Mere dansk i skolen

Det må have været underligt for grønlandske politikeres enkeltsprogede, dansksprogede børn ustandseligt at opleve den følelse af ligegyldighed og ringeagt, som det nedprioriterede danske sprog måtte give dem.

Torsdag d. 2. marts 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Sprog, Uddannelse.

DER ER INGEN TVIVL om, at myndighedernes holdning til det danske sprog er med til at skabe en række af de problemer, vi til daglig slås med.

I uddannelsessystemet har dansk ikke haft den placering, der er nødvendig for at videreuddanne de unge. Det fremgår blandt andet af en statusrapport om folkeskolen fra Inerisaavik. Vi kender den samme kritik fra det rådgivende udvalg for Grønlands økonomi, som blandt andet peger på de sprogligt begrundede sociale forskelle, som skolen med sin mangelfulde danskundervisning skaber. Kun en procent af de udelukkende grønlandsksprogede går videre i uddannelsessystemet med fare for at "brække halsen" på den første dansksprogede udfordring i uddannelsesforløbet.

Igennem en række år har det danske sprogs betydning for den videre uddannelse været negligeret til fordel for en national og kulturel hævdelse af det grønlandske sprog. Det sidste er såmænd godt nok, men nedprioritering af dansk i folkeskolen er en alvorlig fejl, som hurtigt kan tabe en hel generation på gulvet og efterlade et gabende hul i den grønlandske arbejdsstyrkes rækker.

Resultatet er flere tilkaldte med de mangler, det til enhver tid medfører.

ALLE FASTBOENDE her i landet anerkender grønlandsk som hovedsproget, men det betyder ikke, at vi skal ignorere de sprog, vi er afhængige af for at få en uddannelse. Dansk er det vigtigste andetsprog, og det er forudsætningen for en lang række af de uddannelser, der tages både her og i Danmark. Konklusionen er derfor, at en god dansksproglig baggrund er vigtig.

I en lang periode efter hjemmestyrets start var det, som om vi troede, at vi kunne klare os med et godt grønlandsk og et middelmådigt skoleengelsk. Hjemmestyret skabte andre rammer om den grønlandske virkelighed. Det skulle fremfor alt være mere grønlandsk.

Det er der også kommet meget godt ud af, heldigvis da, men også meget skidt.

DEN LIGEGYLDIGE holdning til det danske sprog, som blev kendt i årene efter hjemmestyrets start, gav tusindvis af dansksprogede grønlændere noget at tænke på. Var de fortsat velkomne i deres eget land? Var der nogen ide at komme hjem efter endt uddannelse? Var Grønland overhovedet et sted for dem?

Det må have været underligt for grønlandske politikeres enkeltsprogede, dansksprogede børn ustandseligt at opleve den følelse af ligegyldighed og ringeagt, som det nedprioriterede danske sprog måtte give dem.

KNR holdt op med at sende dansksprogede baggrundsudsendelser og erstattede dem med danske programmer fra Danmark. Tusindvis af dansksprogede grønlændere måtte selv informere sig om Grønland, selv følge med.

DET ER IKKE DET, at vi gerne vil gøre tingene på grønlandsk, der er noget galt med. Men det er forkert, hvis vi kun vil gøre ting på grønlandsk.

Et eksempel er journalistuddannelsen, hvortil dansksprogede grønlændere er forment adgang, fordi grønlandsk på højt niveau er adgangskrav.

Der har i tidens løb været flere journalistisk velkvalificerede ansøgere, hvis grønlandske ikke har levet op til adgangskravene, og derfor blev de afvist. Og herefter fortsætter medierne så med at importere danske journalister fra Danmark, hvoraf nogle kulturelt og sprogligt er så "umusikalske", at de har svært ved at yde en tilfredsstillende indsats.

Samtidig harcelerer politikerne over, at journalistikken i Grønland er alt for dansk orienteret... !

MYNDIGHEDERNES ligegyldige holdning til det danske sprogs betydning skaber i virkeligheden et ugrønlandsk Grønland. Lærer man ikke dansk, får man heller ingen uddannelse. Derfor bliver færre grønlændere uddannet, og med den fart, vi har på, bliver vi nødt til at fortsætte med at importere danskere.

Endnu en ubehagelig bivirkning er, at de eksisterende sociale skel bliver tydeligere. De højere uddannelser vil for en stor del blive gennemført af unge med en i forvejen god økonomisk/social baggrund, og det vil øge den sociale skævhed og forstærke de forskelle, vi allerede kender.

En styrkelse af dansk i folkeskolen vil være med til at sikre en mere grønlandsk udvikling. Så vil der nemlig blive uddannet flere grønlændere - især med grønlandsksproget baggrund - og de vil uundgåeligt komme til at præge udviklingen.

Derfor: Mere og bedre dansk i skolen!