at barnet møder i skolen mæt - ligesom det i løbet af skoledagen skal indtage mindst et måltid.

Det er desværre et faktum, at ikke alle børn lever i et trygt og omsorgsfuldt hjem, hvor der altid er mad i køleskabet. Det er desværre heller ikke alle børn, der møder i skole mætte og med en god og ernæringsrigtig madpakke.

Såfremt man vælger at lade ernæringseksperter sammensætte kosten af blandt andet sund grønlandsk mad, vil børnene lære at sætte pris herpå, hvilket naturligvis vil få en positiv effekt på deres madvaner i deres voksenliv. Dette vil også være i overensstemmelse med folkesundhedsprogrammet, der blev vedtaget af Landstinget på Efterårssamlingen 2006.

For at begrænse udgifterne bør det undersøges, hvor det kan betale sig, at skolemadsordning udbydes i offentlig licitation til private virksomheder, og hvor det vil være mere rentabelt at ansætte køkkenpersonale på skolerne.

©an
Vedr. punkt 2 – ressourcepersoner
Børn kan have mange problemer. Nogle har problemer med forældre, andre bliver mobbet og atter andre har problemer med deres lærere. Fælles for problemerne er, at det kan være lidt svært at tale om. Selv børn fra velfungerende hjem kan i månedsvis skjule, at de bliver mobbet i skolen.

Børns trivsel skal have absolut førsteprioritet i vort samfund. En tryg og velfungerende barndom er alfa og omega for en god uddannelse og et godt liv. Derfor er det vigtigt, at vi giver vore børn alle muligheder for at komme af med problemerne, inden de for evigt sætter sig som uudslettelige spor på sjælen.

Demokraterne ser det som en god idé, at Hjemmestyret ansatte et antal ressourcepersoner i hver by. Antallet kan variere fra by til by alt efter byens størrelse. Disse ressourcepersoners opgave skal være at opholde sig på byens skoler i bestemte tidsrum, hvor børn kan henvende sig for at tale om deres problemer samt blive rådgivet om, hvad de kan gøre.

En af arbejdsopgaverne for ressourcepersonerne skal endvidere være med faste intervaller at besøge skolerne i bygderne således, at også disse børn kan få rådgivning og en at tale om problemer med.

Det vil naturligvis være optimalt, at ressourcepersonerne har en uddannelse som socialrådgiver eller lignende. Ressourcepersonerne skal naturligvis være underlagt tavshedspligt.

Det er vores vurdering, at der skal ansættes tre ressourcepersoner i Nuuk, to i Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq og en i alle andre byer. Det giver i alt 23 ressourcepersoner.

Med løn, administrationudgifter, rejseudgifter med mere estimerer vi den årlige udgift til at være 8 millioner kroner.

Vedr. punkt 3 – børneombudsmand
Befolkningen såvel som landspolitikkerne taler med store ord om børns og unges vilkår, ikke mindst om omsorgssvigtede børn. Problemets omfang er blevet så stort, at mange efterhånden kan være i tvivl om, hvor man skal starte.

Som det er nu får offentligheden indtryk af et Landsstyre, der ikke ved hvordan de skal gribe problemerne an og det lader umiddelbart ikke til at være tilstrækkeligt system i administration og tilsyn med området. Der bliver igangsat undersøgelser, temadage og skrevet rapporter uden at det skaber overblik og uden at der bliver gjort noget synligt ved de grundlæggende problemer, der vokser dag for dag.

Derfor kunne en børneombudsmand være et vigtigt skridt fra ord til handling.

En børneombudsmands vigtigste opgaver kunne være, at være et bindeled mellem borgerne og Landsstyret. Med andre ord bør en børneombudsmand have direkte kontakt til Landsstyret, borgerne, kommunerne og institutionerne. På den måde kunne børneombudsmanden følge med i børns og unges vilkår, indsamle tilgængelig viden, rådgive Landsstyret om iagttagede mangler og mulige forbedringer på området, samt frem for alt være en debatskabende fortaler for børnene, de unge og deres familier.

