Vore kendetegn som et »dobbeltsproget« samfund

Vore kendetegn som grønlændere er som regel, at vi er venlige, hjælpsomme og beskedne. Når vi skal frem med vore meninger, gør vi det i respekt for andre

Tirsdag d. 2. november 1999
Bibi Mikaelsen
Emnekreds: Sprog.

Grønland siges at være et dobbeltsproget samfund. Men der er dog et par spørgsmål om selve meningen.

Hver enkelt har en mening om prioriteringen af begge sprog. Alle går lige meget op i det, det vil sige, at både danskere og grønlændere har en mening om sproget her i landet.

For det første vil jeg lige gøre opmærksom på, at jeg skriver dette indlæg på baggrund af mine egne personlige meninger. Meninger, som jeg har erhvervet gennem erfaringer og kendskaber til forholdene. Derfor er det vigtigt for mig at tilkendegive vore naturlige kendetegn som et grønlandsk samfund.

Altså mine meninger om konsekvenserne for grønlænderen/ne i et dobbeltsproget samfund.

- I dag er vi nødt til at kunne tale dansk, når vi skal have en uddannelse, ligesom kravene er, at vi skal kunne forstå og skrive på dansk.

- Når vi henvender os til det offentlige, eller når vi i forbindelse med en uddannelse vil lave en grønlandsksproget opgave, kræves det af os, at vi skal oversætte den til dansk, eller få hjælp til det.

- Alle anser dette krav som naturligt og sætter ikke spørgsmålstegn ved det. Men den mindste kritik tysses ned som ubegrundet, og vedkommende beskyldes for manglende forståelse.

- Disse personer beskyldes for at underkue og forfølge andre befolkningsgrupper, og hurtigt kommer der eksempler på negative forhold, der beskrives i verdenshistoriebøgerne.

- Disse bliver hurtigt bragt i et af landets medier, hvor kritikerne beskyldes for at være uanstændige og for at stoppe udviklingen.

- Derved bliver vi som grønlændere flove, og begynder at føle os dumme, - det er jo heller ikke første gang, vi beskyldes for det.

- Dog bliver sådanne spørgsmål ved med at opstå fra generation til generation, men bliver hurtigt glemt igen uden at vi tænker nærmere over dem. Vi sørger især for at glemme det hurtigt, når vi blandt vore landsmænd begynder at blive beskyldt for at have for stor selvmedlidenhed.

- Følelser opstår tit hos de fleste. Uanset, hvor dygtige vi er til dansk, kan vi ikke undlade at have følelserne med. For hvilken befolkningsgruppe har ingen følelser? Hvis vi ikke har følelserne med, bliver vi jo ensidige.

Vore kendetegn som grønlændere er som regel, at vi er venlige, hjælpsomme og beskedne. Når vi skal frem med vore meninger, gør vi det i respekt for andre (hvis de ikke har gjort noget ondt).

Det vil sige, at vi i de fleste tilfælde har følelserne med, uden at gemme dem væk eller pakke dem ind.

Det vigtigste element i vore kendetegn er også, at vi er lattermilde og har humor. Det er meget vigtigt for os at få følelserne ud, især for at gøre livet lettere for os, fordi vi lever under vanskelige forhold i det arktiske. Kort sagt kan vi ikke slippe vore traditioner og væremåde, uanset hvad der sker. Altså uanset hvor meget andre befolkningsgrupper prøver at få os til at slippe disse ting og belærer os om en anden livsstil.

Vi er sådan, netop fordi vi er grønlændere, ligesom danskerne også har andre kendetegn. Dog har de fået andre kendetegn frem, efter de var flyttet til Grønland - de prøver ihærdigt at udvikle forholdene og prøver at pådutte landets befolkning andre vurderingsmetoder.