Konsekvenser af den ny bekendtgørelse

Der findes en stor gruppe børn og unge af grønlandske forældre, blandede ægteskaber eller danske forældre, som har en fast tilknytning til Grønland, som ikke behersker det grønlandske sprog, men som bør tilbydes grønlandsk som valgfrit fremmedsprog

Onsdag d. 24. maj 2000
Forældregruppen til dansksprogede skolebørn i Nuuk
Emnekreds: Kultur og samfund, Love og konventioner, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Sprog, Uddannelse.

UL>
  • Man vil derfor arbejde for genindførelse af permanente dansksprogede klasser.
    • 1) Integrationsordningen vil kræve enorme ressourcer, og tabe både M- og normalklasserne
    • 2) Dårlige erfaringer med integrationsklasserne
    • 3) M-klasserne/integrationsordningen mangler grundlag
    • 4) Barnets tarv
    • 5) Nuuk bør som hovedstad indtage en særstatus
    • 6) Dansksproget lærerflugt.
    • 7) Virksomhedsflugt.
    • 8) Manglende information
    • 9) Dansk som modersmål forringet
  • En gruppe forældre til elever på skoler i Nuuk indkaldte i maj til møde på skolen ASK for at drøfte hjemmestyrets ny bekendtgørelse, som medfører lukning af modtageklasser.

    Deltagerne udtrykte stærk utilfredshed med bekendtgørelsen og dens virkninger, men var enige om at selve sigtet med modtageklasser var omsonst, idet det er illusorisk at forestille sig, at tilkaldtes børn på få år skulle kunne tilegne sig så meget grønlandsk, at de kan sluses over i grønlandske klasser.

    Man vil derfor arbejde for genindførelse af permanente dansksprogede klasser.
    Følgende argumenter blev anført imod indførelsen af bekendtgørelsen:

    1) Integrationsordningen vil kræve enorme ressourcer, og tabe både M- og normalklasserne
    Man vil lukke de eksisterende klasser og overføre eleverne heri i bundter af 2-3 stk. til normalklasser rundt i byen.

    Dette vil indebære, at der skal flyttes elever fra normalklassen andre steder hen, da klassen allerede er fyldt. Da eleverne fra M-klasserne ikke behersker grønlandsk i samme omfang som eleverne i normalklassen, skal der bruges ekstra ressourcer på at få dem op på niveau med de andre. Dette vil gå ud over de eksisterede elever, hvis niveau vil blive sænket, ligesom niveauet hos de nyankomne vil blive sænket, da indlæringen i begyndelsen vil være minimal.

    Derudover mangler de fysiske rammer til at føre den foreslåede ordning ud i livet; det drejer sig om skoler og lokaler. Der tilbydes ikke ekstra lærerkræfter eller kurser, som forbereder lærerne på integrationen, og der findes simpelthen ikke egnede lærebøger på grønlandsk til at gennemføre undervisningen i alle fagene på grønlandsk.

    I stedet for at koncentrere sig om indhold og kvalitet i undervisningen i normal- og M-klasser, fokuseres der på et system, som i stedet for at give hver klasse fuld undervisning, vil give begge hold halv undervisning. Alle bliver lige dumme.

    Alle eleverne taber på ordningen; og der skabes tillige en kløft, da de dansksprogede elever vil give anledning til stor irritation og harme blandt normalklasserne, da der skal bruges så meget tid og kraft på dem.

    Hjemmestyret er i øjeblikket i gang med at søsætte en omfattende og ny skolereform - 0en gode skole - som ikke opererer med nedlæggelse af M-klasserne. Det virker ikke gennemtænkt og holdbart, at man midt under forberedelsen af en ny skolereform, pludselig indfører en bekendtgørelse, der vil vende op og ned på skolegangen i landets største skoledistrikt Nuuk, uden at sætte ekstra ressourcer af til formålet og uden at omtale det i skolereformen.

    Daværende skoledirektør William Kriegel oplyste i øvrigt, at de nuværende M-klasser ikke ville blive berørt ved en ny ordning.

    2) Dårlige erfaringer med integrationsklasserne
    Integrationsklasserne er prøvet før, og der har været nogle skræmmende eksempler på manglende pædagogisk optræden og forståelse overfor de få dansksprogede i klassen; nogle er blevet tvunget til at tisse i bukserne, fordi de ikke på grønlandsk kunne sige, de skulle på toilettet, andre er blevet skældt så meget ud, at man har været nødt til at flytte dem over i en anden klasse, fordi de ikke kunne tale godt nok grønlandsk, eller fordi "de kom til" at tale dansk i timerne.

