Indsigt: Drop skammen

Drop skammen

Et velfærdssamfund beskytter de grupper der er mest udsatte. En gruppe der i dette samfund er meget udsatte er voldsramte kvinder, og det vil klæde samfundet at tage disse kvinders situation mere alvorligt. En del af disse kvinder er rent faktisk i livsfare og alene i det sidste år er indtil flere voldsramte kvinder blevet dræbt af voldelige kærester eller eks-kærester.

Lørdag d. 30. maj 2009
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Landstingvalg juni 2009, Socialt ansvar.

Et velfærdssamfund beskytter de grupper der er mest udsatte. En gruppe der i dette samfund er meget udsatte er voldsramte kvinder, og det vil klæde samfundet at tage disse kvinders situation mere alvorligt. En del af disse kvinder er rent faktisk i livsfare og alene i det sidste år er indtil flere voldsramte kvinder blevet dræbt af voldelige kærester eller eks-kærester. Vold er aldrig et privat anliggende. Det rammer ikke kun parret og eventuelle børn. Det rammer også, de der er familie og venner til parret. Meget ofte bliver også naboer og kollegaer påvirket, ligesom personalet i sundhedsvæsenet, daginstitutioner, skolevæsenet, politiet og socialforvaltningerne også kan blive inddraget. Dermed kan vold i et enkelt parforhold let påvirke 50 personer mere eller mindre voldsomt.

Som samfund er vi ved at rive tabuer ned omkring seksuelle overgreb og alkoholmisbrug. Jeg mener, at vi hurtigst muligt skal gøre det samme omkring vold. Fælles for alkoholmisbrug, seksuelle overgreb og vold er, at de medfører meget skam. Det er flovt at være alkoholiker, det er meget skamfyldt at være seksuelt misbrugt og det samme gælder, hvis man bliver slået. Mange spørger sig selv, om det er deres egen skyld, og mange anklager den voldsramte for at blive i et voldeligt parforhold. Hvis vi skal volden til livs, skal vi starte med at fjerne skammen. Vi skal igen og igen fortælle hinanden, at det ikke er skamfyldt at tale om problemerne i samfundet. Vi skal fortælle hinanden, at det er et udtryk for styrke at søge hjælp og ændre adfærd – og vi skal bakke op omkring de mennesker, der vælger at tale, frem for at forblive tavse og skamfulde. Voldsmænd skal modtage en dom, da det er en strafbar handling at slå et andet menneske. Men de skal også tilbydes hjælp til at fjerne sig fra denne adfærd. Kvinderne skal have mulighed for at bearbejde den angst og skam, der kan æde en op indefra som voldsramt, og børnene i disse parforhold skal have samme mulighed. Også i denne sammenhæng er adgangen til almennyttige boliger en del af løsningen. I dag er alt for mange voldsofre låst fast pga. den håbløse boligsituation. Hvor skal man flygte hen med 2 børn, hvis ikke man har et job der kan tilbyde en bolig? Det mest tragiske ved volden er, at vores nuværende samfundsstrukturer og vilkår er med til at fastholde mennesker i volden. Vi er godt på vej til et mere åbent samfund. Lad os rive voldstabuet ned med det samme. For nogle vil det være et spørgsmål om liv eller død! Vi skal ikke spare på forebyggelse, men fastholde målene i Inuuneritta og udbygge dem.