Indsigt: Afmagt

Afmagt

Men hvad gør vi, hvis vi ikke er gode nok til at spotte folk med psykiske lidelser? Hvad gør vi, hvis de psykisk syge ikke vil have hjælp?

Mandag d. 29. november 2010
Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Emnekreds: Socialt ansvar, Sundhedsvæsenet.

Vi har mange problemer i vort land. De fleste af problemerne er der dog en løsning på. Det er ikke sikkert, at løsningen virker, det kan godt være, at vi vælger en forkert løsningsmodel, men vi sidder alle med fornemmelsen af, at vi har en mulighed for at gøre noget.

Desværre er der også problemer, hvor det virker som om, at det er umuligt at gøre noget – hvor der ikke er nogen mulige løsninger. Hvor der kun er en følelse af afmagt. Sådan har jeg det med psykisk syge.

Vi må starte med at erkende, at vores sundhedssystem ikke er godt nok, hvad angår det psykiatriske område. Men hvad skal vi gøre? Det hjælper kun noget at tilføre flere penge, hvis vi rent faktisk kan tiltrække noget fagligt kvalificeret personale – her tænker jeg især på psykiatere.

Men hvad gør vi, hvis vi ikke er gode nok til at spotte folk med psykiske lidelser? Hvad gør vi, hvis de psykisk syge ikke vil have hjælp? Hvornår må samfundet træde til og tvangsindlægge? Er der overhovedet mulighed herfor lovgivningsmæssigt, og hvem skal i så fald træffe en sådan afgørelse?

Jeg har ikke svarene, og manglen på svar giver mig igen følelsen af afmagt.

Jeg ved, at der findes psykisk syge rundt omkring i landet, som ikke får den hjælp, de bør have, som er en trussel for deres familier, som ødelægger ting, og som er så stor en belastning, at familierne er nødsaget til at melde dem til politiet, selvom det er med blødende hjerte. Politiet har dog svært ved at gøre noget som helst, da der er tale om en psykisk syg.

Jeg ved ikke med Jer, men jeg føler afmagt.

Måske skulle vi kigge på, hvad de gør i andre lande. I England har det vist sig, at højtlæsning af bøger løfter humøret og ligefrem skaber mening med livet for depressive og demente mennesker. På samme måde er det anerkendt, at maling, musik, sang og arkitektur har en positiv effekt på folk ramt af depression, demens og Alzheimers sygdom. Måske skulle vi prøve det samme heroppe. Så gjorde vi da i det mindste noget.

Som skrevet ved jeg ikke, hvad vi skal gøre, men jeg håber, at der er mange, der har lyst til at komme med input i denne vigtige, men oversete debat. Hvad skal vi gøre? Jeg har ikke lyst til at blive ved med at sidde med en følelse af afmagt.

Læs Landsstyret har fokus på det psykiatriske område