Emne: Sprog


Med nordlys i øjnene

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 1. marts 2017

Vi tælles i tusinder, alle os, der som - Else Lidegaard udtrykker det - har fået ”Grønland med som ballast”. Ud af de tusinder er Else Lidegaard den ener, som her har formået at nedfælde sine skarpsindige iagttagelser i en bog på knap 300 sider

Grønlandisering af uddannelsessystemet er ikke vejen frem

Nivi Olsen, medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 24. februar 2017

Jeg vil gerne have selvstændighed, og jeg vil gerne være med til at fremme vort smukke grønlandske sprog. Men jeg vil ikke være med til at disse begreber bliver misbrugt i et hensynsløst politisk show, hvor begreberne udelukkende har til formål at føre befolkningen bag lyset

§ 37 - Uddannelser på grønlandsk

Nivi OLsen, medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 13. januar 2017

Landsstyremedlem for Uddannelse har flere gange givet udtryk for at det skal være muligt at gennemføre en uddannelse for eksempel seminarieuddannelsen selv om man kun kan Grønlandsk. Landsstyret bedes udarbejde en liste med uddannelser som man ønsker skal kunne gennemføres udelukkende ved brug af grønlandsk.

Nytårstale 2017

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Mandag d. 2. januar 2017

Man kan sige, at den medmenneskelighed vi har haft i vores liv, er på vej væk. Vi ved at det store problem er, at der er alt for mange forældre, som omsorgsvigter deres børn. Vi har fået så ”travlt” i vores hverdag, at vi ikke har ”tid” til at være med til at tage os af de børn som vores familie, venner eller bekendte udsætter for omsorgssvigt.

Foredrag i KNR-TV

Gerda Vilholm, Demokraterne Tasiilaq
Tirsdag d. 8. december 2015

Det glæder mig at KNR sender disse foredrag, og TV-mediet kan anvendes langt mere til undervisning på alle niveauer. F.eks kan TV bruges til sprogundervisning med tilhørende lærebøger som man ville kunne downloade på nettet eller rekvirere fra KNR.

Grønlændere i Danmark - en registerbaseret kortlægning

SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Siddhartha Baviskar
Onsdag d. 16. september 2015

På trods af at grønlændere er danske statsborgere, er der mange, som hverken kan tale eller skrive dansk, og de færreste har praktisk viden om livet i Danmark. Derfor er det forventeligt, at risikoen for udsathed i denne gruppe er stor
Tilknyttede tekster:

Landsstyrets visioner for fremtiden

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Torsdag d. 7. maj 2015

Vi skal arbejde for, at rent grønlandsksprogede får bedre muligheder for uddannelse. Alt for mange unge tabes, fordi deres sprogkundskaber forhindrer dem i at komme videre i uddannelsessystemet. Det kan ikke være rigtigt. Derfor arbejder landsstyret for, at skabe uddannelsestilbud til rent grønlandsksprogede borgere.

Eskimologi 2

Den2Radio
Frank Sejersen, antropolog
Henrik Morell, konsulent, cand, mag.
Vibeke Sloth Jakobsen, bibliotekar
Torsdag d. 7. maj 2015

Den 2. af to udsendelser om Eskimologi handler om den samfundsorienterede forskning. Lektor Frank Sejersen fortæller om sin forskning, hvor han ser på, hvad det er for nogle befolkningsgrupper, han mener man overser i det meste af forskningen, der i høj grad ser inuit som ofre for udviklingen. I medierne hører meget om klimaændringer, og betydningen for de arktiske folk, men det er ikke nødvendigvis den vigtigste dagsorden hos de berørte.

Eskimologi 1

Den2Radio
Frank Sejersen, antropolog
Henrik Morell, konsulent, cand, mag.
Naja Trondhjem, eskimolog
Torsdag d. 7. maj 2015

I den første af to udsendelser om eskimologi, er der fokus på grønlandsk sprog og uddannelsen i eskimologi. Lektor Naja Trondhjem og lektor Frank Sejersen giver en oversigt over, hvordan interessen for Grønland har udviklet sig til videnskabelig forståelse af grønlandske forhold og sprog, og hvordan det har givet sig udtryk i en uddannelse i eskimologi.

Voice of Greenland

Gerda Vilholm, Demokraterne Tasiilaq
Mandag d. 16. februar 2015

Idag sukker alle efter mere og bedre undervisning i dansk og engelsk - også de unge. En ny radiokanal kan gøre dette til sin mærkesag. Undervisningskanalen som kommer de unges ønsker og behov imøde.

Kim Kielsens nytårstale 2015

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Fredag d. 2. januar 2015

Desværre har vi også problemer med strukturerne indenfor uddannelsessystemet, sådan som det ser ud nu. Her tænker jeg særligt på de rent grønlandsksprogede unge, som grundet vores samfundsstruktur og den måde vi har indrettet tingene på er afskåret fra at kunne tage sig en uddannelse ...

Hold nu bare Jeres kæft!

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 26. november 2014

Hvis ikke I er interesseret i dialog eller god opførsel, ja, så har jeg kun en opfordring til Jer fra alle os der ikke er ”rigtige” grønlændere – hold nu bare Jeres kæft!

Jeg er for Rigsfællesskabet!

Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Torsdag d. 20. november 2014

Jeg synes sprogdebatten og fremmedhadet har antaget dimensioner jeg ikke vil byde nogen borgere, hverken tilkaldte eller hjemmehørende – som hver dag gør et kæmpe stykke arbejde i landet.

Fremmedsprog er nødvendige for at tage en uddannelse

René Caspersen, Kandidat til Landstinget for Demokraterne
Tirsdag d. 11. november 2014

Denne gang er det Partii Naleraq. I sidste valgkamp var det Partii Inuit, og før det var det Siumut. Det er en ærgerlig holdning at have, da en nedprioritering af danskundervisningen vil betyde, at vores børn vil få sværere ved at tage en uddannelse.

Grønlandsksprogede skal også have mulighed for en uddannelse

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 27. juni 2014

Det kan simpelthen ikke være rigtigt. For eksempel kan en tømrerlærling som ikke kunne komme ind pga. for lavt karakter i dansk, tage til Danmark og tage uddannelsen, for der skeler man ikke til danskkundskaberne.

Skal alle kunne tage alle uddannelser i Grønland på grønlandsk?

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 26. februar 2014

Det er utroligt problematisk at der i dag er unge der pga. mangelfulde dansk- eller engelskkundskaber ikke kan tage en uddannelse. Det er en ulykkelig situation for den enkelte unge, der måske må opgive sin drøm om en uddannelse. Og det er utroligt ulykkeligt for et samfund der har brug for de unges arbejdskraft.

Kun på dansk?

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 13. januar 2014

Jeg finder det meget overraskende – og ikke mindst meget utilfredsstillende – hvis den gældende lovgivning virkelig giver Selvstyret mulighed for at fastsætte sprogkrav, som reelt afskærer enkeltsprogede erhvervsdrivende her i landet fra at deltage i udbudsforretninger.

En politisk pauseklovn og en forsoningskommission med ændret fokus

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 5. januar 2014

Næste landsstyreformandserklæring i den danske presse kan meget vel blive, at Aleqa Hammond skifter undertøj oftere end de fleste danskere.

Vores sprog - handling frem for splid

Aviaaja Karlshøj Poulsen, Formand for Demokraterne Sermersooq Vest
Onsdag d. 29. maj 2013

At gøre sprog til en afgørende kvalifikation, for at besidde en stilling, er som at fornægte det samfund vi har i dag, vores historie, og vores fortid. Lad os hellere se et fremadrettet og målbevidst politisk løsningsforslag på udfordringen.

Når man hader dansk og heller ikke kan stave

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 23. maj 2013

Blandt den gruppe af de grønlandsksprogede debattører, der ikke kan døje dansk, er det blevet moderne at skrive kommentaren på grønlandsk og på engelsk.

Sprogbeherskelse og Herskersprog - om sprog og kolonialisme i Grønland i 1800-tallet

Jens Chr Manniche
Søndag d. 3. februar 2013

Rink anslår at mindre end 100 grønlændere kan lidt dansk, og mindre end 200 forstår en lille smule. Hvis dette iøvrigt er et korrekt billede, er det klart at den danske kolonimagt har haft et problem. Hvordan hersker man, når så få kan fungere som formidlere mellem herskere og beherskede?
Tilknyttede tekster:

Sammenhold og sproglig udvikling eller intolerance?

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 2. oktober 2012

Jeg oplevede, at der var folk, der ringede til mig og bad mig om at tie stille, hvis jeg ikke kunne finde ud af at tale. Nogle, der bad mig om at holde min kæft, fordi jeg ødelagde det grønlandske sprog. Det kræver noget brede skuldre at fortsætte.

Bemærkninger til sprogloven

Grønlands Arbejdsgiverforening
Mandag d. 16. juli 2012

Når ikke engang Grønlands Selvstyre og andre offentlige myndigheder på nuværende tidspunkt kan opfylde de krav, som fremgår af loven, kan man tvivle på, hvordan andre aktører så kan gøre det. Eksempelvis har Grønlands Arbejdsgiverforening fået oplyst, at selvstyret f.eks. endnu ikke har haft ressourcer til at få oversat visse overenskomster.
Tilknyttede tekster:

Nekrolog: Jørgen Fleischer

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 3. juli 2012

Alle ved, at han sætter ære i at holde fast ved pressen som en selvstændig magt, og at journalistik er et håndværk med integritet. Han er forkæmper for demokratiet og med sin grundighed og dygtighed indenfor sit fag, har han beriget os og vort land med viden om politiske og samfundsmæssige begivenheder på et konstruktivt niveau.

Lær at tale grønlandsk

Ebbe Kristensen
Torsdag d. 28. juni 2012

Kurset består af to dele. Den andel del af kurset er for grønlændere der ønsker at forbedre deres danske udtale. Her starter du med at klikke på det grønlandske flag.

Ønske: Bedre muligheder for at tilegne sig det grønlandske sprog

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Mandag d. 25. juni 2012

Jeg vil derfor foreslå, at der sikres relevante undervisningsmuligheder for alle til at lære landets officielle sprog. Det kunne blandt andet gøres ved at oprette sprogkurser i alle byer ligesom KNR’s sendeflade kunne benyttes til landsdækkende undervisning i sprog.

Walk Out fra Siumut i protest mod at materialerne kun var på dansk

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Torsdag d. 14. juni 2012

Siumut efterlyste det grønlandske materiale, men koalitionspartierne havde ikke fundet det vigtigt, at sikre, at materialerne var oversat til grønlandsk og ikke havde fundet det vigtigt, at disse var klar til brug inden mødet.

Høringssvar til forslag om ændring af Landstingslov om sprogpolitik

Grønlands Arbejdsgiverforening
Fredag d. 23. marts 2012

Det oplyses i bemærkningerne, at forslaget ikke har økonomiske konsekvenser for det offentlige eller for de offentlige virksomheder, da de allerede stort set lever op til lovens krav. GA skal anbefale, at det offentlige går forrest og viser vejen. Selvom det modsatte fremgik på seneste jobmesse, hvor det kun var det offentlige, der ikke havde oversat deres banner og reklamer, hvorimod stort set alle private virksomheder reklamerede på både grønlandsk og dansk.

Sproglov: Lad nu markedet regulere sig selv

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Lørdag d. 25. februar 2012

Hvis en privat virksomhed vurderer, at det giver den bedst mulige økonomi for virksomheden, hvis deres annoncer kun er udformet på kinesisk, så er det virksomhedens eget valg og eget ansvar. På samme måde må det stå den enkelte virksomhed frit for, hvis den ønsker at fremstille en annonce kun på grønlandsk.

Rent dansksprogede aviser

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 26. august 2011

Dansk er også eneherskende i vore aviser. En grønlandsk sproget journalist med respekt for sig selv kan ikke drømme om at skrive på sit modersmål. Af den grund af har vi i dag fra dansk til grønlandsk oversatte aviser.

Mimi Karlsens tale til Nordisk Sprognævns møde i Ilulissat

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 23. august 2011

Den sproglige krise mellem 1950 og 1980 har haft nogle efterdønninger, som kan være svære at overkomme. Det var dengang sproget så godt som mistede status blandt folk med mellemuddannelser. Alt skulle være dansk dengang, uddannelser, vejledninger, alt og alle, undtagen de religiøse. Denne tids grønlandske elite, som er ca. 10 procent af befolkningen, begyndte at mene, at det håbløst at udvikle fangerkulturens sprog til det moderne grønlandsk, og denne holdning blev støttet af flertallet af danske autoriteter. Man lærte ikke at værne om det grønlandske sprog til trods for, at flertallet talte grønlandsk. Denne situation blev vendt om 180 grader efter hjemmestyrets indførelse. Nu lærte man ikke dansk nok til at kunne uddanne sig, siden det danske sprog fortsat er sproget af faglighed.