    Skoleinspektøren fra Qaqortoq oplyser, at evaluering af to års erfaringer med integrationen i de kreative fag i begynderklasserne viste, "at der ikke kunne spore's nogen effekt" i de dansksprogedes tillæring af grønlandsk. Dette medførte så en ændring i fordelingen af antal elever, således at der kun var 2 eller 3 dansksprogede elever i normalklasserne. "Fordelingen af dansksprogede elever i alle klasser har afstedkommet brug af begge sprog i dele af undervisningstiden i for eksempel grønlandsk, da det har været nødvendigt for at alle elever kan udføre de givne opgaver."

    3) M-klasserne/integrationsordningen mangler grundlag
    Integrationsordningen bygger på den antagelse, at eleven - efter indplacering i en M-klasse -skal arbejde sig hen imod at skifte klasse, når eleven er blevet dygtig nok til grønlandsk. Der skal med andre ord findes motivation til at eleven tilegner sig så meget grønlandsk, at vedkommende vil kunne blive fjernet fra sit vante miljø, sin klassekammerater og lærere, for at eleven vil kunne blive indplaceret i en grønlandsksproget klasse med nye klassekammerater, lærere, bøger, ny skole, og endda med ringere grønlandsksproglige forudsætninger end de andre.

    Eleverne er ikke - og bliver ikke - motiveret til at arbejde hen imod at skifte klasse. Denne holdning forstærkes blot af, at den undervisning, der tilbydes eleverne i grønlandsk samtidig er så mangelfuld, som det er tilfældet.

    Der findes en stor gruppe børn og unge af grønlandske forældre, blandede ægteskaber eller danske forældre, som har en fast tilknytning til Grønland, som ikke behersker det grønlandske sprog, men som bør tilbydes grønlandsk som valgfrit fremmedsprog.

    For et barn af en tilkaldt, der har en tidshorisont på 2-3 år, vil det være urealistisk at forestille sig, at dette barn har noget særligt ønske/motivation om at tilegne sig så meget grønlandsk, at det vil "kvalificere" sig til at gå i normalklasse.

    4) Barnets tarv
    Er der nogen der har gjort sig nogle overvejelser over, hvilke konsekvenser det vil få for de børn, som berøres af ordningen. Har der været inddraget psykologer eller folk i SSP-arbejde forud for bekendtgørelsen?

    Hvilke konsekvenser vil det få for de børn, at de bliver spredt fra deres kammerater allerede i børnehaveklassen for at kunne blive integreret i normalklasser ude i byen? - at de i modsætning til deres grønlandsksprogede kammerater ikke kan gå i en skole i nærheden af deres hjem?

    I landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen fremgår det af § 1, stk. 3, at "I det omfang hensynet til lærerkræfterne og undervisningsmidlerne eller hensynet til den enkelte elev gør det nødvendigt, kan dansk tillige være undervisningssprog."

    I § 2 fremgår det bl.a., at "Folkeskolens formål er i samarbejde med elevens hjem at fremme.."

    Hvordan harmonerer disse bestemmelser med den ny bekendtgørelse? - Hvordan skal dansksprogede forældre hjælpe deres børn med grønlandsksproget materiale? - Hvornår har man tænkt sig at vurdere den enkelte elev? Ingen forældre er blevet indkaldt mhp. en fælles vurdering/beslutning vedrørende den enkelte elevs fortsatte skolegang.

    5) Nuuk bør som hovedstad indtage en særstatus
    Grønland er 2-sproget ved lov! Især i Nuuk er dobbelt-sproget vigtigt: Byen er en administrationsby, og huser så mange rent dansksprogede, at en betragtelig andel af eleverne i Nuup Kommunea skoler er dansksprogede. Derudover er Nuuk kraftcenter for resten af Grønland og der arbejdes på højtryk for at kick-starte udviklingen af byen og give denne et internationalt snit. De politiske visioner omfatter bebyggelse af Akia med over tre tusinde personer og international lufthavn. Derfor skal Nuuk indtage en særstatus.