Det er ikke hensigten, at børneombudsmanden skal føre egentlig tilsyn eller have dertil relaterede beføjelser, f.eks. at behandle klager eller træffe administrative afgørelser, da dette nemt ville komme til at komplicere den bestående administrative struktur. I stedet bør børneombudsmanden samle op på såvel de administrative afgørelser, den offentlige debat og egne iagttagelser fra henvendelser og kontakter med borgere og institutioner. Erfaringerne herfra bør viderebringes til Landstyremedlemmet for Familier både løbende og i form af en årlig skriftlig beretning om børns og unges vilkår her i landet.

Landsstyret ville naturligvis ikke være bundet af børneombudsmandens vurderinger og forslag, men kunne anvende disse som et vigtigt bidrag og udgangspunkt for landsstyreområdets indsats og prioritering på børne- og ungeområdet.

For at børneombudsmanden kan løse sine opgaver efter hensigten, bør der udpeges en dobbeltsproget person, som efter sin uddannelse og erfaring har indsigt i socialfaglige og administrative forhold fra børne- og ungeområdet her i landet. Udpegningen bør foretages af Landsstyremedlemmet for Familier, dog efter samråd og i forståelse med de relevante faglige organisationer på området, så som PIP, PPK og IMAK. Børneombudsmanden bør sikres en vis uafhængig stilling i forhold til Landsstyret for at sikre troværdigheden.

Landsstyret og ikke mindst borgerne vil få stor fordel af sådan en børneombudsmands-institution, og dens oprettelse ville sende et umisforståeligt signal om det kommende selvstyres vilje til at fokusere kritisk og løsningsorienteret på vilkårene for den generation, der udgør grundlaget for landets fremtid.

Demokraterne vurderer, at en børneombudsmandsinstitution med tilhørende sekretariat vil koste omkring tre millioner kroner om året.

Vedr. punkt 4 – væresteder
Allerede i dag findes der væresteder for børn og unge, der bliver drevet i samarbejde med Red Barnet. I Qaanaaq er der Sirius Ihaariaq, i Nuuk er der Mælkebøtten og i løbet af 2009 åbner der er værested i Upernavik.

Demokraterne vil udbrede disse steder til hver eneste by i Grønland. Vi er klar til at afsætte 2 millioner kroner pr. værested til formålet, hvilket betyder en udgift for det kommende selvstyre på 36 millioner kroner. I nogle byer vil udgiften blive mindre og i nogle vil den blive større. Derudover vil det kommende selvstyre uden tvivl kunne søge penge i diverse fonde samt hos velgørende institutioner. Alligevel vil Demokraterne sørge for tilstrækkelig finansiering af værestederne, så der ikke kommer negative overraskelser.

Værestederne skal være børnenes åndehul. Her skal de kunne lege, læse, snakke eller bare sidde i fred. Derudover skal de have mulighed for at få noget at spise, hvis det er det, der er behov for. Værestederne er tænkt som et dag- og aftentilbud og skal derfor ikke have natåbent.

Finansiering
Som det fremgår, så kommer Demokraternes børnepakke til at koste Landskassen 83 millioner kroner om året. Vi har valgt at overfinansiere børnepakken. I alt har vi derfor fundet besparelser for 85 millioner kroner i Finansloven for 2009. Børnepakken skal finansieres på følgende vis:

Hovedkonto 24.06.11, Børneopsparing: 18.300.000 kr.
Hovedkonto 51.02.03, indhandlingstilskud: 13.000.000 kr.
Hovedkonto 10.01.19 Selvstyrekontoret: 2.900.000 kr.
Hovedkonto 21.01.07, ICC: 3.000.000 kr.
Hovedkonto 40.14.18, KNR: 10.000.000 kr.
Hovedkonto 73.01.05 TV og radiodistribution: 6.400.000 kr.
Hovedkonto 64.10.25, aluminiumsprojekt: 12.400.000 kr.
Hovedkonto 87 72 22, Boligprogram for bygder og yderdistrikter: 15.000.000 kr.
Hovedkonto 64 10 17, Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turisme 4.000.000 kr.
I alt: 85 millioner kr.