GU-uddannelserne og det grønlandske sprog

Hjælp os til at hjælpe jeres velbegavede ungdom. Accepter at solide danskkundskaber er en nødvendighed i dette land og lad være med at tro, at de unge af den grund mister deres grønlandske sprog, kultur og identitet! Fortsæt med at styrke det på andre måder end ved at nedprioritere dansk sprogfærdighed i folkeskolen.

Torsdag d. 1. februar 1996
Britta Jacobsen
Emnekreds: Sprog, Uddannelse.

Du citeres, Carl Christian Olsen, her i AG, for at IA i Nuuk mener, at GU-uddannelserne mangler respekt for det grønlandske sprog! Desuden mener du, at de dansk-svage elever vil blive hjulpet, hvis dansk blev niveaudelt på samme måde, som grønlandsk er det i dag. Jeg kan sagtens følge din tankegang om at GU er en grønlandsk uddannelsesinstitution, og at danske sprogkundskaber ikke burde være så betydningsfulde, som tilfældet er.

Du glemmer bare et par meget alvorlige kendsgerninger:
Der er stort set ingen grønlandsksprogede fuldt uddannede gymnasielærere i dag. Jeg har selv undervist på GU i Aasiaat i 2 1/2 år nu. I den periode har der af de cirka 20 lærere kun være en færdig uddannet grønlandsk/grønlandsktalende lærer med undervisningskompetence i grønlandsk og engelsk, For at være færdiguddannet som gymnasielærer kræves der en universitetsuddannelse svarende til den danske. I Nuuk og Qaqortoq er situationen den samme. Da der så desuden - hos os ihverttilfælde - er stor mangel på kompetente grønlandsklærere, er der for tiden ikke engang mulighed for, at den pågældende lærer kan komme til at undervise i engelsk. De triste kendsgerninger er altså for tiden - og med garanti mange år fremover - at de lærere, der kan ansættes på GU er danskere. Disse danskere kan ikke tale grønlandsk, men de kan deres fag. Hvert forår, når nye stillinger til det kommende skoleår skal besættes, viser der sig at være meget få kvalificerede ansøgninger. I praksis er vi faktisk glade, hvis vi kan få timefagfordelingen til at hænge sammen. Det ville være et helt urealistisk krav, at lærerne også skulle kunne tale - endsige undervise på grønlandsk.

Jeg vil give dig fuldkommen ret i, at det er synd og skam, når ellers velbegavede elever har meget svært ved at gennemføre GU på grund af manglende sprogfærdigheder i dansk.

Du tror, at løsningen kan være at niveaudele danskfaget på samme måde som grønlandsk er for tiden...

Det ville selvfølgelig hjælpe på problemerne i dette fag, hvis man kunne stilles overfor nogle mindre krav.

Men hvordan vil du løse problemerne i de andre fag'?

Hvordan skal eleverne forstå, hvad der siges i historie, fysik, religion, sarnfundsfag, biologi og i de mange andre fag, der skal gennemføres før man er færdig med GU-eksamen??

Du glemmer i den forbindelse også den vigtige kendsgerning, at GU-eksamen nu er ligestillet med en dansk HF-eksamen og dermed adgangsgivende til højere uddannelser i Danmark. Hvis man ændrer på dansk, vil dette ikke mere være tilfældet. Det vil sige at en GU-eksamen skulle kunne fås i forskellige udgaver. Det vil indebære endnu flere praktiske problemer, hvor de grønlandske elever, der vælger at fortsætte en uddannelse i Danmark, end de har i forvejen. Det er trods alt ikke alle uddannelser Grønland kan tilbyde - alene på grund af befolkningsgrundlaget.

Der er kun en ting at gøre ved ovennævnte problematik. Dansk må opprioriteres kraftigt i folkeskolen, hvor upopulært det end er. Hvis eleverne kommer til os med gode danskkundskaber, kan de klare sig bedre på GU. Der vil være flere, som kan klare et universitetsstudium i Danmark, og der vil efterhånden komme grønlandske gymnasielærere på GU, men det vil tage mange år endnu. Grønland er et ungt land med hensyn til uddannelser og vil være det mange år endnu. Grønland har desuden et alt ,for lille befolkningsgrundlag til nogensinde at kunne dække et rimeligt uddannelsessystem selv. Man er derfor nødt til at koble sig til et befolkningsmæssigt større land med et højere uddannelsesniveau. Historisk og integrationsmæssigt er Danmark det naturlige valg, og derfor er der ingen vej uden om en forbedring af danskkundskaberne. Alt andet er lappeløsninger, som hverken kommer vore elever eller Grønland til gode.

Iøvrigt kunne man måske stille spørgsmål ved det rimelige i at faget grønlandsk skal have tre niveauer. Jeg forstår godt, at man ideelt mener at laget naturligvis hør indgå i en grønlandsk studentereksamen. Jeg forstår også godt, at det stort set er umuligt at undervise de elever, der ikke har folkeskolens udvidede afgangsprøve, samlet på et hold. Nogle af dem taler grønlandsk flydende, og nogle af dem er lige ankommet til Grønland, fordi deres forældre har fået ansættelse heroppe. De forstår ikke et ord. Spredningen er altså kolossal - meget, meget større end i danskfaget! Løsningen har så været at dele disse elever i niveau B og C, og det er også fint nok for lærere og elever. Men det er en ressourcemæssig dyr løsning. Måske var det mere rimeligt at lade idealerne fare og så fritage de elever, der er svagest i grønlandsk, for dette fag - eller lade regelen om, at der skal være mindst 8 elever for at oprette et hold, være gældende også her.

Min konklusion er derfor:
Hjælp os til at hjælpe jeres velbegavede ungdom. Accepter at solide danskkundskaber er en nødvendighed i dette land og lad være med at tro, at de unge af den grund mister deres grønlandske sprog, kultur og identitet! Fortsæt med at styrke det på andre måder end ved at nedprioritere dansk sprogfærdighed i folkeskolen.