Indsigt: Hvor bliver innovationen og drivkraften af?

Hvor bliver innovationen og drivkraften af?

I Grønland forventes forbruget på sociale ydelser at stige til over 2 milliarder i løbet af 2011, herunder afses større summer til offentlig hjælp og i de senere år har der været markant stigning blandt antallet er arbejdssøgende. Qeqqata Kommunea har for nylig været ude og berette om en fordobling af antallet af arbejdsledige i forhold til året før, som den kommune der er hårdest ramt af arbejdsledigheden.

Fredag d. 17. juni 2011
Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Emnekreds: Samfundsforhold, Socialt ansvar, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Innovation og kreativitet
Vi tjener ikke noget på at klippe hinanden
Det offentlig og CSR
Future Greenland


I Grønland forventes forbruget på sociale ydelser at stige til over 2 milliarder i løbet af 2011, herunder afses større summer til offentlig hjælp og i de senere år har der været markant stigning blandt antallet er arbejdssøgende. Qeqqata Kommunea har for nylig været ude og berette om en fordobling af antallet af arbejdsledige i forhold til året før, som den kommune der er hårdest ramt af arbejdsledigheden.

Vi kender dog ikke entydigt grundene til at arbejdsløsheden stiger – i nogle byer skyldes det at traditionelle erhverv såsom fisker og fangst erhvervet, herunder arbejdspladser under f.eks. Royal Greenland lukkes ned og det er svært at finde ledige jobs, men der er mange andre årsager.

Det vi kan blive enige om er bekymringen og at der er behov for handling.

Arbejdsløshed koster, det koster både for den enkelte borger, som kan opleve at føle sig udenfor samfundet og sat i stå, men det koster også dyrt for kommunerne når antallet af arbejdsledige stiger. Skatte og Velfærdskommissionen påpegede med en analyse, at forskellen mellem at én borger er ledig og på overførselsindkomst eller er i arbejde giver en økonomisk forskel for kommunen på 220.000 kr..

Samtidig påpeger kommissionen, at forskellen for borgeren mellem at være i arbejde og på offentlig hjælp er forsvindende lille, og at det faktisk for de mindstlønnede bedst kan betale sig at være på overførselsindkomst. Incitamenter til at finde sig et arbejde kan derfor være forsvindende små.

Dette er oplysninger vi som politikere er nødt til at tage alvorligt og handle på. Økonomisk er det et komplekst problem, da vi har høje leveomkostninger og allerede et klasseopdelt samfund, hvor det måske netop er den svageste del af samfundet man rammer ved at formindske størrelsen på offentlig hjælp, så dette er hverken en let eller den bedste løsning.

Innovation og kreativitet
Den bedste løsning vil være at skabe nye arbejdspladser – og at stille krav til de arbejdssøgende om selv at være aktive ved at søge arbejde eller starte på en uddannelse. De arbejdsledige skal selv være med til at tage et personligt ansvar for deres eget liv og ikke være for afhængige af det offentlige.

Men det kræver også at vi har et samfund der kan stille lærepladser, uddannelsespladser og arbejdspladser rådighed.

Hvordan skal vi sikre flere arbejdspladser? Jeg mener, der er behov for et flerstrenget erhvervsliv, vi skal sikre et mere solidt indtjeningsgrundlag og flere arbejdspladser. Vi kan ikke kun sidde tilbagelænet og vente på at råstofområdet skaffer os en masse arbejdspladser, det må også være muligt selv at skabe dem. Det er heller ikke nok her og nu at sikre så mange lokale arbejdspladser som muligt i råstofbranchen. Det er også nødvendigt, at se mere langsigtet på hvad vi bruger eventuelle indtægter fra branchen til, og at sikre at de investeres i bæredygtige erhverv, som kan give det grønlandske samfund indtægter, ikke mindst på den lange bane.