    Nuuk må som både hovedstad, hjemmestyrets by og centrum for en rivende udvikling forventes i en lang årrække fremover at have behov for tilkalde dansk faglig ekspertise udefra, som opholder sig i landet i få år. Deres børn har ikke noget incitament for at lære grønlandsk i et omfang, som gør dem i stand til at modtage undervisning på grønlandsk i de 2-3 år, de bor i Nuuk. Desuden eksisterer der i Nuuk ikke en så massiv grønlandsk påvirkning fra miljøet, at børnene behøver at kunne sproget for at gøre sig forståelig. Det vil derfor være et umådeligt ressourcespild at anvende lærerkræfter på at disse elever skal tilegne sig flydende grønlandsk.

    Der vil derfor fortsat være behov for dansksprogede klasser. Alternativet vil være, at Grønland ikke vil kunne tilkalde den arbejdskraft, som er nødvendig for at få landet til at fungere, og som skal sikre mulighederne for at de kommende årgange kan overtage de tilkaldtes job og sikre et forsvarligt generationsskifte.

    6) Dansksproget lærerflugt.
    Det fremgår af bekendtgørelsen, at der for elever uden forkundskaber i grønlandsk skal oprettes særlige hold, hvor undervisningen foruden den særligt tilrettelagte undervisning i grønlandsk, kan omfatte dansk, matematik, fysik/kemi og eventuelt også historie, geografi og biologi?

    Når undervisning i det grønlandske sprog i videst muligt omfang''søges inddraget i al undervisning på særlige hold, indebærer dette, - udover at gøre al undervisning til sprogundervisning - at dansksprogede lærere ikke kan undervise på de særlige hold. Dette vil reducere de dansksprogede lærere til statister, der alene kan undervise i dansk og vil formentligt medføre, at disse lærere forlader den grønlandsk folkeskole, som i forvejen er så hårdt ramt af lærermangel.

    7) Virksomhedsflugt.
    Mange virksomheder er fortsat afhængig af tilkaldt arbejdskraft som følge af mangel på kvalificeret hjemmehørende arbejdskraft. Mange af disse virksomheder forudser, at det vil være umuligt at få fat i tilkaldt arbejdskraft, hvis de tilkaldtes børn ikke kan modtage undervisning på dansk. Dette kan resultere i, at disse virksomheder bliver nødt til at flytte dele af deres virksomhed til Danmark.

    8) Manglende information
    • Hvornår har det udvalg, der er nedsat af Nuup Kommunea mhp, en organisering af undervisningen på baggrund af den ny bekendtgørelse, tænkt sig at mødes?
    • Hvornår har KUF tænkt sig at orientere samtlige skoleelever og forældre i M- og normalklasser om det opbrud, der nødvendigvis må ske i de fleste af klasserne, for at kunne gennemføre den ny bekendtgørelse?
    • Hvordan kan man være sikker på, at den planlagte integration med placering af 2-3 dansksprogede i hver klasse ikke bare gennemføres uden yderligere varsel?
    I skoleåret 2000/2001 har Nuuk Kommune gennemført denne integration for førsteklasserne. Dette sker uden nogen form for pædagogisk planlægning, uddannelse/kursus af lærerne, undervisningsmaterialer, tilførsel af ressourcer, udvidelse af timetal.

    Der er desuden en yderst mangelfuld information ved ansættelse af nye folk fra Danmark vedrørende integrationen og lukningen af M-klasserne.

    9) Dansk som modersmål forringet
    I den gældende bekendtgørelse fra 1995 om bl.a. modtageklasser fremgår det af § 12, at formålet med særligt tilrettelagt undervisning i dansk er, at eleverne løbende" udvikler deres færdigheder i dansk på modersmålsniveau".

    I den ny bekendtgørelses § 12 fremgår det, at formålet med den særligt tilrettelagte undervisning i dansk er at "sikre elevens almene sproglige udvikling." Dette må siges at være en stærk forringelse af prioriteringen og vægtningen af det danskniveau, man. ønsker at give børn med dansk som modersmål.

    I følge § 2 i landstingsforordning om folkeskolen fra 1997 er formålet med folkeskolen bl.a., at "gøre eleverne beredte til at virke i et samfund og i en verden i stadig forandring". Hvordan harmonerer dette formål med bekendtgørelsens nedprioritering af danskundervisning, når det notorisk er en forudsætning for at få en (videregående) uddannelse og dermed et virke i samfundet, at man kan tale dansk?