I morgen flyttes aben, og det bliver strafbart ikke at fodre den

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 9. august 2011

Hvorfor er dét, der i alle andre udviklede samfund er en offentlig opgave, nu i det selvstyrede Grønland blevet en arbejdsgiveropgave?

§ 37 svar vedrørende Medieredegørelse 2010: "Stærke medier"

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 19. juli 2011

Landsstyret vurderer på baggrund af løbende overvågning af ansøgningsmønstrene, at nanoq.gl er det medie, der er tilgængeligt for den største andel grønlandske borgere, samt bruges af størst antal grønlandske borgere, der er interesseret i stilling i Selvstyret. Landsstyret vurderer derfor ikke, at annoncer nødvendigvis skal kundgøres i andre medier end nanoq.gl.

Overvældende interesse for efterskoleophold

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Mandag d. 11. juli 2011

Inden etableringen af efterskolerne i Grønland, lå ansøgerantallet for tilskud til efterskoleophold til danske efterskoler på ca. 260-280. Efter etableringen af først de midlertidige efterskoler og sidenhen de permanente efterskoler, er interessen for efterskoleophold derfor mere end fordoblet.

Anmodning om at fremsende sprogpolitik

Grønlands Arbejdsgiverforening
Tirsdag d. 5. juli 2011

Det påhviler arbejdsgiveren at foretage en individuel og personlig samtale med medarbejderen om medarbejdernes behov for sprogundervisning samt indføring i grønlandsk kultur, historie og samfundsforhold.

Rejselærere i Kommune Kujalleq 2011-12

Kommune Kujalleq
Onsdag d. 15. juni 2011

Under skoleseminaret i Narsarsuaq i foråret var et af de mål, der blev sat, at der skal gøres en indsats for at forbedre fremmedsprogsundervisningen i de mindre bygdeskoler

Det grønlandske sprog er hovedsproget i Grønland

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Onsdag d. 1. juni 2011

Det grønlandske sprog er det officielle sprog i Grønland og landsstyret finder at alle dokumenter, også i retssystemet og hos politiet, skal oversættes til grønlandsk.

Aleqa Hammond på Permanent Forum i New York

Siumut
Onsdag d. 25. maj 2011

I disse år hvor befolkningen har sagt ja til Selvstyre og hvor Grønland selv aktivt har deltaget i tilblivelsen af deklarationen, er det et paradoks, at vi har landsstyre der tilsidesætter det officielle sprog af folket, som er grønlandsk. De udgiver officielle dokumenter som ikke en gang er på folkets sprog.

Genoprettende retfærdighed

Asii Chemnitz Narup
Torsdag d. 19. maj 2011

De dybe spor det danske kolonistyre har sat i det grønlandske folk er der ikke sat speciel fokus på – hverken i Danmark eller i Grønland. Mange danskere i dag føler sig ”uskyldige tynget af skyld”. Der er ikke en erkendelse af, at de fleste grønlændere - måske ubevidst – stadig ser ”danskere” som koloniherrer. Det er et tabuiseret emne, som det er nødvendigt at se på hvad der er sket, hvis vi også her skal komme ud over krænker / offer rollerne. For at forstå hvad der er trådt under fode vil jeg beskrive den grønlandske folkesjæl.

Der bør snarest gives grønlandsk-sprogede mulighed til at deltage i uddannelserne

Atassut
Onsdag d. 18. maj 2011

Som et led i selvstændiggørelse af vort land kræver vi fra Atassut’s side, at der skal ske forbedring af uddannelsesmulighederne.

Det danske sprog i forhold til det grønlandske

Doris Jakobsen, medlem af Folketinget og Landstinget for Siumut
Mandag d. 16. maj 2011

Uddannelsesinstitutioner drives med dansk som hovedundervisningssprog idag, og skal forstås således, at hvis du ikke har evner i dansk så er du allerede fra starten udelukket fra uddannelsen, på trods af at hovedparten af dem der skal serviceres alene har grønlandsk som kommunikationssprog. På den anden side er der ingen der stiller krav om at tilkaldte eller andre der alene har dansk som kommunikationssprog skal kunne gebærde sig på grønlandsk.

Det betaler sig at kæmpe for sin ret

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 6. maj 2011

Demokraterne er stolte over, at det ved fælles indsats er lykkedes at sikre grønlændere i Danmark retten til gratis tolkebistand, når de har brug for at henvende sig til det danske sundhedsvæsen.

Brev til Institut for Menneskerettigheder

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 6. maj 2011

En ændring af sundhedsloven træder i kraft 1. juni 2011. Fra denne dato skal man betale for tolkebistand ved læge- og hospitalsbesøg, hvis man har boet i Danmark i mere end 7 år. De nye regler vil bl.a. ramme grønlændere, som er bosat i Danmark, og som har behov for tolkning, ved kontakt med sundhedsvæsenet.

Hvornår offentliggøres transportkommissionens betænkning på grønlandsk?

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Torsdag d. 5. maj 2011

Det officielle sprog i Grønland er grønlandsk og jeg mener, at hvis befolkningen skal have mulighed for at være med i en debat i et borgermøder, er det helt naturligt, at de har haft mulighed for at læse betænkningen på grønlandsk

Nuna Job

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 29. marts 2011

Og dette forslag har i vores øjne 2 vigtige faktorer i sig. Det første er, at de unge får lov til at opleve en anden kultur og et andet arbejdsmiljø, og for det andet, at de får lov til at udfolde sig på andre sprog, blandt andet engelsk.

Ondt i sproget? Så er gode råd dyre!

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 2. marts 2011

Har dit Sundhedsministerium ikke overset, at den nordiske sprogkonvention forpligter Danmark til, at nordiske statsborgere, uanset om de er bosat i Danmark, kan anvende deres eget sprog ved henvendelse til f.eks. sundhedsmyndighederne? Og at omkostningerne til tolkning skal afholdes af det offentlige? Det gælder ganske vist kun for sprogene norsk, svensk, finsk og islandsk altså ikke grønlandsk.

Sproglige rettigheder i Grønland, Rigsfælleskabet og Norden

Landstinget
Tirsdag d. 22. februar 2011

Den nordiske sprogkonvention af 17. juni 1981 giver de nordiske statsborgere ret til at anvende deres eget sprog i et andet land. Overenskomst af 18. juni 2003 om ændring af den nordiske sprogkonvention udvider sprogene med grønlandsk, færøsk og samisk
Tilknyttede tekster:

Ondt i sproget? Så koster det at gå til lægen

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 22. februar 2011

Nu vil du måske indvende, at reglerne blev vedtaget helt tilbage i 2004, og at der ikke i den forbindelse blev rejst indvendinger fra Grønlands side. Det er måske rigtigt, og selvfølgelig er det ærgerligt, at Grønlands medlemmer af Folketinget ikke allerede dengang var opmærksomme på lovforslaget, og dets betydning for grønlændere, bosat i Danmark

Ris og ros til Grønland fra FN’s Børnekomite

Departementet for Sociale Anliggender
Mandag d. 14. februar 2011

Som et særligt punkt peger komiteen på, at landsstyret må sikre lige rettigheder og lige muligheder for alle sproglige og kulturelle grupperinger i Grønland
Tilknyttede tekster:

KIIIN svarer EPI

Departementet for Kultur Uddannelse Forskning og Kirke
Torsdag d. 9. december 2010

I den forbindelse skal Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke bemærke, at alle henvendelser til departementet besvares på det sprog, der anvendes af borgeren, og at departementet har en bemanding, der gør, at enhver borger kan betjenes på sit eget sprog, i de tilfælde, hvor kommunikation på fremmedsproget ikke er muligt.

Annoncer på grønlandsk er en god idé

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 17. november 2010

Så sent som i Sermitsiaq nummer 39 (1. oktober 2010) kunne man læse et debatindlæg fra et fremtrædende medlem af Siumuts gruppe i Landstinget. Af debatindlægget fremgik det meget bestemt, at skribenten ikke havde i sinde selv at fremstille en grønlandsk version af debatindlægget. Det bad vedkommende vredt om, at Sermitsiaq selv måtte sørge for.

Annoncernes sprog

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Lørdag d. 30. oktober 2010

Her i Grønland er problemet ekstra stort, fordi nye firmaer ofte skal konkurrere med firmaer, som Selvstyret ejer og understøtter. For en del varer og ydelser er der i dag en anden mulighed. Denne mulighed er, at gå på internettet og finde en billigere løsning. Det er nemt, det er effektivt, men det kræver, at man taler mindst dansk. Derfor bliver det de forbrugere, som lovforslaget søger at beskytte, der kommer til at betale den højeste pris, hvis forslaget bliver til virkelighed.

Annoncer på grønlandsk

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 13. oktober 2010

Hos Demokraterne mener vi ikke at det offentlige skal blande sig i, om private firmaer annoncerer på dansk, tysk, engelsk eller kinesisk for den sags skyld. De er private og dermed bestemmer de selv hvilke befolkningsgrupper de vil henvende sig til, via deres annoncer.

Udfordringen i Øst

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 10. september 2010

I dag er det desværre sådan her i landet, at man som Østgrønlænder bliver sat i forlegenhed, når man befinder sig i Vestgrønland. Man bliver mødt med fordomme om, at vi østgrønlændere drikker mere, vi begår incest og vi er generelt mere primitive end ”rigtige” grønlændere – altså vestgrønlændere.

Sprog er til kommunikation mellem folk

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Fredag d. 6. august 2010

Grønlands Hjemmestyre har i over 30 år haft muligheden for at sikre, at alle børn og unge fik en tryg og kærlig opvækst med en god folkeskole, hvor de blandt andet kunne have lært de nødvendige sprog, som kunne have gjort dem i stand til at gennemføre såvel håndværksmæssige som akademiske uddannelser. Resultatet er som bekendt ikke særligt godt.

Hr. Næstformand Steen Lynge, venligst dokumenter dine påstande

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Tirsdag d. 27. juli 2010

Ønsker du nu, at jeg skal forstå dig således, at det oprindelige forslag skulle opfattes derhen, at skriftlige indlæg til Landstinget skal afleveres på såvel dansk som grønlandsk? Hvis dette er tilfældet, vil jeg gerne vide, hvad forskellen er på dit forslag og de nuværende procedurer.

Steen – det er en ommer!

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Onsdag d. 14. juli 2010

Hvis Steen Lynge og andre ikke anerkender sproglige mindretals demokratiske rettigheder, så kan de nødvendige økonomiske overvejelser i en tid, hvor Grønland og Danmark er på vej ind i svære økonomiske problemer, måske stoppe denne hetz mod de dansksprogede.

Vi har meget tilfælles

Maliina Abelsen
Onsdag d. 30. juni 2010

Personligt er jeg et bevis på, at man ikke prioriterede sproget uddannelsesmæssigt i 80´erne. I dag kæmper jeg få at få lært sproget og videregive det til mine børn. I mine øjne er der dog aldrig tale om enten eller, men derimod om både og. Det ene sprog må aldrig udelukke det andet, og vi skal give vores børn de bedste muligheder for at kunne navigere og klare sig i en globaliseret verden.

Forslag til fremme af undervisningsmaterialer for borgere der ikke har grønlandsk som modersmål

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Mandag d. 3. maj 2010

Der er mange som egentlig ønsker at lære sproget grønlandsk men ikke kan fordi de mener, at der ikke er undervisningsmaterialer og undervisere nok. Derfor mener jeg, at landsstyret skal arbejde for, at sikre at den del af befolkningen som ikke taler grønlandsk skal have så gode værktøjer som muligt for at kunne lære sproget.

Grønlandsk

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Mandag d. 3. maj 2010

Lene Knüppel var tilsyneladende forud for sin tid. Dengang stemte Siumut nemlig nej til hendes forslag, men heldigvis er partiet blevet klogere, hvilket nærværende forslag er et godt udtryk for.

Sådan isoleres en minoritetsgruppe

Jan Cortzen, AG’s kommentator om personlige iagttagelser i dagligdagen
Torsdag d. 22. april 2010

Jeg følte mig sat uden for, skubbet til side. isoleret. Det her var kun for det privilegerede publikum - de grønlandsk-sprogede. De dansk-sprogede grønlændere – og dem er der altså nogle tusinde af, inklusive de godt 6.000 danskere, der rent faktisk bor og arbejder i grønland - kunne blot slukke for udsendelsen, hvad jeg gjorde omgående.

Forslag til landstingslov om sprogpolitik

Landsstyret
Fredag d. 9. april 2010

Med lovforslaget stilles der krav til, at private virksomheder med mindst 10 ansatte svarende til 10 fuldtidsstillinger, samt offentlige virksomheder og myndigheder skal udarbejde en sprogpolitik. Lovforslaget udstikker rammerne for en sprogpolitik, men det er landsstyrets klare hensigt ikke at forpligte virksomheder og offentlige myndigheder i forhold til sprogpolitikkens indhold og omfang.
Tilknyttede tekster:

Farvel Grønlandisering?

