Ung i det grønlandske samfund

Især anbefales det, at der arbejdes aktivt på at finde en god mo­del at arbejde ud fra, så der ikke kun bliver tale om formidling af norma­tiv viden i form af typen: ”du må ikke drikke alkohol og ryge hash”, ”du må ikke misbruge andre seksuelt, for det er forkert!” I stedet for anbefa­les det, at der i højere grad sigtes på at formidle den indholdsmæssige viden, der allerede findes, til de unge.

Onsdag d. 25. september 2013
Else Christensen
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd  
Emnekreds: Børns vilkår, Sociale spørgsmål, Socialt ansvar.

Indholdsfortegnelse:
Resumé
Resultater
Perspektiver
Anbefalinger
Emner, som vi anbefaler, at der formidles viden om:
Grundlag
Læs rapporten her


Resumé
Undersøgelsens formål er at belyse grønlandske unges viden om og holdning til sociale problemer og muligheder, primært med fokus på so­ciale problemer. Der gives først en beskrivelse af unges viden og hold­ninger med en række helt enkle analyser om sammenhænge og dernæst en formidling af resultaterne på en måde, så de er til at anvende i det vi­dere arbejde i projektet NAKUUSA.

Projektet NAKUUSA gennemføres af Departementet for Fami­lie og Justits, Selvstyret i Grønland og UNICEF i Danmark. Projektet består af en række aktiviteter, der skal sikre, at børns vilkår og rettigheder styrkes i Grønland.

Projektet NAKUUSA, der løber i perioden 2012-2015, er en del af arbejdet med at få almindelige mennesker, herunder unge, til at tage mere socialt ansvar for egen og andre menneskers trivsel.

SFI’s opgave er at gennemføre et mindre projekt i hvert af de år, NAKUUSA forløber. Denne rapport er det andet af disse projekter.

Resultater
Rapporten viser, at de unge gerne vil bidrage til diskussionen af sociale problemer. Det er dog kun en mindre del af de unge (7 pct.), der mener, at de har en god viden om sociale problemer, og 41 pct. mener, at de har en nogenlunde god viden. De øvrige unge har kun lidt eller ingen viden om sociale problemer. Unge, der bor sammen med begge forældre, har en bedre viden, end de andre, ligesom de fortæller, at de har flere kilder til deres viden. Omkring 90 pct. af de unge taler kun engang imellem, sjældent eller aldrig om sociale problemer, og samtidig svarer halvdelen af de unge, at de interesserer sig for sociale problemer.

Cirka 60 pct. af de unge mener, at de sociale problemer især ud­gøres af såvel unges som forældres brug af alkohol og hash – især piger­ne har denne opfattelse. Det samme gælder seksuelle overgreb, som halvdelen af pigerne og en fjerdedel af drengene opfatter som et socialt problem. Druk og kriminalitet samt svag skolegang, ingen uddannelse og intet arbejde for unge nævnes også som sociale vanskeligheder, mens mindre end halvdelen af pigerne og en fjerdedel af drengene nævner un­ges psykiske vanskeligheder som et socialt problem. Omkring halvdelen mener, at unge har et godt kammeratskab, noget færre mener, at unge er gode til at hjælpe hinanden, det sidste er der dog flere piger end drenge, der mener.

Cirka 80 pct. af de unge mener, at der skal gøres noget for at ned­sætte unges tidlige (og store) forbrug af alkohol og hash – flere piger end drenge. To tredjedele mener, at der også skal sættes ind over for forældres store forbrug af alkohol og hash, igen en større andel piger end drenge. Tre fjerdedel af pigerne og knap halvdelen af drengene mener desuden, at der skal gøres noget mod de mange seksuelle overgreb. Det samme gælder for de øvrige forhold, dvs. druk og kriminalitet, svag skolegang, ingen ud­dannelse, intet arbejde og unges psykiske vanskeligheder. De unges ønske om, at der handles for at ændre disse forhold, er således massivt.

Perspektiver
Det er tankevækkende, at de unge generelt mener, at det er vigtigt, at unge er med i debatten om sociale problemer (og sociale muligheder), ligesom mange siger, de interesserer sig for sådanne forhold, samtidig med at de stort set ikke taler om det. Det kan selvfølgelig være, at de un­ge bare svarer det, de mener, de bør svare.

Resultatet kan imidlertid også tolkes på en anden måde, hvis man ser på, hvad de unge mere præcist siger om deres viden inden for området. Kun nogle få mener, at de har en god viden, og 41 pct. vurde­rer, at de har en nogenlunde viden, mens de øvrige svarer, at de ved me­get lidt eller intet. Det sidste svar kan meget vel komme fra unge, der oplyser, at de er interesserede.

