Indsigt: Førtidspensionsreformen bør sidde ”lige i skabet”

Førtidspensionsreformen bør sidde ”lige i skabet”

Landsstyret indrømmer selv, at kommunerne i dag ikke gør fuld nytte af de midler der afsat til revalidering. Det er et tydeligt tegn på at det er ikke udelukkende er loven der skal ændres, men også indsatserne i kommunerne skal forbedres

Onsdag d. 6. maj 2015
Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Forårssamling 2015, Sociale spørgsmål, Socialt ansvar.

Landsstyret har ved Landstingets forårssamling fremlagt første forslag til reform. Reformerne er længe ventet og vi har ventet i spænding. Derfor forholder Inuit Ataqatigiit sig også aktivt og konstruktivt kritisk til landsstyrets forslag til førtidspensionsreform. Det er det eneste ansvarlige at gøre.

Et samlet udvalg (Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg, red.) har besluttet, at forslaget om førtidspensionsreformen skal udskydes til efterårssamlingen, da forslaget ikke var gennemarbejdet nok. Dette er ikke udelukkende Inuit Ataqatigiits holdning, men det er udvalgets samlede holdning.

Inuit Ataqatigiits målsætning er, at alle der kan arbejde, bør arbejde. Dette har vi gjort meget klart fra starten af, og derfor bakker vi op om hensigten med førtidspensionsreformen. Men hensigter uden handlinger er intet værd. Et særligt fokus for Inuit Ataqatigiit har derfor været at sikre at førtidspensionister gives mulighed for revalidering og førtidspensionister med restarbejdsevne, f.eks. på 50 % også kan finde et arbejde der passer til deres arbejdsevne.

Landsstyret indrømmer selv, at kommunerne i dag ikke gør fuld nytte af de midler der afsat til revalidering. Det er et tydeligt tegn på at det er ikke udelukkende er loven der skal ændres, men også indsatserne i kommunerne skal forbedres. Der skal være tættere dialog mellem kommune og virksomheder, sagsbehandlerne skal opkvalificeres og der skal laves bedre forventningsafstemning med de kommende revaliderende.

Det er fint med et generelt uddannelsesløft på socialområdet, men dette kræver særlige kompetencer, som der ikke er med i planen for førtidspensionsreformen. Disse forbedringer af arbejdsmarkedsindsatsen kræver ikke en lovændring, men et fokus og her kan man stille spørgsmålstegn ved om landsstyret er for berøringsangste til at stille krav overfor kommunerne?

Lavthængende frugter
Landsstyret vil stille øget krav overfor førtidspensionister, der allerede har et arbejde ved siden af. Hvorfor har man ikke stillet højere krav overfor disse tidligere?

Målet må være, at dem der har et reel behov for førtidspension får, men at færrest mulige modtager førtidspension, men deltager aktivt i samfundet. Derfor så Inuit Ataqatigiit også gerne, at man som del af førtidspensionsreformen iværksætter konkrete indsatser for at få unge og voksne med handicap i uddannelse, eller arbejde hvis de er i stand til det. Hvad med at skabe fleksible grundforløb eller gymnasielle uddannelser, så unge med ADHD eller unge med autisme kan tage en uddannelse fremfor at tilbydes offentlig hjælp eller førtidspension den dag de fylder 18 år?

Inuit Ataqatigiit bemærker, at landsstyret selv anerkender, at det er svært at skabe arbejdspladser med økonomisk nedgang og høj arbejdsløshed. Det kommer ikke af sig selv og senest så vi at kun en brøkdel af den ekstraordinære arbejdsmarkedsindsats overfor ledige er benyttet, så hvordan vil man skabe disse jobs?

Endeligt bakker Inuit Ataqatigiit op om at der indføres forbud mod diskrimination for personer med handicap på arbejdsmarkedet, som Institut for Menneskerettigheder har anbefalet.