Indsigt: Unge i Grønland - med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland - med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Den foreliggende rapport handler om unge i Grønland, om deres liv, deres erfaringer og deres tanker. Undersøgelsen har et særligt fokus på seksuelt samvær og på seksuelle overgreb

Torsdag d. 23. april 2015
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd  
Emnekreds: Børns vilkår, Socialt ansvar.

Indholdsfortegnelse:
Resultater
Perspektiver
Grundlag
Læs rapporten her


(an)

Den foreliggende rapport handler om unge i Grønland, om deres liv, deres erfaringer og deres tanker. Undersøgelsen har et særligt fokus på seksuelt samvær og på seksuelle overgreb. Det undersøges, hvor stor en andel af de unge kvinder og mænd der har været udsat for seksuelle overgreb. Desuden undersøges de unges brug af prævention, hvor tidligt de er blevet gravide, antallet af aborter, forbrug af alkohol og hash samt de unges vurdering af deres eget helbred. Endelig undersøges de unges tanker om, hvordan deres liv er (hvor glade de er for deres liv) og deres vurdering af egne ressourcer og svagheder.

Undersøgelsen bygger videre på eksisterende viden. Den giver et nyt bidrag til den eksisterende viden i form af resultater, der peger på, hvilke forhold inden for de undersøgte områder der har en statistisk pålidelig (signifikant) sammenhæng med, at den unge har været udsat for et seksuelt overgreb.

Målet er, at undersøgelsen skal give en øget viden om forekomst af seksuelle overgreb mod børn samt en øget viden om overgrebenes karakter og om overgrebenes betydning for dem, der er blevet udsat for overgreb. Den samlede viden skal kunne anvendes i arbejdet med at forebygge seksuelle overgreb mod børn.

Resultater
Undersøgelsens hovedspørgsmål er:
  • Hvor stor en andel af de 18-25-årige kvinder og mænd har som børn været udsat for seksuelle overgreb?
  • Hvilke former for seksuelle overgreb blev de udsat for, og hvilke personer foretog overgrebene?
  • I hvilket omfang har børnene/de unge talt med andre om de overgreb, de har været udsat for?
  • Kan der påvises sammenhænge mellem det at have været udsat for seksuelle overgreb som barn og en række familiemæssige, uddannelsesmæssige, geografiske og personlige faktorer?
  • Hvilke perspektiver kan der peges på, når målet er at forebygge omsorgssvigt?


I alt 53 pct. af de unge kvinder og 32 pct. af de unge mænd havde deres første seksuelle oplevelse, før de fyldte 15 år, dvs. før det ifølge Kriminalloven for Grønland er lovligt.

To tredjedele af de unge giver udtryk for, at de selv ønskede at der skulle ske noget seksuelt den første gang, de var seksuelt sammen med et andet menneske. Den sidste tredjedel (33 pct. af kvinderne og 33 pct. af mændene) havde ikke noget ønske om, at der skulle ske noget seksuelt den første gang, de var seksuelt sammen med en anden. 20 pct. af kvinderne og 9 pct. af mændene svarede direkte, at det var andre, der fik dem til at være med til det seksuelle samvær, mens 12 pct. af kvinderne og 25 pct. af mændene svarede, at de ikke vidste, om de selv var med til at bestemme.

For i alt 22 pct. af de unge kvinder og 5 pct. af de unge mænd gælder det, at de på samme tid var yngre end 15 år og ikke selv havde ønsket en seksuel kontakt den første gang, de havde seksuelt samvær med et andet menneske.

De unge (både kvinder og mænd) har for størstedelens vedkommende deltaget i fuldbyrdet samleje. Dernæst har berøring af kønsorganer været det mest almindelige.

Det er bemærkelsesværdigt, at der kun er enkelte, der taler om overgreb foretaget af forældre, bedsteforældre eller andre nære familiemedlemmer. Overgrebene er som hovedregel foretaget af lidt fjernere familiemedlemmer, familiens mandlige venner og ”andre”, hvor vi ikke har specifikke oplysninger om, hvem disse andre er. Generelt er der dog tale om personer uden for familien, som den unge ikke i forvejen har særlig megen kontakt med.

Flertallet af de unge har ikke talt med nogen om de seksuelle overgreb. Hvis de har talt om det, har det oftest været med deres mor.

Der er en række statistisk signifikante sammenhænge mellem flere af de forskellige undersøgte forhold i de unges liv og det forhold, at de unge har været udsat for seksuelle overgreb. I alle tilfælde er der tale om en længerevarende negativ effekt.

For både kvinder og mænd, der ikke selv var med til at bestemme, at der skulle være seksuelt samvær, var der en signifikant sammenhæng mellem såvel et tidligt som et stort forbrug af alkohol.

En stor del af de unge (både kvinder og mænd) har overvejet eller forsøgt selvmord. Blandt de unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, er der en større andel, der har overvejet eller forsøgt selvmord, end der er blandt de øvrige unge, forskellen er dog ikke statistisk signifikant. På andre felter er der signifikante sammenhænge. Undersøgelsen viser, at unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, har en signifikant ringere grad af tilfredshed med livet (både kvinder og mænd) samt en signifikant dårligere selvopfattelse. Unge kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb, er signifikant sjældnere i gang med en uddannelse efter folkeskolen.

Desuden er der en øget risiko for, at unge, der én gang har været udsat for seksuelle overgreb, igen bliver udsat for overgreb, ligesom der er en signifikant øget sandsynlighed for tidlige graviditeter og tidlige fødsler. Seksuelle overgreb finder sted over hele landet – der er ikke nogen enkelt kommune, hvor risikoen for overgreb er signifikant højere end andre steder.

Perspektiver
Undersøgelsen peger på en række længerevarende skadevirkninger af seksuelle overgreb. Den peger også på en signifikant sammenhæng mellem seksuelle overgreb og en række kendte vanskeligheder blandt unge: tidligt og stort forbrug af alkohol, tidlige graviditeter og fødsler, ingen uddannelse efter folkeskolen, lav tilfredshed med livet og dårlig selvopfattelse. Det betyder, at der bør ske en nytænkning af indsatsen inden for samtlige områder. De seksuelle overgreb influerer på det hele og er måske den samlende faktor, som – hvis den kan blive taklet – vil kunne give resultater på mange andre områder.

Grundlag
Undersøgelsen er foretaget på et udtræk af 400 unge i alderen 18 til 25 år. De unge er trukket ud, så de er repræsentative for samtlige 18-25-årige i Grønland. I alt 151 ud af de 377 unge, som blev kontaktet, deltog i undersøgelsen. Det giver en brutto-svaropnåelse på 38 pct. Undersøgelsen er inddelt i fire faser:
[#
Kontakt med fagpersoner i Grønland om problemets karakter

Udsendelse af spørgeskemaer til et repræsentativt udtræk af unge i alderen 18 til 25 år (trukket af Grønlands Statistik)

Telefoninterview gennemført med unge fra stikprøven, som i spørgeskemaet giver tilladelse til, at de kan ringes op, og som oplyser telefonnummer (i alt 90 interviewes)

På baggrund af registerdata fra Grønlands Statistik er der foretaget en undersøgelse af forskelle på og ligheder mellem unge, der henholdsvis har svaret og ikke har svaret på spørgeskemaet, for at sikre, at de unge, der deltager i undersøgelsen, i rimelig grad kan anses for repræsentative for unge i alderen 18-25 år.

Læs rapporten her
Unge i Grønland