Pollas Lyberth, Partisekretær i Siumut
Tirsdag d. 30. marts 2010

Debatten omkring grønlandisering og det grønlandske sprog, har altid været vanskelig. Der er for mange, der føler sig personligt ramte, ja nærmest forfulgte. Derfor gør rigtig mange af dem (og deres venner og familie)front mod alt og alle, der bare vover at rejse ønsket om grønlandisering. Beskyldningerne fyger om ørerne på os med alt fra nationalisme over racisme og mindretalsundertrykkelse til krænkelse af menneskerettigheder.

Dummere end politiet tillader

Malik Berthelsen, Borgmester i Qeqqata Kommunia
Tirsdag d. 30. marts 2010

Allerede i overskriften viser Hr. Thomsen, at han ikke aner, hvad der er op og ned på internationale begreber og rettigheder. Apartheid, som han slynger om sig med, er et system, der straffer folk for deres race. Ikke for, at de ikke gider lære sig deres eget lands officielle sprog.

Lad os alle lære hovedsproget og blive helte!

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Fredag d. 26. februar 2010

Nu vi er ved at tale om sprog, må vi vel erkende, at selvom grønlandsk bliver det officielle sprog er der også er brug for såvel det danske sprog som det engelske sprog – dels for at vi kan kommunikere med omverdenen dels for, at vi kan sikre, at vore unge får en uddannelse.

Selvstyret skal bygges op gennem et solidarisk og samarbejdende dialog – og ikke omvendt!

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 10. februar 2010

Inuit Ataqatigiit skal klart præcisere at vi ønsker at det Selvstyre som ikraftsattes pr. 21. juni 2009, bør implementeres og realiseres ved alle borgeres medindflydelse og aktive deltagelse. Når vi siger alle så gælder det alle i det grønlandske samfund, inklusive vore danske landsmænd og medborgere. Disse medborgere som udelukkende taler dansk, men som også har valgret og er valgbare til det danske folketing, Landstinget og kommunalbestyrelser vil gerne være med i udformningen og realiseringen af Selvstyret.

Ingen apartheid i Grønland, tak

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 10. februar 2010

Grønlands nationalistiske parti Siumut prøver nu igen at puste til de gløder, som partiet håber på vil udvikle sig til et flammende bål af nationalisme. Siumut mener helt seriøst, at et stort mindretal i vort samfund – herunder fire nuværende medlemmer af Landstinget – skal udelukkes fra at tale fra talerstolen i Landstinget. Hvad mon det næste bliver? Skal folk også udelukkes fra at stemme? Fra at ytre sig i den offentlige debat? Hvor går grænsen for nationalisterne i Siumut?

Invitation til Nunavut Language Summit

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 8. februar 2010

Regeringen i Nunavut har inviteret landsstyremedlem Mimi Karlsen, Oqaasileriffik, Inerisaavik/Ilinniusiorfik samt to rap-musikere for at lære de grønlandske erfaringer at kende med hensyn til sprogsituationen.

§36-spørgsmål: Lukning af skipperskolen

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Tirsdag d. 19. januar 2010

Det er og har været det foregående landsstyrets hensigt at samfundet som helhed skal udvikles. Dette har medført, at offentlige institutioner hvad enten disse har været offentlige servicefunktioner eller uddannelsesinstitutioner gennem tiden er blevet flyttet fra Nuuk til kysten i forbindelse med en decentraliceringsproces.

Sproget kan være et listigt redskab

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 6. januar 2010

Grønland har "dødsdømt" to truede sprog ved at omdefinere dem til dialekter.

Inuit Ataqatigiit tager UNESCO’s vurdering af vort sprog alvorligt

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 5. januar 2010

Vestgrønlandsk er noteret som sårbart, mens øst- og nordgrønlandsk er i afgørende fare. Dette bekymrer Inuit Ataqatigiit. Derfor mener vi at udarbejdelsen af en kommende sprogpolitik også bør omfatte en plan til hvordan vi bevarer dialekterne og udbreder kendskabet til disse langs kysten.

Eksperimentet

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 21. december 2009

Spørgsmålet om en undersøgelse har været drøftet på et møde mellem landsstyreformanden og statsministeren. På mødet var der enighed om, at der var tale om et sørgeligt kapitel i Danmarks og Grønlands fælles historie, samt at Danmark ville være behjælpelig med arkivadgang hvis landsstyret ønskede yderligere undersøgelser.

Langt hjemmefra - grønlandske skolebørn i Danmark i 1960'erne og 1970'erne

Ernst Jensen
Mandag d. 21. december 2009

I årene efter verdenskrigen blev ønskerne om en intensivering af danskundervisningen i Grønland formuleret stadig hyppigere og klarere. Fremtrædende grønlændere udtrykte i artikler og foredrag ønske om at gøre dansk delvist til skolesprog og på længere sigt gøre dansk og grønlandsk ligestillede. I Grønlandskommissionens Betænkning nr. 3 af 1950: Skolevæsenet, Kirken og andre kulturelle forhold, (s. 3), blev det formuleret som »stærke ønsker om en forbedret og mere effektiv danskundervisning«.

Landsstyreformandens tale ved Inuit og Arctic Indigenous Peoples dag

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 16. december 2009

Vi ønsker at se nye generationer af sunde, veluddannede, kreative, innovative og ressourcefyldte grønlændere. Grønlændere, der føler sig sikre og veletableret i deres traditionelle rødder, hvad enten det er inuit eller blandet med andre kulturer, mens de navigerer tillidsfuldt rundt, får nye venner og finder nye løsninger for en bæredygtig levevis i en verden, der bliver mere og mere kompleks og globaliseret.

§36-spørgsmål: Sundhedsvæsenets mulighed for at hjemtage og ansætte arbejdskraft fra udlandet

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Isak Hammond, Medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 16. december 2009

Sundhedsvæsenet har igennem de seneste år igangsat en række initiativer udenfor Danmarks grænser, for at få flere fastansatte indenfor de områder, hvor rekrutteringsproblemerne har været størst. Her kan nævnes læger fra Polen, sygeplejersker fra Norge, Sverige, Island, Færøerne, Filippinerne og senest er der igangsat et arbejde med ar rekruttere personale fra Holland.

Den kommende debat omkring sprogpolitikken skal koncentreres omkring fakta og ikke være nationalistiske holdningskrige

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Torsdag d. 3. december 2009

Man bør samtidigt overveje om, der i Grønland er mangel på folk, der taler grønlandsk eller om der reelt set er mere mangel på fastboende, der taler og forstår dansk og engelsk.

§36-spørgsmål: Hvor mange engelsklærere mangles der i børneskolen?

Malik Berthelsen, Borgmester i Qeqqata Kommunia
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 25. november 2009

I folkeskolen er der ansat lærere, der har vidt forskellige læreruddannelser fra forskellige lande og med et forskelligt indhold. Ude på folkeskolerne vil det derfor være muligt, at finde lærere, der underviser i engelsk som linjefagsuddannede, mens andre underviser i engelsk uden linjefag, men med andre sproglige kompetencer. Der vil også være lærere, der underviser i faget uden de nødvendige kompetencer og støtter sig til lærerbogsmaterialet og lærervejledning i den daglige undervisning.

Sproget bør være noget, vi benytter til at kommunikere med

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Torsdag d. 19. november 2009

Hvis Grønlands Hjemmestyre havde ønsket, at alle i Grønland skulle beherske det grønlandske sprog, ville man vel for længst have sikret den nødvendige sprogundervisning og holdnings-bearbejdning.

Vort sprog er samfundets virkemiddel

Inuusuttut Ataqatigiit Suleqatigiiffiat, Inuit Ataqatigiits Ungdomsafdeling
Onsdag d. 4. november 2009

En sprogpolitik skal ikke alene være udtryk for en selvforherligelse og hævdelse over eget sprog og identitet – men skal i stedet give udtryk for en vilje til sproglig integration samt involvering og give en ramme for, at vi samtidig siger nej til intolerance som alene beror på sprog.

Selvstyret får ny identitet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 3. november 2009

Sproget er journalistens vigtigste værktøj. Det er med sproget man når sine læsere, lyttere og seere. Derfor skal sproget være klart, velformuleret og umiddelbart forståeligt. Det kan ingen ude fra diktere og lave om på - undtagen altså, hvis man er journalist i Grønland. Så lader man en tilfældig beslutning i et tilfældigt sammensat Landsting og landsstyre bestemme, hvilke ord, der skal anvendes i det daglige arbejde, når man henvender sig til sine dansksprogede læsere, lyttere og seere.

Naalakkersuisut får ny visuel identitet

Landsstyret
Tirsdag d. 3. november 2009

En anden iøjefaldende ændring, der er sket er, at logoens navnetræk ikke står på dansk, men udelukkende på grønlandsk og engelsk. Ved indførelse af Selvstyret har Naalakkersuisut valgt at lade begrebet Landsstyre falde bort og lade betegnelsen ”Naalakkersuisut” være officielt gældende på grønlandsk og dansk.

Landsstyreformandens åbningstale ved Efterårssamlingen 2009

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Fredag d. 25. september 2009

Vi vil gennem den kommende klimaaftale sikre vore muligheder for fortsat økonomisk udvikling. Vi vil gerne have samme mulighed som andre lande, der har kunnet udnyttet deres oliepotentialer uden at betale afgifter. Det kan nemlig ikke være rigtigt, at når det bliver vores tur at vi så først skal betale i dyre domme for at kunne udlede CO2. Hvis det skulle ske vil der klart være tale om ulighed.

Danmark, sig undskyld

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 20. august 2009

Danmark undskylder over for det grønlandske folk, at vi ikke i sin tid modsatte os et forslag om at give en gruppe underprivilegerede børn, som levede på kanten af samfundet, chancen for en social opstigning. Forslaget opstod i Grønland og blev behandlet og godkendt i Grønlands Landsråd, så vi handlede i god tro og tillid til at det var et gennemtænkt forslag uden forudseelige negative bivirkninger. I dag kan vi se, at Danmark aldrig skulle have støttet det forslag

Statsminister Lars Løkke Rasmussens svar på spørgsmål nr. S 2770 stillet af Juliane Henningsen (IA).

Lars Løkke Rasmussen, Statsminister
Onsdag d. 19. august 2009

Vi må forstå det sådan, at børnenes ophold blev iværksat ud fra gode intentioner blandt de involverede parter i Grønland og i Danmark

"Den danske stat brugte grønlandske børn som forsøgskaniner"

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 10. august 2009

Historien kan bruges. Nogle vil have undskyldninger, andre vil have erstatninger. Nogle mener bare, at Danmark er et kolonialistisk lorteland og andre har en interesse i at ”dokumentere” at Danmark har behandlet grønlænderne lige så skidt som de behandler de afviste irakiske asylansøgere. Og så er der selvfølgelig filmfolkene, der gerne vil skrue forventningerne op i højeste gear til deres kommende film. Under sådanne betingelser har sandheden trange kår.

§20-spørgsmål om grønlandske børns deltagelse i ”Eksperimentet” i 1950’erne:

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 10. august 2009

I starten af 1950’erne ville den danske stat fordanske det grønlandske skolevæsen og i den forbindelse skabe en gruppe grønlandske eliteelever, som skulle være forbilleder for de øvrige børn i dette nye grønlandske skolevæsen.

Orientering om Selvstyrets nye betegnelser

Landsstyret
Tirsdag d. 23. juni 2009

Grønland er stadig ikke en selvstændig stat, og det er ikke uproblematisk at kalde sig prime minister i sammenhænge, hvor der optrædes med den danske statsminister.

Valg af Landsstyreformand, valg af Landsstyremedlemmer

Siumut
Lørdag d. 13. juni 2009

Derfor er det ikke mindst bekymrende i en tid hvor vi er på vej ind i et Selvstyre, at tænke over at Landsstyrets møder vil blive afholdt på dansk.

Det grønlandske sprog er det officielle sprog!

Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Onsdag d. 10. juni 2009

Vi er nu vidner til at det kommende Landsstyresamarbejde har sat sig for, at Grønlands befolkning ikke længere bør ledes og regeres på eget modersmål. SIK finder dette skridt stærkt kritisabelt og vi kræver derfor nu, at det kommende Landsstyresamarbejde besinder sig og anerkender, at folkeafstemningen allerede meget klart og utvetydigt har udtalt sig herom!

Arbejdspladser i bygderne og ytringsfriheden

Ole Larsen, Landstingskandidat for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 2. juni 2009

For den del af befolkningen, som ikke kan bruge vort sprog, helt eller delvist, er bygderne i høj grad en mulighed for at dygtiggøre sig i brugen af det grønlandske sprog. Det har vi fået oplyst fra folk der på eget initiativ har lært sig sproget ved at flytte til en bygd for at opnå dette. De oplyser samtidigt at det er meget svært at lære sproget når man befinder sig i en by.

