Indsigt: Skal FN’s Børnekonvention overholdes i Grønland?

Skal FN’s Børnekonvention overholdes i Grønland?

Jeg synes, at det ville have klædt Siumut, dersom de havde sørget for, at landets børn voksede op i ly af overholdelsen af FN’s Børnekonvention. Men man vil tilsyneladende hellere symptombehandle end søge at forebygge, at der opstår problemer på det sociale område.

Torsdag d. 7. maj 2009
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Emnekreds: Børns vilkår, Landstingvalg juni 2009, Socialt ansvar.

Vil vi forebygge sociale problemer eller fortsætte med at forbruge flere og flere midler til symptombehandling?

Lars Emil Johansen (LEJ) holdt for nylig en tale i Folkestinget, der var inspireret af debatten omkring den manglende løsning af sociale problemer i Grønland samt rumlen med initiativer til at skære i bloktilskuddet fra Danmark.

Hvis man spørger om FN’s Børnekonvention skal overholdes i Grønland kan, om ikke andre, så i hvert fald Lars Emil Johansen (LEJ) svare bekræftende på dette. LEJ startede nemlig talen i Folketinget med at slå fast, at det er hans overbevisning, at konventioner og aftaler skal overholdes og dette gælder også FN’s Børnekonvention. Den skal overholdes i Grønland.

LEJ kom ikke med en vurdering af, om Børnekonventionen blev overholdt i Grønland, men pointerede, at Grønland er et af de få lande - om ikke det eneste i verden - hvor børnekonventionen er gjort til en lov. Forstået på den måde, at eleverne i folkeskolen skal undervises i indholdet af Børnekonventionen.

Når Hjemmestyret nu i 30 år ikke har formået at føre Grønland frem til, at FN’s børnekonvention blev overholdt, er det vel positivt, at folkeskoleeleverne kan blive undervist i hvilke rettigheder og muligheder, de ikke opnår. Eksempelvis kan de undervises i retten til beskyttelse mod mishandling og seksuel udnyttelse samtidig med, at de så kan få at vide, hvordan det står til med overholdelsen af denne del af konventionen – er der ikke noget med, at ca. hver 3. pige ikke lige når at få glæde af denne del af konvention?

Eleverne kan også oplyses om retten til undervisning og adgang til information, hvis der ellers er mulighed for det - for er der ikke noget med, at der mangler lærere og gode skoler?

De kan også blive oplyst om, at de har ret til en tilfredsstillende levestandard. Nogle af dem må formodes at undre sig en del, når de tænker på, hvor ofte de må gå sultne i seng.

Desværre er det nok ikke alle handikappede børn, der kan komme i skolen og blive oplyst, om at de har ret til at leve et indholdsrigt og aktivt liv.

Jeg synes, at det ville have klædt Siumut, dersom de havde sørget for, at landets børn voksede op i ly af overholdelsen af FN’s Børnekonvention. Men man vil tilsyneladende hellere symptombehandle end søge at forebygge, at der opstår problemer på det sociale område.

LEJ pointerer, at en effektiv indsats for at forbedre børns vilkår hænger sammen med en effektiv indsats for behandlingen af alkoholisme og en effektiv kontrol af hash til Grønland.

LEJ pointerede også, at udgifterne til den sociale indsats var steget meget i de 30 år Siumut har været ved magten og nu udgjorde 25% af Hjemmestyrets udgifter og at forskellige former for sociale ydelser i dag udgør omkring 45% af de grønlandske kommunernes samlede budgetter.

Det er store udgifter og disse forventes at stige. Men hvor store udgifter er nødvendige, hvis man fokuserer på, at sociale problemer ikke skal vedligeholdes via sociale ydelser, men skal søges undgået eller løst ved at give borgerne en værdig tilværelse? En tilværelse hvor den enkelte opnår evnen til at yde en indsats, således at vedkommende kan få det nødvendige udkomme til at opretholde en fornuftig og værdig tilværelse for sig selv og sin familie.

Jeg tror, at der ville have været færre sociale problemer, dersom Siumut havde haft det mål, at alle skulle have en værdig tilværelse og at alle skulle have ret til at yde en indsats for sig selv og sin familie.

Jeg vil give LEJ ret i, at der er behov for en storstilet behandlingsindsats indenfor alkohol- og hashmisbrug, men denne indsats skal kombineres med en storstilet indsats indenfor uddannelse, boligbyggeri, erhvervsudvikling mm.

For det må jo nu engang være samfundsmæssigt klogere at sikre, at borgerne ikke søger trøst i alkoholen frem for at skulle afvænne disse fra alkoholen, når skaden er sket – ikke?