Jeg skriver ikke under!

Erfaringen over de seneste 21 år viser, at der i gennemsnit højst er een landspolitiker, som ikke taler grønlandsk fra Tinge, og det truer altså ikke hverken den grønlandske identitet eller sproget.

Fredag d. 25. februar 2000
Peer S. Hollesen
Emnekreds: Sprog.

Skønt jeg principielt er enig i, at det ville være godt, hvis alle folkevalgte landstingspolitikere talte grønlandsk på et så tilstrækkeligt højt niveau at de kunne benytte sproget fra Landstingets talerstol, vil jeg alligevel ikke skrive under på de af Jess G. Berthelsen bebudede protestlister, som snart kan forventes at cirkulere højt og lavt.

Med et groft, overslag kan ingen af de ca. 7.000 danskfødte og ca. 1.000 grønlandskfødte kommunikere på grønlandsk på et tilstrækkeligt højt niveau med reference til landstingsdebatter mv. - ud af en samlet befolkning på ca. 55.000.

Med andre ord ville vi ved en bandlysning af dansk på tinge afskære ca. 15% af befolkningen (de stemmeberettigede/valgbare) fra selv af levere indlæg fra talerstolen. Derved vil de efter min mening blive betragteligt hæmmede i deres politiske virke.

På grund af blandt andet hidtil manglende sædvane og manglende institutionalisering står vi i dag med en meget store minoritet i det grønlandske samfund, som ikke taler særlig godt grønlandsk. Desuden er jeg bange for at vi i disse tider... ( med Le Pen, Jørg Heider, Pia Kjærsgaard med flere) vil sende et helt forkert signal ud ved implementering af Jess G.'s vision på dette område og på forhånd de facto afskrive ca. 1/7 af befolkningen fra at gå ind landspolitik.

Erfaringen over de seneste 21 år viser, at der i gennemsnit højst er een landspolitiker, som ikke taler grønlandsk fra Tinge, og det truer altså ikke hverken den grønlandske identitet eller sproget.

Såvel den grønlandske identitet som sproget står da stærkt, og det er efter min mening en klar undervurdering af den stærke oprindelige kultur at køre disse kampagner.

Jeg opfordrer til en anelse pragmatik og til at debatten vendes mod politiske visioner. Jeg synes, at det bestemt kunne være helt fint, at det blev mere almindeligt, at det primært dansktalende kontingent lærte sig mere grønlandsk, end tilfældet er i dag, og at vi eksempel fik noget op at stå i den forbindelse.

Endelig skal anføres, at der i medfør af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 er åbnet op for, at en eventuel kommende folketingspolitiker, som vi måtte vælge her i Grønland ved lov kan få tilladelse til at benytte grønlandsk i Folketinget.

Thi i Grundlovens 5 731 stk. 5 står der: "Særlige regler om Grønlands repræsentation i folketinget kan gives ved lov." - Der ligger implicit her en tydelig "pil" mod sproget. Bla. fordi Færøerne ikke er nævnt!!!

Enten fordi vedkommende ikke selv føler sig i stand til at kommunikere ud/forstå på et sufficient niveau på dansk, subsidiært fordi han/hun hellere vil tale grønlandsk i folketinget.....

Der ser i loven ikke ud til at være nogen "strings attached".

Og den grønlandske minoritet i Rigsfællesskabet er endda alene på ca. 1% mod vort approximerede ca. 15% dansktalende mindretal heroppe!

Lad os erkende faktum og lukke op for hele potentialet på vor biomasse, lad os prøve at gøre det bedre fremover, og lad os så komme videre med egentlig politik og glæde os over, at forskellighed ikke kun er af det onde, men kan være til gensidig inspiration og ofte medfører synergi i forbindelse med positivitet i samarbejdet.