Sprogpolitik som stopklods for en fornuftig integration

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Mandag d. 1. juni 2009

Mange lande har integreringsprogrammer og sprogundervisning i landet officielle sprog. Hvis der havde været et reelt ønske fra Grønlands side om, at alle skulle kunne tale grønlandsk, ville man vel have gjort noget for alle kunne lære sproget. Men det har man ikke ønsket – slet og ret – man har ikke ønsket, at tilkaldte og andre, der ikke var opvokset med det grønlandske sprog fik en reel mulighed for at lære sproget.

Er dansksprogede kandidater et problem

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 30. maj 2009

Naaja Nathanielsen (IA), Maliina Abelsen (IA). Michael Rosing (Demokraterne) og Nikoline Ziemer (Sorlaat Partiiat).

Danske journalisters valg!

Finn Heilmann
Fredag d. 29. maj 2009

De to landsdækkende aviser i Grønland, har for åbent skærm erkendt, at de arbejder på dansk, altså med dansk som arbejdssprog. Hvilke andre samfund har sådanne magtbeføjelser omkring journalister af anden herkomst?

Dette indslag er ikke tekstet

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Mandag d. 20. april 2009

”KNR skal i tv i 10 af årets 12 måneder på alle hverdage mellem kl. 18.00 og kl. 21 00 udsende mindst en egenproduceret grønlandsk hovednyhedsudsendelse af mindst 20 minutters varighed, der skal foreligge med danske undertekster.”

En for alle og alle for – eller hvordan var det nu det var?

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Mandag d. 20. april 2009

Jeg hæftede mig specielt ved dette indlæg i en af debatterne på KNR. “Gad vide hvor længe SIK - medlemmerne Benjamin, Sakæus og Batseba, som bor i en af blokkene i Nuuk, Sisimiut eller Ilulissat, vil stå op kl. 6 hver morgen, og gå ned på fiskefabrikken og arbejde til mindstelønnen og betale deres skat. Så Emil, Jenseeraq og Hans kan sidde over formiddagskaffen og vente på at den næste turist eller isbjørn måske kommer forbi.”

Ikke krav om at anklageskrift/ankemeddelelse skulle foreligge på grønlandsk, som var tiltaltes modersmål

Højesteret
Mandag d. 16. februar 2009

Højesteret udtalte, at der hverken af de gældende grønlandske regler eller af menneskerettig­hedskonventionen kan udledes et krav om, at et anklageskrift skal foreligge på tiltaltes mo­dersmål. Højesteret lagde til grund, at T1 forstod også den del af anklageskriftet, der alene forelå på dansk, og at ankemeddelelsen i forbindelse med forkyndelsen var blevet forklaret for T2 på grønlandsk.

Flere sprog ingen hindring

Ole G. Jensen
Fredag d. 29. november 2002

Derfor anvendes norsk som sprog i Sametinget i Karasjok, men der er naturligvis simultantolkning mellem de forskellige sprog og dialekter

Atagu lukker - en sorgens dag

Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 26. november 2002

Derimod må Grønland roses for at have en fri presse, hvor mange udmærkede debattører og skribenter får ordet. Det hele er blevet bragt i Atagu, hvor der endog findes et arkiv, hvor man kan læse, hvem der har sagt hvad og hvornår ... Ros fortjener også de landsdækkende grønlandske avisers kontante og velskrevne redaktionelle kommentarer. Budskaberne er efterfølgende viderebefordret i Atagu

Sbrska Sermitsiaq

Finn Heilmann
Fredag d. 22. november 2002

Og Sermitsiaq prøver også at agitere for skabelse af bro over skellene i samfundet for så vidt angår sprog og identitet. Men hvor er integriteten og respekten for det samfund man »patter på«? Hvad er takken?

Identitet

Brita Poulsen
Lørdag d. 16. november 2002

Så jeg håber, der bliver plads til dem igen i Grønland engang. Deres kærlighed og solidaritet med det smukke land kan kun være en ekstra ressource for fremtiden

Sprog i Grønland

Esmar Bergstrøm
Fredag d. 15. november 2002

Hvad er der egentlig i vejen med at være et to-sproget samfund. Der findes mange tosprogede samfund i verden, hvis vi ser bort fra Åland som gerne vil efterligne Grønland, så er det ikke et problem at man bruger to sprog i et samfund. Det mener jeg ej heller er et problem i Grønland, eller bør i hvert fald ikke være det

Heksejagt

Lars Mosgaard
Torsdag d. 14. november 2002

Det er ikke engang danskerne, sådan nogle som mig, der er de farlige, nej det er nogle helt andre, nemlig dem, som påstår de er grønlændere, og nu vil de have opmærksomhed på bekostning af landets rigtige befolkning

Sprog som kommunikationsmiddel og redskab til viden

Arkalo Abelsen
Torsdag d. 14. november 2002

Efter min mening er fremmedsprogede ikke et onde i Grønland, men en rigdom!

Vender ryggen til Siumuts behov

Lars Hans Wille
Tirsdag d. 12. november 2002

Grønland skal i selvhævdelses navn IKKE udråbes som et land, der ikke accepterer andre folkeslag eller dem, som taler andre sprog for den sags skyld. Jeg håber, at Hr. Hans Enoksen snarest muligt modificerer sine udtalelser

Diskrimination af dansksprogede grønlændere

Elisabeth Ravn Johansen
Fredag d. 8. november 2002

Stop for Guds skyld at sammenligne det grønlandske Landsting med det danske Folketing. Tag udgangspunkt i det nære samfund - det er alfa og omega for selvstændig fremgang

Sprogpolitik og ikke underdanig leflen!

Ole Heinrich
Fredag d. 8. november 2002

Og lad os få et mere nuanceret debat uden racistiske undertoner og leflen for visse grupper i samfundet! Det er da ikke et problem at vi nu har et landsting hvor alle taler og forstår grønlandsk!

Nogle tanker angående valgkampen

Olav Henriksen
Fredag d. 8. november 2002

Man kan vel antage, at hvis den europæiske integration og forståelsen for fremmede kulturer udvikler sig i en positiv retning, så vil der blive fundet en fornuftig løsning, thi »ethvert medlem af Tinget har ret til at ytre sig fra Tingets talerstol«. Bliver det derimod de neurotiske nationalister i Dansk Folkeparti og omegn, der får afgørende indflydelse, kan man forvente en Enoksensk løsning. Og det ville være til stor skade for demokratiets udvikling

Kun grønlandsk i Landstinget

Hendrik Nielsen
Fredag d. 8. november 2002

SIK vil ikke udelukke nogen, der er bosiddende her i landet til at stille op som kandidat, men vi vil bare kræve, at man fra Landstingets talerstol bruger det grønlandske sprog, og det er der ikke noget odiøst i eller et særsyn

"Grønlænder" i Grønland

Carina Bøttger
Torsdag d. 7. november 2002

Vi ved alle, at der både i landstingssalen og i pressen gennem længere tid har været en meget stor og følelsesladet debat omkring selvstændighed, eensproget administration ved at sende dansksproget tilkaldte retur til Danmark og erstatte dem med grønlandsksproget personale ... Gælder det også os dansksprogede grønlændere!

Andet sprog end dansk fra Folketingets talerstol

Annelise Quistorff
Torsdag d. 7. november 2002

Adgang til at tale fra talerstolen har medlemmer af Folketinget ... Ifølge reglerne ... kræves der for at være valgbar, at man har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, og at man ikke er umyndiggjort eller straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem af Folketinget

Fis i en hornlygte!

Ole Heinrich
Torsdag d. 7. november 2002

Fantasi er godt nok vigtigt - også i politik, men Per Berthelsens udtalelser er i hvert fald ikke i overensstemmelse med alles ... ønske om afpolarisering mellem befolkningsgrupperne!

Snak med "kløftet tunge"

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 4. november 2002

Siumuts top (blev) udstillet, således at det nu må være indlysende for alle, at vi skal i gang med det vigtigste valg, som vort land nogensinde har været i - nemlig et valg, om flertallet i vort land siger ja til en åbenlys splittelse i samfundet - et ja til enten racisme eller til tolerance

Polarisering er den største trussel

Sermitsiaq
Fredag d. 1. november 2002

Samfundet har investeret i deres opvækst og uddannelse, men har på grund af sproglige forskelle ikke høstet det fulde udbytte af 5.000 menneskers evner på mange forskellige niveauer. De passer deres arbejde, ofte i betroede stillinger, men ellers holder de kæft. Vi hører dem aldrig i samfundsdebatten, som skal udstikke fremtidens kurs. Dertil er de blevet dunket for mange gange i hovedet

Sprog: Nødvendigt med et nationalt kompromis

Kurt Kristensen
Fredag d. 1. november 2002

Debatten på onsdagens sprogmøde viser, at der er dybe grøfter, ofte fyldt med mistænksomhed, mellem de dansksprogede, de dobbeltsprogede og de grønlandsksprogede borgere i Grønland

Samtalens kunst

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. oktober 2002

Det kedelige ved situationen er blot, at den samtidig viser, at vi ikke er et samfund i harmoni. I et samfund, hvor enkelte grupper er nødt til at gøre opmærksom på sig selv og danne specielle foreninger, viser et samfund i disharmoni. Et samfund, hvor ikke alle er lige. Et samfund, hvor nogle føler sig udenfor

Åbningstalen ved Landstingets Efterårssamling 2002

Jonathan Motzfeldt
Landsstyret
Mandag d. 23. september 2002

Landsstyret har bemærket at EU ikke udnytter sine fiskerimuligheder omkring Grønland specielt meget. Det er bekymrende, fordi det kan få en negativ indflydelse på midtvejsevalueringen af fiskeriaftalen med EU, der starter omkring årsskiftet. Grønland har en tilfredsstillende fiskeriaftale med EU. Der er konsistens mellem de kvoter, EU har fået adgang til at fiske, og den betaling EU erlægger. Derfor vil Landsstyret gøre en ekstra indsats for at oplyse om disse forhold overfor EU

Studerende vender ikke tilbage til Grønland

Hanne Søgaard
Irene Jeppson
Fredag d. 20. september 2002

De fleste har den holdning, at der skal være en naturlig motivation. Det er det eneste der virker

Racisme eller hvad

Bent Lundberg
Fredag d. 13. september 2002

Hvis man er dansktalende i Grønland, skal man ikke forvente at have mulighed for at følge med i det politiske liv.

Sprogdebatten er også en social kamp

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 6. september 2002

Man kunne få den tanke, at de udvalgte er blevet udpeget netop på grund af deres ufarlighed ... På den måde sikrer Siumut-toppen, at de ikke fremkommer med nogle spændende ideer, som skulle true deres magtposition

Sprogkritik slog hovedet på sømmet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Kurt Kristensen
Fredag d. 23. august 2002

Landstinget har en inderlig ulyst til at diskutere de påtrængende problemer, som alle i Grønland kan konstatere ved blot at se ud af vinduet. I stedet ynder landstingsmedlemmerne at diskutere emner i timevis, som intet har med den grønlandske virkelighed at gøre

Integrationsordningen har ikke været forberedt godt nok

Jesper Birk Berger
Fredag d. 7. juni 2002

Indenfor ganske få år vil integrationsproblematikken sandsynligvis ikke være så fremtrædende. Antallet af dansksprogede børn, der starter i 1. klasse i det nye skoleår er halveret i forhold til sidste år. Der er indskrevet 18 danske børn til start efter ferien, sidste år ved samme tid var der indskrevet 36. For to år siden var der indskrevet 43 danske børn til start efter ferien.

Folkeskolen og friskolen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. maj 2002

For at Atuarfitsialak skal kunne virke efter hensigten, skal kapaciteten ... øges meget - på trods af de aldrende landstingsmedlemmers minder fra barndommens skole. Nogle af dem er et lysende eksempel på, at den skolegang ikke var nok

Undervisning og skole/hjem-samarbejde

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Forældre, der føler sig fuldt ud danske, er mere negative i deres vurdering af, om deres barns undervisning tilrettelægges i samarbejde med dem, idet kun 5,6% er enige i, at samarbejdet finder sted.

