Pensionister betaler for nye lufthavne

Det er igen de gamle og samfundets svageste som betaler for de nye lufthavne, groft sagt. Og de kommer ikke til at generere den ventede indtjening, så ikke alene gældsætter vi os tungt, og fører overbudspolitik i landstinget; vi undskylder os også med alt muligt for at skumme fløden til at finansiere de her lufthavne

Onsdag d. 19. februar 2020
Jan Joe Seidsen
Emnekreds: Politik, Socialt ansvar.

Indholdsfortegnelse:
Sidste år blev pensionsalderen sat op til 66 år, og nu stiger den igen.
Det er svært at få øje på det liberale i den førte overbudspolitik.
Pensionister som i forvejen har det ufatteligt hårdt, skal nu rammes hårdere.


Vi har sagt det hele vejen igennem: Der er ikke penge til de nye lufthavne, business-casene er dårligt skruede sammen, og den pakke der er fremlagt er ikke rentabel, og koster samfundet for dyrt.

Sidste år blev pensionsalderen sat op til 66 år, og nu stiger den igen.
Det er igen de gamle og samfundets svageste som betaler for de nye lufthavne, groft sagt. Og de kommer ikke til at generere den ventede indtjening, så ikke alene gældsætter vi os tungt, og fører overbudspolitik i landstinget; vi undskylder os også med alt muligt for at skumme fløden til at finansiere de her lufthavne.

De sidste års mange krumspring udført af Siumut, Demokraterne og Nunatta Qitornai, er til at tage og føle på, og flugten bliver værre og værre fra vore medborgere. Medborgere vi har brug for bliver i landet, har det godt, tjener godt, og er glade for at arbejde eller tage uddannelse. Borgere der arbejder et helt liv, skal ikke bøde for, at politikere ikke kan skrue ordentlige finansieringer sammen, og fører drænende politik for landets økonomi. Vor levealder er lavere i Grønland, sammenlignet med de nordiske lande f.eks., og en forøgelse af pensionsalderen, og den tvungne inddrivning af pension til sig selv, hænger altså ikke sammen med virkeligheden. Det ligner krumspring for at få penge i kassen på kort sigt, som man kan investere i ikke-rentable projekter på lang sigt. Det er dårlig økonomisk politik.

Det er svært at få øje på det liberale i den førte overbudspolitik.
Svigt på svigt, og ovenikøbet dårligere service til dem som har mest brug for hjælp og tryghed, er det vi ser.

De trofaste Siumut vælgere må igen se deres levevilkår forringet.

Men vi frygter vi ikke har set toppen endnu; den uhellige treenighed vil fortsætte med at opfinde flere og større afgifter, fjerne eller forringe allerede dårlig offentlig service for at finde penge til lufthavne og andre egne prestigeprojekter, mens befolkningen flyver ud af landet, eller sidder stavnsbundne i byer og bygder. De har ganske enkelt ikke råd til at leve, de kan ikke få god hjælp i sundhedsvæsnet, og der bliver færre og færre incitamenter for at blive på arbejdsmarkedet. Det går altså den forkerte vej.

Pensionister som i forvejen har det ufatteligt hårdt, skal nu rammes hårdere.
Pensionister som efter et hårdt og langt liv på arbejdsmarkedet eller som fisker må klare endnu et år, i nedslidte boliger, for meget få penge, med skiftende og helt uforudsigelige pensions, – helbreds, – og skattevilkår. Tak for kaffe til de 3 partier. Husk kaffen skal være uden sukker!

Samarbejdspartiet forudser at der også kommer nedsættelser af pensionssatsen til udbetaling, frem indenfor en kort årrække. For de penge alle nu er tvunget til at spare op i pension, vil i fremtiden blive trukket fra folkepensionen før den udbetales. Det tror vi er næste skridt i denne helt uklare, uigennemskuelige førte økonomiske politik. Ældre skal have ordentlige vilkår, og de skal have mulighed for et anstændigt otium når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, det er ikke den politik der føres nu, og det bør stoppes.

Vi er vidner til skandale oven på skandale, som befolkningen kommer til at lide under i mange år frem.

Vi kan ikke skrue tiden tilbage, kun kigge frem og forberede os på det værste. Opfyldelsen af de tomme løfter som koalitionen har lovet befolkningen, sker aldrig.

Samarbejdspartiet står sammen med befolkningen og vil sammen med befolkningen i Grønland kæmpe for bedre vilkår hver eneste dag.