Selvfølgelig vil danskere lære grønlandsk!

Både mine erfaringer, og min undersøgelse viser tydeligt, at de tilkaldte danskere (og andre udlændinge), der kommer til Grønland for at yde deres arbejdskraft, hjertens gerne vil lære grønlandsk, og kommer med åbent sind til deres første grønlandsk-undervisning.

Fredag d. 26. juni 1998
Pia Rosing Heilmann
Emnekreds: Sprog, Uddannelse.

Prøv nu lige at stop op og tænk før I taler, jer, der skælder ud på danskernes manglende grønlandsk-kundskaber.

Jeg har i mine 18 år som lærer, haft undervisning af grønlandsk som begyndersprog og 2. sprog som mit hjertebarn. Jeg har undervist over 1000 tilkaldte danskere, og derudover var min hovedopgave ved Ilisimatusarfik til Exam. Art. i grønlandsk sprog, netop en undersøgelse om indlæring af grønlandsk for tilkaldte.

Både mine erfaringer, og min undersøgelse viser tydeligt, at de tilkaldte danskere (og andre udlændinge), der kommer til Grønland for at yde deres arbejdskraft, hjertens gerne vil lære grønlandsk, og kommer med åbent sind til deres første grønlandsk-undervisning.

Og så begynder problemerne. Hvor er de kvalificerede undervisere? Hvor er undervisningsmaterialerne? Hvor er ordbøgerne?

(Hvordan klarer grønlænderne sig forøvrigt selv uden ordbøger)? Hvor er hjælpen, støtten, tålmodigheden og forståelsen fra grønlændernes side overfor dem der prøver at lære grønlandsk? Som om det ikke var nok, er der andre overskyggende problemer for den tilkaldte. Manglende bolig, der gør at folk lever i en kuffert i små midlertidige anviste værelser, uden deres egne ting. De skal sættes sig ind i deres nye arbejde der kræver fuld udbytte af den (dyre) tilkaldte, og helst mange mange timer mere end hvad der er menneskeligt. Tilkaldte med børn skal have børnene integreret i de nye omgivelser, og så tillader samfundet sig at kræve, at de også skal sætte sig på skolebænken og på et mikro-sekund lære sig et funktionelt grønlandsk!

Politikere, der sammenligner tilkaldte i Grønland med indvandrere i Danmark, har fået noget galt i halsen. Og derfor bør denne sammenligning ophøre, og i stedet fokusere på de tilkaldtes situation alene. Det er så nemt at sige, "se indvandrerne, de skal lære dansk for at blive danske, de skal tale dansk for at få job" osv. Sådan er det bare ikke for tilkaldte i Grønland. De tilkaldte søger job i Grønland, fordi Grønland har brug for den tilkaldte arbejdskraft, og er det ikke grønlandsk politik, at når den tilkaldte kan erstattes af en lokal (læs: grønlandsk-sproget), så skal den tilkaldte rejse hjem? Den tilkaldte er en midlertidig hjælp i en akut situation, som samfundet bør være glad for. Hvor længe denne akutte perioden skal vare kan jeg ikke svare på, men mon ikke det er realistisk at der tales om 20 - 30 år frem i tiden?

Det er jer politikere der har lavet hjemmestyreloven, og i Lov om Grønlands Hjemmestyre, kapitel 2, § 9, står der bare fem linier om det grønlandske sprog.
§9. Det grønlandsk sprog er hovedsproget. Der skal undervises grundigt i det danske sprog.
Stk. 2. Begge sprog kan anvendes i offentlige forhold.
Grønland er på papiret et-sproget, men i praksis et to-sproget samfund, hvilket ikke kan være en overraskelse for nogen.

Ikke et ord om, at ikke-grønlandsktalende skal kunne grønlandsk, hverken helt eller delvist. Så måske var det på sin plads at der blev tilføjet et stykke om krav til ikke-grønlandsktalende?

Mange grønlændere vil også kunne henføre sig til et eventuelt stk. 3, om at det er et krav at alle skal kunne tale grønlandsk. Men, virker det ikke ret diktatorisk og diskiriminerende? Grønland er et demokratisk land, og jo, jeg syntes da også det ville være godt at flere tilkaldte kunne grønlandsk, hvilket fører mig tilbage til indlæringen af grønlandsk.

Mange af de tilkaldte jeg har undervist prøver virkelig at lære grønlandsk, og det er også lykkedes for nogle stykker, men de forsvinder i mængden. Dem snakker man ikke om. Jeg anser det for realistisk, at man skulle bruge 300-400 timer på at lære et funktionelt grønlandsk, og her er tale om 300-400 timers intensiv kvalificeret undervisning. Dertil kommer adskillige timers forberedelse, men hvor skal de der ønsker at lære sproget finde den tid, når der også skal være tid til arbejde (plus ufrivilligt overarbejde) og familie? Og når kontrakten de har skrevet under på siger tre år? Lad nu være med at bruge den slidte frase, "når grønlænderne kan lære dansk, kan danskerne vel også lære grønlandsk". Situationen er en anden. De grønlandske elever bliver bombarderet med dansk lige fra børnehaven og op gennem 10 - 15 års skolegang og uddannelse, så en sammenligning kan slet ikke komme på tale.

Flere arbejdspladser i Nuuk har gratis tilbud til deres ansatte om grønlandsk-undevisning. I en fireårig periode har jeg undervist personale indenfor sundhedssektoren, hvilket er et område hvor kommunikation, tryghed og kontakt er vigtig. Men da personalet er meget skiftende med vikarer, og enormt umenneskeligt arbejdspres for de fastansatte, bliver folk nødt til at vælge noget fra for at få en tålelig tilværelse, og det er bla. grønlandsk, og de gør det ikke frivilligt! Flere af Hjemmestyrets afdelinger har lignende tilbud til deres ansatte, og jeg kan som underviser begge steder, garantere at de der melder sig til dette tilbud, virkelig brænder for det.

Jeg er helt enig i, at det ville være dejligt for det grønlandske samfund at flere talte sproget, men så må samfundet også være parat til at gøre noget. Uddan kvalificerede to-sprogslærere. Sæt penge af til udvikling af ordbøger og undervisningsmateriale, og sidste men ikke mindst, en holdningsændring hos alle os privilligerede, der taler både grønlandsk og dansk, HJÆLP dem der gerne vil lære sproget, både tilkaldte og de grønlændere, der ikke behersker deres eget sprog.

Der er kun ca. 50.000 der kan tale grønlandsk, derfor er det vigtigt at der også undervises i andre sprog, dansk ifølge hjemmestyreloven og de århundrede gamle bånd til Danmark, og engelsk for at være international. Der er ingen grund til at frygte en sprogdød eller et sprogskifte. Det grønlandske sprog står stærkt. Vi har gode sproglige og litterære traditioner, kulturen holdes i hævd, og vi har et hjemmestyre, der værner om alt grønlandsk. Vi har et rimeligt veludbygget uddannelsessystem, og vil med tiden kunne forsyne Grønland med den nødvendige grønlandsksprogede arbejdskraft, bare ikke nu.

Støt og forstå de tilkaldte, der vil lære grønlandsk. Lær af deres måde at ville lære nyt på, og udnyt at vi lever i et privilegeret tosproget samfund.