Bagstræberisk SIK-formand

Hvis Grønlands Hjemmestyre virkelig fandt, at det var væsentligt, at arbejdskraft rekrutteret i DK lærte at tale grønlandsk, så ville oplæring i denne færdighed være en prioriteret opgave af politikerne. Ved de fleste ansættelsesforhold bliver der imidlertid hverken rejst krav om eller givet tilbud om undervisning i grønlandsk kultur og sprog.

Fredag d. 28. maj 1999
Peter Brix Adsersen
Emnekreds: Erhverv, Etik, Sprog.

Formanden for Grønlands største fagforening har i anledning af arbejdernes internationale kampdag markeret nogle synspunkter (refereret i Sermitsiaq d. 7. maj). Jess Berthelsen er en mand af mange ideer, men manden har også en pæl i kødet - og denne pæl hedder "dansk arbejdskraft".

Skal man tro Jess G. Berthelsens tilbagevendende ufordelagtige udtalelser om arbejdskraft af dansk herkomst, kan jeg ikke forstille mig, at SIK længere organiserer dansk arbejdskraft. Sidste år sammenlignede Jess G. Berthelsen den såkaldt tilkaldte arbejdskraft med plastikblomster, som ikke kan slå rod i Grønland - for ikke at nævne andre tvivlsomme kvaliteter, som denne metafor associerer til.

I mellemtiden har Jess G. Berthelsen tilmed tilbudt at give afkald på sit træk og slip for at Grønland kunne gøre sig uafhængigt af bloktilskuddet, og på sigt få sin selvstændighed fra rigsfællesskabet.

I år er Jess G. Berthelsen ude med et nyt synspunkt, som atter miskrediterer dansk arbejdskraft. Grønlands arbejdskraft skal belønnes for sine kulturelle og sproglige kvalifikationer - faglige kvalifikationer bør være sekundære jf. Jess G. Berthelsen.

Synspunktet gavner imidlertid ikke medlemmerne i Jess G. Berthelsens faglige organisation, men kunne være interessante i en kulturpolitisk forening. Som alle andre steder i Verden skal arbejdskraften konkurrere på de faglige kvalifikationer, og ikke på køn, race, sprog eller etnisk tilhørsforhold, medmindre man går ind for apartheid eller anden diskriminerende behandling.

Jess G. Berthelsens synspunkt er uhyrligt og udtryk for en snæversynet og protektionistisk holdning. Positiv særbehandling må være forbeholdt minoriteter - eller hvad mener Jess G. Berthelsen?

Hvis Grønlands Hjemmestyre virkelig fandt, at det var væsentligt, at arbejdskraft rekrutteret i DK lærte at tale grønlandsk, så ville oplæring i denne færdighed være en prioriteret opgave af politikerne. Ved de fleste ansættelsesforhold bliver der imidlertid hverken rejst krav om eller givet tilbud om undervisning i grønlandsk kultur og sprog. Hvis en tilkaldt dansker eller anden forvildet sjæl, af lutter interesse for at lære grønlandsk, ser sig om efter en lærer eller et kursus, leder han forgæves. For mit eget vedkommende har en færing og en dansker i to kortvarige perioder været mine lærere i grønlandsk på den kommunale aftenskole.

Det er min påstand, at en gunstig udvikling for Grønland må basere sig på en optimal udnyttelse og kvalificering af den samlede arbejdsstyrke i Grønland uanset herkomst, hudfarve og modersmål. Under særligt gunstige forhold endda ved at tiltrække udenlandske investeringer og ressourcer, herunder arbejdskraft, som yderligere vil kunne styrke landets udvikling. Et samarbejde og samspil - kulturelt, sprogligt, fagligt, økonomisk og politisk - med internationale partnere vil kunne stimulere en udvikling henimod selvstændighed for Grønland.

Men så gælder det om at fastholde den danske arbejdskraft, som allerede er relativt højt kvalificeret, og udnytte den som drivkraft i Grønlands udvikling i stedet for at forsøge at skille sig af med den. Jess G. Berthelsens forslag er bagstræberisk, og kaster grus i det maskineri, som netop kunne drive Grønlands udvikling. Altså Jess, find ud af hvor den pæl sidder i dit kød, og se og få rykket den ud!