Vi tjener ikke noget på at klippe hinanden
Mange af de ydelser vi tilbyder i samfund er servicefag til at betjene et indre marked. Det gælder faktisk alle de selvstyre ejede selskaber, undtagen Royal Greenland, samt ikke mindst den offentlige sektor. Da vi ved, at man ikke blive rig af at servicere hinanden må der findes andre metoder hvorpå vi kan sikre indtægter som bidrager til samfundets økonomiske udvikling.

Som verdens største ø med strategisk placering midt mellem nogle af de mest indflydelsesrige spillere i forhold til verdensøkonomien, USA og Europa, må der være muligheder for at skabe væksterhverv, som tjener et marked udover Grønlands grænser. For at skabe en god idé er der behov for at 100 dårlige idéer kan produceres og testes. Derfor har vi i langt højere grad behov for en innovationskultur, hvor det at turde satse, med risikoen for at fejle, er grundlæggende for en vækst af samfundsøkonomien.

Som politikere er vi ansvarlige for at skabe de bedst mulige og mest tilgængelige rammer for væksterhverv, men vi har behov for at borgerne giver os konkrete forslag til, hvad de har brug for så de kan skabe en innovationskultur.

Det offentlig og CSR
Vi kan også skabe flere arbejdspladser ved f.eks. at skabe plads til mindre erhverv, som kan konkurrere med det offentlige om effektivitet og kvalitet, således at det offentlige kan udbyde langt flere konkrete opgave til private end tilfældet er i dag. I dag er der få private udbydere af f.eks. udviklingskurser for arbejdssøgende, og de kræver en uhørt høj hyre, og bliver derfor kun brugt i begrænset omfang. Det må vi kunne gøre mere konkurrencedygtigt.

Det offentlige sektors indtægter er samlet på 11 mia. kr. og dermed står det offentlig for en stor del af Grønlands samlede økonomiske aktiviteter. Vi har derfor i det offentlige et ansvar for at være med til at skabe et bæredygtigt samfund, hvor der fås mest muligt for pengene.

Der må være dele man kan udlicitere som offentlig myndighed ved at være med til at tage et samfundsansvar og bidrage til et mere flerstrenget erhvervsliv, som skal skaber flere private arbejdspladser.

Det offentlige kan lære noget af det privates initiativer med CSR og selv være med til at se på hvordan det kan være med til at skabe en bæredygtig udvikling af det grønlandske samfund, økonomisk og menneskeligt.

Future Greenland
De traditionelle erhverv som fiskeri og fangst skal moderniseres og tilpasses til nutiden. Der skal skabes større samarbejde mellem selvstændige fiskere så de kan gå sammen og købe større, mere professionelt og moderne udstyr som er tilpasset til nutidens behov og kan sikre en fortsat indtjening. Vi kan ikke tillade at erhverv generelt bare står til og ikke tilpasses fremtidens behov.

Vi skal som enkeltpersoner, politikere, virksomheder og samfund påtage os ansvaret for den situation vi er i og handle efter det. Vi skal ikke bare holde os til overførselsindkomster, boligstøtteordninger, kunstige indhandlingspriser, tilskudsordninger for transport, osv. osv. At kræve selvstyre er også selv at tage ansvar for eget liv.

Vi skal kigge indad og se hvad kan vi tilbyde som personer, politikere, virksomheder, samfund, vi skal se hvad det er for nogle ressourcer vi kan tilbyde, både de menneskelige og materielle. Tag udgangspunkt i disse og udvikle ud fra disse muligheder.

Vi skal være meget bedre til at udtrykke vores behov i forhold til fremtiden og gøre opmærksom på de ting vi som enkeltpersoner, politiker, virksomhed synes er forkert, så vi alle tager et ansvar for udviklingen af et selvbærende samfund.

Hvorfor tænker vi som land ikke mere innovativt og fremsynet i forhold til vores erhvervsliv? Vi har alt at tabe, men samtidig intet at miste hvis vi handler aktivt.