15. Skole/hjem-samarbejde

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

I interviewene kom det frem, at der generelt er stor forskel på, hvorledes de danske forældre forholder sig til skolen i forhold til de grønlandske forældre. De danske forældre stiller ofte store krav til skolen, mens de grønlandske forældre er mere tilbageholdende

14. To-sprogede læringsmiljøer

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Skoleledelser, medarbejdere og forældre er enige i, at der er behov for efter- og videreuddannelse af de medarbejdere, der arbejder i to-sprogede læringsmiljøer, og det vil på sigt sige stort set alle medarbejdere

13. Særligt tilrettelagt undervisning

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Selv om det af flere betragtes som et problem, at de danske elever ikke deltager fuldt ud i stamklassen, er der en erkendelse af, at det nok ikke kan være anderledes. Samtidig er de danske børn generelt glade for det pusterum, som det giver, at være sammen med andre børn, som de kan tale med på deres modersmål

12. Undervisningsmidler

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Der er bred enighed om, at manglen på gode grønlandske undervisningsmidler betyder, at man må bruge dansksprogede. Det gør det vanskeligt, at fastholde grønlandsk som hovedundervisningssproget

11. Undervisningen

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Motivationen hos danske børn til at lære grønlandsk vurderes generelt af flere medarbejdere til at være begrænset, fordi de kan klare sig på dansk. Motivationen hos grønlandske børn for at lære dansk er omvendt meget høj. Der peges i den forbindelse på, at dansk for mange har en højere status end grønlandsk

10. Sproget

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

På tværs af politikere, skoleledelser, medarbejdere og forældre konstaterede mange, at det stort set er umuligt, at tage en uddannelse efter folkeskolen, hvis man ikke kan dansk på højt niveau. Der er således en række uddannelsesmuligheder, som man er afskåret fra, hvis man ikke kan dansk

9. Samvær

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Interviewene giver ikke et nyt billede af omfanget af samvær. Hverken skoleledelser, medarbejdere eller forældre vurderer, at der er meget samvær mellem danskere og grønlændere. Det er indtrykket, at der i mellem de danskere og grønlændere, der er dobbeltsprogede, kan være et vist socialt samvær

8. Kultur og levevis

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Eksempelvis er der så mange dansktalende og danskere, at der er mange muligheder for at leve i Nuuk, uden at det er nødvendigt, at lære hinandens normer og omgangsformer nærmere at kende

7. Integrationsordningen generelt

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Skoleledelserne og medarbejderne udtrykte samstemmende, at det er et problem, at der løbende kommer elever direkte fra Danmark. Det gør det vanskeligt at planlægge undervisningen og skoleårets gang. Samtidig er nogle af børnene ikke motiveret for at gå i skole, fordi de ikke selv har valgt at komme til Grønland

6. Fokusområder

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

I spørgeskemaerne har de adspurgte haft mulighed for at give deres svar på en skala fra 1 til 10. Med et kryds har deltagerne kunnet angive graden af enighed i de formulerede udsagn

5. Formålet med integrationsordningen

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Det fremgår ligeledes af bekendtgørelsen, at særligt tilrettelagt undervisning i dansk gives til elever på 1. - 9. klassetrin, der har dansk som modersmål, herunder også til elever, der behersker både grønlandsk og dansk på modersmålsniveau. Formålet med undervisningen er, at sikre elevens almene sproglige udvikling

4. Indførelsen af integrationsordningen

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

I interviewene har flere af skoleledelserne givet udtryk for, at det var et problem, at kommunalbestyrelsen umiddelbart før sommerferien træf beslutning om at lave en ny handlingsplan. Den meget korte tid til at foretage ændringer medførte stor utryghed hos både medarbejdere og forældre

3. Vurderinger og anbefalinger

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Fra skoleledelser, forældre og medarbejderes side gives der udtryk for, at medarbejderne generelt mangler kompetencer og undervisningsmidler til at gennemføre undervisning i to-sprogede læringsmiljøer. Hvad kompetencerne angår, peges der især på, at mange medarbejdere ikke har haft mulighed for den nødvendige uddannelse på dette område

2. Resumé

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Praktisk talt alle medarbejdere vurderer, at det er vigtigt med kendskab til undervisning i to-sprogede læringsmiljøer, men der er et stort mindretal, som udtrykker, at de ikke selv har kendskab til de nødvendige metoder, hvilket de heller ikke mener, at medarbejderne generelt har i Nuuk

Undersøgelse af integrationsordningen i folkeskolerne i Nuuk.

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

På trods af styregruppens fremtrædende rolle er det naturligvis alene konsulenterne, der har haft det faglige ansvar for undersøgelsens gennemførelse og resultater

1. Indledning

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Blandt forældrene er svarene mere brogede. Godt nok svarer langt hovedparten, at det er vigtigt, at der er en integrationsordning. Det er imidlertid først og fremmest de grønlandske forældre, der udtrykker sig på denne måde. Der er samtidig stor forskel på vurderingen af, om integrationsordningen fungerer godt. Cirka 40% af de danske forældre tilkendegiver, at ordningen ikke fungerer godt, hvor det tilsvarende tal for de grønlandske forældre er knap 8%

Nuuk har plads til alle

Agnethe Davidsen
Torsdag d. 25. april 2002

Som byens borgmester vil jeg ikke være med til at nægte mange velkvalificerede og videbegærlige unge, som er født og opvokset i Nuuk, ansættelse blot med henvisning til, at de ikke er dobbeltsprogede

Et symbol for udvikling

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 2. april 2002

Johan Lund Olsen forsøger med et marxistisk sprogbrug at argumentere for, at etablering af privatskoler i Grønland ikke er ønskeligt. Han underbygger sit standpunkt med en række argumenter, som enten ikke virker tilstrækkeligt underbygget eller er grænsende til det manipulerende

Et symbol for udvikling

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 2. april 2002

Johan Lund Olsen forsøger med et marxistisk sprogbrug at argumentere for, at etablering af privatskoler i Grønland ikke er ønskeligt. Han underbygger sit standpunkt med en række argumenter, som enten ikke virker tilstrækkeligt underbygget eller er grænsende til det manipulerende

Acceptabel dårlig opførsel?

Per Harry Hansen
Tirsdag d. 26. marts 2002

På lægekliniken hver dag mindst én, der havde fået bank. Hver uge mindst én knivskadet. Hver måned mindst én skudskadet. Det var fint at se grønlandsk ud og tale grønlandsk. Det var meget uheldigt at se grønlandsk ud og ikke kunne tale grønlandsk.

Racisme blandt unge i Nuuk

Irene Jeppson
Lørdag d. 23. marts 2002

På vej mod Rock Cafeén så vi to politibiler komme kørende lige så stille. De kørte forbi forsamlingshuset. Der var flere unge der råbte til dem, at de skulle stoppe, men de kørte blot videre.

Stop op og kig indad

Carla Lynge
Fredag d. 22. marts 2002

Der har været boligmangel i flere år i mange byer, men vupti - så står der en stor flot hal i Nuuk til mange penge. Den kan vel bruges som et herberg eller aktivitetscenter efter Arctic Winter Games til de mange hjemløse!

Dansk er stadig adgang til uddannelse

Karen Langgård
Fredag d. 22. marts 2002

Og netop fordi grønlandiseringspolitikken har som mål at skabe et grønlandsksproget Grønland, så kan man arbejde frem mod, at dansk forsvinder.

Hva’ så med mig, hr. Lyberth

Sara T. Nedergaard
Fredag d. 15. marts 2002

Og til dig, fru borgmester Davidsen: hvori består det »spændende« i hr. Lyberths forslag? - Hvis du er citeret korrekt skulle du tage at hoppe ned fra den pind, hvor du sidder.

Tænk lige engang!

Jørgen Boassen
Fredag d. 15. marts 2002

Det er på tide, at de skal høre os og respektere os. Det er vores land. Og hvis de ikke kan lide tanken om, at vi bliver selvstændige, taler grønlandsk og gør dette land lettere for os, kan de bare rejse hjem.

Et Sprognævn - skræmt af udviklingen

F. Hansen
Mandag d. 11. marts 2002

Man laver et eller andet der kaldes - sprognævn - der praktisk talt er skræmt af udviklingen. Jeg må sige at jeg kan læse den gamle skrivemåde. Man græmmes over f.eks. det offentliges hjemmesider.

Dobbeltsproget

William Smith
Fredag d. 8. marts 2002

At tale modersmål er vel som ordet antyder, noget ens forældre tager sig af, at man får det lidt justeret i skolen, er vel også fint, men at hun ikke har lært at tale dansk og engelsk, flydende, er for mig uforståeligt.

Ingen ønsker undervisning

Christian Schultz-Lorentzen
Tirsdag d. 5. marts 2002

Grønlandske forældre ønsker tilsyneladende ikke at lade deres børn få særskilt undervisning i det grønlandske sprog, så de kan bevare den sproglige identitet og udbygge det sociale netværk med jævnaldrende fjernt fra hjemlandet

Vi ringeagtes af andre i vort land

Avgo Poulsen
Karl Asser Møller
Lørdag d. 19. januar 2002

Vi mener at sagsbehandlingsloven er blevet overtrådt, borgerne er sikret en god sagsbehandling gennem denne lov. Men hvad skete der i virkeligheden? Overherrementaliteten fra kolonitiden tog overhånd. Det føles som om det grønlandske sprog ikke respekteres af det danske folk, skønt det er vort modersmål, der er vedtaget som det officielle sprog

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 2. januar 2002

Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet

Til Moses Olsens definition om at være grønlænder

Robert Petersen
Tirsdag d. 4. december 2001

Enhver, der af sit hjerte vil arbejde til fremme af Grønland som et godt land at leve i, har vi brug for

Samstemmende synspunkter

Lise Lennert
Torsdag d. 29. november 2001

Dine synspunkter omkring vort sprogs samfundsmæssige, sociale og kulturelle betydning er værdifulde at fastholde i det samlede sprogplanlægningsarbejde. Dine synspunkter er meget samstemmende med landsstyrets uddannelsespolitiske målsætninger

Landsstyremedlem fralægger ansvaret

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 20. november 2001

Du blander ... undersøgelsens resultater sammen med udtalelser fra andre sammenhænge. Da vi i sin tid offentliggjorde en rapport over undersøgelsens resultater sendte vi også dig et eksemplar, som du tydeligvis ikke har læst

Charlotte Christensen, Else Olesen

Tina Olsvig Olsen
Torsdag d. 15. november 2001

Nivi Strunz

Revurdér beslutningen

Johansinnguaq Olsen
Torsdag d. 8. november 2001

Jeg kender ... en del ansøgere, der har fået afslag, men siden hen har taget uddannelser med gode resultater og bestrider høje stillinger, skønt de er blevet stemplet som ubrugelige indenfor politiverdenen

Ingen smålig skelen

Lise Lennert
Fredag d. 2. november 2001

Det, som vi kan føle, er ikke så meget, at den unge generation grønlændere har problemer med dansk, som at de danskere, der er her, har problemer med grønlandsk

»Den sære ungkarl«

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 26. oktober 2001

Hans grønlandske grammatik udkom i Tyskland i 1851, og med den fik Grønland første gang et ensartet skriftsprog, som eksisterede i mere end 100 år

Valgfrihed i folkeskolen

Marie Fleischer
Tirsdag d. 18. september 2001

Jeg mener, at man selv burde vælge, hvad der er bedst for en selv. Man skal jo også lige tænke på, at der er mange dobbeltsprogede i dagens Grønland

Hvem er grønlænder i dag?

Moses Olsen
Torsdag d. 30. august 2001

Vi er stolte af at være grønlændere, og vi er stolte af, at vi har været i stand til at eksistere i flere tusinde år i dette barske land på den yderste grænse af menneskelig eksistens, hvilket hovedsagelig skyldes, at vi ikke lever på trods af naturen, men i harmoni med naturens og ressourcernes omskiftelser gennem årtier

Den sidste olie

Moses Olsen
Torsdag d. 23. august 2001

Jeg håber, at din interesse for Grønland ikke alene gælder personen Moses Olsen, men at interessen gælder de grundlæggende samfundsproblemer gerne krydret med eventuelle løsningsforslag

Skolen i en verden i stadig forandring!

Kaali Olsen
Tirsdag d. 14. august 2001

Undervisningen i en integreret klasse vil gå ud over fagligheden. Og dog. Kun hvis den bliver udført som enkeltsproget undervisning og uden hensyntagen til kulturel og sproglig forskellighed. Ægte integreret undervisning er enten dobbeltsproget, opdelt i forskellige sproggrupper afhængig af valg af emner og undervisningsmetoder eller som en vekslen mellem sprogene på en afstemt måde

Fremskridt og fattigdom

Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 14. august 2001

Når det gælder jord og naturlige ressourcer ejer Grønland mere end de fleste andre lande. Det var emnet for en artikelserie, som jeg sidste år skrev til månedsbladet »Ret og frihed«. De tre oversigtsartikler findes på internet www.Retsforbundet.dk

Atuarfitsialak

Sermitsiaq
Fredag d. 10. august 2001

Der eksisterer skolebestyrelsesmedlemmer, som nok skal sikre, at deres egne børn lærer dansk nok ved at sende dem til venner og familie i Danmark, men som ikke varetager deres job i skolebestyrelsen og sørger for, at det er alle børn på skolen, som lærer dansk nok.

Man må kunne grønlandsk i Grønland

Ole Magnussen
Fredag d. 10. august 2001

Heldigvis bliver vort grønlandske sprog mere og mere dominerende på alle niveauer. Og det er forståeligt, hvis danskerne føler, at deres mangeårige totale dominans rystes i sin grundvold i disse år.

Nuuk kommune anklages for at krænke grundloven

Laue Traberg Smidt
Onsdag d. 8. august 2001

En kreds af forældre til en række danske børn i de mindste klasser i Nuuk kommune har fået udarbejdet en juridisk vurdering hvori det fastslås, at den planlagte skoleordning i Nuuk Kommune på flere punkter krænker grønlandsk lovgivning, Grundloven og børnenes konventionssikrede menneskerettigheder

De dansksprogede elevers helt grundlæggende ret til undervisning

Advokatfirmaet Kromann Reumert
Onsdag d. 8. august 2001

Dertil kommer, at Nuuk Kommunes forvaltning af folkeskoleområdet formentlig også strider imod de dansksprogede elevers helt grundlæggende - og grundlovssikrede - ret til undervisning ( ...).

