Indsigt: Hjemløshed i Danmark 2013

Hjemløshed i Danmark 2013

Gruppen med grønlandsk baggrund udgør 26 pct. af de hjemløse borgere i Aalborg og 11 pct. i København. I Aarhus er andelen med grønlandsk baggrund 8 pct. og i Odense 9 pct., mens den kun er 1 pct. blandt de hjemløse borgere i Københavns omegnskommuner.

Tirsdag d. 29. oktober 2013
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd  
Emnekreds: Grønlændere i Danmark, Socialt ansvar.

I denne kortlægning har vi for første gang i personskemaet gjort det mu­ligt at afkrydse, hvorvidt en person er dansk med grønlandsk baggrund. Her skal det understreges, at borgere med grønlandsk baggrund er dans­ke statsborgere.

Denne nuancering i forhold til de tidligere kortlægnin­ger skyldes, at der erfaringsmæssigt er en del af de hjemløse borgere, som har en grønlandsk baggrund, at aktører på området har efterspurgt viden om denne gruppe, og at der indtil nu ikke har været nogen mulighed for at belyse omfanget af hjemløshed blandt grønlændere i Danmark.

Side 109 i rapporten: Gruppen med grønlandsk baggrund udgør 26 pct. af de hjemløse borgere i Aalborg og 11 pct. i København. I Aarhus er andelen med grønlandsk baggrund 8 pct. og i Odense 9 pct., mens den kun er 1 pct. blandt de hjemløse borgere i Københavns omegnskommuner.


Læs rapporten her: Hjemløshed i Danmark 2013