Dansksprogede vælgere med bind for øjnene

DANSKSPROGEDE vælgere føler sig ladt i stikken af KNR, fordi der, endnu ikke har været valgudsendelser på dansk. Til gengæld har der været en lang række grønlandsksprogede udsendelser både i radio og fjernsyn - sidst et vælgermøde i Qaqortoq. Det er godt, der sendes grønlandsksprogede valgudsendelser, men det er skidt, der ikke sendes danske. Kun Radioavisen, Qanorooq (gennem nogle tekstede indslag) og den trykte presse tænker på de dansksprogede vælgere.

Tirsdag d. 2. februar 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Politik, Sprog.

DANSKSPROGEDE vælgere føler sig ladt i stikken af KNR, fordi der, endnu ikke har været valgudsendelser på dansk. Til gengæld har der været en lang række grønlandsksprogede udsendelser både i radio og fjernsyn - sidst et vælgermøde i Qaqortoq. Det er godt, der sendes grønlandsksprogede valgudsendelser, men det er skidt, der ikke sendes danske. Kun Radioavisen, Qanorooq (gennem nogle tekstede indslag) og den trykte presse tænker på de dansksprogede vælgere.

Men KNR-direktøren melder hus forbi. Det er ikke KNR’s ansvar, hvilket sprog vælgermøderne holdes på, siger han. - Hvis politikerne for eksempel tør binde an med at holde dansksprogede vælgermøder, så skal vi nok transmittere dem.

Den forklaring kan en dansksproget vælger ikke uden videre stille sig tilfreds med. Der sendes nemlig andre valgudsendelser end vælgermøder i KNR, uden at der samtidig produceres en pendant på dansk eller en undertekstning.

Imidlertid er der tale om en sendeflade, der også til daglig er grønlandsksproget, så der er ikke nødvendigvis taget stilling til, at dansksprogede vælgere skal undvære noget. Sådan er sprogfordelingen simpelthen bare for udsendelser om Grønland - hvad enten der skal være valg eller ej (Senere i valgkampen arrangerer KNR et dansksproget vælgermøde).

Men er den forklaring nu også tilstrækkelig? Er det ikke farligt at sende en bestemt stor vælgergruppe til valgurnerne, uden at de ved tilnærmelsesvis det samme om politikerne som andre. Vi har før set argumenter for, at de dansksprogede vælgere kan blive tungen på vægtskålen. Det er ikke betryggende, at vi altså her skulle have en udslagsgivende vælgergruppe, der ikke har kunnet følge med i den politiske debat forud for valget.

VÆLGERE BLIVER med sikkerhed ikke bedre vælgere af at blive holdt uden for den politiske debat op til valget. En vælgergruppe, der på denne måde ikke kan følge med i, hvordan politikerne klarer konfrontationen med samfundsproblemerne, er en farlig joker i spillet om stemmerne.

De dansksprogede vælgere er henvist til valgaviser, trykte valgprogrammer, avisdebat, som er begrænset af pladsmangel.

Dansksprogede vælgere skal altså læse sig til deres de politiske informationer, mens de grønlandsksprogede i højere grad kan klare sig med en mere passiv indsats foran skærmen.

Det betyder igen, at en del dansksprogede vælgere formentlig ikke får mulighed for at vurdere politikeres og partilederes udstråling og personlighed, som en del af troværdigheden bygger på.

Tværtimod vil de med den begrænsede politiske information, der tilflyder deres sproggruppe, være et lettere offer for politisk manipulation, end hvis de var bedre rustet.

DÅRLIGE vælgere findes i sagens natur ikke i et demokratisk system. Alle har med deres stemme lige ret til at vælge, hvem de vil - uanset forudsætninger, uanset IK, sprog, race, fag, herkomst - eller andet.

Alligevel er dansksprogede vælgere, der ikke har mulighed for at orientere sig tilfredsstillende om valgets forudsætninger, dårligere vælgere. De ved ikke, hvad det handler om, og de har svært ved at afgive en kvalificeret stemme dem 16. februar.

Man kan godt forestille sig, at dansksprogede vælgere for at være på den sikre side stemmer på "det eksisterende", som desuden efter al sandsynlighed repræsenterer et grønlandsk flertal. Det er naturligvis meget sympatisk af en dansksproget vælger, der ikke selv mener at have forudsætninger for at pege på en bestemt kandidat eller et parti. Men det er også sølle, at man ikke selv er i stand til at stemme på en bestemt kandidat eller et bestemt parti.

Der er grund til at frygte, at de dansksprogede vælgere på grund af manglende information og oplysning med bind for øjnene vil famle sig frem til valgurnerne 16. februar, hvor de den sidste tid op til valget vil være en sårbar og let påvirkelig vælgergruppe.

VÆLGERE, der holdes hen og ikke får fuld orientering om den politiske udvikling op til valget, kan desuden miste interessen. For hvorfor dog interessere sig for de samfundsmæssige forhold, når politikere og medier ikke i fællesskab kan finde ud af at ofre lige meget krudt på begge sproggrupper.

Der er mange, der opfatter Grønland som deres eget, elskede land, selvom de kun taler dansk. Og de vil godt være med til at vælge gode folk til Landstinget, ligesom de vil være med til at bygge landet op på alle områder. Også de har ret til fuld information om valget, før de går hen og stemmer.