Det handler igen og stadig om uddannelse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. august 2001

Derfor har de allieret sig med et anerkendt dansk advokatfirma og fået juridisk opbakning for, at kommunens forvaltning er i strid med hjemmestyrets landstingsforordning og efter al sandsynlighed også en tilsidesættelse af dansksprogede elevers grundlovssikrede rettigheder

Naivitet og mangel på overblik

Moses Olsen
Tirsdag d. 7. august 2001

Rent geografisk ville Danmark jo miste den største del af det danske rige. Derudover vil Danmark miste sin strategiske betydning i international politik. Den danske regering vil miste sine eneste trumfkort i udenrigspolitikken og bliver reduceret til en af de nordligste bygder i EU

Vort sprog bliver tilsidesat

Anda Poulsen
Torsdag d. 26. juli 2001

Efter mine erfaringer som socialarbejder mener jeg, at man i forhold til i dag mere kan benytte det grønlandske sprog skriftligt og mundtligt i arbejdet. Ligeledes i hjemmestyrets og kommunernes sociale forvaltninger kan man bruge det grønlandske sprog mere, hvis de grønlandske medarbejdere har det fornødne mod til at bruge deres eget sprog

Grønlandsk skal være det første sprog

Ludvig Hansen
Tirsdag d. 24. juli 2001

På arbejdspladserne, for eksempel i butikkerne, er de fleste varedeklarationer skrevet på dansk, selvom de fleste kunder er grønlændere

Målet er den gode skole

Lise Lennert
Fredag d. 13. juli 2001

Med landstingsforordning for folkeskolen fra 1990 afskaffedes begrebet dansksprogede klasser. Hensigten var, at de dansksprogede elever skulle integreres i de grønlandsksprogede klasser

Roser til de integrerede klasser

Helle Koch Jensen
Fredag d. 6. juli 2001

Der er brug for M-klasser i et samfund som vores. Der er brug for, at man kan træffe et valg. Men dine ovennævnte udtalelser om grundene til ikke at vælge de integrerede klasser opfatter jeg som stærkt nedvurderende og som manglende forståelse

På den igen ...

Bodil Hartwig-Hansen
Fredag d. 29. juni 2001

Når forældre åbent fremlægger de problemer, der opleves omkring deres børns skolegang, så kan det kun undre mig dybt, at indlæggene ikke tages alvorligt. Det var ubehageligt at læse de efterfølgende indlæg fra Lise Lennert

Dansk og grønlandsk eller omvendt?

Mogens Bloch Poulsen
Fredag d. 29. juni 2001

Er det et befolkningsønske - eller er det politikerluft?

Undervisning som eleverne forstår

Poul Krarup
Fredag d. 22. juni 2001

Man kan således hævde, at kommunen er nødt til at danne dansksprogede klasser for at kunne leve op til forordningens formål, og at kommunen har denne kompetence

Spild af gode kræfter

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 22. juni 2001

Vi må tænke os godt om, før vi begynder at tale om integration af de tilkaldtes børn. Til at starte med må vi stille os det spørgsmål: hvorfor er de tilkaldte her i landet? Det smertelige svar kender vi alle, men helst vil glemme det

Klager til statsministeren

Poul Krarup
Fredag d. 15. juni 2001

Det er da et paradoks, at Danmark arbejder hårdt for at sikre russernes mindretalsrettigheder i Letland og tilmed stiller dette som betingelse for medlemskab af EU, mens man fuldstændig ignorerer samme rettigheder internt i rigsfællesskabet, skriver Jesper Birk Berger til undervisningsministeren

Bekendtgørelse i strid med grundloven

Poul Krarup
Fredag d. 15. juni 2001

De dansksprogede børn kan ikke modtage den undervisning, som de har krav på i henhold til grundloven

Støtte til den grønlandske sprogstrid!

Tórbjørn Jacobsen
Fredag d. 15. juni 2001

Jeg skriver også til dig, fordi vi er i samme båd. Vi er underlagt samme statsmagt - hvilket jo også er grunden til, at jeg skriver til dig på dansk ...Også på Færøerne har vi mange gange oplevet, at danske myndigheder nedvurderer vores sprog.

Ikke et eneste barn må få ondt i maven af at gå i skole!

Jesper Birk Berger
Fredag d. 15. juni 2001

Er det ikke netop vores pligt som folkevalgte at lytte til borgernes bekymringer og tage dem alvorligt? Der må da ikke være et eneste barn, der får ondt i maven af at gå i skole i Nuuk kommune. Så vigtigt er der ikke noget politisk projekt, der må være!

Undertrykkelse - men af hvem?

Flemming Drechsel
Torsdag d. 14. juni 2001

Hvis tvangsintegrationen fortsætter bliver Danmark måske snart tvunget til at oprette og drive skoler for det danske mindretal, i stil med skolerne i Sydslesvig. En mere nærliggende mulighed er dog at de danske faglige organisationer fraråder medlemmerne at søge stillinger i Grønland

Vi har søgt om bolig i Danmark

Harald Sandborg
Fredag d. 8. juni 2001

Selv om det i mange tilfælde drejer sig om - praktisk talt - lokale, kan vi ikke leve med den undervisning, vore børn i dag modtager i den grønlandske folkeskole

Var det nu også klogt sagt

Sermitsiaq
Fredag d. 1. juni 2001

Disse mennesker kan bare pakke kufferten og forsvinde! Her i landet må man affinde sig med forholdene, som de er! Hvis folk er utilfredse, må de tage andre steder hen, hvor deres behov bliver tilfredsstillet!

De hjemmehørende overses i rekrutteringen

Juaanna Platou
Tirsdag d. 24. april 2001

Vi hører det gang på gang. Vi hører altid, at de uddannede havde søgt, men forgæves. Jeg tænker på Nuuk, når jeg skriver dette. Men arbejdsgiverne har hver gang foretrukket ansøgere »som taler perfekt dansk«

Drop den uforberedte og uforsvarlige integrationsordning

Jesper Birk Berger
Fredag d. 9. marts 2001

Vi skal i hvert fald den opfattelse til livs, at børnene alligevel lærer sproget, når de leger sammen med de danske børn, for sprog smitter altså ikke helt på samme måde som mæslinger

Hej Lise L. - du sigter for lavt!

Peter Holm
Fredag d. 9. marts 2001

I stedet for at sigte mod at løfte den grønlandske skole op på den vestlige verdens niveau, insisterer du på, at alle - også danske børn - skal ned på det niveau, hvor det er nødvendigt at betale børnene lommepenge for, at de overhovedet møder op i skolen

Forkert kritik af Grønland

Elisa Berthelsen
Torsdag d. 1. marts 2001

Det er også rigtigt, at før 1999 kunne de dansktalende vælge klasse efter deres eget sprog, men det er ikke rigtigt, at integrationsklasser blev nedlagt på grund af folkelig modstand. Det var ene og alene på grund af de dansksprogede forældres modstand, at det skete

Grønlandsk integration

Per Schwalbe
Torsdag d. 1. marts 2001

Man skal heller ikke glemme, at man trods alt stadig er medlem af et rigsfællesskab, og det giver da nogle forpligtigelser, og derfor må man altså acceptere, at dansk og grønlandsk er to ligeværdige sprog, ellers må man tage konsekvensen. Men det har jeg endnu ikke mødt ansvarlige grønlændere, der er parat til

Grønlandsk fattigdom

M. Nielsen
Fredag d. 23. februar 2001

Hvis Jens Lyberth og hans slæng får deres vilje, vil Grønland blive et lille sørgeligt land, der ikke kan finde ud af noget som helst. Men i vores fattigdom vil det måske varme nogle, at det trods alt er grønlandsk fattigdom!

Ja, jeg støtter integration

Lise Lennert
Fredag d. 23. februar 2001

Det er glædeligt, at den ældste trives godt i modtageklassen, men det gør mig ondt at høre, at den yngste datter ikke er glad for sin skole og føler sig uden for det sociale fællesskab

Nekrolog over den grønlandske folkeskole

Uffe Sveegaard
Fredag d. 23. februar 2001

Der sker for tiden et braindrain fra Grønland, som p.g.a. det fatalt lave uddannelsesniveau jo ikke erstattes af grønlændere. Det må være dobbeltironisk for de politiske beslutningstagere at se, at flere af de veluddannede, som søger væk, er grønlændere, folk i blandede ægteskaber og andre, som ellers er stærkt forankrede i det grønlandske samfund

Sprogdebatten bør nuanceres

Anne Marie Lynge
Tirsdag d. 20. februar 2001

Jeg har ladet mig fortælle, at uddannelsen af en sygeplejerske i Grønland koster det samme som at uddanne en jagerpilot Danmark. Det sætter jo tingene i perspektiv

Spørgsmål til Mikael Petersen

Leif Ellebæk Motzfeldt
Fredag d. 16. februar 2001

På hvilken måde adskiller den danske tænkemåde sig fra den grønlandske, forstået på den måde, at dette har afgørende indflydelse på den offentlige administration?

Stop propagandaen

Lana Hansen
Fredag d. 16. februar 2001

I denne mørke tid får man næsten polarkuller af racisme og nationalisme, af selvstyrekommission og debat i det grønlandske medier

Vi har styrken og viljen

Jens Lyberth
Fredag d. 16. februar 2001

Skaberen har jo nok ikke for ingenting gjort grønlandsk til sproget i vort land. Da skaberen førte folket til dette land var sproget inuits, og efterkommerne i dagens Grønland taler fortsat dette dejlige sprog, også selvom vi er få

Ellers er der ikke noget der hedder arbejdstilladelse ...

Morten Siegstad
Fredag d. 16. februar 2001

Grønland kunne spare utrolig mange ressourcer hvis bare de halve danskere gider lære hovedsproget i Grønland, Grønlandsk!!

Hvis du har været i Frankig ...

Naja Ida Abelsen
Fredag d. 16. februar 2001

Når jeg møder nogle af andre mennesker som stammer fra andet land, hvorefter de kom til Grønland og har lært sproget og kunne den, bliver jeg stolt af på deres vegne

Job i Grønland

Flemming Happel
Torsdag d. 15. februar 2001

Nu kan man igen søge til Grønland som lærer, for blokaden er ophævet. Men har man børn i den skolepligtige alder, skal man tænke sig om en ekstra gang

Grønlands fremtid taler ikke grønlandsk

Naja A. Lund
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 26. januar 2001

Samtidigt ødsler politikerne med slagord om uddannelse som vejen til Grønlands fremtid og øget uafhængighed. Mens ironien er den, at mere end halvdelen af de grønlandske universitetsstuderende ikke kan det grønlandske sprog nok til at bruge ved besættelse af stillinger i det grønlandske samfund

De nye integrerede klasser forhindrer integration

Jesper Birk Berger
Fredag d. 26. januar 2001

Min påstand er, at danske klasser alt andet lige giver nogle mere harmoniske danske børn, der i højere grad vil blive integreret i det grønlandske samfund. Omvendt, giver integrerede klasser i værste fald nogle meget ulykkelige danske børn, der kan risikere varige skrammer på sjælen

Engelsk som første fremmedsprog

Tønnes O.K. Berthelsen
Fredag d. 26. januar 2001

Specielt vores position som eksportører af naturressurser og vores afhængighed af arbejdskraft af ekspertise fra en af verdens rigest lande gør, at det er er svært at konkurrere grundet det kunstigt høje lønniveau

En selvbærende stat før en selvstændig stat

Allan Olsen
Fredag d. 19. januar 2001

Så længe man ikke på konstruktiv vis kan fremlægge et alternativ til for eksempelvis det danske bloktilskud eller den grønlandske ungdoms uddannelsesmuligheder, så må de mange pompøse varmlufts-»uafhængighedskrav« vige til fordel for krav om overlevelse og velfærd - også for de grønlændere, der ikke er her endnu

Hvor er realitets- og proportionssansen?

Thorbjørn Nielsen
Torsdag d. 18. januar 2001

Det virkeligt forstemmende og selvdestruktive ved hele den nedgraduering af dansk, der har kendetegnet den grønlandske folkeskole siden 1979, er, at de virkelige tabere bliver (og i høj grad allerede er blevet) de grønlandske børn. I modsætning til de danske børn har de ikke noget skolemæssigt veludrustet hjemland at vende tilbage til, hvis skoleforholdene i Grønland skulle blive for horrible

Vort modersmål er dejligt ...

Jens Skærlund
Tirsdag d. 16. januar 2001

I Grønland synges der som regel grønlandske sange ved enhver festlig sammenkomst i firmaet, familien eller andre steder. Syng med. Det er virkelig en god måde, at lære at udtalen på

Ja, vi skal have flere hjemmehørende i administrationen, men...

