Vort modersmål, set i frøperspektiv

Jeg er ikke enig med dem, der med et fingerknips prøver at stemple dobbeltsprogethed og denne undervisningsform, der har været en del af mange grønlænderes hverdag i mere end 40 år for uduelig og ubrugelig.

Fredag d. 12. november 1999
Karl Therkelsen
Emnekreds: Sprog.

Indholdsfortegnelse:
Ressourcer
Ordbøger
Bedre uddannelsessystem
Usaglig kritik


Det grønlandske sprog er i sig selv interessant, som nedennævnte sætningseksempler viser:

"Nalunaarasuartaatilioqatigiiffissualiulersaarnialeraluallaraminngooq-aasiit"

På grønlandsk et langt ord, oversat til dansk betyder det:
"Engang i tidernes morgen var man endnu engang lige ved at etablere et sammenslutning for megastore selskaber i telekommunikation".
Et andet eksempel:
"Tuttut tututtut, tuttutut tututtut, tuttutuuttut"
På dansk: "rensdyr, der er lige så beskidte som andre rensdyr fortærer rensdyr".

Men hvor der bruges, der fejles, det har vort modersmål heller ikke sluppet fra.

Især blandt børn er man begyndt at bruge amputerede enstavelsesord såsom takulaa, atulaa, oqaluutilaa, man snyder og tilføjer ikke den rigtige endelse ...arlara.

I stedet for "må jeg have lov"... hedder det "nu må jeg lige.... "

Er det det, man lærer i nutidens skole?

Et sådan sprogbrug forringer vort modersmål, og hvorfor ikke forebygge i tide. Vi har selv har prøvet det, men en stakket frist? tjah..

Et håbløst eksempel fra det virkelige liv. I en efterhånden tidsmæssigt amputeret radioavis skulle en dansktalende speaker, journalist?, oplæse Inuuneq Nakuuneq, men endte med Inuunek ......Naluneq.

Det vil være på sin plads, at radioavisredaktionen har egne forebyggende foranstaltninger imod den slags.

Nu er der også gået et pænt stykke tid, hvor især radiospeakerne brugte udtrykket, "vi spiller musikinstrument", hvor de mener, "musikstykke".

Lignende eksempel var der i udtrykket "tekst og musik af ...", hvor det fejlagtigt nævnes som "musikken var bygget af...."

Sprog og kultur har respektfuld samhørighed ligesom tørret ammassak (lodden) smager langt bedre med rå sælspæk.

Hvorfor halter vi i det hele taget i vort sprogbrug?

Ressourcer
Der er måske noget i, at dobbeltsprogetheden kræver flere grønlandske lærebøger i folkeskolen, men man må i samme åndedrag spørge sig selv, om der i der hele taget skal bruges menneskelige som økonomiske ressourcer, og ikke mindst om vor viden er stor nok til at udarbejde undervisningsbøger og få dem oversat til erhvervsuddannelser, videregående uddannelser og til overbygningsuddannelser, når undervisningssproget efter folkeskolen alligevel er dansk.

Ordbøger
Det vi med sikkerhed ved er, at tiden er løbet fra for det første: den gule Dansk-Grønlandske Ordbog, hvor de grønlandske oversættelser er i gammel retskrivning, hvor man for godt 25 år siden er gået over til Ny Grønlandsk retskrivning.

For det andet kunne vor egen ordbog Oqaatsit (Grønlandsk-Dansk) have været bedre.

Godt nok står der i den, at den er ajourført til nutidens krav, men ak, langt de fleste benyttede sætninger og eksempler er fra en svunden tid, som nutidens skolebørn næppe kender til. Forståeligt nok har skolebørnene, uddannelsessøgende og mange andre svært ved at bruge bøgerne med fornuftig udbytte.

Men bliv blot kun ved tanken, når det gælder oversættelser af tekniske ordbøger og lignende, det vil kun gøre tingene værre.

Bedre uddannelsessystem
Grønland i går, Grønland i dag og Grønland i morgen vil fortsat have store kulturelle rigdomme, herunder sprog, men mangelen på en Nu-Grønlandsk ordbog har ført til mangt og meget.

Blot er det en ønsketænkning, at 20 års hjemmestyre kunne have ført til et bedre koordineret uddannelsessystem end det er den dag i dag.

Usaglig kritik
Her på falderebet er der kommet alvorlig, usaglig kritik fra bl.a. arbejderbevægelsen om dobbeltsprogethedens ulykker.

Selv i landstingssalen prøver man at lukke munden på et demokratisk valgt medlem, blot fordi hans eneste brøde er, at han ikke taler det grønlandske sprog.

Lad dem, der går med små sko "feje først foran deres dør".

Jeg er ikke enig med dem, der med et fingerknips prøver at stemple dobbeltsprogethed og denne undervisningsform, der har været en del af mange grønlænderes hverdag i mere end 40 år for uduelig og ubrugelig.