Indsigt: Boligpolitisk redegørelse 2012

Boligpolitisk redegørelse 2012

Befolkningen er blevet vænnet til at bo relativt billigt til leje på grund af store offentlige subsidier. Udover at dårligt vedligeholdte boliger skaber helbredsmæssige problemer for lejerne, medfører det også markante økonomiske udfordringer at rette op på disse forhold.

Mandag d. 14. maj 2012
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Emnekreds: Boliger, Bosætning, Forårssamling 2012, Socialt ansvar, Økonomi.

Problemerne på boligmarkedet betyder, at der er et akut behov for målrettede handlingsplaner. Dette gælder på kort sigt og på mellemlangt sigt. En længere tidshorisont er ikke holdbar på nuværende tidspunkt jf. problemstillingerne nedenfor.

Den aktuelle boligsituation er kendetegnet ved at en stor andel af selvstyrets udlejningsboliger er i en slem forfatning med skimmelsvamp, dårlig isolering og generel forfald. Disse problemer er afledt af den historisk førte boligpolitik. Der har ikke været hensat tilstrækkelig med midler til vedligehold og istandsættelse i huslejen. Der er derfor et stort vedligeholdelsesefterslæb. Blandt andet på baggrund heraf, er befolkningen blevet vænnet til at bo relativt billigt til leje på grund af store offentlige subsidier. Udover at dårligt vedligeholdte boliger skaber helbredsmæssige problemer for lejerne, medfører det også markante økonomiske udfordringer at rette op på disse forhold.

På det private boligmarked er ikke mindst den velstillede del af befolkningen gennem meget gunstige offentlige låneordninger, ligeledes blevet vænnet til at bo billigt i egen bolig. For at finansiere disse låneordninger må det offentlige enten optage lån i udlandet eller hæve skatterne. Denne fremgangsmåde bør også revurderes og indgår i overvejelserne for redegørelsen om gælds – og investeringsstrategien.

Fordelingspolitisk er det også et problem at lejerne bor i dårligt vedligeholdte boliger, mens andre kan bo i energirigtige og moderne andels - og ejerboliger med betydelige tilskud fra det offentlige. Indkomstanalysen i nærværende redegørelse understøtter behovet for en revurdering og ændring af den nuværende praksis.

Indenfor bevillingsrammerne har det offentlige ikke råd til at bære hele denne økonomiske byrde og må prioritere sine ressourcer og omdefinere sin rolle som boligforsyner. På helt kort sigt, i de næste 3 år, er det afgørende at målrette ressourcerne og sætte ind med renoverings – og saneringsplaner på den del af den offentlige lejeboligmasse, som ud fra en økonomisk betragtning er fordelagtig at istandsætte, og ud fra hvor der er en reel boligefterspørgsel. På mellemlangt sigt skal der sideløbende med disse genopretningsprojekter iværksættes boligpolitiske initiativer, der definerer en ny kurs for boligpolitikken.

Den finanspolitiske situation indebærer, at det på længere sigt ikke er holdbart at fortsætte med en status quo boligpolitik. Skatte – og velfærdskommissionen har anbefalet en række principper for den fremadrettede boligpolitik, som indebærer reformændringer. Et vigtigt pejlemærke for dette er, at boligpolitikken ikke må stå alene, men skal indgå i samspil med skattepolitikken og socialpolitikken. En ordentlig social balance i boligpolitikken er helt afhængig af samspillet med skatte- og socialpolitikken.

Læs redegørelsen her: Boligpolitisk redegørelse 2012