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 12. januar 2001

...som situationen er i øjeblikket har vi hårdt brug for den tilkaldte arbejdskraft. Vi kan ikke klare os uden, det er et faktum. Det er et eftertragtet job - at komme til Grønland og arbejde i den offentlige sektor efter endt uddannelse. Det er dygtige folk som kommer op. Uddannede folk.

»Racisme« er et slemt ord

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 9. januar 2001

Den uhæmmede brug af begrebet kan være med til at grave grøfter og optrappe en konflikt mellem to størrelser (»befolkningsgrupperne«), der ikke har det mindste at sige hinanden på. Det er farligt kasteskyts. Kanterne er skarpe og kan forvolde utilsigtet dybe sår mennesker imellem

Tænk dig dog om, Jess G.

Peter Holm
Tirsdag d. 9. januar 2001

Der er i Grønland brug for 200-300 forskellige uddannelser. Det kan ikke være dit alvor, at et land med 40.000 indbyggere (renset for danskere) kan magte sådan en uddannelsesopgave?

Der er behov for samarbejde

Jens Lyberth
Fredag d. 5. januar 2001

Det er muligt at organisere rejser for familier med børn. Giv frihed med løn i tre måneder, og mulighed for ansøgning af et legat til rejse og ophold. ... Her må kommunerne og Landstinget sammen med de offentlige selskaber med overskud deltage i oprettelsen af en fond som kan ansøges.

Nytårsudtalelse fra Atassut

Daniel Skifte
Fredag d. 5. januar 2001

Derfor denne appel, fordi vi allerede nu mister alt for mange børn og unge i uddannelsessystemet. Børn og unge kan ikke dansk nok, og vores veluddannede grønlændere, der af en eller anden årsag ikke behersker det grønlandske sprog godt nok, føler sig svigtet af samfundet og bliver væk fra deres fødeland

At være dansker i Grønland

Lars Mosgaard
Torsdag d. 21. december 2000

Når jeg overværer diskussionerne i medierne, det vil sige i radioavisen, aviserne og i Qanorooq, så forstår jeg, at jeg som dansker i Grønland er koloniherre og vil bestemme over grønlændernes fremtid ... Nå, måske ikke lige mig? Men hvem så? Alle de andre?

Danmark baaj - og hvad så?

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 15. december 2000

Men der er intet til hinder for, at den eftertragtede selvstændighed og uafhængighed af Danmark kan blive til virkelighed, om det skal være i morgen. Man skal bare dreje udviklingen i en anden retning og sigte på en løsning, der bygger på grønlandske præmisser. Alting kan jo løses politisk

Siumuts grundprincipper

Agnethe Davidsen
Jonathan Motzfeldt
Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 15. december 2000

Det skal i denne sammenhæng siges, at der skal gøres en forstærket indsats for, at mennesker udefra, der bosætter sig i vort land, og som hermed bliver vore naboer, hurtigere kan integreres i samfundet, specielt med hensyn til sproget

Danskere i klasse A og B

Sermitsiaq
Fredag d. 15. december 2000

Det siger sig selv, at en gruppe som opholder sig midlertidigt i samfundet, kun kan få begrænset indflydelse og begrænsede rettigheder,« lyder det fra formanden for Siumuts største lokalafdeling

Vi skal videre

Jens Lyberth
Fredag d. 15. december 2000

Dansken, som kommer her for at være sammen med os må nødvendigvis opdeles i mindst to grupper

Ondt i sproget

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 14. december 2000

190 studerende har deltaget i undersøgelsen af sprogbrug og holdninger blandt grønlandske studerende. Langt de fleste behersker ikke grønlandsk på modersmålsniveau og over halvdelen føler sig diskrimineret med alt lige fra mobning i skolen, chikanerende tilråb på gaden til en politisk modvilje mod dem. 71 procent har i varierende grad oplevet nedtrykthed over ikke at beherske sproget tilstrækkeligt

Hvor svært kan det være

Stinne Jacobsen
Tirsdag d. 28. november 2000

Siden jeg flyttede til Grønland i 1993 har der været tale om, at en ny dansk-grønlandsk ordbog var på vej. Kan arbejdet ikke intensiveres, så vi ikke skal vente adskillige år endnu?

Indfør en sprogpolitik

Fali Kleist
Torsdag d. 7. september 2000

Vi bør have love, der hidrører sprog, så der gennem uddybning og gennem sprogpolitik kan stilles større krav fra samfundet til for eksempel medier, myndigheder, erhvervsskoler og andre instanser

Åbent brev til Landstinget

Thue Christiansen
Torsdag d. 7. september 2000

Der er ikke andet at gøre - vi må have en landsdækkende avis, der kun udgives på grønlandsk. Landstingsmedlemmerne må ikke være flove over, at det kun bliver det grønlandske sprog, der bliver benyttet i den avis

Fornuftig finanslov

Sermitsiaq
Fredag d. 18. august 2000

Det er dog problematisk, at politikerne stadig har en berøringsangst over for dansk og ikke kan indrømme, at de unge mennesker skal kunne bedre dansk for at fortsætte i det danske uddannelsessystem efter folkeskolen, som de samme politikere har besluttet, de unge mennesker skal gennemføre

Ungdommen svigtes

Sermitsiaq
Fredag d. 23. juni 2000

Mottoet på dette års nationaldag skulle have været et krav om, at vi skal lære dansk, så vi kan klare os selv. Alle forældre burde stille op foran skolerne og stille krav om bedre danskundervisning til deres børn

Langt fra politiske ønsker til den virkelige verden

Uffe Sveegaard
Fredag d. 23. juni 2000

Efter beslutningen om at udvikle Grønland til et moderne samfund for 50 år siden, blev skolen udskilt fra kirken, og man satsede i 50'erne og 60'erne voldsomt på danskundervisningen i erkendelse af, at dansk var en nødvendig forudsætning for at kunne videreuddanne sig

Undervisning af børn, der ikke har grønlandsk som modersmål

Lise Lennert
Fredag d. 2. juni 2000

Sådan som jeg forstår forældregruppens udmeldinger, er der jo ikke væsentlige forskelle mellem deres opfattelse og den førte politik. De synes tilsyneladende også, at eleverne så vidt muligt skal lære de tre sprog, der undervises i, i folkeskolen

Universal Declaration of Human Rights

United Nations
Torsdag d. 25. maj 2000

Parents have a prior right to choose the kind of education that shall be given to their children

Konsekvenser af den ny bekendtgørelse

Forældregruppen til dansksprogede skolebørn i Nuuk
Onsdag d. 24. maj 2000

Der findes en stor gruppe børn og unge af grønlandske forældre, blandede ægteskaber eller danske forældre, som har en fast tilknytning til Grønland, som ikke behersker det grønlandske sprog, men som bør tilbydes grønlandsk som valgfrit fremmedsprog

Fremtidens tilkaldte - kun unge og gamle

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 11. maj 2000

Hvordan skal man i løbet af to-tre år forberede en dansksproget elev, der er på gæsteoptræden med sine forældre, til en ren grønlandsksproget undervisning?

Selvstyre: Gå-på-mod

Finn Lynge
Tirsdag d. 9. maj 2000

Det er ikke sjovt at blive hånet og kaldt en »dårlig grønlænder«, når man kommer hjem efter en årrække i det fremmede, og man ellers er fuld af lyst til at slå sig ned her og gøre noget for sit land

Stop grønlandsk-undervisning for danske elever i Nuuk

Else Løvstrøm
Torsdag d. 13. april 2000

De er her kun for få år, og de har ingen ønsker eller visioner om at have en fremtid i landet. Derfor skal de ikke have grønlandskundervisning og dermed heller ingen berettigelse til at få uddannelsesstøtte fra landet!

Små mænds våben

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 16. marts 2000

Aggressioner mod »de andre«, som med deres etniske baggrund som våben satte den stakkels lille grønlænder af en betydningsfuld post - kun fordi han er grønlænder.

Stop den hadske sprogdebat og accepter virkeligheden

Nikolaj Olsvig Andersen
Fredag d. 3. marts 2000

I vil ikke anerkende disse menneskers ret til en tilværelse på lige fod med de »rigtige« INUIT. Skal de være en slags UNTER-INUIT i deres eget land?

Mangel på materialer til undervisning i grønlandsk

Nina Møller
Fredag d. 3. marts 2000

Det er selvfølgelig meget nemmere og langt billigere at bruge den sædvanlige undskyldning med, at det er danskerne, der ikke gider lære grønlandsk, det er bare ikke sandt.

Mere dansk i skolen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 2. marts 2000

Det må have været underligt for grønlandske politikeres enkeltsprogede, dansksprogede børn ustandseligt at opleve den følelse af ligegyldighed og ringeagt, som det nedprioriterede danske sprog måtte give dem.

Jeg skriver ikke under!

Peer S. Hollesen
Fredag d. 25. februar 2000

Erfaringen over de seneste 21 år viser, at der i gennemsnit højst er een landspolitiker, som ikke taler grønlandsk fra Tinge, og det truer altså ikke hverken den grønlandske identitet eller sproget.

Det handler om demokrati

Robert Petersen
Fredag d. 18. februar 2000

Men hvis vi ser på Hjemmestyreloven, så er det fornuftigvis en lov, der bygger på de demokratiske principper, hvor alle, der er borgere under hjemmestyret, skal have beskyttet deres demokratiske rettigheder.

Om ikke at udsætte mindretal for forskelsbehandling

Landstingets formandskab
Mandag d. 14. februar 2000

Netop for tiden hører vi og tager afstand fra enkelte lande, der udsætter deres mindretal for forskelsbehandling. Vi skulle nødigt komme i selskab med denne gruppe lande, som vi kritiserer.

Sprogdebat skaber igen splid

Sermitsiaq
Fredag d. 11. februar 2000

De politikere, som vil beslutte dette, ved, at der er grønlændere, som af historiske grunde kun taler dansk. Det er forkert og en udemokratisk majorisering, at man tager deres politiske rettigheder fra dem. Samfundet risikerer tværtimod, at disse føler sig uønskede og rejser herfra.

Uddannelse og selvstyre

Sermitsiaq
Fredag d. 21. januar 2000

Vi har et folkeskolesystem, hvor de unge mennesker lærer grønlandsk og kan klare sig i folkeskolen på grønlandsk. Men så snart de kommer ud af skolen, er de fortabt.

Kampen om Sproget

Anna Lilje Flyverbom
Niels Uni Dam
Onsdag d. 19. januar 2000

En analyse af sprogdebatten i Grønland

En talerstol, hvorfra man taler på grønlandsk

Olga Poulsen
Fredag d. 14. januar 2000

I disse år råber vi højt om, at vi skal udvikle et identitetsmæssigt og åndeligt stærkt samfund, og vort sprog er det vigtigste redskab i denne sag.

Sproget - igen, igen!

Peter Brix Adsersen
Fredag d. 10. december 1999

Det kupagtige forslag om, at sproget i Landstinget skal være grønlandsk, er for mig at se et led i en beslutningsproces hen imod etnisk favorisering.

En af Dagens unge grønlændere

Hans Peter Poulsen
Tirsdag d. 7. december 1999

Det der afgør om vi fortsætter eller ikke fortsætter med uddannelsen er afhængig af den vejledning som vi har fået eller vi ikke har fået gennem vores opdragelse ...

Dagens unge grønlændere

Sten Egede Hegelund
Lørdag d. 4. december 1999

Livet er jo ikke kun dansen på røde roser - nuannaakalaaginnarluni inuusoqarsinnaanngilaq!!!!

- Jeg er grønlænder

Lissi Rasmussen
Fredag d. 26. november 1999

Jeg er grønlænder, og hverken en mere eller mindre »rigtig« grønlænder end ham/hende, som kun taler grønlandsk!!

Hvad med en integrationspolitik

Nikolaj Olsvig Andersen
Fredag d. 12. november 1999

Det er jo håbløst, hvis man i vennekredsen er ved at diskutere livets dybere mening, og en af vennerne kun kan sige: »rensdyret går op«, eller »kaffen smager godt«!!

Vort modersmål, set i frøperspektiv

Karl Therkelsen
Fredag d. 12. november 1999

Jeg er ikke enig med dem, der med et fingerknips prøver at stemple dobbeltsprogethed og denne undervisningsform, der har været en del af mange grønlænderes hverdag i mere end 40 år for uduelig og ubrugelig.

Atassut nedværdiger sig selv groft

Hans L. Larsen
Torsdag d. 4. november 1999

Som det er bekendt fra de forskellige medier kom landstingsmedlem Otto Steenholdt med en forklaring om, at han under sit folketingsmedlemskab ellers har spurgt Folketingets formand, om han kunne benytte sit eget sprog fra Folketingets talerstol - naturligvis blev det afslået, idet der kun må benyttes det danske sprog.

