Uddannelse og selvstyre

Vi har et folkeskolesystem, hvor de unge mennesker lærer grønlandsk og kan klare sig i folkeskolen på grønlandsk. Men så snart de kommer ud af skolen, er de fortabt.

Fredag d. 21. januar 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Rigsfællesskab og selvstyre, Sprog, Uddannelse.

Under en procent af den grønlandske befolkning har en akademisk uddannelse, oplyser Grønlands Statistik. I de samfund vi sammenligner os med som Island, Færøerne og Danmark er det mellem 35 og 40 procent, som har en akademisk uddannelse.

Når vi taler om selvstyre er det ikke nok, at det kun bliver af "navn", det skal også have et reelt indhold, ellers kan det jo være ligegyldigt.
Det, der skal til, er en bevidst og systematisk satsning på uddannelse i de kommende år
Lektor Jens Kaalhauge Nielsen, Ilisimatusarfik.
Vejen mod selvstyre er uddannelse. Nu siger Josef Motzfeldt, at vi kan indføre selvstyre hurtigere end Færøerne, fordi omverden er med os.

Det er korrekt, at stemningen i hele verden er for at oprindelige folk skal have selvstyre, men det forudsætter, at man selv giver det et reelt indhold.

Her er det samfundet svigter. I de første 20 år med hjemmestyre har man ikke gjort nok for uddannelsen, og man svigter fortsat.

Man foregøgler befolkningen, at det er nok at lære grønlandsk. I nationalismens hellige navn og for at blive valgt igen, tør man ikke fortælle vælgerne, at eleverne skal tale dansk og helst engelsk for at komme videre.

De unge mennesker, som kommer ud i praktik fra folkeskolen kan ikke klare sig på arbejdspladserne, hvis de ikke kan dansk.

De kan ikke få en uddannelse, hvis de ikke kan dansk.

I den politiske debat er der i dag en tendens til, at man giver danskerne skylden for, at der ikke er mere selvstyre, og man skælder de danske arbejdsgivere ud.

Ud fra nogle enkeltsager om ubegrundet fyring generaliserer Mikael Petersen, og mener, at de danske arbejdsgivere er årsag til, at der ikke er flere grønlændere, som er uddannet, og at grønlænderne ikke bliver opkvalificeret.

Det er ikke fair.

På alle virksomheder, som overhovedet har ressourcer til det, foregår et kolossalt arbejde for at uddanne og opkvalificere. Det gælder Grønlandsfly, Royal Arctic Line, Tele Greenland, KNI, Brugsen og så videre.

Inden for byggeriet samarbejder arbejdsgiverforeningen og brancheskolerne på at uddanne og opkvalificere.

Mikael Petersen har selv - som landsstyremedlem - været med til at inddrage det danske AMU- system i dette arbejde.

Selvfølgelig er der også uheldige eksempler blandt danske arbejdsgivere, men at generalisere ud fra dem er ikke rimeligt.

På arbejdsmarkedet generelt foregår en kolossal kursusaktivitet.

Men alle steder forudsætter det, at deltagerne behersker det danske sprog, for det er herfra alle nye input kommer.

Og så vender vi tilbage til folkeskolen. Tilsyneladende mener man, at det er nok, at eleverne kan grønlandsk.

Forældre bør gennem skolebestyrelserne kræve, at deres børn lærer dansk så tidligt som muligt. Hvis børnene er rent grønlandsksprogede, skal de have danskundervisning som fremmedsprog, lærerne skal være uddannet til at undervise i dansk som fremmedsprog, og der skal være det nødvendige undervisningsmateriale.

Vi har et folkeskolesystem, hvor de unge mennesker lærer grønlandsk og kan klare sig i folkeskolen på grønlandsk. Men så snart de kommer ud af skolen, er de fortabt.

Forældre sender de unge afsted på efterskole i Danmark, for at de kan lære dansk. Men det er en falliterklæring i det nuværende system, at folkeskolen ikke lærer dem dansk.
Uden at spekulere i, om Grønland befinder sig i 11. time, så er det klart, at tiden er en kritisk faktor.
Lektor Jens Kaalhauge Nielsen, Ilisimatusarfik.
Vi betaler vores skat, for at samfundet skal give vore børn en ordentlig grunduddannelse, så er det ikke rimeligt, at vi er nødt til at sende dem på ekstra uddannelse i noget, de burde have lært i folkeskolen.

Uddannelse er den hurtigste vej til reelt selvstyre. Det er den hurtigste vej til økonomisk vækst. Ja uddannelse er en forudsætning for både selvstyre og økonomisk vækst.

Vi kan ikke basere samfundet på, at vi i al fremtid skal hente arbejdskraft udefra.

Vi kan ikke acceptere, at vor egen befolkning ikke får en ordentlig uddannelse, fordi de politiske ledere ikke synes, eleverne skal lære dansk i folkeskolen.

Nu taler politikerne minsandten om at tage veluddannede anden generations-indvandrere, der ikke kan få arbejde i Danmark, til Grønland. Hvorfor har vi ikke i samme periode uddannet vor egen befolkning? -

Fordi de ikke har lært dansk.

Udviklingen omkring os ræser afsted, mens vi diskuterer og holder konferencer. Imens uddannes de unge mennesker som ufaglært arbejdskraft og til arbejdsløshed. Vi taber den ene generation efter den anden på gulvet.

Mange år frem må en alt for stor del af den grønlandske befolkning være tilskuere til deres egen udvikling - mens udefra kommende tjener pengene og bestemmer udviklingen. Det er ikke rimeligt!

Selvfølgelig er grønlandsk det vigtigste sprog her i landet, men hvis de unge mennesker og samfundet skal have nogen fremtid, er det nødvendigt at lære dansk.

Hvis politikerne ikke gør noget ved folkeskoleuddannelsen her og nu, tager det mindst 50 år - før vi får reelt selvstyre.