Ser man på, hvad de unge rent faktisk ved, er der i høj grad tale om en normativ viden, forstået på den måde, at de unge har en opfattelse af visse handlinger som forkerte (fx at have et tidligt og stort forbrug af alkohol), mens andre handlinger opfattes som rigtige.

Samtidig har de unge ikke nogen speciel indholdsmæssig viden om de forhold, de taler om, det vil sige, at de ikke har viden (eller i hvert fald ikke nogen sprogligt formuleret viden) om indholdet af de vanske­ligheder, de taler om. De kan fx ikke formulere, hvad det betyder for børn at vokse op i en familie, hvor mor og/eller far har et misbrug af alkohol eller hash. De ved måske godt, hvordan det er, mens det står på, og de kan også have en følelsesmæssig forståelse af det, men de ved ikke, hvordan det eventuelt kan påvirke børnene senere i livet, ligesom de ikke har kendskab til den direkte skadevirkning. Det samme gælder for seksu­elle overgreb, hvor de har den normative holdning, at det er forkerte handlinger, men ikke har viden om betydningen eller om den mulige længerevarende skadevirkning.

Anbefalinger
Ud fra undersøgelsens resultater anbefales det, at der tages fat i de unges ønsker om, at der bliver handlet på problematisk forbrug af alkohol og hash hos både børn og forældre samt på forekomsten af seksuelle over­greb.

Især anbefales det, at der arbejdes aktivt på at finde en god mo­del at arbejde ud fra, så der ikke kun bliver tale om formidling af norma­tiv viden i form af typen: ”du må ikke drikke alkohol og ryge hash”, ”du må ikke misbruge andre seksuelt, for det er forkert!” I stedet for anbefa­les det, at der i højere grad sigtes på at formidle den indholdsmæssige viden, der allerede findes, til de unge.

Emner, som vi anbefaler, at der formidles viden om:
  • Hvad det betyder for børn (og unge), der bliver udsat for seksuelle overgreb, herunder helt konkret hvordan det kan forandre børnenes personlighed og deres muligheder for at få et godt liv.
  • Hvordan man kan blive opmærksom på, at et barn er udsat for seksuelle overgreb, og hvor­dan det er muligt at tale om det.
  • Hvad det betyder for børn (og unge), når forældrene har alkoholproblemer, herunder helt konkret viden om, hvordan det påvirker dagligdagen for børnene, og om hvad en sådan på­virkning betyder for børnenes fremtid.
  • Hvad det betyder for børn (og unge), når forældrene har hashproblemer, herunder helt kon­kret viden om, hvordan det påvirker dagligdagen for børnene, og om hvad en sådan påvirk­ning betyder for børnenes fremtid.
  • Hvad det betyder for børns (og unges) fysiske og psykiske udvikling, når de tidligt begynder på et (eventuelt periodevist) stort forbrug af alkohol.
  • Hvad det betyder for børns (og unges) fysiske og psykiske udvikling, når de tidligt begynder på et (eventuelt periodevist) stort forbrug af hash.
  • Helt konkret formidle viden om, hvad der skal til, for at der er tale om et misbrug, herunder både den mængde (alkohol/hash), der forbruges, hvor hyppigt det bruges i store mængder, samt i hvilke situationer forbruget finder sted.
  • Formidle viden om abstinenser og om behandling af alkoholproblemer samt behandling af hashproblemer.
  • Formidle viden om, hvordan man kan kontrollere sit forbrug, og hvordan unge kan hjælpe hinanden med det (hvordan man helt konkret gør).

Grundlag
Der er gennemført en undersøgelse af 373 unges viden om og holdning til sociale problemer og muligheder. De unge er 13, 14 og 15 år gamle og kommer fra de tre ældste klasser i fire skoler i byer og to skoler i bygder fra alle Grønlands fire kommuner. Data er indsamlet via spørgeskemaer, der er udfyldt af eleverne i skolen. Det betyder, at det kun er elever, der har været i skole den pågældende dag, der har deltaget i undersøgelsen.

Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men har dog alligevel unge med fra byer og bygder i alle dele af Grønland. De unge er helt alminde­lige grønlandske unge. Godt halvdelen af børnene i undersøgelsen bor sammen med begge forældre, mens godt en tredjedel bor sammen med én af forældrene, og knap en tiendedel bor på skolehjem.

Undersøgelsen kan bruges som grundlag for at få et overblik over, hvor de unge mangler viden om sociale problemer og sociale mu­ligheder som udgangspunkt for videre indsats.

Læs rapporten her
Ung i det grønlandske samfund