Det grønlandske sprog - igen

Wilhelm Lyberth
Torsdag d. 4. november 1999

Der er ikke noget mærkeligt i at kræve, at det grønlandske sprog har førsteprioritet fra talerstolen. . . Det har slet ikke noget at gøre med racediskrimination, men vil kun vise mindretallets vilje (manglende vilje) og interesse.

Olga og Otto taler »Talerstolssprog«!!

Heidi Lindholm-Reiding
Torsdag d. 4. november 1999

I jeres rus af patriotisme glemmer I det faktum, at en stor del af grønlænderne er dansksprogede. Ja, tænk engang der findes faktisk en del udelukkende dansktalende grønlændere

Kære Jess og Moses

Thomas Krogh Petersen
Tirsdag d. 2. november 1999

Jeg er også sikker på, at de fleste dansksprogede i Grønland ville tale flydende grønlandsk, hvis de igennem 7-9 år havde modtaget op til 5 timers grønlandskundervisning ugentligt

Vore kendetegn som et »dobbeltsproget« samfund

Bibi Mikaelsen
Tirsdag d. 2. november 1999

Vore kendetegn som grønlændere er som regel, at vi er venlige, hjælpsomme og beskedne. Når vi skal frem med vore meninger, gør vi det i respekt for andre

Grønlandsk kontra dansk

Grace J. Nielsen
Torsdag d. 28. oktober 1999

På grund af den førte sprogpolitik står samfundet nu med to store grupper, som nærmest er ensprogede tabere i et tosproget samfund.

Den ødelæggende sprogdebat

Sermitsiaq
Fredag d. 22. oktober 1999

Det minder i allerhøjeste grad om nazisternes syn på jøderne i Tyskland før anden verdenskrig. Vi har tværtimod brug for at bruge alle gode ressourcer i samfundet for landets udvikling.

Den gode skole

Sermitsiaq
Fredag d. 17. september 1999

Konferencen konkluderede, at eleverne skal være tresprogede. Helst ser man, at eleverne også bliver engelsksprogede på et tidspunkt, hvor man på grund af lærermangel og dårlige undervisningsmaterialer knapt nok magter at lære dem ordentlig grønlandsk og dansk.

Mere dansk i folkeskolen

Sermitsiaq
Fredag d. 10. september 1999

Nu har hjemmestyret i 20 år holdt ungdommen som nationalismens gidsler og foregøglet dem, at det var nok at lære grønlandsk. Hvor mange unge, der er tabt på gulvet, er aldrig blevet offentliggjort.

Bagstræberisk SIK-formand

Peter Brix Adsersen
Fredag d. 28. maj 1999

Hvis Grønlands Hjemmestyre virkelig fandt, at det var væsentligt, at arbejdskraft rekrutteret i DK lærte at tale grønlandsk, så ville oplæring i denne færdighed være en prioriteret opgave af politikerne. Ved de fleste ansættelsesforhold bliver der imidlertid hverken rejst krav om eller givet tilbud om undervisning i grønlandsk kultur og sprog.

Kære Thue Christiansen

Jens Brønden
Torsdag d. 20. maj 1999

Dit eksempel med TV-programmerne har intet at gøre med, at vi ikke ville bringe de grønlandske programmer. Men der havde tidligere været store problemer med at få hele den grønlandske version fra KNR inden avisens deadline. Undertegnede var desværre ikke klar over, at det forhold var ændret, og at vi igennem længere tid havde haft mulighed for at bringe det grønlandske program.

Smid danske redaktører ud

Thue Christiansen
Torsdag d. 20. maj 1999

Jeg svarede hende forstående og fortalte hende, at vore »egne« aviser tit omtaler herboende som drukkenbolte, selvmordere, mordere med folkevalgte med trang til misbrug af offentlige midler og for fuldstændighedens skyld fortalte jeg hende at begge avisers redaktører ikke er grønlændere uden kendskab til det grønlandske sprog.

Boganmeldelse: "Kulturelle verdener"

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 21. marts 1999

"Kulturelle Verdener" er sådan et fund. En lille beskeden, velskrevet bog, der behændigt kaster dine tanker op i luften og ryster dem lidt. Når de daler ned igen, så lægger de sig i nye mønstre - der bliver ting du for eftertiden tænker over på en ny måde.

Universal Declaration of Linguistic Rights

United Nations
Søndag d. 14. februar 1999

All language communities have the right to decide to what extent their language is to be present, as a vehicular language and as an object of study, at all levels of education within their territory: preschool, primary, secondary, technical and vocational, university, and adult education

På sit bedste aftenskoleengelsk

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 14. februar 1999

Det er pinligt for Grønland, at vi med vores lovgivning på skole og sprogområdet holdningsmæssigt har placeret os i selskab med danske højreekstremister og serbiske herrefolk

Dansksprogede vælgere med bind for øjnene

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 2. februar 1999

DANSKSPROGEDE vælgere føler sig ladt i stikken af KNR, fordi der, endnu ikke har været valgudsendelser på dansk. Til gengæld har der været en lang række grønlandsksprogede udsendelser både i radio og fjernsyn - sidst et vælgermøde i Qaqortoq. Det er godt, der sendes grønlandsksprogede valgudsendelser, men det er skidt, der ikke sendes danske. Kun Radioavisen, Qanorooq (gennem nogle tekstede indslag) og den trykte presse tænker på de dansksprogede vælgere.

Små og store sprog

Finn G. Becker-Christensen
Onsdag d. 13. januar 1999

Måske er det ikke altid praktisk, men det er alligevel meget værdifuldt for Grønland at have et eget nationalsprog, som er modersmål for langt den største del af befolkningen. Sammen med inuitkulturen har det den største betydning for den nationale identitet

Bispens gipsgebis

Bertil De Waal
Fredag d. 4. december 1998

Jeg har i årenes løb truffet mange hundrede folkeskole- og gymnasieelever, men jeg har vist aldrig truffet en, der passer til Else Lidegaards beskrivelse. Hvad skulle det dog være for et menneske, der kan sidde 11 år i folkeskolen uden at lære ordentligt dansk, men som - vips - lærer at tale FLYDENDE engelsk på et år? Mon sådan en person ville kunne klare et engelsksproget gymnasium?

Qaqaqaqaaq

Else Lidegaard
Fredag d. 20. november 1998

Så kom børnene på børnehjem. Med en leder der, med vores øjne, men ikke med tidens, fejlagtigt så det grønlandske sprog som den egentlige trussel mod hele eksperimentets lykkelige udgang.. Og derfor forbød børnene at tale det. Deres videre skæbne kan man følge hos Tine Bryld. Den adskiller sig næppe meget fra 22 andre tilfældigt valgte grønlænderes fra den tid. Måske mest ved at de fleste af dem overlevede, siger mange mennesker i Grønland i dag.

Sommerferien er forbi - arbejdet skal i gang igen

Arne Amstrup
Fredag d. 18. september 1998

Virksomhederne oplever et stadig større problem hos de 15 til 17-årige, som ønsker praktik, da de ikke kan tale dansk. Lad os sammen give vore børn en bedre fremtid med optimal indlæring og uddannelse.

Små sprog som tysk, italiensk, dansk og grønlandsk

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 13. august 1998

Der er stadig folk her i landet, der fremhæver, at hvis bare alle andre ville lære at tale grønlandsk, så ville der slet ikke være noget sprogproblem. Det er naturligvis pinligt korrekt.

Vestnordisk samhørighed blot en floskel?

Sidsel Hansen
Lørdag d. 1. august 1998

Jeg føler, at vi alle fra Grønlands side var skuffede over planlægningen og deltagelsen af de grønlandske ledere. Turen var fra Grønlands side arrangeret af Sorlak. Vi så ikke meget til dem, da de trods vores aldeles udmærkede hotel, flyttede til et andet (og dyrere) hotel. Endvidere kunne de åbenbart ikke køre i bus som os andre, men skulle absolut leje deres egen private bil.

Selvfølgelig vil danskere lære grønlandsk!

Pia Rosing Heilmann
Fredag d. 26. juni 1998

Både mine erfaringer, og min undersøgelse viser tydeligt, at de tilkaldte danskere (og andre udlændinge), der kommer til Grønland for at yde deres arbejdskraft, hjertens gerne vil lære grønlandsk, og kommer med åbent sind til deres første grønlandsk-undervisning.

Grønlandsk som arbejdssprog er for dyrt

Anne-Marie Petersen
Fredag d. 26. juni 1998

Går vi optimistisk ud fra at de tilkaldte bliver i 3 år, vil den fremtidige udgift til deres understøttelse under sprogindlæringen være på ca. 200 mio. kr. om året. Det er foreløbigt kun elevsiden.

Pas nu på Jess G.

Sermitsiaq
Fredag d. 12. juni 1998

Danskerne skal ud af Grønland. Det er konklusionen på den artikelserie, som Berlingske Tidende har startet i denne uge. En artikelserie, som er meget unuanceret og enøjet i sine konklusioner, og hvor man har på fornemmelsen af, at journalisterne går efter en bestemt opfattelse af Grønland. Og SIKs formand Jess G. Berthelsen bærer ved til bålet.

Grønlandsk og dansk

Lars Mosgaard
Torsdag d. 26. februar 1998

De drøftelser om grønlandsk kontra danske firmaer, som vi på de seneste har været vidne til især i Qanorooq, nærmer sig i betænkelig grad en etnisk skelnen mellem dansk og grønlandsk. Tilsvarende stammer det følelsesregister, som aktiveres i forbindelse med de samme drøftelser, også fra det etnisk- nationalistiske felt, ikke langt fra diskriminationens og racismens fæle ansigt.

Kære Bolethe

Mogens Skotte-Nielsen
Torsdag d. 26. februar 1998

Til sidst skal jeg gøre dig opmærksom på, at du nok lider af en alvorlig fejlfortolkning af begrebet racister, når du tilsyneladende mener, at racisme er noget, den såkaldte hvide race, som en slags overmennesker, har eneret på at udøve mod alle andre racer og folkeslag.

Børnene ofre i lærerkonflikt

Sermitsiaq
Fredag d. 30. januar 1998

Målsætningen i folkeskolen må selvfølgelig være at lære eleverne grønlandsk, men en lige så vigtig målsætning er lige fra første klasse at forberede de unge mennesker på videreuddannelse i et dansk uddannelsessystem.

Iværksættere skal støttes

Sermitsiaq
Fredag d. 23. januar 1998

Mange grønlændere, som i 80'erne valgte at gå i den grønlandske del af folkeskolen, er blevet ofret uddannelsesmæssigt i nationalismens hellige navn, fordi de ikke har lært nok dansk. Hvis folkeskolen ikke snart får rettet op på dette forhold, ryger der endnu en generation rent uddannelsesmæssigt.

Erhverv i Grønland - kapitel 06: Uddannelse

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Grønland er tosproget - hverken dansksproget eller grønlandsksproget. Før dette klart erkendes kommer samfundet ikke videre på uddannelsesområdet. Da begge sprog er minoritetssprog, må eleverne beherske mindst et fremmedsprog ud over disse, når de forlader folkeskolen.

Menneskesprog

Aqqaluk Petersen
Onsdag d. 8. oktober 1997

Vi må ikke lade "dinosaurerne" .. , en gruppe af hovedsageligt grønlandske mænd i 40 og 50 års alderen på ledende poster i det grønlandske samfund og med bygderomantikken frisk i hovedet og tilmed et traumatisk forhold til det danske sprog og Danmark, udelukke de kommende grønlandske generationer fra verdenssamfundet.

Rejsen til Amerika XVIII - Verdensbanken

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 1. december 1996

Og nu skal "Julemanden, som bor i Grønland!" også presses ind i familieportrættet. Han skal gøre noget godt for hjemløse børn i hele verden

Om dansksprogethed vs. sprogethed

Per Langgård
Onsdag d. 28. februar 1996

Og når dette er sagt, så den anden pointe: De tider må være forbi, da vi skændtes om grønlandsk vs. dansk og dansk vs. engelsk. Vi har brug for alle tre sprog i den virkelighed, vi nu engang lever i.

Dansk på GU - videreuddannelsernes krumtap

Peter Colding-Jørgensen
Tirsdag d. 13. februar 1996

I dagens Grønland er GU krumtappen i de videregående uddannelser, og dansk er krumtappen i GU. Det kan ændre sig med tiden. Dansk kan blive erstattet af et andet fremmedsprog, for eksempel engelsk; men uden fremmede sprog kan Grønland ikke være med. Problemet er, at dansk ikke bliver behandlet med den alvor, som det vigtigste fremmedsprog skal behandles med. Fremmede sprog kommer ikke af sig selv.

GU-uddannelserne og det grønlandske sprog

Britta Jacobsen
Torsdag d. 1. februar 1996

Hjælp os til at hjælpe jeres velbegavede ungdom. Accepter at solide danskkundskaber er en nødvendighed i dette land og lad være med at tro, at de unge af den grund mister deres grønlandske sprog, kultur og identitet! Fortsæt med at styrke det på andre måder end ved at nedprioritere dansk sprogfærdighed i folkeskolen.